28. februar 2006                                                                                                      VM 2006/89

 

Forslag om Landstingsbeslutning om at landet igen inddeles i flere landstingsvalgkredse.

Svarnotat

(Landsstyreformanden)

 

Forslaget blev 1. behandlet i Landstinget på Forårssamlingen 2005. Landsstyret anbefalede dengang, at man afventer strukturudvalgets arbejde inden man tager spørgsmålet om kredsinddeling til landstingsvalg op igen.

Under debatten i Landstinget blev det påpeget, at der gennem medierne er mulighed for at nå ud til samtlige vælgere, selvom kandidaterne er bosiddende i yderdistrikterne. Op til Landstingsvalget i november sidste år blev der afholdt tv-transmitterede vælgermøde rundt omkring i landet. På denne måde fik kandidaterne mulighed for at få deres synspunkter ud til vælgerne uanset, hvor de bor.

 

Lov om valg til Landstinget blev i 1998 ændret, således at Grønland blev omdannet til en enkelt valgkreds i modsætning til de tidligere 8 valgkredse. En af begrundelserne for at ændre valgkredsinddelingen til kun en enkelt valgkreds var, at det ville fremme de overordnede landspolitiske aspekter i Landstingets arbejde, og medføre at ansvaret for de særinteresser forskellige regioner måtte have, påhviler samtlige folkevalgte repræsentanter i Landstinget. Hermed ville man sikre, at Landstinget ikke blev brugt til at føre lokalpolitik. Landstingspolitikerne skal arbejdede for hele Grønlands bedste og ikke kun for den del af Grønland, hvor vedkommende er valgt.

 

Som jeg også nævnte under behandlingen på forårssamlingen 2005, mener jeg ikke, den nuværende inddeling af Grønland i en enkelt valgkreds er i strid med princippet om repræsentativt demokrati, som Kuupik Kleist anfører i sit spørgsmål. Ved repræsentativt demokrati forstås, at befolkningen vælger en repræsentant til at repræsentere sig i den lovgivende forsamling. Det er ikke en garanti for borgerne i f.eks. Qaanaaq, at deres interesser bliver varetaget bedre af en repræsentant herfra end af en repræsentant fra et andet sted i Grønland. Det er et spørgsmål om politisk holdning, om man er enig med den repræsentant, der vælges i valgkredsen. Derfor kan borgernes interesser lige så godt varetages af en repræsentant fra en anden del af Grønland.

Landstinget besluttede at gennemføre en høring af samtlige kommuner af, hvorvidt Grønland igen bør inddeles i flere kredse til Landtingsvalget.

Svarene på denne høring kan opdeles i 3 grupper. Dem der ønsker at afvente strukturudvalgets arbejde, dem der ønsker at ændre inddelingen på forskellig måde og den sidste gruppe, der ønsker at fastholde den nuværende ene valgkreds.

Der er således delte meninger om nødvendigheden af at lave inddelingen om.

 

Ved det nyligt afholdte valg til Landstingen den. 15. november sidste år var der opstillet 223 kandidater. Omkring ¼ af kandidaterne var bosiddende i Nuuk Kommune, hvilket svarer meget godt til at omkring ¼ af Grønlands befolkning bor her.

 

Efter valget viste det sig, at 16 af de indvalgte Landstingsmedlemmer, altså lige over halvdelen, er bosiddende i Nuuk. Her skal det understreges, at Nuuk er overrepræsenteret, idet nogle af de Landstingsmedlemmer, der allerede var valgt ind i Landsstinget ved forrige valg, har valgt at bosætte sig i Nuuk. Hvis vi havde haft flere valgkredse, ville nogle af de 16 medlemmer sandsynligvis høre til i andre valgkredse kredse end i Nuuk.

De øvrige mandater i Landstinget er fordelt nogenlunde ligeligt i Grønland, dog er der ingen medlemmer bosiddende i Ittoqqortoormiit, Qaanaaq og Uummannaq.

