Samling
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af et råd for socialt udsatte i Grønland.
(Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)
Svarnotat.
(Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen)
Landsstyrekoalitionens politik tager udgangspunkt i, at alle borgere i Grønland skal være sikret trygge levevilkår og ingen skal opleve social nød.
Landsstyret har derfor valgt at sætte ekstra fokus på de grupper i samfundet, der har det sværest, nemlig vores børn, familierne og de handicappede. Koalitionspartierne har derfor udarbejdet en særlig rammeaftale udover den almindelige koalitionsaftale, hvor der sættes ekstra ressourcer ind over for disse grupper med henblik på en fokuseret indsats.
Landsstyret er ikke enig med forslagsstillerne i, at den bedste måde at styrke de socialt udsatte på er ved at nedsætte et råd for socialt udsatte. Den politiske indsats for de socialt udsatte sikres bedst, ved at der ydes en direkte mærkbar indsats over for de socialt svage i samfundet. Det vil de socialt udsatte i samfundet få mere gavn af end nedsættelsen af et råd.
Både de personalemæssige, økonomiske og administrative ressourcer til oprettelse af et råd vil skulle tages fra andet arbejdet med de socialt udsatte. Herudover vil mange af de involverede personer være de samme, som allerede har en række opgaver på det sociale område, og som der således skal trækkes ressourcer fra, lige som at der vil skulle bruges ressourcer til sekretariatsbetjening og opbygning af strukturerne omkring et råd.
Det er Landsstyrets overbevisning, at både de personalemæssige, økonomiske og administrative ressourcer kan bruges bedre og mere direkte i Landsstyrets tiltag for at sikre de bedste vilkår for de socialt udsatte.
Vi skal være påpasselige med bare at oprette nævn og råd for deres egen skyld, uden at der medfølger en mærkbar effekt. Der er ingen grund til at forøge den allerede omfattende administration i samfundet.
Kommunerne har et ansvar for de svage i samfundet. Det kommunale forebyggelsesudvalg, tværfaglige udvalg og ikke mindst socialudvalget har en forpligtigelse til at sikre social tryghed og sunde omgivelser for alle.
Jeg skal endvidere nævne, at Landsstyret i medfør af Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation § 1 har en tilsynsforpligtelse med kommunernes forvaltning af det sociale regelsæt. Der føres således et sammenhængende tilsyn med hele
det sociale område, hvilket giver gode muligheder for at opdage eventuelle områder eller sager med behov for en ekstra indsats fra centralt hold.
Herudover fortsætter Landsstyrets prioritering af uddannelsesområdet. Det er Landsstyrets holdning, at en øgning af uddannelsesniveauet på sigt vil mindske antallet af socialt udsatte.
For så vidt angår funktionen som talerør for de socialt udsatte i samfundet, så varetages den funktion allerede i dag af os politikere og pressen. Vi har i Grønland en kritisk presse, som er god til at tage væsentlige og relevante emner op til debat. Endvidere er det min overbevisning, at vi politikere også har en vigtig opgave som de svages talerør. En opgave som det er mit klare indtryk, at vi alle tager alvorligt. Herunder spiller Familieudvalget en særlig rolle, ved at følge op på Landsstyrets tiltag samt gøre opmærksom på forhold af betydning for det sociale område.
På denne baggrund skal Landsstyret indstille, at beslutningsforslaget forkastes.
Nunatsinni isumaginninnikkut ajornartorsiuteqartut pillugit siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisoqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangernissaannik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortat: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)
Akissuteqaat.
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Naalakkersuisoqatigiit naalakkersuinikkut aallaavigaat nunatsinni innuttaasut inuuniarnikkut atukkamikkut toqqissisimanissaat inooqatigiinnikkullu atugarliunnginnissaat qulakkeerneqassasoq.
Taamaattumik Naalakkersuisut inuiaqatigiinni ajornartorsiornerpaat immikkut suliniarfiginissaat toqqarsimavaat tassalu meeqqat, ilaqutariit innarluutillillu. Taamaattumillu partiit naalakkersuisooqatigiisitsisut naalakkersuisooqatigiinnissamut isumaqatigiissutip nalinginnaasup saniatigut immikkut aalajangersakkamik isumaqatigiissuteqarput, pineqartut taakku immikkut suliniarfigineqarnissaat siunertaralugu nukinnik annerusunik atuiffigineqassasut.
