Samling
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af plejehjem for voksne borgere med psykiske lidelser.
(Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen)
Indledningsvis vil jeg pointerer, at jeg er meget enig med forslagsstillerne i, at vores handicappede medborgere har bedst af at blive boende i Grønland, hvor de så vidt muligt skal modtage den fornødne omsorg og behandling, herunder passende botilbud.
Landsstyrekoalitionens samarbejdsgrundlag for de kommende år prioriterer særligt handicapområdet. I den nye rammeaftale om en særlig indsat omkring familier, børn og de handicappede understreger Landsstyret således, at forholdene for de handicappede skal forbedres.
Jeg vil endvidere gerne pointere, at det er et gennemgående princip i Landsstyrets handicappolitik, at der kun skal ske anbringelser i Danmark, hvis der ikke er mulighed for at sikre den handicappede en forsvarlig behandling i Grønland.
Landsstyret er opmærksom på problematikken omkring passende botilbud af et mindre antal af pasningskrævende ældre psykisk-handicappede. Det er ikke optimalt, at de må placeres på almindelige plejehjem eller andre døgninstitutioner, hvor de falder udenfor målgruppen, og denne gruppes særlige behov ikke tilgodeses i fornødent omfang.
I forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2005 blev der vedtaget en samlet sektorplan for familie og sundhed. I sektorplanen er der prioriteret anlæg inden for dette område over en længere årrække. Den flerårige sektorplan på familieområdet er udarbejdet målrettet og realistisk, og er udarbejdet indenfor de eksisterende anlægsrammer.
Det har i udarbejdelsen af oplægget til sektorplanen været lagt vægt på, at der er behov for stor fleksibilitet på handicapinstitutionsområdet i Grønland. Behov opstår og forsvinder igen. Det nuværende behov kan afløses af andre behov. De specialiserede små enheder er sårbare for tilgangen af nye brugere med samme handicap/lidelse og skal uden større omkostninger kunne konverteres til andre behovsgrupper.
Med udgangspunkt i det forventede behov og med en billiggørelse af enhedsomkostningerne for øje, vurderes det at være bedst at udvide de eksisterende døgninstitutioner frem for at etablere nye. Ved enten at udvide eksisterende institutioner eller at etablere satellitter øges antallet af beboere på en givet institution. Dette giver mulighed for at reducere enhedsudgiften for beboernes ophold. I forhold til etablering af nye mindre institutioner spares udgiften til både ledelse og administration dvs. forstander, souschef og kontorpersonale.
Samtidig giver større institutioner mulighed for at rokere personalet mellem afdelingerne i et vist omfang i tilfælde af personalemangel - alt i alt en bedre udnyttelse af såvel ledelsesmæssige som mandskabsmæssige ressourcer, hvilket også bør påvirke beboernes hverdag i positiv retning.
Landsstyret er i forbindelse med opfølgningen på sektorplanen opmærksom på at undersøge behovet og mulighederne for at oprette et særligt botilbud for ældre psykisk-handicappede, der ikke kan rummes i de almindelige botilbud for handicappede. Det kan eksempelvis være ved at oprette en satellit i forbindelse med en eksisterende handicapinstitution.
Fundamentet til udredningsarbejdet i den konkrete problemstilling skal også findes i det kommende elektroniske handicapregistreringssystem, som er under opbygning derfor vil et udredningsarbejde omkring behov for psykiatriske pleje/ældrepladser først kunne foreligge senere i løbet af 2006.
Før vi træffer beslutninger er det bydende nødvendigt, at vi har et grundigt og godt gennemarbejdet materiale til at få overblik over de samlede forhold og behov. Oplysningerne er nødvendige for at belyse, hvilke behov der er og kan anvendes til at forudsige fremtidige behov for handicappede, herunder den nævnte gruppe, som er nævnt af forslagsstillerne.
På denne baggrund skal Landsstyret indstille, at beslutningsforslaget ikke imødekommes i den foreliggende form.
Nunatsinni innuttaasut inersimasut tarnimikkut erloqissutillit angerlarsimaffissaannik pilersitsinissaq siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangernissaannik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortat: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Aallarniutigalugu erseqqissassavara siunnersuuteqartut oqaasiat isumaqatigigakku, tassaasoq innuttaaqatitta innarluutillit nunatsinniiginnarlutik sapinngisamik isumagineqarlutillu katsorsarneqarunik, ilanngullugulu naleqquttumik ineqartinneqarunik tamanna pitsaanerusoq.
Naalakkersuisooqatigiit ukiuni aggersuni suleqatigiinnissaminni tunngaviini innarluutillit pillugit suliassaqarfik pingaartinneqarpoq. Ilaqutariit meeqqallu immikkut suliniuteqarfiginissaannut innarluutillillu pillugit Naalakkersuisooqatigiit suleqatigiinnissamut tunngavissaanni Naalakkersuisut naqissusiipput, innarluutillit atugaat pitsaanerulersinneqassasut.
Aammattaaq erseqqissassavara Naalakkersuisut innarluutillit pillugit naalakkersuinikkut anguniagaanni tamatigut tunngavigineqartoq tassaammat, innarluutillip nunatsinni isumannaatsumik katsorsarneqarnissaa qularnaatsumik periarfissaqanngippat aatsaat Danmarkimut inissiinerit pisassasut.
Utoqqaanerusunut tarnimikkut innarluutilinnut paaqqutarisarialinnut ikinnerusunut naleqquttumik inissamik neqerooruteqartarnermi ajornartorsiut Naalakkersuisut ilisimaaraat. Pitsaanerpaajunngilaq taakkua paaqqutarisarialinnut angerlarsimaffinnut nalinginnaasunut imaluunniit ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut allanut, taakkunani suliniuteqarfigineqartut avataanniittunut inissinneqartarmata, taakkualu pineqartut immikkut pisariaqartitaat naammattumik isumagineqanngippata.
