Samling

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan man fra centralt hold styrker og effektiviserer indsatsen mod incest og anden seksuel misbrug.

(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, demokraterne)

I vores land har vi store problemer med seksuel misbrug og incest. Det er et problem, der i høj grad skader ofret og dennes omgivelser.

Som eksempel og sammenligning fremgår det af statistikkerne, at der pr. 10.000 indbyggere i henholdsvis Danmark, Færøerne og Grønland gennemsnitligt for årene 2000 til 2003 var følgende antal anmeldelser:

Danmark:  4,74 anmeldelser pr. 10.000 indbyggere

Færøerne: 5,00 anmeldelser pr. 10.000 indbyggere

Grønland: 72,00 anmeldelser pr. 10.000 indbyggere

Vi har her knap 15 gange så mange anmeldelser som i resten af Rigsfællesskabet.

Der er tale om alarmerende og katastrofale tal, der burde få enhver politiker op af stolen. Det være sig kommunalpolitikere, landstingsmedlemmer eller landsstyremedlemmer.

Konsekvenserne for seksuel misbrug er mange. Børn, der udsættes for seksuel misbrug får efter min opfattelse store problemer med deres voksenliv. Manglende selvtillid, skyldfølelse og skam er nogle følelser, der nedsætter muligheden for at få et normalt seksuelt samkvem med sin frivilligt valgte partner, blive god til at opdrage sine egne børn og i det hele taget leve et normalt liv. Det medfører også i mange tilfælde større mulighed for misbrug af hash, alkohol og andre rusmidler, hvilket samlet bevirker, at livskvaliteten nedsættes  kraftigt.

Det er min påstand, at antallet af selvmord også i høj grad skyldes seksuel misbrug og følgerne deraf. Endvidere mener jeg også at drab, vold og anden form for kriminalitet mest begås i affekt af personer, der ikke har en rask sjæl.

Hvad kan vi i Landstinget og Landsstyret gøre ved problemerne. Hvilke forebyggende tiltag kan vi tage og hvorledes kan vi i endnu højere grad end nu behandle folk, der har været udsat for seksuelt misbrug, således de kan få et bedre liv. De fleste forebyggende tiltag planlægges og foregår på lokalt plan i byer og bygder. Kvaliteten er således meget forskellig og afhængig af embedsfolks vilje og engagement i den enkelte kommuner. 

Jeg mener, at det er et ens og landsdækkende problem, hvorfor forebyggelse bør effektiveres og ensartes fra centralt hold.

Videre bør mulighederne for at få ophold på Qaqiffik, komme i familiebehandling og få psykologhjælp være større.

Med håb om en god debat.

10. januar 2006     UKIU 2006/73

Inatsisartut suleriaasianni § 35 tunngavigalugu apeqquteqaatinik oqallisissatut uku inassutigaakka:

Ilaqutariit iluanni kinguaassiuutitigut atornerluisarnermut allatigullu kinguaassiuutitigut atornerluisarnermut akiuiniarluni suliniutit qitiusumit qanoq patajaallisaavigineqarlutillu sunniuteqarnerulersinneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, demokraatit)

Kinguaassiutitigut atornerluinerit qanigivallaakkanillu atornerluinerit nunatsinni annertuumik ajornartorsiutigaagut.

Danmarkimi, Savalimmiuni Kalaallillu Nunaanni inuit amerlassusaat 10.000-iugaangata ukiuni 2000-imiit 2003-ip tungaanut unnerluutaasarsimasunik kisitseqqissaarnerit assersuutitut naleqqiussatullu atorneqarsimasut imaapput:

Danmarkimi: inuit 10.000-iugaangata unnerluutiginninnerit 4,74-iusarput

Savalimmiuni: inuit 10.000-iugaangata unnerluutiginninnerit 5,00-iusarput

Kalaallit Nunaanni: inuit 10.000-iugaangata unnerluutiginninnerit 72,00-iusarput.

Tassani takusinnaavarput Naalagaaffeqatigiinnerup sinneranut naleqqiulluta 15-eriaatit tikingajallugit amerlanerusunik unnerluussaqarsimasugut.

Kisitsisit amiilaarnartut ajorluinnartullu, naalakkersuinermik sulialinnik, soorlu kommune-mi politikkimi sulialinnik, Inatsisartunut ilaasortanik imaluunniit Naalakkersuisunik uippallertitsisussaasariaqaraluarput.

Kinguaassiutitigut atornerluinerup malitsigisai amerlaqaat. Meeqqat kinguaassiutittigut atornerlugaasarsimasut uanga isumaga malillugu inersimasunngornerminni annertuumik ajornartorsiuteqalersarput. Imminut tatiginnginneq imminut pisuutinneq kanngusunnerlu misigissutsimut ilaagajupput namminerlu aappatut ujarsimasamut atoqateqarnissaagaluamut ajoqutaalersarlutik, nammineq meerarisanut perorsaanissaraluamut sunalu tamaat isigalugu allatulli inuttut inuuneqarnissaraluamut ajutoortitsisarlutik. Amerlaqisunilu ikiaroorniutinik, imigassamik allanillu aanngajaarniutinik atornerluinernik kinguneqartarluni, sunalu tamaat ataatsimut isigalugu inooriaaseq annertuumik ajornerulersittarlugu.

Uanga oqarusuppunga, imminoortarnerit ilai kinguaassiutitigut atornerluinerup kingunerigajukkai. Isumaqarpungalu aamma toqutsinerit, annersaanerit allatullu pinerlunnerit inuunnik puuallattunik, tarnimikkut peqqinngitsunik iliuuserineqartartut.

Inatsartuni Naalakkersuisunilu ajornartorsiutit qanoq iliuuseqarfigisinnaavagut. Pinaveersaatitsinerit suut pitissinnaavagut, kinguaassiutitigullu atornerlugaasarsimasut ajunnginnermik inuuneqarnissaat eqqarsaatigalugu annertunerusumik qanoq katsorsarsinnaavagut. Pinaveersaartitsinermut suliniutit amerlanersai illoqarfigisami nunaqarfigisamilu piareersarneqarlutillu ingerlanneqartarput. Pinaveersaartitsinerillu pitsaassusaat assigiinngittaqaluni kommunit ilaani atorfilittat piumassusaat sulerusussusaallu apeqqutaasarluni.

Uanga isumaqarpunga tamatsinnut assigimmik nunalu tamakkerlugu  ajornartorsiutaasoq, suliniuteqarnerlu qeqqaninngaaniit assigiimmik piviusunngotittariaqartoq.

Aammattaq Qaqiffimmi qatsorsartissinnaanerit, ilaqutariittut katsorsartissinnaanerit tarnikkullu nakorsartittarnerit annertunerusariaqarlutik.