Samling
16. februar 2006 VM2005/69/81/83
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret arbejder for at ændre gældende Landstingsforordning om takstmæssig hjælp sådan, at de fiskere, fangere og lønmodtagere, der i henhold til den gældende forordning, ikke er berettiget til takstmæssig hjælp, i særligt vanskelige situationer opnår ret til at modtage denne form for hjælp.
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattuseqatigiit)
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte ændringsforslag til Landstingsforordning vedr. takstmæssig hjælp nr. 15 af 12. november 2001 - således at hjemsendte fabriksarbejdere mv., kan modtage takstmæssig hjælp.
(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund vejrmæssig ustabilitet.
(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
1. behandling
Svarnotat:
(Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked).
Landstingsmedlemmerne Ane Hansen og Anthon Frederiksen har begge fremsat et beslutningsforslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund af vejrmæssig ustabilitet.
Indledningsvis skal det oplyses, at takstmæssighjælpsforordningen er ved at blive revideret. Der forventes således fremlagt et forslag til en ny landstingsforordning om en arbejdsmarkedsydelse til erstatning på Landstingets forårssamling, der skal erstatte den nuværende takstmæssige hjælp.
Med den kommende landstingsforordning lægges op til at sikre, at alle ledige, der er til rådighed for arbejdsmarkedet ved uforskyldt ledighed får ret til at modtage en arbejdsmarkedsydelse som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Selve ydelsen vil ligge på niveau med den takstmæssige hjælp. Den nye forordning om arbejdsmarkedsydelser skal så vidt muligt omfatte lønmodtagere, som uforskyldt mister indtjeningsmulighederne på grund af strukturledighed eller lignende.
De to beslutningsforslag har derimod sigte på en helt anden persongruppe, nemlig jollefiskere og -fangere. Disse er at betegne som tilhørende gruppen af liberale erhverv. De pågældende erhvervsudøvere ved, at der er usikkerhed om vejrforholdene, som i perioder kan forhindre fangst og fiskeri. Det er der ikke noget nyt i. Det kræver, at erhvervsaktiviteten indrettes derefter.
Ifølge "Piniarneq 2006" var der i 2004 udstedt 2.525 erhvervsjagtbeviser. Det har ikke på nuværende tidspunkt kunne identificeres, hvor mange af disse, der kan betegnes som tilhørende gruppen af jollefiskere og -fangere. Der formodes dog tale om et noget lavere antal personer.
Antages gruppen at omfatte 2.000 personer, vil der med den nuværende størrelse af takstmæssig hjælp for hver dag alle i gruppen skal have takstmæssig hjælp være offentlige bruttoudgifter på ca. kr. 1 mio. pr. dag. Der vil opstå betragtelige nye udgifter for det offentlige forbundet med ordningen. Omfanget vil afhænge af, hvordan en ordning indrettes og administreres.
Det vurderes tilmed problematisk at få dels udformet en hensigtsmæssig lovgivning, dels tilrettelagt en forsvarlig administration og kontrol heraf. Med så stor og relativ uhomogen personkreds og betydelige geografiske og klimatiske forskelle vil det formodentligt være vanskeligt at administrere en sådan ordning i praksis ude i kommunerne.
De økonomiske konsekvenser ved en eventuel ordning er derfor helt uoverskuelige på nuværende tidspunkt. Med de til tider ekstreme klimatiske forhold vurderes omkostningerne at kunne blive store, selv om der fra ovenstående bruttobeløb på 1 mio. kr. pr. dag skal trækkes betaling af eventuel skat samt modregnes i eventuel anden form for offentlig hjælp for de pågældende.
Landsstyret er dog opmærksom på de to erhvervsgruppers særlige vanskelige situation, som derfor er i fokus i anden sammenhæng.
Der er aktuelt en styregruppe, som har til opgave at komme med konkrete forslag til opfølgning på den i 2005 offentliggjorte socio-økonomiske redegørelse om fangererhvervet. Derfor vil Landsstyret i første omgang foreslå, at forslaget fra Ane Hansen og Anthon Frederiksen inddrages i dette arbejde og konsekvensvurderes sammen med andre muligheder for, hvordan de af landstingsmedlemmerne og de i den socio-økonomiske analyse beskrevne problemstillinger mest hensigtsmæssigt kan løses for erhvervet. Styregruppens arbejdes forventes færdiggjort i løbet af 2006.
