Forslag til Landstingsbeslutning om at landet igen inddeles i flere Landstings-valgkredse.

 

1. behandling

 

Hr. Kuupik Kleist genfremsætter et forslag, som Landstinget tog afgørelse om for under et år siden, hvor et massivt flertal af Tinget vedtog, at forslaget først bør rejses, såfremt de fra forslagsstilleren påståede problemstillinger, fortsat skulle eksistere efter den planlagte nye kommuneinddeling.

 

På trods deraf genfremsætter Hr. Kuupik Kleist sit meget lidt underbyggede forslag UDEN at ændre 

et eneste komma i dette.

 

Det kan bl.a. undre, at Hr. Kuupik Kleist ikke så samtidig foreslår en reduktion af det beløb, der i vederlagsloven er afsat til orienteringsrejser. Dette beløb blev jo i den nye vederlagslov sat til ikke mindre end 50.000 kr. pr. kalenderår for hvert medlem af Landstinget. Tidligere havde Landstingets medlemmer kun ret til én orienteringsrejse i hver valgperiode.  Denne ganske store udgiftsforøgelse blev begrundet med, at behovet for at foretage orienteringsrejser var blevet væsentligt større efter at Grønland i 1998 blev én stor valgkreds.

 

Genindfører man flerkredssystemet, må det afsatte beløb til orienteringsrejser atter indskrænkes. Det er der vel ingen af de øvrige partier, som kan være uenige med Demokraterne i. At Hr. Kuupik Kleists beslutningsforslag ikke indeholder forslag herom, må jeg antage beror på en forglemmelse. Men det er jo en forglemmelse, der kan rådes bod på ved fremsættelse af ændringsforslag¿

 

Sværere bliver det at råde bod på forslagets begrundelse. Hr. Kuupik Kleist angiver som begrundelse for sit forslag, at  flertallet af Landstingets medlemmer kommer fra Midt- eller Vestgrønland, og at énkreds-systemet derfor ikke er i fuld overensstemmelse med principperne for det repræsentative demokrati.

 

Hr. Kuupik Kleist vil måske også hævde, at et valgsystem ikke er i fuld overensstemmelse med principperne for det repræsentative demokrati, medmindre både unge, midaldrende og ældre er sikret repræsentation? - Medmindre arbejdstagere, arbejdsgivere og arbejdsløse alle er repræsenteret?  Ja, sågar medmindre dansksprogede, grønlandsksprogede og 2- til 3-sprogede er repræsenteret i Tinget?

 

Uden på nogen måde at ville støde Hr. Kuupik Kleist, må jeg sige, at Hr. Kuupik Kleists forståelse af begrebet "repræsentativt demokrati" synes at adskille sig fra den gængse. Det repræsentative demokrati indebærer slet og ret, at kompetencen til at træffe bindende beslutninger er placeret hos en folkevalgt forsamling. 

 

Det nuværende énkreds-system er således i fuld overensstemmelse med principperne for det repræsentative demokrati. Det har vi også Landsstyrets ord for. Men derfor kan man selvfølgelig godt diskutere, om vi skal vende tilbage til tidligere tiders flerkreds-system.

 

Fra Demokraternes side er holdningen klar: En tilbagevenden til flerkreds-systemet vil være et tilbageskridt.

 

Énkreds-systemets indførelse gav vælgerne frihed til at stemme på den kandidat, de mener er bedst egnet, uanset hvor i landet den pågældende er bosat. Og énkreds-systemets opretholdelse tjener til at minde de folkevalgte landspolitikere om, at de ikke er landsdelsrepræsentanter, men repræsenterer hele Grønland. At de skal tjene hele landets interesser.

 

Med beslutningen om at gøre landet til én stor valgkreds har Grønland gjort sig til et foregangsland, med et valgsystem, som siden har inspireret andre lande. Det gælder bla.a. Færøerne og til dels Island. Det kan vi godt være stolte af.

 

Det er også værd at bemærke, at antallet af kvinder i Landstinget er øget siden énkreds-systemets indførelse. En tendens Demokraterne finder grund til at glæde sig over.

 

Demokraterne er naturligvis opmærksomme på, at Selvstyrekommissionen i sin betænkning fra 2003 lægger op til, at kredsinddelingen genovervejes. Men også her må man undre sig over begrundelserne.

 

Kommissionen hæfter sig ved, at formålet med overgangen til et énkreds-system  var at tilskynde politikerne til at tænke i landspolitiske og mindre i lokalpolitiske baner. Men, anfører kommissionen, det er næppe for meget sagt, at tingene ikke har ændret sig synderligt meget, selv om valgkredsinddelingen er ophørt.