2005-imut Aningaasanut Inatsisip akuersissutigineqarneranut atatillugu ilaqutariinnermut peqqissutsimullu immikkoortunut suliassaqarfinni pilersaarusiaq ataatsimoortoq akuersissutigineqarpoq. Immikkoortumut pilersaarusiami suliassaqarfiup tamatuma iluani ukiuni arlaqartuni siumut sanaartugassat pingaarnersiorneqarput. Ilaqutariinnermut suliassaqarfimmi immikkoortumut ukiunut arlalinnut pilersaarusiaq siunertaqarluartumik piviusorsiortumillu suliarineqarpoq, sanaartornermullu killiliussat pioreersut iluanni suliarineqarluni.
Suliassaqarfimmi pilersaarusiamut tunngavissiap suliarineqarnerani Kalaallit Nunaanni innarluutillinnut paaqqinniffiit pillugit suliassaqarfimmi annertuumik eqaatsuutitsinissaq pingaartinneqarpoq. Pisariaqartitsinerit takkuttarput peeruteqqittarlutillu. Maannakkorpiaq pisariaqartitsineq pisariaqartitsinernik allanik taarserneqarsinnaavoq. Immikkoortuaqqat immikkut ittumik sullissinissamik piginnaasaqartut atuisut nutaat assigiiaamik innarluutillit/nappaateqartut amerleriartarnerannut malussarissuupput aammalu aningaasartuuteqarujussuanngikkaluarluni assigiiaarnerusumik pisariaqartitaqartunut allanut tulluartunngorlugit allanngortiterneqarsinnaallutik.
Pisariaqartinneqartussatut ilimagineqartut aallaavigalugit aammalu ataasiaakkaanut aningaasartuuteqartarnerup annikillisinnissaa siunertaralugu naliliisoqarpoq nutaanik sanaartornissaminngarnit ulloq unnuarlu paaqqinniffiit pioreersut allilernissaat pitsaanerpaassasoq. Paaqqinniffiit pioreersut allilernerisigut imaluunniit immikkoortortanik pilersitsinikkut paaqqinniffimmi pineqartumi najugaqartussat amerlineqassapput. Tamanna najugaqartut najugaqarnerannut aningaasartuutikinnerulernissamut periarfissiissaaq. Paaqqinniffiit mikinerusut nutaat pilersinneqarnissaannut tunngatillugu aqutsisunut allaffitsigullu siulersuinermut, tassalu pisortamut, pisortap tullianut allaffimmilu sulisunut aningaasartuutit ileqqaarneqassapput.
Tamatuma peqatigisaanik paaqqinniffiit anginerusut immikkoortortaqarfiit akornanni sulisussanik amigaateqalernermi sulisunik nikerartitsinissamik periarfissaqassapput - ataatsimut isigalugu aqutsisunik sulisussanillu pitsaanerusumik atorluaaneq, tamannalu aammattaaq najugaqartut ulluinnarni inuuneranut pitsaasumik sunniuteqanngitsoornaviarnani.
Naalakkersuisut immikkoortunut pilersaarusiap malitseqartinneqarnissaanut atatillugu utoqqaanerusunut eqqarsartaatsimikkut innarluutilinnut immikkut inissanik, innarluutilinnut nalinginnaasumik inissanik neqerooruteqarnermi ilanngunneqarsinnaanngitsunik, neqerooruteqarsinnaanissamik pisariaqartitsinerup misissuiffiginissaa eqqumaffigaat. Tamatumani assersuutigalugu tassaasinnaavoq innarluutilinnut paaqqinniffimmut pioreersumut atatillugu immikkoortortaqarfimmik pilersitsinissaq.
Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu qularnanngitsumik inunnut tarnimikkut erloqissutilinnut isumaginninnikkut ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisunut paaqqutarisarialinnut angerlarsimaffittut ittumik pisariaqartitsisoqalertussaavoq. Taamaattumik siunissami qaninnerpaami Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoqarfimmi suleqatigiittussanik pilersitsiniarpunga. Suleqatigiit suliassaa tassaassaaq inuit pineqartut pillugit ilisimasat katersussallugit aammalu pisariaqartitsinerup annertussusia erseqqinnerusumik misissuiffigissallugu, taamaalilluni suliassaqarfimmi tassani aalajangiisoqalersinnagu taakkununnga periarfissat eqqortumik qulaajaavigineqarniassammata.
Taamatut ajornartorsiutaasut qulaajarneqarnissaannut aamma tunngaviusussaavoq innarluutilinnik nalunaarsuisalernissamik qarasaasiakkut atortussaq maannakkut inerisarneqartoq, taamaattumillu tarnimikkut erloqissutilinnut/utoqqarnut inissat pisariaqartinneqartut kingusinnerusukkut 2006-ip ingerlanerani pissarsiarineqarsinnaassallutik.
Aalajangiilersinnata pisariaqarluinnarpoq pissutsit pisariaqartitallu tamakkiisumik paasisimasaqarfiginiarlugit atortussanik peqqissaartumik pitsaasumillu suliarineqarsimasunik tunngavissaqarnissaq. Pisariaqartitat suunersut aammalu innarluutillit, ilanngullugit inuit siunnersuuteqartunit taaneqartut, siunissami pisariaqartitaasa siumut oqaatigineqarsinnaanissaannut suut atorneqarsinnaanersut erseqqissinissaannut paasissutissat pisariaqarput.
Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassutigissavaat aalajangiivigisassatut siunnersuut taamatut iluseqartillugu akuersaarneqassanngitsoq.