Samling
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremlægge et ændringsforslag til gældende lovgivning om valgbarhedsnævnet, således at valgbarhedsnævnet fremover udelukkende kommer til at bestå af personer med juridisk baggrund, og at kandidater opstillede til valg skal give samtykke til at indhente oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister hos politimesteren i Nuuk.
1. behandling
,Måske ikke så overraskende fremsætter Atassut´s Landstingsgruppe et yderst firkantet forslag med anmodning om at ændre gældende lovgivning om valgbarhedsnævnet og den måde det er sammensat på - endda med slet skjulte påstande, der sætter lægmandens troværdighed i et dårligt lys. Det foreslåes således, at nævnet fremover kun skal besættes med folk, der har en juridisk uddannelse. Førend et konstruktivt svar er muligt, er det nødvendigt at skulle give en kort forklaring på, hvorledes systemet er sammensat i dag.
Valgbarhedsnævnet er en instans, der træder ind, når der har været afholdt valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.
Med grundlag i de fra juridisk side forelagte sager, træder en gruppe, bestående af Landsdommeren som formand og forskellige enkeltpersoner, der er udpeget af de politiske partier, der er i Grønland, sammen - for at diskutere og bedømme om folkevalgte, der har været på kant med lovgivningen på en eller anden måde indenfor 5 år tilbage at regne fra valgets dato, kan bevare deres valgbarhed eller skal miste deres valgbarhed. Denne - til tider særdeles vanskelige vurdering - sker med grundlag i sagsfremstillinger og indstillinger, der er forelagt af jurister. Så den juridiske ekspertise er på betryggende vis allerede fuldt ud indarbejdet i proceduren.
Jurister er uundværlige i den form for sager, hvorfor de er repræsenteret i betryggende antal under nævnets møder. Men jurister kigger på sager med grundlag i paragraffer og der træder betydningen af lægfolks deltagelse ind som en vigtig del. De skal nemlig sikre at en vurdering sker på et så nuanceret og bredt grundlag som overhovedet muligt. For udover de rent paragrafmæssige forhold, er der etiske og moralske forhold, der er nødvendige at skulle inddrage for at kunne give en fair behandling. Dette sikres ved lægfolks medvirken. Dette taler engang imellem til fordel for den, der skal vurderes. Men det modsatte kan naturligvis også ske. Men uanset udfaldet sikrer den sammenblanding en fair og frem for alt nuanceret behandling.
Vi kan med nævnte argumenter som grundlag ikke støtte Atassut's Landstingsgruppes forslag. Hvad anden del af forslaget angår kan vi bare oplyse, at denne fremgangsform allerede er blevet indarbejdet på foranledning af undertegnede som en standard, når nogen vedstår deres opstilling som kandidat til det ene eller det andet, hvilket åbenbart er gået Atassut's opmærksomhed forbi.
Per Berthelsen
Demokraatit/Demokraterne Qinigaasinnaassuseq pillugu ataatsimiititaliaq inatsisilerinermik ilinniagaqarsimasuinnarnik siunissami ilaasortaqarsinnaaqqullugu aammalu Nuummi politimestereqarfimmi Det Centrale Kriminalregisterimit paasissutissanik pissarsiniarnissamut qinigassanngortittut akuerissuteqartarnissaat eqqarsaatigalugu qinigaasinnaassuseq pillugu ataatsimiititaliaq pillugu inatsimmut atuuttumut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Siullermeerineq
Immaqa tupaallaatissaanngikkaluartumik Atassutip Inatsisartuni gruppiata qinigaasinnaassuseq pillugu inatsiseqarnerup atuuttup allannguuteqartinnissaanik siunnersuut iluamik iluseqanngingajattoq taassumalu qanoq katitigaanera - saqqummiuppaa allaat taamaassorinninnernik isertuussaarpasissunik ilallugu innuttaasup nalinginnaasup tatiginassusianik taarsiortitsisumik. Taamaalilluni siunnersuutigineqarpoq ataatsimiititaliaq siunissami taamaallaat inatsisilerinermik ilinniagaqarsimasunik ilaasortaqassasoq. Tunngavilersorluakkamik akissuteqartoqartinnagu ullumikkut periaatsip qanoq katitigaanera pillugu naatsumik nassuiaanissaq pisariaqarpoq.
Qinigaasinnaassuseq pillugu ataatsimiititaliaq oqartussaaffiuvoq kommunalbestyrelsinut, nunaqarfimmi aqutsisunut ilagiillu sinniisaannut qinersineqalerpat sassartartoq.
Inatsisilerituut tungaannit suliassatut saqqummiunneqartut tunngavigalugit suleqatigiit tassaasut nunatta eqqartuussisuunera siulittaasutut inuillu assigiinngitsut ataasiakkaat naalakkersuinikkut partiinit Kalaallit Nunaanniittunit toqqarneqartut, ataatsimoorlutik sassartarput - inuit qinigaat qinigaaffiup ulluaniit ukiut tallimat siornatigut inatsimmik unioqqutitsisimasut qinigaasinnaassusertik pigiinnarsinnaaneraat annaasinnaaneraalluunniit oqallisigissallugu naliliiffigissallugulu. Naliliisarneq - ilaanneeriarluni ajornakusoorsinnaasoq tamanna - suliassaq pillugu tunniussinerit inassuteqaatillu inatsisilerituunit saqqummiunneqartut tunngavigalugit pisarpoq. Taamaalillutik inatsisilerinikkut immikkut paasisimasallit toqqissisimallutik suliap ingerlanneqarnerani peqataatilluinnarneqartarput.
Inatsisilerituut suliassani taama ilusilinni pinngitsoorneqarsinnaanngillat, taamaattumillu taakkua ataatsimiititaliap ataatsimiinnerini naammaginartumik amerlassuseqarlutik sinniisuutinneqartarlutik. Inatsisilerituulli paragraffit tunngavigalugit suliassat qimerloortarpaat tamatumanilu nalinginnaasumik innuttaasup peqataatinneqarnissaata pingaaruteqassusia suliassap ilaatut pingaarutilittut saqqummertarluni. Taakkuami naliliinerup sapinngisamik assigiinngisitaartumik pissutissaqarluartumillu tunngaveqarnissaa qulakkeerniassavaat. Tassami paragraffinut tunngasut saniatigut ileqqorissaarnermut pissuserissaarnermullu tunngasut naapertuilluartumik oqaluuserinnissagaanni ilanngutissallugit pisariaqartut pineqartarput. Tamanna nalinginnaasumik innuttaasup peqataatinneqarneratigut qulakkeerneqartarpoq. Tamanna ilaatigut naliliivigineqartussamut iluaqutaasarpoq. Aammattaarli soorunami akerlianik pisoqarsinnaavoq. Qanorli naammassineqarnissaa apeqqutaatinnagu taamatut inuttalersuinermi naapertuilluartumik minnerunngitsumillu assigiinngisitaartumik oqaluuserinninnissaq qulakkeerneqartarpoq.
Tunngavilersuutitut taaneqartut pissutigalugit Atassutip Inatsisartuni gruppiata siunnersuutaa tapersersorsinnaanngilarput. Siunnersuutip ilaanut tungatillugu oqaatigiinnarsinnaavarput periaaseq taamaattoq ataatigut atsiorup sulissutiginninneratigut tamanut atuuttussanngorlugu suliarineqareermat, kikkulluunniit sumut arlaannut qinigassanngortinnissartik aalajangiusimassappassuk, tamannalu Atassutip soorluli ilisimasimanngikkaa.
Per Berthelsen
Demokraatit/Demokraterne