 

Men er det nu også rigtigt? Har kommissionen nu også ret i denne - ganske uunderbyggede - påstand?

 

Ser man på de landstingssamlinger, der er gennemført efter kommissionsbetænkningens afgivelse, vil man finde, at der f.eks. på forårssamlingen 2004 er fremsat 4 medlemsforslag, som med god vilje kan betragtes som lokalpolitiske. Fire forslag ud af i alt 130 punkter. Det er under 4 % af samtlige dagsordenspunkter. Under forårssamlingen 2005 er der fremsat 2 ¿lokalpolitiske¿ forslag ud af i alt 134 punkter. Det vil sige ikke engang 2 %.

 

Noget kunne således tyde på, at kommissionen ikke har ret i, at indførelsen af énkreds-systemet ikke har hjulpet.

 

Meget bedre forholder det sig ikke med kommissionens øvrige argumentation. Kommissionen peger på, at landets enorme udstrækning, det meget spredte bosætningsmønster og de meget høje omkostninger ved at berejse landet gør det meget besværligt for et landstingsmedlem at skulle repræsentere hele landet. Men er det nu også tilfældet?

 

At hvert landstingsmedlem har et årligt rådighedsbeløb på 50.000 til orienteringsrejser, har jeg allerede nævnt, og der er ikke grund til at dvæle yderligere herved. Til gengæld er der grund til at hæfte sig ved opfindelsen af telefon, fax, internet, E-mail, SMS, elektronisk billedfremsendelse o.s.v.  Den moderne kommunikationsteknologi forbinder mennesker uanset afstand. Og netop den moderne teknologi hører vel også blandt forudsætningerne bag kommissionens forslag om sammenlægning og samarbejde mellem kommuner.

 

Demokraterne har tæt kontakt med sine vælgere overalt i landet. Mon ikke det samme gælder de øvrige partier?

 

Det er også værd at bemærke, at yderdistrikterne i vid udstrækning har været repræsenteret  i Landstinget. Østgrønland har i hele perioden siden énkreds-systemets indførelse haft mindst én repræsentant i Landstinget - ja i en periode har Ittoqqortoormiit endog været repræsenteret i Landsstyret.

 

Hertil kommer så, at Landstingets udvalg flittigt har besøgt netop yderdistrikterne. Demokraterne opfordrer Lovudvalget til under behandlingen af Hr. Kuupik Kleists forslag at undersøge, hvor mange udvalgsrejser, der siden énkreds-systemets indførelse er gået til netop yderdistrikterne.

 

Hvad kunne være mere passende end at afslutte dette ordførerindlæg ved  - med Formandens tilladelse - at citere en af vort lands store og fremsynede mænd; Jørgen C.F. Olsen, "Grønlands Lumumba".

 

Jørgen C. F. Olsen fremsatte på Landsrådets forårsmøde i 1970 fremsynet og modigt et forslag om at gøre Grønland til én valgkreds.  Forslaget blev forkastet - som i så mange andre spørgsmål var "Grønlands Lumumba" forud for sin tid.

 

I sin forelæggelsestale sagde Jørgen C. F. Olsen blandt andet: "Ved at gøre Grønland til én valgkreds får man mulighed for at stemme på de bedste kandidater. Med den nuværende ordning bliver debatten for lang og tung, fordi man koncentrerer sig om de enkelte kredses anliggender. For mig er det vigtigst, at man træffer beslutninger til Grønlands bedste. Det er underordnet fra hvilken del af landet medlemmerne kommer. Det er resultatet, der tæller."

 

Reglerne om valg til Folketinget, hvor Hr. Kuupik Kleist har sin gang, bygger stadig på et flerkreds-system - et system svarende til, hvad Hr. Kuupik Kleist ønsker at genindføre. Men som Jørgen C. F. Olsen sagde: "Jeg ved godt, at mit forslag er helt anderledes end de i Danmark vedtagne principper, men jeg ved også, at Grønland på mange måder er helt anderledes end Danmark."

 

Det er Hr. Kuupik Kleist åbenbart ikke enig i.

 

Med disse bemærkninger indstiller Demokraterne forslaget til forkastelse.

 

Demokraterne vil afvente den nye kommuneinddeling og vil derefter overveje at skulle fremsætte et forslag om at nedsætte antallet af Landstingsmedlemmer, da en inddeling så vil bestå af færre kredse -  medmindre vi da til den tid skulle vælge at  fastholde det nuværende valgsystem, hvor vort land er en stor, samlet valgkreds, der helt efterlever visionerne fra vel nok til dato vores mest fremsynede politiker Jørgen C.F.Olsen. Æret være hans minde.

