Samling

Forslag til landstingets beslutning om, at Landsstyret pålægges at prioritere byggeriet af et vandkraftværk i Qasigiannguit området, som vil kunne forsyne tre byer i Diskobugten.

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

 

Det er Inuit Ataqatigiit's opfattelse at vi er nødt til at formindske vort nuværende afhængighed og import af de meget dyre fossile brændsler. De stadigt stigende oliepriser har jo indtil nu med al tydelighed vist os, hvor sårbart det grønlandske samfund er overfor ændringerne i verdensmarkedsprisen på råolie. Vi er nødt til i højere grad at sikre, at den negative påvirkning på det lokale og globale miljø formindskes, samtidig med at vi bør forstærke bestræbelserne på at Grønland i større grad bliver mere økonomisk selvbåren og ikke mindst, over en bred front bliver mere selvforsynende med energi. Vi bør derfor også sikre, at vort fremtidige behov for lys og varmeforsyning i højere grad og i videst muligt omfang baseres på vore egne indenlandske vedvarende energikilder, såsom vandkraft, solenergi, vindkraft, geotermisk energi/jordvarme, brintproduktion og lignende.

 

Gennem Grønlands deltagelse i Kyoto-processen har vi en forpligtigelse til at nedbringe emissionerne af farlige drivhusgasser ved vort nuværende brug af fossile brændsler - og dette kan ikke gå hurtigt nok i en tid hvor vi oplever hastige klimaændringer og en global opvarmning. Dette er meget vigtigt.

 

Inuit Ataqatigiit er vidende om, at der i området omkring Qasigiannguit er op til flere og store vandkraftpotentialer - potentialer af sådant et omfang, at op til 3 byer i fremtiden vil kunne forsynes med energi.

 

Inuit Ataqatigiit har derfor stor forståelse for Landstingsmedlem Ane Hansen¿s fremsatte beslutningsforslag som vi derfor også i princippet støtter. Når dette er sagt vil vi inden en endelig beslutning bliver taget, dog afvente Landstyrets bebudede energipolitiske perspektivredegørelse som er anmeldt til næste samling i april. Til den tid har vi nemlig en forventning om, at Landstinget vil skulle blive præsenteret for et mere fuldstændigt beslutningsgrundlag, som også vil kunne bruges i forbindelse med en prioritering.

 

Nuværende oliebaserede elforsyningsværkers vedligeholdelsestilstand og dermed hvor længe man kan påregne at de vil være i drift samt hvornår det samfundsøkonomisk bedst vil kunne betale sig at overgå til vandkraftbaseret forsyning vil til den tid skulle foreligges.

 

Inuit Ataqatigiit tager naturligvis som givet, at bestræbelserne på at opføre et vandkraftanlæg i Sisimiut og installering af en 3. turbine i Nuuk vandkraftværk, ikke vil blive berørt af overvejelserne da disse investeringer allerede er indbygget i finanslovsforslaget for 2006.

 

Med disse bemærkninger forventer vi således at vi til forårssamlingen kan vende tilbage til spørgsmålet om en nærmere  prioritering af de næste vandkraftanlæg som påtænkes opført fremover. Til den tid har vi et større beslutningsgrundlag.

 

Afslutningsvis skal vi derfor foreslå, at 2. behandlingen af dette beslutningsforslag udsættes til  forårssamlingen og at Erhvervsudvalget samt Finansudvalget indtil da får lejlighed til at viderebehandle forslaget.

Qasigiannguit eqqaanni erngup nukiliorfissap tullinnguutsinneqarnissaanut siunnersuut. Nunatsinni erngup nukiliorfinnik sanaartulernermi Qasigiannguit eqqaani erngup nukiliorfissap illoqarfinni pingasunut pilersuisinnaasussap pingaarnersiuinermi tullinnguutsinneqarnissaanut Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

 

Ikummatissaq Nunatta avataanit akisoqisumik ullumikkut eqqussugarput malun-naatilimmik millisikkiartortariaqaripput Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut. Uuliap akiisa qaffakkiartuinnavissut maannamut tamatta takutittareerpaatigut nunarsuarmi uuliap akiata allangortarnerinut inuiaqatigiit kalaallit qanoq eqqoruminartigisugut. Najugaqarfinni tamani nunarsuarmilu avatangiisinut sunniutipiluit annikillilerniartariaqarpavut aammalu Nunatta aningaasatigut imminut napatikkiartulernissaa, minnerunngitsumillu nukimmik imminut pilersulersinnaanissarput periarfissat tamaa-sa atorlugit aamma aqqutissiuunniartuartariaqarparput. Taamaattumik nukissiuutinik ataavartunik, tassalu erngup nukinganik, seqernup qinngorneranik, anorisaatinik, qaarsup ataanit kiammik (geotermisk energi/jordvarme), brint-imik il.il. maannamit annertunerusumik ikummatissamik qaammaqqutissatsinnillu iluaquteqarnerusariaqarpugut.

 

Kyoto-mi isumaqatigiissummut Nunatta peqataaneratigut pisussaaffeqarpugut uuliamik ikummateqarnermit silaannarmut gas-inik uloriarnartunik aniatitsinitta millisarniarneqarnissaanut - tamannalu ukiuni makkunani silaannaap klimallu kissakkiartorluni allanngoriartornerani nukinginnarpoq pingaaruteqarluinnarlunilu.

 

Inuit Ataqatigiit ilisimavaat Qasigiannguit eqqaanni erngup nukinganik innaallagissiorfiliornissamut periarfissarpassuaqartoq - illoqarfiit pingasut nukimmik siunissami pisariaqartitaannik pilersuilersinneqarsinnaasumik.

 

Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansen-ip matumani aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa taamaattumik Inuit Ataqatigiit paasisinnaalluarlugu tunngaviatigut tapersersorparput, kisiannili nukissiornikkut siunissami periarfissat pillugit Naalakkersuisut nassuiaatissaat - upernaakkut april-imi katersuuteqqilerutta saqqummiunneqartussaq - aamma aalajangiisoqavitsinnagu utaqqeqqaarusukkallarlutigu. Taamanikkornissaanummi naatsorsuutigisariaqarpoq tulleriiaarinissamut tunngavissat tamakiinerusut Inatsisartunut saqqummiunneqarsinnaassasut.

Sumiifikkaartumik innaallagissiorfiit qanoq aserfallatsigisimaneri pillugit paasissutissat, tassalu innaallagissiorfiit pioreersut suli qanoq sivisutigisumik ingerlatinneqarallarsinnaanersut qaqugukkullu inuiaqatigiit ataatsimut aningaasaqarnerat isiginiaatigalugu erngup nukinganik innaallagissiorfinnik taarserneqarsinnaanersut pillugit paasissutissanik sukumiinerusumik saqqummiivigineqartariaqarpugut.

 

Sisimiuni erngup nukinganik innaallagissiorfiliornissaq kiisalu Nuummi turbinit/kaavittut pingatserneqarnissaa 2006-imut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummeereersut kalluarneqassasut Inuit Ataqatigiit naatsorsuutiginngilarput.

 

Taamaattumik taamatut oqaaseqarluta naatsorsuutigaarput upernaamut erngup nukinganik nukissiorfiliassat tullinnguuttussat pillugit taamanikkornissaanut tunngavissaqarluarnerulluta aamma uterfigeqqissinaajumaarlutigit.

 

Naggaterpiaatigut taamaammat aamma siunnersuutigaarput aalajangiiffigisassatut siunnersuut manna upernaami aatsaat aappassaaneerneqassasoq taamanikkornissaatalu tungaanut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliamit kiisalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqaqqaarallassasoq.