Samling

UA 2006/73-66.1

marts 2006

Agathe Fontain

Pkt. 73:

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan man fra centralt hold styrker og effektiviserer indsatsen mod incest og anden seksuel misbrug.

(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraatit)

(Pkt. 73 og pkt. 66 behandles i sammenhæng)

 

Pkt. 66:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at gøre 2006-2010 til en særlig indsats-periode mod seksuelle overgreb.

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraatit)

 

(1. behandling)

 

(Pkt. 66 og pkt. 73 behandles i sammenhæng)

 

 

Tre Landstingsmedlemmer der alle kommer fra Demokraterne, har til dels fremsendt en forespørgselsdebat samt et beslutningsforslag mod seksuel misbrug. Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen har fremsat forespørgselsdebatten, og landstingsmedlemmerne Astrid Fl. Rex og Marie Fleischer har fremsat et beslutningsforslag.

 

Omkring forslaget til forespørgselselsdebatten vedr. ønske om mere varige initiativer med henblik på bekæmpelse af seksuel misbrug, skal vi komme med følgende synspunkter fra Inuit Ataqatigiit.

 

Vi er enige  med forslagsstilleren i, at der bør gøres øget indsats til bekæmpelse af seksuelt misbrug.

Bekæmpelse af seksuel misbrug af børn, f.eks. medens børnene er alene under forældrenes arbejdstid, bør man altid have et sikkert sted, hvor børnene kan opholde sig. Kort sagt, så bør de voksne vide, hvor børnene er og hvad de laver.

 

Børnene skal have klar besked om, hvilke grænser de kan tillade voksne at gøre overfor dem - hvor grænserne går. Det skal de som sagt vide klar besked om både fra daginstitutionerne, dagplejerne, skolerne og lign. samt ikke mindst fra forældrene.

 

Konkrete opkvalificeringstiltag er vigtige og bør iværksættes overfor kommunens sociale medarbejdere samt for andre der har den daglige omgang med børn. Man skal have ekstraundervisning ift. hvad det er, der kan lægges mærke til når seksuel misbrug har fundet sted, og hvordan man kan hjælpe de seksuelt misbrugte.

 

Institutioner til bekæmpelse af misbrug, der har uddannet personale til at tage sig af forskellige former for misbrug, skal i samarbejde tage stilling til, hvilke initiativer der er mest rigtige når misbrug har fundet sted. Vi har brug for sådanne institutioner af en høj standard. Dette kan vi bl.a. opnå via opkvalificeringstiltag. Man kan ikke behandle forskellige misbrug på samme måde, man bliver nødt til at tage udgangspunkt udfra krænkelsens karakter.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det afgørende vigtigt, at befolkningen åbent deltager omkring bekæmpelsen af problemstillingerne, således man i samlet flok kan tage hånd om problemerne. Vi skal dog også være klar over, at åbne diskussioner ikke skal drejes derhen, at seksuelt misbrugte bliver udstillet. Krænkelser føles ofte som meget personlige angreb.

 

I nogle kommuner, f.eks. i Ilulissat, har man ansat kontaktpersoner i skolerne som børnene kan henvende sig til. Disse initiativer kan være meget vellykkede. Især når børnene ikke magter at kunne tale omkring sådanne problemer med deres forældre, ikke formår at snakke med forældrene omkring tabuemner. Derfor er det godt for dem at vide, at man kan henvende sig til folk på skolen. De skal ikke overlades helt til sig selv.

 

Omkring beslutningsforslaget om at Landsstyret pålægges til indenfor perioden 2006-2010 at udarbejde en handlingsplan for området, mener vi fra Inuit Ataqatigiits side, at det er Landsstyret allerede blevet bedt om at gøre.

 

Vi mener således, at informationstiltagene vedr. omsorgssvigt af børn også vedrører seksuelt overgreb af børn.

 

Såfremt vi skal drøfte forskellige former for omsorgssvigt, er seksuelt misbrug et af de væsentlige - om ikke det mest væsentlige resultat af omsorgssvigt af børn.

 

Derfor går vi fra Inuit Ataqatigiits side udfra, at forslaget også er omfattet af de beslutninger, som det samlede Landsting allerede har besluttet sig til at tage hånd om.

 

Når oplysningskampagnen bliver en realitet, er det vigtigt at veluddannede fagfolk deltager, hvilket vi skal minde om også bliver tilfældet. Det drejer sig nemlig meget om personfølsomme forhold.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side bakker op omkring forslaget og konstaterer med glæde, at forslaget allerede er omfattet Landsstyrets planlagte initiativer.

 

Til sidst vil vi fra Inuit Ataqatigiits side komme med en korrektion. Forslagsstillerne skriver i deres begrundelse - vedrørende vold mod kvinder - at initiativer skulle være startet på foranledning af  Demokraterne forslag i 2004 .

 

Vi skal præcisere, at Ligestillingsrådet, der skal udarbejde årlige redegørelser der uddeles til alle Landstingsmedlemmerne, at de i deres beretning fra 2000 oplyser, at de har taget skridt til at bekæmpe hustruvold. At Demokraterne hermed bakker op om initiativet, kan vi således kun være glade for.

 

Med disse ord vil vi indstille sagen til viderebehandling i Familieudvalget. Da de foreslåede emner er således omfattet af de kommende oplysningstiltag og bliver medtaget som betydelige emner under disse.

Imm. 73:

Ilaqutariit iluanni kinguaassiuutitigut atornerluisarnermut allatigullu kinguaassiuutitigut atornerluisarnermut akiuiniarluni suliniutit qitiusumit qanoq patajaallisaavigineqarlutillu sunniuteqarnerulersinneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, Demokraatit)

(Imm. 73 aamma imm. 66 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput) (Pkt. 73 og pkt. 66 behandles i sammenhæng)

 

Imm. 66:

Piffissaq 2006-imiit 2010-mut kinguaassiutit atorlugit nakuusernerit akiornissaannut immikkut ittumik Naalakkersuisunit suliaqaqqusineq Inatsisartut aalajangiutassaattut matumuuna siunnersuutigineqarpoq.

(Inatsisartunut ilaasortat Marie Fleischer aamma Astrid Fl. Rex, Demokraatit)

(Siullermeernera / 1. behandling)

 

 

Inatsisartunut ilaasortat pingasuusut tamarmik Demokratineersut, oqaluuserisassaq oqallisissiatut  aalajangiiffigisassatullu siunnertigaat. Inatsisartunut ilaasortap Jens B. Frederiksen-p oqallisissiamik siunnersuuteqarpoq, Inatsisartunullu ilaasortat Astrid Fl. Rex aammalu Marie Fleischer aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarlutik.

 

Siullermik oqallisissisiamut  kinguaasiutitigut atornerluisarnermut akiuiniarluni suliniutit qitiusumik patajaannerusunngortissiinnaagigut, sunniuteqarnerulerfigisinnaanerpullu pillugit Inuit Ataqatigiiniit makku erseqissassavagut.

 

Siunnersuuteqartoq isumaqatigaarput pinaveersaartitsinerit pingaaruteqarluinnartuusut annertusarneqartuartariaqartullu.

Meeqqat eqqarsaatigalugit pinaveersaartitsineq meeqqat assersuutigalugu angajoqaavisa sulinerisa nalaani, orniguffigisinnaasaannik periarfissaqartariaqarpoq. Naatsunik oqaatigissagaanni  inersimasuniit ilisimaneqartariaqarpoq meeqqat sumiinnersut, sulerinersullu.

 

Meeqqat ilisimatinneqartariaqarput, inersimasut meeqqamut pissusilersorsinnaanera, sumut killeqarnersoq. Tamannalu erseqissaavigineqartariqarpoq piffinni tamaniit, soorlu meeqqeriviit, dagplejeniit, atuarfinniit, assigisaannillu, minnerunngitsumillu angajoqqaaninngaanniit.

 

Immikkut ilinniartitsinerit, kommuneqarfinni isumaginnittoqarfinniit, allanillu sullissisunik pisariaqarluinnarpoq. Immikkummi ilinniagassaapput maluginiagassat suuneri, qanorlu atornerluisimasoqartillugu pineqartut, pinnissimasullu pissusilersorfigineqassanersut.

 

Katsorsaaffiit ataatsimoorussat. Katsorsaasut assigiinngitsunik katsorsaanermik ilinniagaqarsimasut, suleqatigiillutik, inuk pineqartoq, katsorsaanermut sorlermut tulluarnerpaanersoq nalilersorsinnaasariaqarpaat. Pingaartittariaqarparput, katsorsaanernik pitsaassutsimikkut qaffasissumik peqarnissaaq. Tamannali ilinniaqqiffissaqarnikkut periarfississinnaavarput.

Siunnersuumimi  pineqartunut tamanut katsorsarneqarneq assigiittussaanngilaq, aallaaviusariaqarlunilu innarlerneqarsimaneq sukkut sunniussimanersoq.

 

Inuit Ataqatigiinnit pingaartilluinnarparput, innuttaasut ammasumik ajornartorsiutinik oqallisigineqartarnissaat, inuiaqatigitt ataatsimoorussaminnik suliniuteqarsinnaaqqullugit. Eqqaammasuaannartiguli, tamanut ammasumik oqallinneq imaalisissannginnatsigu, kinguaasiutitigut atornerlunneqarsimasut nittarsaallugillusooq pissuseqalernissarput.

Atornerlunneqarsimaneq, inummut "privatiulluinnarmat".

 

Kommunit ilaannit, assersuutigalugu Ilulissani, atuarfinni meeqqaanut attaveqaatit periarfissatsialaapput, iluatsilluartumik kinguneqarsinnaasut. Meeqqammi angerlarsimaffimminni angajoqqaatik annerusumik attavigisinnaanngikkunikkit, killissinnaanngikkunikkit, atuarfinni inersimasunik saaffissaqarnertik ilisimassallugu pisariaqarmat, kisimiinnatik misigissagunikku.

 

Aalajangiiffigisassatut siunnersuummi Naalakkersuisut peqquneqarnissaat ukiuni 2006-2010 immikkut ittumik suliniuteqarnissaat pillugu Inuit Ataqatigiiniit isumaqarpugut, Naalakkersuisut peqquneqareersimasut.

 

Isumaqaratta  angajoqqaat meeqqaminnik  sumiginnaasartut pillugit qaammarsaasoqarnissaanut tamanna ilaasoq.

 

Sumiginnaanerit suusinnaaneri eqqartussagutsigit, kinguaasiutitigut atornerluinerit sumiginnaanerit annertuut ilagaat, annertunerpaajunngippata.

 

Taammattumik Inuit Ataqatigiinniit siunnersuut, Inatsisartut tamarmiullutik akuersissutigisimasaasa iluani siunnersuut suliarineqassasoq naatsorsuutigilluinnarparput.

 

Paasititsiniaanerlu ingerlanneqalerpat, paasisimasallit peqataatinneqarnissaat pingaartilluinnarneqanissaa innersuussutigissavarput. Pisap mianernartoqarnera eqqarsaatigalugu.

 

Siunnersuut Inuit Ataqatigiiniit isumaqatigaarput, Naalakkersuisullu paasititsiniaanissamik suliaqarnerannut ilaatinneqarnera nuannaarutigalutigu.

 

Naggaterpiaatigut Inuit Ataqatigiit naqqiuteqarniarpugut. Siunnersuuteqartut  tunngavilersuumminni oqaatigisaat, arnat persuttarneqartarnerannut tunngasoq, pisimasoq Demokraatit 2004 -mi oqaluuserisassanngorteqarsimanerisa kingornanik.

 

Erseqqissaatigissavarput, Naligiiasitaanissamut Siunnersuisooqatigiit, pisussaaffimmitttu ukiumut nalunaarusiortarnerini, inatsisartunut ilaasortanut tamanut agguaanneqartartumi, takuneqarsinnaammat, ukioq 2000 nalunaarusiami, Naligiissitaanissamut Siunnersuisooqatigiit pisaq suliniutitut aallartissimammassuk. Tamanna Demokraatinit akorluarneqarsimanera nuannaarutigiinnassaaq!

 

Taamatut oqaaseqarluta Ilaqutariinnermut ataatsimiititaliamut  suliaq ingerlateqqipparput, paasitsitiniaanermik sulinissami qanimut suliassanut ilaammat.