Samling
VS 2006/69/81/83
Juliane Henningsen
21. februar 2006
Pkt. 69:
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret arbejder for at ændre gældende Landstingsforordning om takstmæssig hjælp sådan, at de fiskere, fangere og lønmodtagere, der i henhold til den gældende forordning, ikke er berettiget til takstmæssig hjælp, i særligt vanskelige situationer opnår ret til at modtage denne form for hjælp.
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)
(1. behandling)
Pkt. 81:
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte ændringsforslag til Landstingsforordning vedr. takstmæssig hjælp nr. 15 af 12. november 2001 - således at hjemsendte fabriksarbejdere mv., kan modtage takstmæssig hjælp.
(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
(1. behandling)
Pkt. 83:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund af vejrmæssig ustabilitet.
(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
(1. behandling)
(Imm. 83, imm. 69 aamma imm. 81 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput) (Pkt. 83, pkt. 69 og pkt. 81 behandles i sammenhæng)
Jeg skal på vegne af Inuit Ataqatigiit for det første komme med følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Ane Hansens forslag til ændring af takstmæssig hjælp ordningen.
Landstingsmedlem Ane Hansen fremsatte herværende forslag til ændring af takstmæssig hjælp ordningen i forbindelse med forårssamlingen år 2004. Denne påpegede de uhensigtsmæssigheder der ligger i ordningen der går ud på, at ordningen ikke tager højde for de fabriksarbejdere, der bliver hjemsendt på grund af råvaremangel, uden at de reelt er blevet afskediget fra arbejdspladsen. Vi er fra Inuit Ataqatigiits side glade for, at Landsstyret har forstået forslagsstillerens budskab og fremsat ændringsforslag til den gældende ordning.
Således tager vi fra Inuit Ataqatigiits side til efterretning, at Landsstyret på baggrund af Landstingsmedlem Ane Hansens forslag til ændring af takstmæssig hjælp ordningen, vil indstille forslaget til godkendelse.
Vi støtter op om, at Landstingets Erhvervsudvalg behandler forslaget, inden forslaget bringes frem til 2. behandlingen.
Dernæst har Landstingsmedlemmerne Ane Hansen og Anthon Frederiksen stillet forslag om, at jollefiskere og fangere der ikke kan udøve deres erhverv på grund af skiftende vejrlig, i fremtiden skal kunne modtage takstmæssig hjælp. Til dette forslag har vi fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger.
Vi mener fra Inuit Ataqatigiits side, at selvom jollefiskere og fangere er at betragte som selverhververe, så må man også se nøgternt og anderledes på deres indtægtsmuligheder, idet deres indtægtsmuligheder i perioder kan være meget begrænsede.
En rapport omkring jollefiskeres og fangeres erhvervsvilkår der blev offentliggjort sidste år påviste, at de fleste jollefiskere samt fangere i dette land tjener under 100.000 kr. på årsbasis. Dette gør det også ulogisk at sammenligne dem med andre selvstændige, der ofte kan omsætte for millioner af kr. Derfor er det også nødvendigt, at se separat på denne erhvervsgruppe og implementere passende ordninger for dem.
Vi har i en årrække diskuteret jollefiskeres og fangeres erhvervsvilkår, og må erkende, at vi åbenbart ikke har bevæget os ud af vadestedet. Det må derfor være på sin plads, at tage de nødvendige skridt.
Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi derfor efterlyse, at Landsstyret snarest fremsætter deres rapport omkring jollefiskeres og fangeres vilkår. Denne rapport har været på vej i en årrække og må derfor snarest fremlægges til behandling for Landstinget.
Udfra denne kan Landstinget pege på de nødvendige skridt, idet nævnte rapport fra sidste år også har påpeget, at såfremt man snarest ikke tager de nødvendige skridt til forbedring af vilkårene for jollefiskere og fangere, vil nedgangen af antallet af disse erhvervsudøvere fortsætte uformindsket. Vi kan ikke undvære jollefiskere og fangere i vores dagligdag, idet disse forsyner os med sunde madvarer. Derfor må vi også hjælpe dem i tider, hvor deres erhvervsmuligheder gøres meget besværlige på grund af klimaændringer og skiftende vejrlig.
