Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at realisere forhandlinger med den danske regering med henblik på større kontrolindsats, der skal sikre formindskelse af indførsel af euforiserende stoffer til Grønland.

 (Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender)

 

1. behandling

 

ATASSUT konstaterer som baggrund for forslaget, at der foregår en åbenlys ulovlig handel med euforiserende stoffer, ikke kun i større byer, men nu også udbredt i bygder og yderdistrikter. Tillige forbruget af de forbudte stoffer, også blandt børn.

 

Landsstyret er enig i at der er euforiserende stoffer i omløb, og at der desværre også er et relativt udbredt forbrug af disse stoffer, med den kæde af problemer, dette forårsager. Derfor ligger det også Landsstyret meget på sinde at få gjort noget ved problemerne og ikke mindst årsagerne hertil.

 

Det handler jo desværre ikke kun om euforiserende stoffer, men om misbrug i bred forstand. Vi har alle en forpligtelse til at få gjort noget ved problemerne og ikke mindst deltage aktivt med en indsats.

 

Landsstyret er for så vidt angår euforiserende stoffer enig i, at indsatsen skal styrkes. Styrkelsen skal ske over en bred front, og den skal koordineres. Det handler ikke blot om kontrol af indførslen, men også kontrol med handlen og forbruget. Tillige misbrugsbehandling og vigtigst forebyggelsen.

 

Styrkelsen kan ske både ved tilførsel af yderligere ressourcer og omlægning af bestående indsats.

 

Landsstyret agter således at revurdere forebyggelsesstrategi og ¿indsats, bl.a. i samarbejde med Alkohol- og Narkotikarådet, som i juni 2004 har udarbejdet en handleplan for bekæmpelse af hashmisbrug.

 

Med hensyn til kontrollen med indførslen kan oplyses, at Landsstyret den 25. oktober 2004 indgik en samarbejdsaftale med den danske regering om kontrol af varer, vedlagt.

 

Aftalen er implementeret, men er fortsat under udvikling med henblik på optimering af indsats og resultater. Dette gælder også adgangen til og anvendelsen af oplysninger om vare- og personstrømme til og fra landet. Der foregår med andre ord kontinuerligt en proces omkring udviklingen af kontrollen med indførslen, herunder vurdering af ressourceindsatsen.

 

Og som Atassut nævner er det ressourceindsatsen både i Skattedirektoratet som toldmyndighed og ved politiet. Indførselskontrollen er Skattedirektoratets ansvar, men udøvelsen omkring euforiserende stoffer sker i snævert samarbejde med politiet, som har ansvaret for kontrollen med handel og forbrug af euforiserende stoffer.

  

Med hensyn til handlen med og forbruget af euforiserende stoffer deler Landsstyret ATASSUT's opfattelse om "åbenbar ulovlig handel, ikke kun i større byer men nu også i bygder og yderdistrikter". Landsstyret vil derfor foranledige dette emne drøftet med politiet, sammen med de kontinuerlige drøftelser om indførselskontrol, udvikling og samarbejde mellem Skattedirektoratet og politiet. Dette også i sammenhæng med centralisering af skatte- og afgiftsadministrationen under Skattedirektoratet fra 1. januar 2007, og den dermed forbundne centrale og regionale organisering.

 

Landsstyret agter således at få revurderet og intensiveret forebyggelsesindsatsen, behandlingsindsatsen samt styrket kontrollen med indførslen og handlen med euforiserende stoffer. Styrkelsen af kontrollen med indførslen vil ske både ved udførselsveje i Danmark og indførselsveje i Grønland, d.v.s. luft- og vandveje. Kræver dette yderligere ressourcer, vil Landsstyret søge disse tilvejebragt, herunder ved henvendelse til den danske regering, såfremt det drejer sig om ressourcer til politiet.

 

Landsstyret foreslår med disse bemærkninger forslaget henvist til behandling i Skatte- og afgiftsudvalget forinden 2. behandling.

Ikiaroornartut anngiortumik nunatsinnut eqqussorneqarnerisa millisarnissaat siu­ner­ta­ra­lugu sulinerup annertusarneqarnissaanik Danskit naalakkersuisuinut isumaqa­tigiis­su­teqarniarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiif­fi­gi­sas­saattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortat: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)

 

Akissuteqaat

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

ATASSUT-ip siunnersuummut tunngavilersuutitut oqaatigaa ikiaroornartup anngiortumik ni­u­eruti­gineqarnera saqqumisumik ingerlanneqartoq, tamannalu illoqarfinni annerniinnaq pin­­­na­ni aammali nunaqarfinni avinngarusimasunilu maanna annertuumik ingerlan­ne­qa­ler­si­ma­­soq. Taamaapportaaq ikiaroornartumik inerteqqutaasumik atuineq, allaat meeqqat atuiler­si­mal­­­lu­tik.

 

Ikiaroornartup siaruarsimaneranik, aammalu ikiaroornartumik atuinerup ajornartorsiutinik as­si­­giin­ngitsorpassuarnik nassataqartartup ajuusaarnaraluartumik annertungaatsiarneranik oqar­neq Naalakkersuisut isu­maqa­ti­gaat. Taamaammat ajornartorsiutit, minnerunngitsumillu ta­mak­­ku­nunnga patsisaasut qanoq ili­uu­seqarfigineqarnissaat Naalakkersuisut siunni­usi­mal­lu­in­nar­paat.