Først når resultatet heraf foreligger, vil det være relevant at afgøre, hvorvidt jollefiskere og fangere bør kunne modtage en anden form for hjælp end de kan i dag i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund vejrmæssig ustabilitet.
Landsstyret må med henvisning til de ovenstående indstille de 2 beslutningsforslag til afvisning.
Vedrørende pkt. nr. 81 fra Landstingsmedlem Ane Hansen vedrørende hjemsendte fabriksarbejdere har landsstyret allerede en sådan ordning i høring. Det forventes indarbejdet i det forslag til en arbejdsmarkedsydelse, som ventes at afløse den takstmæssige hjælp og at lovforslaget bliver behandlet på landstingets forårssamling 2006.
Landsstyret ser således ingen problemer i en vedtagelse af det pågældende forslag.
Jeg vil hermed overlade den videre behandling til Landstinget, idet forslagene anbefales eventuelt at blive behandlet i Erhvervsudvalget forinden 2. behandlingen.
16. februari 2006 UKIU 2006/69/81/83
Aalisartut, piniartut sulisartullu peqqussut maanna atuuttoq naapertorlugu annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik pissarsisinnaatitaanngitsut immikkut ittumik ajornartorsiortoqartillugu ikiorsiissutinik taakkuninnga pissarsisinnanngorlugit annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut sulissutiginninnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)
Matumuuna Inatsisartunit aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarpunga Naalakkersuisut peqquneqassasut annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 12. november 2001-meersoq allanngortinneqassasoq suliffissuarni sulisut ilaallu angerlartiinnarneqaraangamik annertussusileriikkanik pisartagaqarsinnaalernissaat aqqutissiuunneqaqqullugu.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Silap allanngorarneranik pissuteqartumik umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu inuussutissarsiutiminnik ingerlatsisinnaanngiffimminni annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik pissarsisarnissamut periarfissinneqarnissaat pillugu siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Siullermeerinninneq
Akissuteqaat:
(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Inatsisartunut ilaasortat Ane Hansen aamma Anthon Frederiksen marluullutik, umiatsiaararsortut piniartullu silap allanngorarneranik pissuteqartumik inuussutissarsiutiminnit ingerlatsisinnaanngikkallarnerminni, annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik pissarsinissamut periarfissaqalernissaat pillugu, aalajangiiffigisassamik siunnersuuteqarput.
Siullermik ilisimatitsissutigissavara annertussusileriikkamik ikiorsiisarnermut peqqussut allanngortineqartussaammat. Naatsorsuutigineqarpoq Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni annertussusileriikkanik ikiorsiisarneq pillugu peqqussutip taartissaa, tassalu suliffeqanngikkallarnermi ajunngitsorsiat pillugit peqqussutissaq nutaaq (arbejdsmarkedsydelse) Inatsisartunut saqqummiunneqassammat.
Peqqussutissap nutaap atuutilerneratigut qulakkeerniarneqarpoq, suliartoriaannaagaluarlutik nammineq pisuussutiginngisamik suliffissaaleqisut tamarmik, suliffeqanngikkallarnermi ajunngitsorsianik pisinnaatitaassasut. Suliffeqanngikkallarnermi ajunngitsorsiat annertussusileriikkamik ikiorsiissutitut annertussuseqassapput. Sulisartut annertussusileriikkanik pisartagaqalernissaannik Inatsisartut peqqussutissaanni sulisartut nammineq pisuussutiginagu suliffissaqanngitsut allallu, inuiaqatigiit aaqqissuussaanerata allallu pissutigalugit suliffissaaleqilersartut, suliffeqanngikkallarnermi ajunngitsorsianik pisinnaatitaassapput.
Aalajangiiffigisassatut siunnersuutini marluusuni matumani inuit allarluinnaat pineqarput, tassalu umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu. Pineqartullu tassaapput inuussutissarsiortut namminersortutut isigisariaqartut.
"Piniarneq 2005" aallaavigalugu ukioq 2003 inuussutissarsiutigalugu piniartutut allagartallit 2.716-inik amerlassuseqarput. Manna tikillugu kisitsisitigut takussutissaqanngilaq, pineqartuni qasserpiaat umiatsiaararsortuunersut piniartuunersullu. Ilimagineqarporli inuit kisitsisini taaneqartutut amerlatiginngitsut.