 

 

Per Berthelsen

Demokraatit/Demokraterne

Inatsisartunut qinersisoqartarnerani qinersiviit amerlanerulersinneqaqqinnissaannik aalajangernissamik siunnersuut.

 

 

Siullermeerneqarnera

 

Hr. Kuupik Kleist siunnersuuteqarpoq ukioq ataaseq matuma siorna Inatsisartut aalajangiiffigisimasaannik, taamani amerlanerussuteqarluartut aalajangermata, siunnersuut aatsaat saqqummiunneqarsinnaasoq ajornartorsiutit siunnersuuteqartup atuuttorineraga kommunit nutaamik agguataarnerisa pilersaarutigineqartutut piviusunngortinneqareerpat suli atuutissappata.

 

Taamaakkaluartoq Hr. Kuupik Kleistip siunnersuutini tunngavissaqarpianngitsoq saqqummiuteqqippaa uniffimmilluunniit ataasinnguamik allannguuteqartinnagu.

 

Ilaatigut eqqumiiginarsinnaavoq paasisitsiniaalluni angalanerni ajugnngitsussarsiarineqartartussatut immikkoortissimasat ikilisinneqarnissaat ilanngullugu siunnersuuteqarsimanngimmat. Ajunngitsorsiassat pillugit inatsimmi nutaami Inatsisartunut ilaasortanut tamanut ukiumut 50.000 kr.-nut tagginneqarput. Qangaanerusoq Inatsisartunut ilaasortaq paasisitsiniaallutik angalaarnissaminnut qinigaaffimmi ataatsimi ataasiinnarmut aningaasaliiffigineqartarput. Aningaasartuutissat amerlisingaatsiarnerannut peqqutaatinneqarpoq Nunatsinni qinersiviup 1998-imi ataasinnaanngortinneqarneranut atatillugu paasisitsiniaalluni angalaartarnissat pisariaqartinneqarnerulermata.

 

Qinersiviit amerlanerulerseqqinnerini paasisitsiniaalluni angalanernut aningaasaliuussat ikiliseqqinneqartariaqarput. Tamanna pillugu partiit allat Demokraatit assortorsinnaagunanngilaat. Hr. Kuupik Kleistip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaani tamatuma siunnersuutigineqarsimannginnera puigornermik tunngaveqarsorinarpoq. Puigornerli allannguutissatut siunnersuuteqarnikkut iluarsineqarsinnaavoq.

 

Siunnersuutip tunngavilersuutaa allanngortikkuminaannerussaaq. Hr. Kuupik Kleistip siunnersuuteqarnermini tunngavilersuutigaa Inatsisartunut ilaasortat amerlanersaat Nunatta qeqqaneersuullutillu kitaaneersuunerat, taamaalilluni ataasiinnarmik qinersiveqarnermi tamat oqartussaaqataaneranni sinniisoqarnissamut tunngaviusunut eqquutsitsinngitsoq.

 

Imaassinnaavoq Hr. Kuupik Kleist oqarusussasoq, qinersiveqariaaseq tamat oqartussaaneranni sinniisoqarnerup tunngaviinut tulluutivinngitsoq, aatsaalli inuusuttut, utoqqasaat utoqqaallu sinniisuuffeqartinnerisigut qularnaarinnittoqarsinnaasoq? - Aatsaallu sulisartut, sulisitsisut suliffeqanngitsullu aamma tamarmik imaluunniit kalaallisuinnaq oqaasillit qallunaatuinnarlugu oqaasillit kiisalu marluinnik pingasuinnillu Inatsisartuni sinniisoqartinneqarpata?

 

Kuupik Kleist arlaatigulluunniit ajuallatsinniarnagu oqartariaqarpunga, oqariaatsimik "tamat oqartussaaneranni sinniisoqarnermik" paasinneriaasia nalinginnaasunut immikkoorluinnarsorinarmat. Tamat oqartussaaneranni sinniisoqarneq taamaallaat isumaqarpoq, aalajangertarnernut piginnaatitaaneq naalakkersuinikkut qinikkani inissisimammat.

 

Maanna ataasiinnarmik qinersiveqariaaseq taamaalilluni tamat oqartussaaneranni sinniisoqarnermut tunngavinnut tulluulluinnartuuvoq. Tamannalu Naalakkersuisut uppernarsarnikuuaat. Taamaattorli soorunami oqallisigineqarluarsinnaavoq, qangatut arlalinnik qinersiveqarnermut uteqqissanersugut.

 

Demokraatit isumaat erseqqilluinnarpoq: Arlalinnik qinersiveqarnermut uterneq kinguariarnerussaaq.

