Samling
21. februar VM2006/69-81-83
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret arbejder for at ændre gældende landstingsforordning om takstmæssig hjælp sådan, at de fiskere, fangere og lønmodtagere, der i henhold til den gældende forordning, ikke er berettiget til takstmæssig hjælp, i særligt vanskelige situationer opnår ret til at modtage denne form for hjælp.
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)
(1. behandling)
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte ændringsforslag til landstingsforordning vedr. takstmæssig hjælp nr. 15 af 12. november 2001 - således at hjemsendte fabriksarbejdere mv., kan modtage takstmæssig hjælp.
(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
(1. behandling)
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund af vejrmæssig ustabilitet.
(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
(1. behandling)
Fra Siumut skal vi tilkendegive, at den gældende landstingsforordning om takstmæssig hjælp har været til livlig diskussion i de sidste par år og ikke mindst i arbejdet i Socialreformkommissionen. I Socialreformkommissionens afsluttende behandling af spørgsmålet om hjælp fra det offentlige blev det anbefalet, at enhver som har behov for hjælp fra det offentlige skal have mulighed for at modtage støtte uden at dette fører til en afhængighed, samt at hjælpen ydes således at lysten til lønnet arbejde ikke mindskes. Lønmodtagergrupperne deltog dengang aktivt i arbejdet omkring behandlingen af takstmæssig hjælp. I Siumut mener vi, at ved disse anmodninger om ændring af hjælpeforanstaltningen er nødvendigt at arbejdsmarkedsparterne, SIK og arbejdsgiverne samt KANUKOKA involveres i arbejdet, hvor deres synspunkter medtages.
Fra Siumut mener vi, at det samtidigt må afdækkes hvorfor behovet af ydelse af takstmæssig hjælp opstår. Især omkring hjemsendelse af arbejderne fra produktionsanlæggene ved midlertidige lukninger mener vi, at det er vigtigt for ejerne, Royal Greenland og andre producenter, at deltage i debatten omkring arbejdet med en ændring af forordningen om takstmæssig hjælp.
I Siumut lægger vi vægt på at de store selskaber har en klar personalepolitik, og efter vores opfattelse er det et godt initiativ til efterfølgelse, når Royal Greenland, kommunerne og det offentlige i fællesskab kreerer økonomiske muligheder til at afholde kurser for medarbejderne i de perioder, hvor arbejdsmængden er minimal. Det er i Siumut vores opfattelse, at arbejdsgivernes initiativer til at udforme uddannelser for at højne medarbejdernes menneskelige kvalifikationer i højere grad må finde anvendelse.
Ved gentagne lukninger af produktionsanlæg pålægges kommunerne enorme udgifter til hjælpeforanstaltninger I Siumut mener vi, at der allerede nu skal tages højde for yderligere forhøjelser i udgifterne ved ændringen af lovgrundlaget for takstmæssig hjælp.
Fra Siumut mener vi, at det er nødvendig og mere nu end tidligere, at sikre produktion til kontinuerlig arbejde på produktionsanlæggene, samt at bestræbelserne for at tilvejebringe arbejde til produktionsanlæggene videreføres i større omfang end i dag. Vedvarende muligheder for arbejde er det sundeste for de fleste arbejdere, og samtidig skaber det tryghed i de enkelte familier. Fremmøde til kommunekontorerne for at hente takstmæssig hjælp er det sidste arbejderne ønsker. Derfor kræver vi fra Siumut, at landingspligten for fangster til landanlæg med 25% af fangsten fastholdes. Dette vil sikre vedvarende arbejde på landanlæggene, samt en hurtig nedbringelse af omkostningerne til hjælpeforanstaltninger. Samtidigt højnes landets selvfinansiering i form af eksportindtægter af egne produkter.
Naturligvis betragter vi det i Siumut for afgørende vigtigt, at man hele tiden søger at øge antallet af arbejdspladser for den fastboende befolkning inden for felterne råstofudvinding og turisme.
Landsstyrets planer om til efterårssamlingen at fremlægge en ny forordning om hjælpeforanstaltninger i samme størrelsesorden som takstmæssig hjælp til arbejdere og andre, der uforskyldt kommer ud i arbejdsløshed, ser vi i Siumut frem til med spænding. Samtidig mener Siumut, at det er nødvendigt at følge dette arbejde gennem de berørte udvalg.
Til Landsstyrets indstilling om ikke at støtte de fremsatte forslag er Siumut enig, idet Landsstyret allerede er i gang med forberedelse af lignende forslag.
Fra Siumut skal vi meddele, at vi finder det betænkeligt at fiskere og fangere iflg. forslaget i lighed med arbejdere skal have adgang til takstmæssig hjælp. Vi er enige med Landsstyret i, at ordningen med fiskere og fangere i ordningen vil være meget vanskelig at administrere og vil skabe unødig stor administration.
Derfor mener Siumut at det vil være bedst og på sin plads at afvente forslag til foranstaltninger på området fra arbejdsgruppens anbefalinger på baggrund af det fremlagte "Piniarneq 2005".