Inuit pineqartut 2000-usimappata, inuit pineqartut tamarmik ulloq ataaseq annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik pissarsissappata, aningaasartuutit tamarmiusut ullormut 1.mio. kr-it missaannik annertussuseqassapput. Suliffeqannginnermi ajunngitsorsiaqartitsisarneq atuutilerpat, pisortat aningaasartuutaat malunnaatilimmik qaffassinnaapput. Aningaasartuutissalli amerlassusiannut sunniuteqassaaq aaqqissuussinerup qanoq ilusilernissaa allaffissornikkullu aaqqissuunneqarnissaa.
Inatsisiliornerup siunertamut naapertuunnissaa aammalu isumannaatsumik allaffissornikkut nakkutigineqarnissaa eqqarsaatigalugit, ajornartorsiutaasinnaanera naatsorsuutigineqarpoq. Ilimanarpoq aaqqissuussinerup kommunenit allaffissornikkut ingerlanneqarnissaata ajornartorsiutaanissaa, inuit pineqartut, sumiiffiit assigiiaannginneri aammalu silap pissusiata naatsorsoruminaannera eqqarsaatigalugit.
Suliffeqanngikkallarnermi ajunngitsorsiaqartitsisoqalissappat aningaasartuutitigut sunniutissai qanoq issanersut maannakkut takorlooruminaapput. Pinngortitap peqqarniissinnaanera eqqarsaatigalugu naatsorsuutigineqarpoq aningaasartuutit amerlinissaat, taaneqareersutut ullormut 1.mio kr.-nit akileraarutinut allanullu annertussusileriikkanik ikiorsiissutinut ilanngaatissat ilanngaatigineqaraluarpataluunniit.
Tamakku tunngavigalugit Naalakkersuisut siunnersuutit marluusut taamatut iluseqartillugit maannakkuugallartoq tapersersinnaanngilaat.
Suliamik aqutsisussat suleqatigiit maannakkut ingerlapput, taakkua suliassaralugu 2005-mi pisortatigoortumik saqqummiunneqarsimasup piniartutut inuussutissarsiornermi aningaasarsiornikkut atugassarititat pillugit nalunaarusiap innersuussutigisaasa suliniutigineqarnissaannut periusissanik aalajangersimasunik siunnersuusiornissaq. Taamaattumik Nalaakkersuisut aallarniutigalugu siunnersuutigissavaat Ane Hansenimik Anthon Frederiksenimillu siunnersuutit suliamut tassunga ilanngutitinneqassasut aammalu kingunerisassai nalilersorneqassallutik periarfissat allat ilanngullugit, qanoq iliornikkut Inatsisartunut ilaasortanit aamma inuussutissarsiornikkut aningaasarsiornermut tunngatillugu ajornartorsiutinut nalilersuutitut oqaatigineqartunut, inuussutissarsiummut atatillugu eqaannerpaamik aaqqiissuteqartoqarsinnaanersoq. Suliamik aqutsisut suliaminnik 2006-ip ingerlanerani naammassinninnissaat naatsorsuutigineqarpoq.
Aatsaat taassuma inernera pigineqalerpat piviusumik tunngavissaqalissaaq, umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu ikiorsiissutinik annertussusileriikkanik tunineqarsinnaanersut piffissani silap unerisimannginneranik pissuteqartumik inuussutissarsiumminnik ingerlatsisinnaanngiffimminni.
Qulaani taaneqartut innersuussutigalugit Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuutit taakku marluk itigartitsissutigineqarnissaat inassutigaat.
Oqaluuserisassani imm. 81, Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansenip suliffissuarni sulisartut angerlartiinnarneqaraangamik annertussusileriikkanik pisartagaqarsinnaalernissaannik aqqutissiuussisoqarnissaanik siunnersuutaa pillugu, taamatut aaqqissuussineq pillugu Naalakkersuisut tusarniaassuteqareerput. Naatsorsuutigineqarpoq suliffeqanngikkallarnermi ajunngitsorsiassanut tunngatillugu siunnersuummut ilanngunneqassasut, annertussusileriikkanik ikiorsiissuteqartarnermut taartaasussatut aamma inatsisissatut siunnersuut Inatsisartut 2006-imi upernaakkut ataatsimiinnissaanni suliarineqarumaartoq.
Taamalu siunnersuutip pineqartup akuersissutigineqarnissaa Naalakkersuisut ajornartorsiutaasussaasorinngilaat.
Matumuuna Inatsisartuni suliareqqinneqartussanngorlugu ingerlateqqissavara, siunnersuutigineqartullu aappassaaneerneqannginneranni Inuussutissarsiornermi Ataatsimiititaliami suliarineqaqqaarsinnaanera innersuussutigissallugu.