Når Landsstyret umiddelbart har vurderet, at det er for besværligt at medtage nævnte erhvervsgruppe i forbindelse med ændringen af takstmæssig hjælp ordningen, må vi gå videre og vurdere, hvilke skridt der så må tages. Især i den mørkeste vinterperiode må der iværksættes ordninger der gør, at når de ikke kan udøve deres erhverv, må der f.eks. kunne tilbydes opkvalificeringsordninger, hvor de har ret til at modtage ydelser i disse perioder. Det kan nemlig heller ikke være meningen, at nævnte jollefiskere og fangere kun kan overleve i disse perioder, blot fordi de har en ægtefælde, der måske har en lønindtægt. De bør have råd til at købe og betale for deres jagt- og fiskeredskaber, brændstof, forsøgerpligter m.v. og dermed også være med til at opretholde egen og familiens forsørgelse. Vi fra Landstinget og Landsstyret må sammen finde frem til nogle løsninger, således vi på vegne af samfundet kan finde frem til nogle brugbare ordninger til denne erhvervsgruppe.
Vi har nemlig diskuteret problemerne i en årrække, uden at vi reelt at nået nogen vegne.
Derfor skal vi også opfordre Landsstyret til at gå videre med sagen og ikke stille sig tilfredse med herværende forslag. Landsstyret må pålægges og arbejde for brugbare løsningsmodeller for denne erhvervsgruppe.
Gennem brugbare ordninger, kan vi også komme ud af den skisma som dukker op hvert år og som oftest resulterer i, at der bliver bevilget éngangsydelser op til jul. Vi bør i stedet finde frem til brugbare løsninger.
UA 2006/69/81/83
Juliane Henningsen
21. februar 2006
Imm. 69:
Aalisartut, piniartut sulisartullu peqqussut maanna atuutoq naapertorlugu annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik pissarsisinnaatitaanngitsut immikut ittumik ajornartorsiortoqartillugu ikiorsiissutinik taakkuninnga pissarsinnaanngorlugit annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut sulissutiginninnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartuut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)
Imm. 81:
Matumuuna Inatsisartunit aalajangiiffigisassaatut siunnersuuteqarpunga Naalakkersusisut peqquneqasssasut annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 12 november 2001-meersoq allanngortinneqassasoq suliffissuarni sulisut ilaallu angerlartiinnarneqaraangamik annertussusileriikkanik pisartagaqarsinnaalernissaat aqqutissiuunneqaqqullugu.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Imm. 83:
Silap allanngorarneranik pissuteqartumik umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu inuussutissarsiutiminnik ingerlatsisinnaanngiffimminni annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik pissarsisarnissaamut periarfissinneqarnissaat pillugu siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Siullermik annertussusileriikanut ikiorsiissutit pillugit Inatsisartuni ilaasortap Ane Hansen-p siunnersuutaannut tunngatillugu Inuit Ataqatigiinnit ima oqaaseqarfigissavarput.
Inatsisartuni Ilaasortap Ane Hansen-p annertussusileriikkanut ikiorsiissutit pillugit allanguutissatut siunnersuutini siullermeerluni saqqummiuppaa Inatsisartut upernaakkut 2004-mi atatsimiinneranni, tamatumani siunnersuummi ajornartorsiut tikkuarneqartoq, sulifissuarni sulisartut suliassaarunneq pissutigalugu soraarsitaannatik angerlartiinnarneqartartut isertitaaruttarnerannik ajornartorsiut. Tamatuma kingorna Naalakkersuisut paasinnillutik suliffeqanngikkallarnermi ajunngitsorsiassanut tunngatillugu aaqqissuusseqqinnermi aaqqiissutissamik ilanngussimammata Inuit Ataqatigiinniit nuannarutigaarput.
Taamaasilluta Inatsisartuni ilaasortap Ane Hansen-p annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit allannguutissatut siunnersuutaa Naalakkersuisut akuerineqartussangorlugu inassuteqaataat Inuit Ataqatigiinniit isumaqatigaarput.
Siunnersuutillu aappassaaneerneqanginnermini Inatsisartut Inuutissarsiornermut Ataatsimiissitaliaanni suliarineqaqqinnissaa innersuussutigalutigu.
Taava Inatsisartuni Ilaasortat Ane Hansen aamma Anthon Frederiksen umiatsiaararsorlutik piniartunut aalisartunullu silap allanngorarneranik pissuteqartumik inuussutissarsiutiminnit ingerlatsisinnaanngikkallarnerminni, annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik pissarsinissamut periarfissaqalernissaat pillugu aalajangiiffigisassamik siunnersuutaannut Inuit Ataqatigiinniit ima oqaaseqassuugut.
Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut umiatsiaraarsorlutik aalisartut piniartullu inuutissarsiortutut namminersortutut isigineqaraluartik immikkut isigineqarsinnaasariaqartut umiatsiararsorluni aalisarnermi piniarnermilu isertitarisinnaasat killeqarnerujussuneri pissutigalugit.
Piniartutut inuussutissarsiornermi aningaasarsiornikkut atugassarititat pillugit nalunaarusiap siorna saqqummersup takutereerpaa, piniartut aalisartullu umitsiaraarsortut amerlanersaat ukiumut 100.000,-kr.-nit ataallugit isertitaqartartut, taamaalilluni namminersorlutik inuutissarsiortunut mio.-nilikkaanik kaaviartitaqartartunut nallersuunniartuarneri pissusissamisuunngilaq, taamaattumillu immikkut isigalugit aaqqiinniartoqarsinnaasariaqarluni.
Ukiut arlalissuangorput piniartut aalisartullu umiatsiaararsortut ajornartorsiutaat pillugit oqallittoqartaraluaqisoq, maannamut aaqqiiniarluni sulineq killeqarsimaqisoq nassuerutigisariaqarparput.
Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut siullermik Naalakkersuisut umiatsiaararsortut atugarisaat aallaavigalugit ataatsimoortumik nalunaaruteqarnissartik, ukiuni arlaqaqisuni neriorsuutigineqartarsimasup piaartumik Inatsisartunut saqqummiunneqarnissaa pimoorunneqartariaqartoq.
Taanna aallaavigalugu arlaatigut immikkut iliuusissat Inatsisartunit aalajangersaavigineqarsinnaassapput, tassami misissuinerit qulaani taaneqartut aamma takutimmassuk, immikkut iliuuseqartoqanngippat piniartut ikiliartupiloornerat ilorraap tungaanut sangutinneqarsinnaanavianngitsoq. Umiatsiaararsortut inuussutissanik peqqinnartunik pissaqarniarnitsinni pinngitsoorsinnaanngilagut, taamaattumillu ullutsinni taamatut inuussutissarsiuteqarnerup nikerartorujussuarmik atugaqarfigineqarnerani, aamma pisariaqarluni immikkut iliuuseqarluta ikorfartussallutigit.
Taamaattumik Naalakkersuisut annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pillugit aaqqiissuteqarnissaminni nalilersimagunikku, peqqussummi tassani umiatsiaararsortut tapitartuunneqarnissaat ajornakusoorpallaassasoq, taarsiullugu kajumissaarutigissavarput taava nalilersorluaqqullugu, umiatsiaararsortut ingammik ukiuunerani unikaallattariaqartarneranni, ataavartunik aaqqiissuteqartoqarsinnaanera aqqutissiuuteqqullugu, soorlu inuussutissarsiuteqarnertik aallaavigalugu isertitaqarlutik pikkorissarsinnaanissaat periarfissaalersillugit. Imaattariaqanngimmammi umiatsiaararsortut aatsaat suliffilimmik aappaqarunik imminut napatissinnaassasut. Akissaqartittariaqarpaat piniutinut, orsussamut najugaqarfigisamut, ilaquttanut il.il. napatitseqataasinnaajuarnissaminnut. Tamatumani pissusiviusut aallaavigalugit innuttaasut sinnerlugit Inatsisartut Naalakkersuisullu aqqutissiuusseqatigiittariaqarput, umiatsiaararsortut oqilisaaffigineqarnissaat anguniarlugu.
Tamannami ukiorpassuanngortuni eqqartortuaneqartarpoq piviusungortinniarneqassananilu.
Taamaattumik Naalakkersuisut qinnuigissavagut oqaluuserisassamut matumunnga itigartitsinertik uniffigiinnarnagu, immikkut qanoq iliuuseqarnissartik pimoorullugu suleqataaffigissagaat.
Taamaalilluni ukiut kingulliit juullilernerani immikkut ittunik ikiorsiisariaqarniararpassuit aamma qimanneqassagaluarput, ajornartorsiummi pineqartoq tamanit ilisimaneqarluareermat pissusissamisut aaqqiivigineqartariaqarluni.