Samling

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

Lovforslagets baggrund

 

Som led i overdragelsesaftalen mellem det tidligere landsstyre og Arctic Travel Group om over­­­dra­gelse af aktiverne i Arctic Umiaq Line A/S forpligtede det tidligere landsstyre sig til at frem­­­sæt­te forslag om, at de ansatte ombord på Arctic Umiaq Line A/S's passagerskibe, som sej­ler i krydstogtsejlads eller i kombinationssejlads, skal have nedsat deres samlede skat med det beløb, der for­holds­mæs­sigt fal­der på denne lønindkomst (nettoløn).

 

Det nye Landsstyre står naturligvis ved denne aftale.

 

Lovforslagets indhold

 

Det følger af indkomstskattelovens § 34 b, at en person, der erhverver lønindkomst ved tjeneste om bord på et passagerskib med en bruttotonnage på 1.100 eller derover, der er indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister og som sejler i krydstogtssejlads får nedsat den samlede skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne lønindkomst.

 

Det foreslås, at bestemmelsen om nettoløn i indkomstskattelovens § 34 b udvides til også at gælde personer, der gør tjeneste på grønlandske passagerskibe, med en bruttotonnage på 1.100 og derover, der sejler i kom­bi­na­tions­sej­lads, således at be­sætningsmedlemmerne på Sar­faq Ittuk og Sarpik Ittuk, ligestilles dermed skattemæssigt med be­sæt­nings­med­lem­mer, der sej­­ler krydstogtsejlads med Disko II.

 

For at sidestille besætningsmedlemmer, der arbejder på skibe registreret i nettolønsregistret med besætningsmedlemmer, der arbejder på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister efter § 34 a, foreslås det, at det også skal væ­re en betingelse for nettoløns­ord­ningen efter § 34 b, at der mellem rederi og den faglige or­ga­ni­sa­ti­on skal være indgået overenskomster, der udtrykkeligt angiver, at de omfatter beskæftigelse på passagerskibe, der er registreret i Skattedirektoratets nettolønsregister.

 

Landsstyret vil fastsætte nærmere regler for til- og afmelding for dette register, herunder at det er ejeren af skibet, der hæfter for, at betingelserne for optagelse og forbliven i registret er opfyldt. Ejerens overtrædelse af disse betingelser får således ikke indvirkning på besætningsmedlemmernes skatteforhold, før skibet rent faktisk slettes fra registret. 

 

Som bestemmelsen er udformet vil alle rederiers passagerskibe med en bruttotonnage på 1.100 eller derover, der sejler i kombinationssejlads eller krydstogtsejlads, kunne blive om­fattet af nettolønsordningen. Det­te gælder også udenlandske rederier, såfremt kom­bi­na­tions­­sej­lad­sen eller krydstogtsejladsen drives fra et fast driftssted i Grønland, og sejladsen dri­ves med grøn­landske passagerskibe.    

 

Ved kombinationssejlads forstås sejlads, hvor passagerskibet sejler i rutefart med både tu­ris­ter, der har købt en kombineret fly- og skibsbillet, som led i en pakkerejse fra Danmark, Færøerne eller udlandet og lokalpassagerer, der alene  ønsker at sejle in­ternt i Grønland.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige:

 

Det vurderes, at udvidelsen af nettolønsordningen for ansatte, der gør tjeneste på grønlandske passagerskibe, der sejler i kombinationssejlads, vil medføre et tab af skatteprovenu i stør­rel­ses­ordenen 5 mio. kr. fordelt med ca. 1,3 mio. kr. til landskassen og ca. 3,7 mio. kr. til kommunerne i form af mindre provenu fra kommunale og fælleskommunale skatter. Dette bør naturligvis ses i sammenhæng med at aktiviteten og dermed skatteprovenuet an­ta­ge­ligt vil falde bort, hvis der ikke etableres den foreslåede nettolønsordning.

 

Samtidig med nærværende forslag fremlægges forslag om ændring af landstingslov om hav­ne­afgift- og krydstogtpassagerafgift. Ifølge dette forslag forhøjes krydstogtpassagerafgiften, li­ge­som den udvides til også at omfatte turistpassagerer på Sarfaq Ittuk og Sarpik Ittuk, hvilket hidtil ikke har været tilfældet. Merprovenuet på krydstogtpassagerafgiften ved udvidelsen med tu­rist­passagerer er anslået til 1,3 mio. kr., hvorefter nettoprovenutabet for de offentlige kasser un­der ét kan op­gø­res til ca. 3,7 mio. kr.

 

 

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:

 

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

 

Miljø- og naturmæssige konsekvenser:

 

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

 

 

Administrative konsekvenser for borgerne:

 

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

 

 

Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre:

 

Lovforslaget har ikke rigsfællesskab eller selvstyreaspekter.

 

 

Høring af myndigheder og organisationer:

 

Forslaget har været sendt til høring i Økonomidirektoratet, Direktoratet for Boliger og In­fra­struk­tur,  Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Greenland Tourism, KA­NU­KO­KA og SIK.

