Samling

10. januar 2006                                                                                                           VM 2006/88

 

henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

 

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre gældende regler på uddannelsesstøtteområdet, således at alle udeboende uddannelsessøgende får samme stipendiesats.

(Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit)

 

Begrundelse:

Landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte, tekstanmærkningen til hovedkonto 40.13.50 i Finanslov 2005 samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 7. juli 2005 om uddannelsesstøtte opererer med forskellige stipendiesatser og tildelingskriterier.

 

Udover forskellen i stipendiesatserne (2.100 kr. til hjemmeboende uddannelsessøgende eller kollegielever på studieforberedende uddannelser - eksempelvis gymnasieelever, 2.415 kr. til hjemmeboende elever på de grundlæggende erhvervsuddannelser, som ikke modtager løn fra arbejdsgiveren og 4.200 kr. til uddannelsessøgende som på dispensation modtager støtte som udeboende), er der fastsat en række bestemmelser om under hvilke omstændigheder man kan få bevilget stipendium som udeboende.

 

For at man kan få den høje sats som udeboende kræves, at man skal have etableret og opretholdt en selvstændig husstand, d.v.s. erhvervet sig en selvstændig bolig eller lejlighed. Herudover kræves, at man har eget barn (børn) boende hos sig eller at etableringen er begrundet i sociale forhold. Egen bolig skal ligeledes være anskaffet før tidspunktet for rettidig ansøgning om optagelse på den aktuelle uddannelse, d.v.s. normalt før den 1. februar det pågældende år hvor man senere påbegynder uddannelsen. Der skal foreligge dokumentation for samtlige nævnte forhold.

 

Disse bestemmelser forekommer unødigt skrappe og er efter min opfattelse uhensigtsmæssige. Specielt i de store uddannelsesbyer som Nuuk og Aasiaat hvor der i forvejen er mangel på kollegiepladser bevirker kollegiemangelen, at udenbys elever/studerende har førsterang til en kollegieplads, mens hjembyens unge må komme i anden række. Det betyder i praksis, at hjembyens uddannelsessøgende er henvist til det normale boligmarked og reelt ikke har anden mulighed, såfremt de ikke kan blive boende hos forældrene.

 

En gymnasieelev som er fyldt 18 år og dermed er myndig, men som bor hos forældrene p.gr.a. kollegiemangel vil således - medmindre forældrene vil betale differencen mellem 2.100 kr. og den givne husleje på det normale boligmarked, se sig nødsaget til at opgive sin nyerhvervede bolig og flytte hjem til sine forældre igen, såfremt uddannelsesstøtte som udeboende ikke kan bevilges.

 

Sådan som reglerne er nu, er det kun Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke som kan give dispensation og det er - som det er fremgået - endda meget svært at få en sådan. Derudover siger gældende regelsæt, at en evt. klage fra en uddannelsessøgende ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, men kun indbringes for domstolene.

 

I en tid hvor uddannelse, kompetenceudvikling og generel dygtiggørelse er en klar politisk målsætning, er gældende regelsæt mindre heldig. I forhold til unge som ikke ønsker at ligge forældrene til last og  derfor skaffer sig egen bolig - nogle endda efter mange års ventetid hos A/S INI - er reglerne meget uheldige. Herudover synes reglerne at være mindre hensigtsmæssige i forhold til intentionerne med og ånden bag uddannelsesstøttereformen. Under Landstingets behandling af uddannelsesstøtteforordningen på efterårssamlingen 2004 (EM 2004/39) forudsatte Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg i sin betænkning, nemlig at: "Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg finder det glædeligt, at Landsstyret har fremsat et forslag til Landstingsforordning om uddannelsesstøtte, der skal forenkle og effektivisere den nuværende uddannelsesstøtteordning samt give de studerende et større ansvar for selvstændigt at tilrettelægge deres studier og administrere deres økonomi. Samtidig finder et enigt Udvalg det væsentligt, at de studerendes forhold ikke forringes."(egne fremhævninger)

 

Med dette forslag til Landstingsbeslutning opfordrer jeg derfor til, at Tinget udtrykker sin tilslutning til, at det pålægges landsstyret at ændre bestående lovgivning samt tilhørende bekendtgørelse om uddannelsesstøtte.

10. januar 2006 UKIU 2006/88

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

 

Ilinniagaqartut angajoqqaaminni najugaqanngitsut ilinniagaqarnersiutinik assigiimmik annertussuseqartunik tamarmik pisaleqqullugit ilinniagaqarnersiutit pillugit maleruagassanik atuuttunik allannguinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigit)

 

Tunngavilersuut:

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni 5, 14. november 2004-meersumi, 2005-imut Aningaasanut Inatsimmi konto pingaarneq 40.13.50-imut oqaasertaliussani kiisalu ilinniagaqarnersiutit pillugit Namminersornerullutit Oqartussat nalunaarutaat nr. 18, 7. juli 2005-imeersumi ilinniagaqarnersiutit assigiinngisitaarneri taakkualu pissarsiarinissaannut piumasaqaatit assigiinngisitaartut takuneqarsinnaapput.