 

Hvis Landstinget igen indfører flere end en enkelt valgkreds til landstingsvalg, vil mandaterne i yderdistrikterne blive meget billigere end et mandat i en kreds med en af de store byer, såsom Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Yderdistrikterne vil dermed blive overrepræsenteret i forhold til resten af befolkningen.

 

Det er Landsstyrets holdning, at man bør udskyde behandlingen af spørgsmålet til strukturudvalgets arbejde er tilendebragt og en ny kommunestruktur for Grønland er endelig fastlagt, idet forhold vedrørende repræsentativt demokrati også behandles for så vidt angår valg til kommunalbestyrelserne. Når det er sket, vil det være relevant at se på, om en eventuel valgkredsinddeling skal følge den nye kommunestruktur.

28. februar 2006                                                                                                               VM 2006/89

 

Inatsisartunut qinersisoqartarnerani qinersiviit amerlanerulersinneqaqqinnissaannik aalajangernissamik siunnersuut.

 

Akissuteqaat

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

 

Siunnersuut Inatsisartut 2005-imi upernaakkut ataatsimiinneranni siullermeerlugu oqaluuserineqarpoq. Naalakkersuisut taamanikkut kaammattuutigaat Inatsisartunut qinersisoqartarnerani qinersiviit agguataarneqarnerat pillugu apeqqutip uterfigeqqinnginnerani aaqqissuussaanermut isumalioqatigiissitap suliaa utaqqimaarneqassasoq.

Inatsisartuni oqallinnermi uparuarneqarpoq qinigassanngortittut isorliunerusuni najugaqaraluarpataluunniit tusagassiuutit aqqutigalugit qinersisartunut tamanut anngunnissaq periarfissaqartoq. Ukiup siuliani novembarimi Inatsisartunut qinersisoqalermat nunatsinni tamarmi qineqqusaarnerit TV-kkut aallakaatinneqartut ingerlanneqarput. Taamaaliornikkut qinigassanngortittut isummatik qinersisartunut anngutitissallugit periarfissarsipput, taakkua sumi najugaqarnerat apeqqutaatinnagu.

 

Inatsisartunut qinersisarneq pillugu inatsit 1998-imi allanngortinneqarpoq, taamaalilluni Kalaallit Nunaat qinersivinngorluni ataaseq, siornatigut qinersiviit arfineq-pingasuugaluarlutik. Qinersiviit agguataarnerisa qinersivimmut ataasinnarmut allanngortinneqarnerannut tunngavigineqartut ilaat tassaavoq tamanna Inatsisartut sulineranni nuna tamakkerlugu pingaarnerusumik politikkeqarnermut tunngasunut siuarsaataassammat aammalu nunat immikkoortuisa assigiinngitsut immikkut soqutigisaqarfigisaannut akisussaassutsip Inatsisartuni inuit qinigaattut sinniisuutitanut isumagisassanngortinneranik kinguneqassalluni. Tamatumuuna qulakkeerniarneqarpoq Inatsisartut najukkani assigiinngitsuni politikkimik ingerlatsisutut atorneqannginnissaat. Inatsisartuni naalakkersuinermik suliaqartut Kalaallit Nunaat tamakkerlugu iluaqutaanerpaasumik sulisussaapput imaanngitsoq Kalaallit Nunaata ilaannaanut pineqartup qinigaaffigisaanut.