 

Ataasiinnarmik qinersiveqariaatsip atuutilernerani qinersisartut qinigassanngortitamik piukkunnarsorinerusaminnik qinersinissaminnut kiffaanngissuseqalerput, pineqartoq nunami sumiluunniiit najugaqaraluarpat. Ataasiinnarmik qinersiveqariaatsip atatiinnarneqarnerani nuna tamakkerlugu politikerinut qinigaasunut eqqaasitsissutigineqartarpoq, nunap immikkoortuanut arlaannut sinniisuunngimmata, Kalaallit Nunaalli tamaat sinniisoqarfigimmassuk. Tassalu; nuna tamakkerlugu soqutigisat pillugit kiffartuussissallutik.

 

Nunatta ataasiinnarmik qinersiveqalernissaanik aalajangernermi Kalaallit Nunaat nunanut allanut maligassiuisunngorpoq, qinerseriaaseq nunanut allanut isumassarsiuiffiusimasoq. Soorlu ilaatigut Savalimmiut ilaatigullu Islandimut. Tamanna tulluusimaarutigisinnaalluarparput.

 

Taamattaaq maluginartariaqarpoq, ataasiinnarmik qinersiveqarnerup atuutilernermalli Inatsisartunit ilaasortat arnat amerlisimammata. Taamatumunnga sangujartorneq Demokraatit nuannaarutigisaat.

 

Soorunami Demokraatit arajutsisimanngilaat Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiit 2003-mi isumaliutissiissumminni siunnersuutigimmassuk qinversivinnik immikkoortiterineq eqqarsaatigeqqinneqartariaqartoq. Tassanissaaq tunngavilersuutit eqqumiigisariaqarput.

 

Isumalioqatigiit erseqqissaatigaat ataasiinnarmik qinersiveqalerneq politikerit nuna tamakkerlugu naalakkersuinermik eqqarsaatiginninnissamut kaammattuutaasimasoq, sumiiffikkaani naalakkersuinermik eqqarsariaaseq piunnaarlugu. Taamaakkaluartoq isumalioqatigiit eqqaavaat, ingasattumik oqarnerugunanngilaq, qinersiviit immikkoortitaarunnaaraluartut pissutsit allanngungaarsimanngitsut.

 

Ilumoornerporli? Isumalioqatigiit taama isummernerminni ilumoornerpat - uppernarsaateqanngitsunik isummeramik?

 

Men er det nu også rigtigt? Har kommissionen nu også ret i denne - ganske uunderbyggede - påstand?

 

Isumalioqatigiit isumaliutissiissumminnik saqqummiussinerisa kingorna Inatsartut ataatsimiittarsimaneri qiviaraanni, assersuutigalugu takuneqarsinnaavoq 2004-mi upernaanerani ataatsimiinnermi ilaasortat sisamat siunnersuutaat sumiiffimmeerneq aallaavigalugu saqqummiussatut isummerfigineqarsinnaasut. Siunnersuutini 130-usuni siunnersuutit taamaattut sisamat. Tassalu oqaluuserisassatut immikkoortut katinnerini 4 %-it inorlugit. 2005-imi upernaanerani ataatsimiinnermi siunnersuutini 134-usuni siunnersuutit marluk "sumiiffinngaanneersuupput". Tassalu 2 %-iunngitsulluunniit.

 

Taamaalilluni paasinarpoq isumalioqatigiit kukkusut, ataasiinnarmik qinersiveqarnerup atuutilernera kissaatigisatut sunniuteqarsimanngitsoq.

 

Isumalioqatigiit tunngavilersuutaat allat pitsaanerunngilluinnarput. Isumalioqatigiit uparuarpaat nunap isorartunerujussua, najugaqariaatsip siammarsimanerujussua nunamilu angalanerup aningaasartuutaanerujussua peqqutaallutik Inatsisartunut ilaasortat nuna tamakkerlugu sinniisuunissaq ajornakusoortittorujussuugaat. Taamaannerporli?

 

Inatsisartunut ilaasortat tamarmik immikkut paasisitsiniaallutik angalasarnerminnut 50.000-inik aningaasassaqartitaanerat eqqareerpara, tamannalu uniffigissallugu peqqutissaqanngilaq. Paarlattuanik eqqarsaatigineqartariaqarpoq oqarasuaatit, fax-it, internet, E-mail, SMS, assilissanik elektroniskiusumik nassiussisinnaaneq il.il. nassaarineqareersimammata. Inuit imminnut qanorluunniit ungasitsigigaluarunik attaveqaqatigeriiaatsit nutaaliat atorlugit attaveqarsinnaapput. Teknologiilu nutaaliaq taannarpiaq kommunit kattunnissaat suleqatigiilernissaallu pillugu isumalioqatigiit siunnersuutiminni tunngavigisimasaannut ilaasimassaaq.