 

Qaammammut pisartagarineqarsinnaasut assigiinngisitaartut saniatigut (2.100 kr.-it ilinniaga-qalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerni ilinniagaqartunut angerlarsimaffimminni najugalinnut imaluunniit ilinniartut ineqarfiini najugalinnut - soorlu GU-rtunut, 2.415 kr.-it  inuussutissarsiutinut tunngaviusumik ilinniartitaanerni ilinniartunut angerlarsimaffimminni najugalinnut, sulisitsisumit akissarsiaqartinneqanngitsunut, 4.200 kr.-it ilinniagalinnut angerlarsimaffiup avataani najugalittut immikkut akuerisaasunut), aamma aalajangersaasoqarsimavoq pissutsit suut tunngavigalugit angerlarsimaffiup avataani najugaqartutut ilinniagaqarnersiuteqartitsisoqarsinnaanersoq.

 

Angerlarsimaffiup avataani najugaqartutut ilinniagaqarnersiut qaffasinneq pissagaanni piumasaqaataavoq inoqutigiinnik nammineq pilersitaqarsimanissaq ingerlatsinissarlu, tassa namminerisamik illutaareersimanissaq imaluunniit initaareersimanissaq. Taassuma saniatigut piumasaqaataavortaaq nammineq meerarisaminik immini najugaqartitsinissaq imaluunniit najugaqarneq isumaginninnermik tunngaveqartinneqarsimassaaq. Namminerisamik ineqarneq aamma ilinniakkami pineqartumi tiguneqarnissaq pillugu qinnuteqaatip piffissamik eqqortumik tunniunneqarfia sioqqullugu aamma pereersimassaaq, tassa ukioq atualerfissaq aallartitsinnagu 1. februar sioqqullugu namminerisamik initaartoqareersimassaaq. Pissutsinut pineqartunut uppernarsaatit pigineqareersimassapput.

 

Piumasaqaatit tamakku pisariaqarunanngikkaluamik sakkortuginarput isumagalu malillugu aamma naleqquttuusorinanngillat. Illoqarfinni amerlasuunik ilinniartoqarfiusuni, soorlu Nuummi Aasiannilu ilinniartut najugaqarfissaannik aamma amigaateqarfiusuni, kollegiassaaleqinerup nassatarisaanik ilinniartut avataaneersut kollegianut salliutinneqartussaapput illoqarfiup nammineq inuusuttortai tunulliunneqartussanngortarlutik. Pissutsit taamaannerisa kingunerannik illoqarfiup ilinniagaqartortai - angajoqqaaminni najugaqaannarsinnaanngikkaangamik - allatuulli allamik periarfissaqaratik nalinginnarmik inissarsiortariaqartarput.

 

GU-mi ilinniarnertuunngorniaq 18-inik ukioqalereersoq taamatullu imminut pilersortussanngoreersoq kollegiassaaleqinerli pissutigalugu angajoqqaamini najugaqarallartariaqartoq initaaraluaruni, initaaminit aniinnartariaqassaaq angajoqqaaminilu najogaqaqqilerluni angerlarsimaffiup avataaniittutut ilinniagaqarnersiuteqartinneqarsinnaanngippat. Tamanna pissaaq 2.100-kr.-inik ilinniagaqarnersiuteqarnerup initaamilu qaammammut akiliutissap nikingassutaa ilinniartup angajoqqaavisa matussusersinnaanngippassuk.

 

Maleruagassat maannakkut taamak iluseqarallartillugit Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik kisimi immikkut akuersissuteqarsinnaatitaavoq, tamannali soorlu takuneqarsinnaareersutuut ajornakusoorluinnarsinnaareerpoq. Maleruagassalli aamma oqarput aalajangiinerit taamaattut oqartussaqarfimmut allamut maalaarutigineqarsinnaanngitsut, taamaaliussagaannilu eqqartuussiviit periarfissatuaasut.

 

Naalakkersuinikkut erseqqilluinnartumik ilinniartitaaneq, piginnaanngorsarnissaq pikkorissartuarnissarlu anguniagassatut tunaartarineqartillugit, maleruagassat taamaattut torrallataanngillat. Taamatut malittarisassaqartitsineq inuusuttunut angajoqqaaminnut nammakkersuutaarusunnatik namminerisamik ineqalersunut eqquinerlorujussuarput, uffa ilai immaqa ukiorpassuarni initaarnissamut A/S INI-mi utaqqereersimagaluanut. Ilinniagaqarnersiuteqartitsisarnerup nutaamik ilusilersuiffiunerannut maleruagassat taama ittut aallaqqaammut siunnerfiusunut peqqussutillu anersaavanut aamma tulluartuusorinanngillat. Ilinnagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut Peqqussutissaattut siunnersuut ukiakkut 2004 suliarineqarmat (UKA 2004/39) taamani Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaa isumaliutissiissutimini oqaaseqaateqarpoq: "Ilinniagaqarnersiuteqartitsinermik aaqqissuussinerup atuuttup pisariillisaavigineqarlunilu eqaallisaavigineqarneranik aammalu ilinniartut ilinniarnerminnik namminneerlutik aaqqissuussinissamut aningaasaqarnerminnillu aqutsinissamut annertunerusumik akisussaaffilerneqarnerannik kinguneqartussamik ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiussinerat Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaannit pitsaasutut isigineqarpoq. Ataatsimiititaliattaaq isumaqatigiittup ilinniagaqartut atugaasa ajornerulersinneqannginnerat pitsaasuusutut isigaa." (nammineq ersarissaaneq)

 

Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutigisakkut taamaattumik kaammattuutigaara, Inatsisartut ilinniagaqarnersiutit pillugit inatsisit atuuttut taakkununngalu atasumik nalunaarut allanngorteqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik aalajangiiffigisassaq manna katersuuffigissagaat.