 

2005-imi upernaakkut ataatsimiinnermi oqaatigeriikkattulli, isumaqanngilanga Kalaallit Nunaanni maannamut agguataarineq Kuupik Kleistip apeqqummini taasaatut tamat oqartussaaqataanerannut akerliusoq. Tamat oqartussaaqataanerat imatut paasineqassaaq, inuiaqatigiit sinniisussaq ataaseq ataatsimiititaliami inatsisiliortuusumi sinniisussartik qinissagaat. Assersuutigalugu soorlu Qaanaami innuttaasunut qularnaatsumik uppernarsarneqarsinnaanngilaq taakkua soqutigisaat ilaasortaatitamit Kalaallit Nunaanni allameersuminngarnit ilaasortaatitamit maanngaanneersumit  pitsaanerusumik isumagineqarsinnaanersut. Tamatumani sinniisuutitap qinersivimmi tassani qinigaasup politikkikkut qanoq isumaqarnerata isumaqatigineqarnera apeqqutaavoq. Taamaattumik innuttaasut soqutigisaat ilaasortaatitamit Kalaallit Nunaanni allami najugaqartumit isumagineqarluarsinnaapput.

Inatsisartut Kalaallit Nunaata Inatsisartunut qinersinerni qinersiviit amerlanerusunngorteqqinneqassanersut kommunit tamarmik tusarniaavigineqassasut aalajangiipput.

Tusarniaarnermi tamatumani akissutit assigiinngitsunut pingasunut agguataarneqarsinnaapput. Aaqqissuussaanermut isumalioqatigiissitat suliaata utaqqinissaanik kissaateqartut, assigiinngitsumik agguataarinissamik kissaateqartut kiisalu kingulliit maannamut qinersiviup ataatsip pigiinnarneqarnissaanik kissaateqartut. 

Taamaalilluni agguataarinerup allanngortinneqarnissaanik isummat assigiinngitsuupput.

 

Qanittukkut ukiup siuliani 15. november Inatsisartunut qinersinermi 223-t qinigassanngortillutik sassarput. Qinigassanngortittut ¼ -iisa missaanniittut Nuup Kommuneani najugaqarput, tamannalu Kalaallit Nunaata inuisa ¼ -iisa maani najugaqarnerannut naapertuulluinnarluni.

 

Qinersinerup kingorna paasinarsivoq Inatsisartunut ilaasortassatut qinerneqartunit 16-it, tassalu affangajaat, Nuummi najugaqartut. Matumani erseqqissarneqassaaq Nuummi ilaasortaatitat amerlavallaartut, tassami Inatsisartunut ilaasortat ilaat qinersinerup siuliani Inatsisartunut ilaasortatut qinigaareersimasut Nuummut nunassinnissartik aalajangersimammassuk. Amerlanerusunik qinersiveqartuugutta ilaasortat 16-iusut ilaat qularnanngitsumik qinersivinnut Nuup avataaniittunut attuumassuteqassagaluarput.    

Inatsisartuni ilaasortaatitat allat Kalaallit Nunaanni assigiikannersumik agguataarsimapput, taamaattorli Ittoqqortoormiini, Qaanaami Uummannamilu najugalinnik ilaasortaqarani.

 

Inatsisartut Inatsisartunut qinersinerni qinersivinnit arlalinninngarnit qinersivik ataaseq atuutilerseqqissappassuk isorliunerusuni ilaasortaatitat qinnersivimmi angisuunik illoqarfilimmit soorlu Qaqortumit, Nuummit, Sisimiunit Ilulissanillu ilaasortaatitaminngarnit akikinnerujussuussapput. Isorliunerusut taamaalillutik innuttaasut sinneri eqqarsaatigalugit amerlavallaartunik ilaasortaatitaqalissapput.

 

Naalakkersuisut isumaqarput apeqqutip oqaluuserineqarnissaa aaqqissuussaanermut isumalioqatigiissitat suliaata naammassineqarnissaanut aammalu Kalaallit Nunaanni kommunit nutaamik ilusilersugaanissaasa inaarlugu aalajangiivigineqarnissaanut kinguartinneqartariaqartoq, tassami kommunalbestyrelsinut qinersisarneq eqqarsaatigalugu aammattaaq tamat oqartussaaqataanerannut tunngasut oqaluuserineqartussaammata.  Taamaaliortoqariarpat pingaaruteqassaaq paasissallugu qinersiviit agguataarneqarsinnaanerisa kommunit nutaamik aaqqissuussaanerat malittarissaneraat.