Samling
28. februar 2006 UKIU 2006/89
Forslag til landstingsbeslutning om at landet igen inddeles i flere landstings-valgkredse.
(Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
(1. behandling)
Demokratiet hviler på afgørelser der træffes efter flertalsprincippet. Et valg kan organiseres på forskellige måder, men én ting er fælles for alle metoder, vælgernes tilkendegivelse foretages gennem afstemninger, i hvilke flertallets mening bliver afgørende.
Ifølge loven om valg til Landstinget udgør hele Grønland én valgkreds. Det antal kandidater, der skal vælges, fordeles på partierne i forhold til de opnåede stemmer på partiet og dets kandidater. På den måde opnås en forholdsmæssigt fuldstændig ligelig fordeling af det valgte antal medlemmer på de deltagende partier.
Hvis Landet deles op i flere valgkredse igen, må det sikres, at den forholdsmæssigt fuldstændig ligelige fordeling af mandater på partier ikke skævvrides. Det må i så fald ske ved, at den skæv-vridning der opstår må rettes op ved tildeling af tillægsmandater. Det er en kompliceret opgave at fastlægge den "matematiske retfærdighed" i en sådan valgordning.
Før der kan træffes beslutning om opdeling af valgkredse og udregning af "matematisk retfærdighed", må der findes svar på spørgsmål om:
- hvor mange og hvilke valgkredse,
- hvor mange kandidater skal der vælges i hver enkelt kreds, og
- efter hvilke principper skal det samlede antal mandater fordeles med valgte mandater og tillægsmandater til de enkelte valgkredse.
Det er sikkert rigtigt, at en opdeling af landet i valgkredse kunne have fordele for valgkredsene i henseende til repræsentation af lokalkendskab og varetagelse af de særlige interesser, der måtte gælde for vedkommende valgkreds. Men det skal altid betænkes, at Landstinget er den lovgivende forsamling for hele Grønlands interesser.
Den hensyntagen til yderdistrikter og mindretalsinteresser, der forventes af Landstinget udfra solidariske hensyn, kan også varetages uden noget krav om at medlemmerne er født, opvokset og stadig har bopæl på en bestemt lokalitet i landet.
Det nødvendige kendskab til forholdene i vort land har størstedelen af Landstingets medlemmer allerede erhvervet sig forud for indtræden i Landstinget. Deres viden om og forståelse for de særlige interesser der gør sig gældende for bestemte dele af befolkningen føres til stadighed ajour ved udvalgsrejser og personlige orienteringsrejser, borgermøder og møder med de lokale myndigheder.
Det er vanskeligt at afgøre, om den nuværende ordning ikke er i fuld overensstemmelse med principperne for det repræsentative demokrati. Som tidligere nævnt giver vore forholdstalsvalg en forholdsmæssigt fuldstændig ligelig fordeling mellem partierne. Hvor den ønskværdige grænse går for at give de enkelte lokaliteter direkte repræsentation i Landstinget er ikke noget, der afgøres efter faste principper for det repræsentative demokrati. Sådanne principper findes ikke.
Siumut finder i lighed med Landsstyret, at spørgsmålet om en mulig opdeling af Grønland i flere valgkredse meget hensigtsmæssigt kan afvente færdiggørelsen af arbejdet med en ny kommune-struktur.
Jonathan Motzfeldt
Siumut
28. februar 2006 UKIU 2006/89
Inatsisartunut qinersisoqartarnerani qinersiviit amerlanerulersinneqaqqinnissaannik aalajangernissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
(Siullermeernera)
Amerlanerussuteqarneq aallaavigalugu aalajangiinerit pisarmata tamat oqartussaaqataanerisa tunngavigaa. Qinersineq assigiinngitsunik periuseqarluni aaqqissuunneqarsinnaavoq, periuserli ataaseq tamanut atuuppoq, taasisitsinerit atorlugit qinersisartut isummertarmata, taakkunanilu amerla-nerussutillit isummernerat aalajangiisuusarmat.