 

Ajuusaarnaraluartumilli ikiaroornartoq kisimi pineqanngilaq, atornerluinerilli suu­ga­lu­il­luun­niit tassunga atatillugu eqqaaneqarsinnaapput. Ajornartorsiutit qanoq iliuuseqarfiginissaat, minnerunngitsumillu suliniuteqarnikkut pi­moo­rullugu peqataanissaq tamavitta pisus­saaf­fi­gaarput.

 

Ikiaroornartumut tunngatillugu suliniuteqarnerup annertusarneqarnissaa Naalakkersuisut isu­ma­­­qatigaat. Annertusaanissaq periutsit assigiinngitsut atorlugit pissaaq ataqatigiissaarne­qas­sal­lu­ni­lu. Eqqussuinermik nakkutilliineq kisimi pineqanngilaq, aammali niuerutiginninnermik atu­i­ner­millu nakkutilliineq pi­neqarluni. Aammattaaq atornerluisunut katsorsaaneq pingaarnerpaatullu pinaveersaartitsineq.

 

Annertusaanissaq sulisut amerlisinnerisigut aammalu suliniutaareersut allanngortinnerisigut pi­­sinnaavoq.

 

Taamaammat Naa­lak­ker­su­i­sut pinaveersaartitsiniarnermi periusissat suliniutillu naliliiffi­geq­qin­­neqarnissaat siunniuppaat, ilaatigut Imigassaq Ikiaroornartorlu pillugit Siunnersuisoqatigiit hashimik atuinerup akiorniarneqarnissaanut iliuusissatut piler­saa­rum­mik 2004-mi junimi su­li­aqarsimasut suleqatigalugit.

 

Eqqussuinermik nakkutilliineq eqqarsaatigalugu oqaatigineqarsinnaavoq, Naalakkersuisut ni­oqqutissanik nakkutilliineq pillugu suleqatigiinnissamik Danskit naalakkersuisuinut 25. oktober 2004-mi isumaqatigiissuteqarnikuummata, taanna ilanngunneqarpoq.

 

Isumaqatigiissut atuutitinneqalereerpoq, kisianni suliniutit kingunerisaasalu pit­saa­ner­paa­ju­nis­saat si­­unertaralugu ineriartortinneqartuarluni. Aamma taamaappoq nioqqutissat inuillu nu­na­mut nu­namiillu ingerlaarnerat pillugu paasissutissanik pissarsisinnaaneq atuisinnaanerlu eq­qar­saa­­­ti­ga­lugit. Tassa allatut oqaatigalugu, eqqussuinermik nakkutilliinerup ineriar­tor­tin­ne­qar­ne­ra pillugu sulineq ingerlaar­tu­ar­poq, matumani aamma ilanngullugu sulisut sulinerannik na­li­lii­sar­neq.

 

Soorlu aamma Atassummit oqaatigineqartoq Akileraartarnermut Pisortaqarfiup ilanngaa­serisoqarnermi oqartussaasutut aamma politiit sulisuisa sulinerat pineqarpoq. Eqqussuinermik nakkutillii­neq Akileraartarnermut Pisortaqarfiup akisussaaffigaa, ikiaroornartumulli tunngasunik sulia­qarneq politiit ikiaroornartumik niuernerup atuinerullu nakkutigineqarnerannut akisussaasuu­sut qanimut suleqatigilluinnarlugit pisarpoq.

 

Ikiaroornartumik niuerneq atuinerlu eqqarsaatigalugit "anngiortumik niuerutiginninneq illo­qarfinni annerniinnaanngitsoq, aam­mali nunaqarfinni avinngarusimasunilu maanna saqqumisumik ingerlanneqarnerarlugu" ATASSUT-ip isumaa Naalakkersuisut isumaqatigaat. Taamaattumik oqaluuserisap taassuma eqqussuinermik nakkutilliineq, ineriartorneq aammalu Akileraartarnermut Pisortaqarfiup politiillu akornanni suleqatigiinneq pillugit ingerlaavartu­mik oqaloqatigiittarnernut ilanngullugu politiinut oqaloqatiginnissutigineqarnissaa Naalakker­suisut isumaginiarpaat. Aamma akileraarusiisarnerup akitsuusiisarnerullu 1. januar 2007-imiit Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut eqiterneqarnissaannut, taassumalu kingunerisaanik qiti­usumi nunallu immikkoortuini aaqqissuussinissamut atatillugu.

 

Taamaammat pinaveersaartitsineq atornerluisunullu suliniuteqarnerit naliliiffigeqqinneqar-nissaat an­ner­tu­sarneqarnissaalu kiisalu ikiaroornartumik eqqussuinerup niuerutiginninnerullu nak­ku­ti­gi­ne­qarnerisa annertusarneqarnissaat Naalakkersuisut sulissutiginialersaarpaat. Eqqussuinermi nakkutilliineq, danmarkimi timmisartutigut umiarsuartigullu annissuivinni Kalaallit Nunaannilu timmisartoqarfinni umiarsulivinnilu pissaaq. Tamanna sulisut amerlisariaqarne-rannik kinguneqassappat taamaaliornissaq Naalakkersuisut isuma­gi­nia­ru­maarpaat, matumani aamma ilanngullugu politiit sulisussaat pineqartillugit Danskit naa­lak­kersuisuinut saaf­fi­ginninnikkut.

 

Siunnersuutip aappas­saa­neer­ne­qan­ngin­nerani Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu ataat­simiititaliami suliarineqarnis­saa Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik siunner­suuti­gaat.