 

Høringssvarene er tilstillet Skatte- og Afgiftsudvalget og har i øvrigt ikke givet anledning til ændringer i forslaget.

Inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqaatit

 

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

 

Inatsisissatut siunnersuutip tunngavia

 

Arctic Umiaq Line A/S-ip pigisaanik tunisinermut atatillugu, naalakkersui­suusimasut aamma Arctic Travel Group-ip tunisinermik isumaqatigiissuteqarnerannut ilanngullu­gu naalakkersui­suusimasut siunnersuummik saqqum­miussinissamik imminnut pisussaaffilerput, tassa Arctic Umiaq Line A/S-ip umiarsuaataani ilaasunik angallassissutini, takornarianillu angallassillutik ingerlaartuni imaluunniit ilaasunik nalinginnaasunik takornarianillu ilaasoqarlutik ingerlaartu­ni sulisuusut akileraa­rutissaat tamarmiusut akissarsiat taakkua akileraarutitaannut naa­per­tuut­tunik annertussusilinnik appaavigi­neqartarnissaannik (umiarsuarni inuttat akissarsi­aat pillugit aaqqissuussineq).

 

Naalakkersuisut nutaat isumaqatigiissut taanna soorunami aalajangiusimavaat.

 

Inatsisissatut siunnersuutip imarisai

 

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsimmi § 34 b-mi allassimavoq inuup umiarsuarmi ilaasunik angallassissummi, Dansk Internationalt Skibsregisterimi nalunaarsorsimasumi 1.100 bruttotonsinik taakkuluunnit sinnerlugit usisinnaassuseqartumi, umiarsuartullu takornarianik angallassissutitut angalasumi sulinermigut akissarsiaqarsimasup akileraarutissani tamarmiusut akissarsiat taakkua akileraarutitaannut naapertuuttumik annertussusilinnik appartissagai.

 

Siunnersuutigineqarpoq umiarsuarni inuttat akissarsiaasa akileraarutitaat pillugit aalaja­nger­sakkap aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsimmi § 34-imiittup aammattaaq inunnut ka­laallit umiarsuaanni ilaa­sunik angallassissutini 1.100 bruttotonsinik taakkualu sinnerlugit usi­sinnaassuseqartuni, aam­malu ilaasunik nalinginnaasunik takornarianillu ilaasoqarlutik inger­laartuni sulisunut atuut­tunngortinneqarnissaa, taamaalillutik Sarfaq Ittuk-mi aamma Sarpik Ittuk-mi inuttat akileraar­tarneq eqqarsaatigalugu Disko II-mi inuttatulli pineqalersussan­ngor­lugit.

 

Umiarsuit, umiarsuarni inuttat akissarsiaasa akileraarutitaat pillugit aaqqissuussinermut ilaa­sut nalunaarsuiffianni nalunaarsorsimasut inuttaat, umiarsuit § 34 a naapertorlugu Dansk In­ternationalt Skibsregisterimi nalunaarsorsimasut inuttaasa pineqarnerattuut pineqaqqullugit si­unnersuutigineqarpoq umiarsuarni inuttat akissarsiaasa akileraarutitaat pillugit aaqqissuussi­nermut § 34 b naapertorlugu ilaassagaanni aammattaaq pi­umasaqaataassasoq, umiarsuaatile­qatigiiffiup sulisullu kattuffiata isumaqati­giissutaanni erseqqissumik allas­si­massasoq umiar­suarni ilaasunik angallassissutini, Akileraartarnermut Pisortaqarfiup umiar­su­arni inuttat akis­sarsiaasa akileraarutitaat pillugit aaqqissuussinermut nalunaarsuif­fi­a­ni nalunaarsorneqar­sima­suni sulineq taakkunani pineqartoq.

 

Nalunaarsuiffimmut tassunga ilanngunnissamut tassungalu ilaajunnaarnissamut maleruagas­sat erseqqinnerusut Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput, matumani ilanngullugu umi­ar­suup piginnittua tassaasoq nalunaarsuiffimmut ilanngussinnaanermut tassungalu ilaaginnar­sinnaanermut piumasaqaatit naammassineqarsimanissaannut akisussaasuusoq. Tassa imaap­poq pi­ginnittoq piumasaqaatinik taakkuninnga unioqqutitsisimappat tamanna umiarsuaq nalu­naarsu­iffimmit piiarneqarsimatinnagu inuttat akileraarutaannut tunngasunut sunniuteqartus­saanngi­laq.

 

Aalajangersakkap oqaasertalersugaanerata kingunerisaanik imaalersussaavoq umiarsuaatile­qatigiiffiit umiarsuaataat ilaasunik angallassissutit 1.100 bruttotonsinik taakkuluunniit sin­ner­lugit usisinnaassuseqartut, aammalu ilaasunik nalinginnaasunik takornarianillu ilaasoqarlutik ingerlaartut imaluunniit takornarianik angallassissutitut ingerlaartut tamarmik umiarsuarni inuttat akissarsiaasa akileraarutitaat pillugit aaqqissuussinermut ilaatinneqalissallutik. Taman­na aamma nunani allani umiarsuaatileqatigiiffinnut atuutissaaq, ilaasunik nalingin­naasunik ta­kornarianillu ilaasoqarluni ingerlaarneq imaluunniit takornarianik angallassilluni ingerlaarneq Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik ingerlatsivimmiit ingerlanneqarpat, aammalu inger­laarneq kalaallit umiarsuaataat ilaasunik angallassissutit ator­lugit ingerlanneqarpat.

 

Ilaasunik nalinginnaasunik takornarianillu ilaasoqarluni ingerlaarneq tassaavoq umiarsuaq ilaasunik angallassissut atorlugu takornarianik, angalanernut ataatsimut aaqqissuuteriikkanut Danmarkimiit, Savalimmiuniit nunanilluunniit allaniit aaqqissuussanut atatillugu timmisartu­mut aammalu umiarsuarmut billetsimik pisisimasunik, aamma maani nunaqartunik Kalaallit Nunaata iluani umiarsuakkut angalanissaannarmik kissaateqartunik ilaasoqarluni aalajanger­si­masumik ingerlaarfeqarluni angallassineq.

 

Pisortanut aningaasatigut allaffissornikkullu sunniutissai:

 

Umiarsuarni inuttat akissarsiaasa akileraarutitaat pillugit aaqqissuussinerup atuuffia annertu­sillugu kalaallit umiarsuaanni ilaasunik angallassissutini, aammalu ilaasunik nalinginnaasunik takornarianillu ilaasoqarlutik ingerlaartuni sulisuusunut atuutilersinnerata akileraarutitigut isertitassaagaluit 5 mio. kr.-nit missaannik annaasaqaataajumaarnissaa nalilerneqarpoq, tassa agguataarlugit landskarsimut 1,3 mio. kr.-it missinginik kommuninullu 3,7 mio. kr.-it missi­nginik, tassa kommunimut aammalu kommuninut ataatsimut akileraarutitigut isertitakinneru­lernikkut.

Tamakku eqqarsaatigalugit isiginianngitsuugassaanngitsoq tassaavoq umiarsuarni inuttat akis­sarsiaasa akileraarutitaat pillugit aaqqissuussineq siunnersuutigineqartoq pilersinneqanngippat ingerlatat taamatuttaarlu akileraaru­titigut isertitassat annaaneqassagaluarnerat.

 

Siunnersuummut uunga ilutigitillugu umiarsualivimmiinnermut aamma umiarsuit takornaria­nik angallassissutit ilaasunik angallassinerannut akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata al­lanngortinneqarneranik siunnersuut saqqummiunneqarpoq. Siunnersuutip taassuma imarai umiarsuit takornarianik angallassissutit ilaasunik angallassinerannut akileraarutip qaffanne­qarnissaa, soorluttaaq takornarianut Sarfaq aamma Sarpik Ittuk-mi ilaasunut aamma atuutiler­sinneqassasoq, tamannalu maannamut taamaassimanngikkaluarpoq. Umiarsuit takornarianik angallassissutit ilaasunik angallassinerannut akileraarutip takornariatut ilaasunik ilaneratigut isertitassat annertuseriaatissaat 1,3 mio. kr.-inut eqqoriarneqarpoq, taamaalillutik pisortat kar­siisa ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit isertitassaraluamikkut annaasassaat katillugit 3,7 mio. kr.-it missaannut naatsorsorneqalerlutik.

 

Inuussutissarsiutinik ingerlataqartunut aningaasatigut allaffissornikkullu sunniutissai:

 

Inatsisissatut siunnersuut inuussutissarsiutinik ingerlataqartunut aningaasatigut allaffissornik­kulluunniit sunniuteqartussaanngilaq.

 

Avatangiisinut pinngortitamullu sunniutissai:

 

Inatsisissatut siunnersuut avatangiisinut pinngortitamulluunniit sunniuteqartussaanngilaq.

 

Innuttaasunut allaffissornikkut sunniutissai:

 

Inatsisissatut siunnersuut innuttaasunut allaffissornikkut sunniuteqartussaanngilaq.

 

Naalagaaffeqatigiinnermut namminersornermullu tunngasut:

 

Inatsisissatut siunnersuut naalagaaffeqatigiinnermut namminersulernissamulluunniit tunnga­sunik imaqanngilaq. 

 

Pisortatut oqartussaasunik kattuffinnillu tusarniaaneq:

 

Inatsisissatut siunnersuut Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut, Ineqarnermut Attaveqaqati­giinnermullu Pisortaqarfimmut, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmut, Greenland Tourism-imut, KANUKOKA-mut aamma SIK-mut tusarniaas­sutigalugu nassiunneqarnikuuvoq.

 

Tusarniaanermut akissutit Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliamut nas­si­unneqarnikuupput siunnersuummulli allannguutissaqartitsisimanatik.