Inatsisartunut qinersisarneq pillugu inatsit naapertorlugu Kalaallit Nunaat tamarmi qinersiviuvoq ataaseq. Qinigassanngortittut qinerneqartussat amerlassusii partiimut taassumalu qinigassanngortitaannut taaguinernik pissarsiarineqartut tunngavigalugit partiinut agguataarneqartarput. Partiit peqataasut qinikkatut ilaasortaatitaasa naligiilluinnarmik agguataarneqartarnerat taamaalilluni anguneqartarpoq.
Nunarput qinersivinnut arlalinnut agguataaqqinneqassappat qinigaasut partiinut naligiilluinnarmik agguataarneqartarnerat innarlerneqassanngitsoq qulakkeerneqartariaqarpoq. Taamatut pisoqassagaluarpat agguataarinerup innarlerneqarnera ilassutitut ilaasortanngortitsilluni aaqqiinikkut iluarsiivigineqartariaqarpoq. Taamatut qinersinermut aaqqissuussinermi "naatsorsuinikkut eqqortuliornermik" pinninnissaq aalajangersassallugu suliassaavoq imaannaanngitsoq.
Qinersivinnut agguataarisoqarnissaanik "naatsorsuinikkullu eqqortuliornermik" naatsorsuusiortoqarnissaa aalajangiivigitinnagu apeqqutit uku akissutissarseqqaartariaqarput:
- Qinersivinnut agguataarnerit qassit suullu,
- Qinersivinni ataasiakkaani tamani qinigassanngortittut qassit qinerneqassappat, aamma
- Qinersivittut agguataarnernut ataasiakkaanut qinikkat katillugit amerlassusii qinikkanut ilassutitullu qinikkanut agguataarineq tunngaviit suut atorlugit pissava.
Qinersivittut pineqartumut namminermut atuuttumik najugaqarfinnik ilisimaarinninneq immikkullu soqutigisanik isumaginninneq aallaavigalugit nunatta qinersivinnut agguataarneqarnissaa iluaqutissartaqassasoq ilumoorluarsinnaavoq. Eqqarsaatigineqartuartussarli tassa Kalaallit Nunaata tamarmi soqutigisaanut Inatsisartut inatsisiliortuummata.
Nammaqatigiinneq tunngavigalugu isorliunerusunik ikinnerussutilittullu soqutigisanik Inatsisartut innimmiginninnissaat ilaasortat nunatsinni sumiiffimmi aalajangersimasumi inunngorsimasuunissaannik, peroriartorsimanissaannik sulilu najugaqartuusimanissaannik piumasaqaatitaqanngikkaluarluni aamma ingerlanneqarsinnaalluarpoq.
Inatsisartunut ilaasortat amerlanersaat Inatsisartunut ilaasortanngornissartik sioqqulluguli nunatsinni pissutsinik pisariaqarneratut ilisimaarinnereertarput. Innuttaasut ilaasa aalajangersimasut immikkut soqutigisaannik ilisimaarinninnerat paasimasaqarnerallu ataatsimiititaliat angalasarnerisigut inuttullu paasisassarsiorlutik angalasarnerisigut, innuttanik ataatsimiititsisarnerisigut sumiiffinnilu pisortanik ataatsimeeqateqartarnerisigut nutarterneqartarput.
Aaqqissuussineq maannakkut atorneqartoq qinikkat atorlugit tamat oqartussaaqataaneranni tunngaviusunut tamakkiisumik naapertuuttuunersoq oqaatigissallugu ajornakusoorpoq. Siusinnerusukkut oqaatigisattut agguaqatigiisitsineq atorlugu qinerseriaaserput partit akornanni naligiilluinnarmik agguaqatigiisitseriaasiuvoq. Sumiiffiit ataasiakkaat Inatsisartuni toqqaannartumik sinniisoqartinneqarnissaannut kissaatiginartutut killissaq qinikkat atorlugit tamat oqartussaaqataanerannut tunngaviusut aalajangersimasut malillugit aallajangerneqarsinnaanngilaq. Taamaattunik tunngavissaqartoqanngilaq.
Kalaallit Nunaata qinersivinnut arlalinnut agguataarneqarsinnaaneranik apeqqut kommuninik iluarsartuusseqqinnermik suliap naammassineqarnissaanut utaqqisissallugu tulluartuussasoq Naalakkersuisut isumaqatigalugit Siumut isumaqarpoq.
Jonathan Motzfeldt
Siumut