 

Demokraatit nuna tamakkerlugu qinersisartuminnik qanimut attavqartuupput. Partiit allat taamaannginneramik?

 

Malugineqartariaqarporlu isorliunerusut Inatsisartuni sinniisoqartinneqartuartarmata. Ataasiinnarmik qinersiveqarnerup atuutilinnerani tamaat Tunu ikinnerpaamik ataatsimik ilaasortaqartarsimavoq - allaammi qinigaaffimmi ataatsimi Ittoqqortoormiit Naalakkersuisuni sinniisoqartitsisimapput.

 

Tamakku saniatiugt Inatsisartuni atatasimiititaliat isorliunerusunut ornigutikulaartuarput. Inatsisiornermut ataatsimiititaliaq Demokraatit kaammattorusuppaat, Hr. Kuupik Kleistip siunnersuutaa suliarilerunikkut misissussagaat ataasiinnarmik qinersiveqalernerata kingorna ataatsimiititaliat qanoq amerlatigisunik isorliunerusunut angalaartarsimanersut.

 

Oqaaseqartartut saqqummiussaannut naggasiullugu - Siulittaasoq akueritillugu - tulluunnerusoqanngilaq nunatsinnut ernerulluartut angussuit ilaat siumullu isiginnissinnaassuseqartut ilaat issuassallugu; Jørgen C.F. Olsen, "Kalaallit Nunaata Lumumbaa".

 

Landsrådip 1970-imi upernaakkut ataatsimiinnerani Jørgen C.F. Olsen siumut isigilluni sapiiserlunilu siunnersuuteqarpoq Kalaallit Nunaat ataasiinnarmik qinersiveqalissasoq. Siunnersuut itigartinneqarpoq - soorlu "Kalaallit Nunaata Lumumbaa" nalimini siumut isigaluni apeqquterpassuit allat ilutigalugit siunnersuutai taama itigartinneqartarsimasut.

 

Jørgen C.F. Olsen saqqummiussilluni oqalugiarnermini ilaatigut oqarpoq:

 

"Kalaallit Nunaat ataasiinnarmik qinersiveqalersikkaanni qinigassanngortittut pitsaanerit qinerneqarnissaat periarfissinneqassaaq. Aaqqiineq maannakkutut itsillugu oqallinnerit sivisuallaalersarput ilungersunarlutillu, qinigaaffinnut ataasiakkaanut tunngasut aallunneqartarnerat peqqutigalugu. Uannut pingaarluinnartuuvoq Nunatsinnut pitasaanerpaanik aalajangiisoqartarnissaa. Ilaasortat nunap immikkoortuini suminngaanneersuuneri apeqqutaatinnagit. Angusat apeqqutaanersaapput."

 

Folketingimut, Kuupik Kleistip ilaasortaaffigisaani. qinersinermi malittarisassat suli arlalinnik qinersiveqariaatsimik tunngaveqarput - periuseq Kuupik Kleistip atuuteqqilertussatut kissaatigisaanut assingusoq. Soorluli Jørgen C.F. Olsenip oqarneratut: "Nalunngilluinnarpara siunnersuutiga Danmarkimi tunngavinnit akuerisaasunit allaanerulluinnartoq, ilisimavarali Kalaallit Nunaat arlalissuartigut Danmarkimit allaanerulluinnartoq."

 

Hr. Kuupik Kleistip taamaattoqarneranik isumaqataagunanngilaq.

 

Taama oqaaseqarluta siunnersuutip itigartinneqarnissaa Demokraatit inassutigaat.

 

Tamatumani kommunit nutaamik immikkoortiternissaat Demokraatit utaqqimaarusuppaat, taamaalereerpat Inatsisartunut ilaasortat amerlassusiisa ikilisinneqarnissaat pillugu siunnersuummik saqqummiussinissaq eqqarsaatigineqassalluni, kommunit agguataarneqareerpata nunami immikkoortut ikilissammata - taamanikkornissaanut maannakkutut qinerseriaatsip atatiinnarnissaa toqqassanngikkutsigu, nuna qinersiviullu angisooq ataatsimoortorlu, politikeritta manna tikillugu siumut isigisinnaassuseqarnersarisimagunagaasa, Jørgen C.F. Olsenip, takorluugai eqquutsinneqarluinnassallutik. Eqqaaneqarnera ataqqinartitaali.

 

 

Per Berthelsen

Demokraatit/Demokraterne