Naalakkersuisut siunnersuuteqartut isumaqatiginngilaat oqarmata siunnersuisooqatigiinnik pilersitsisoqarneratigut isumagininnikkut ajornartorsiuteqartut taamatut nukittorsarneqarnissaat pitsaanerpaassasoq. Isumaginninnikkut ajornartorsiortut naalakkersuinikkut sullinneqarnerat pitsaanerpaamik qulakkeerneqassaaq, inuiaqatigiinni isumagininnikkut sanngiitsut toqqaannartumik malunnaatilimmillu sullinneqarpata. Inuiaqatigiinni isumagininnikkut ajornartorsiuteqartut tamanna siunnersuisooqatigiinnik pilersitsinermit iluaqutiginerussavaat.
Isumaginninnikkut ajornartorsiortunik allanik suliaqareersunik inuttalerlugu siunnersuisooqatigiit pilersinneqassappata tamanna sulisoqarnikkut, aningaasatigut allaffissornikkullu nukissanik tigusisussaassaaq. Taassuma saniatigut inuit taassaasussaapput isumaginninnermik tunngasunik arlalinnik suliaqareersut, taamaattumillu nukissanik ilanngartuutaasussaassaaq soorluttaaq allattoqarfimmiit sullissinikkut siunnersuisooqatigiinnullu tunngasumik aaqqissuussinermi nukissanik atuiffiusussaassalluni.
Isumaginninnikkut ajornartorsiuteqartut pitsaanerpaamik atugassaqatinniarnerat qulakkeerniarlugu Naalakkersuisut suliniutaanni sulisutigut, aningaasatigut allaffissornikkullu nukiit pitsaanerusumik toqqaannarnerusumillu atorneqarsinnaanerat Naalakkersuisut qularutiginngilaat.
Malunnartumik kinguneqangaartussaanngitsunik ataatsimiititalianik siunnersuisooqatigiinnillu pilersitsiniaannarnissarput mianersuutigisariaqarparput. Inuiaqatigiinni allaffissorneq annertoreertigisoq annertusaqqissallugu pissutissaqanngilagut.
Inuiaqatigiinni sanngiitsunut kommunit akisussaasuupput. Tamanut isumaginninnikkut toqqissisimasumik peqqissumillu avatangiiseqarnissaq kommunini pinaveersaartitsinermut ataatsimiititaliat, suliat akimorlugit ataatsimiititaliat minnerunngitsumillu isumaginninnermi ataatsimiititaliat qulakkeerniartussaavaat.
Ilanngullugu oqaatigissavara naalakkersuisut Isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 11, 12. november 2001-imeersumi § 1 naapertorlugu isumaginninnermi malittarisassanik kommunit ingerlatsinerat nakkutigisassarigaat. Taamaalilluni isumaginninnermut tunngassuteqartut tamarmik ataqatigiisillugit nakkutigineqartarput, taamaaliornikkut immikkoortunut tunngassuteqartut sulialluunniit immikkut suliniarfigisariaqarnerat paasineqartarput.
Taassuma saniatigut Naalakkersuisut ilinniartitaanermut tunngasut pingaartittuarpaat. Naalakkersuisut isumaqarput ungasinnerusoq isigalugu ilinniartitaanerup qaffassarneratigut isumaginninnikkut ajornartorsiuteqartut ikilisinneqarumaartut.
Isumaginninnikkut ajornartorsiuteqartut pillugit oqaaseqartartut ullumikkut tassaapput uagut politikkimik suliaqartuusugut tusagassiuutillu. Nunatsinni tusagassiuutit isornartorsiuisinnaassuseqarput, tamanna pingaaruteqartunik samminnittoqartillugu oqallittoqartillugulu pitsaasuuvoq. Aammattaaq qularutiginngilara uagut politikkimik suliaqartuusugut sanngiinnerusut sinnerlugit oqaaseqartarnerput suliaasoq pingaaruteqartoq. Suliassaq tamanna tamatta ilungersuukkipput qularutiginngilara. Tassunga ilaavoq Ilaqutariinnermut ataatsimiititaliap immikkut inissisimaffeqarnera Naalakkersuisut isumaginninnermut tunngasunik suliniuteqarnerannik malinnaasutut pissutsinillu pingaarutilinnik uparuaasinnaasartutut.
Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassuteqarput aalajangiinissamik siunnersuut itigartinneqassasoq.