Samtidigt ønsker Siumut i tæt samarbejde med KNAPK, jollefangernes foreninger og KANUKA at fremkomme med meningsdannelser for området.
Siumut er enig Landsstyrets indstilling, med henvisning til det igangværende arbejde på området.
Sluttelig ønsker Siumut at få klarlagt noget af teksten i Landsstyrets svarnotat, nemlig at der i starten af svarnotatet er angivet fremlæggelse af hjælpeforanstaltninger for arbejdsløshed på efterårssamlingen, men i slutningen af svarnotatet er det angivet at sagen behandles under forårssamlingen.
Med disse bemærkninger fra Siumut skal vi til sidst anmode om, at disse spørgsmål henvises til Landstingets Erhvervsudvalg, da vi mener der er behov for en drøftelse af forslagene i udvalget.
Ruth Heilmann
21 februar 2006 UKIU 2006/69/81/83
Aalisartut, piniartut sulisartullu peqqussut maanna atuuttoq naapertorlugu annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik pissarsisinnaatitaanngitsut immikkut ittumik ajornartorsiortoqartillugu ikiorsiissutinik taakkuninnga pissarsisinnaanngorlugit annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut sulissutiginninnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen,Kattusseqatigiit)
Matumuuna Inatsisartunit aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarpunga Naalakkersuisut peqquneqassasut annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 12. november 2001-meersoq allanngortinneqassasoq suliffissuarni sulisut ilaallu angerlartiinnarneqaraangamik annertussusileriikkanik pisartagaqarsinnaalernissaat aqqutissiuunneqaqqullugu.
(Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Silap allanngorarneranik pissuteqartumik umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu inuussutissarsiutiminnik ingerlatsisinnaanngiffimminni annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik pissarsisarnissamut periarfissinneqarnissaat pillugu siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Siumumit oqaatigissavarput annertussusileriikkamik ikiorsiissuteqartarnermut inatsit ukiuni kingullerni pingaartumillu aamma Isumaginninnermi Iluarsaaqqinnermilu Ataatsimiititaliarsuup ikiorsiissutinik samminninnerani ilaatillugu nalilersorneqartunut ilaammat. Taamanikkut ikiorsiissutit inaarutaasumik oqallisigineqarneranni kaammattuutinut ilaavoq kikkulluunniit innuttaasut pisariaqartitsinerat naapertorlugu pisortatigut ikiorsiissuteqartoqartassasoq aammalu nukatitsinerunngitsumik sulerusussuseqartuarnissamillu siunertaqartumik ikiorsiissuteqartarnissaq siunnerfigineqassasoq.
Annertussusileriikkamik ikiorsiissuteqartarneq pillugu annertuumik pineqartoq pillugu sulinermik inuutissarsiutillit peqataallutik taamanikut oqaloqataatinneqarput.Maannalu taamatut inatsisip allannguuteqartinneqarnissaannik suliat ingerlanneqarneranni Kanukoka, SIK sulisitsisullu tassuunakkut peqataatilluinnarlugit isummersueqataanissaat Siumumit pisariaqartutut isumaqarfigaarput.
Annertussusileriikkamik ikiorsiissuteqartarnerup pisariaqalersarneranik pissutsit ersarissumik qulaajarneqarnissat ilanngullugu Siumumit piumasarissavarput. Pingaartumik nunami tunisassiornermi suliffiit suliffissuillu matugallartarnerannut tunngasut tassanilu piginnittuusut ROYAL GREENLAND allallu tunisassiorfinnik ingerlataqartut peqataallutik oqaloqataanissaat pingaaruteqartutut Siumumit aamma isumaqarfigaarput.
Suliffissuit sulisorisaminnut ersarissumik politekkeqarllutik ingerlaaseqalernissaat Siumup pingaartippaa soorlu pitsaasutut ingerlateqqittariaqartutullu isumaqarfigaarput Royal Greenlandi, kommunit pisortallu aveqatigiillutik aningaasaliinermikkut suliassaaleqiffimmi sulisorisanut pikkorissaanermik ingerlatsisoqartalernera.Sulisut inuttut ineriartornissaat siunertaralugu ilinniartitaasarnerannik sulisitsisut aallusseqataallutik annertunerusumik ingerlatsisalernissaannik suliniutaasut Siumumit tapersersorluinnartariaqartutut isumaqarfigaarput.
Suliffissuit matoqattaartuartumik ingerlatitaanerannik peqquteqartumik Kommunit ikiorsiissutinik annnertoorujussuarnik atuisariaqartarnerat maanna pereersup aammalu qaffariaateqarnissaannik kinguneqartumik inatsisissap kinguneqarsinnaanera piareersimaffigisariaqartutut Siumumit isumaqarfigaarput.
Ikiorsiissutinik atuinerup annertusiartunnginnissaa taamalu suliffissaaleqinerup akiorneqartuarnissaa anguniassagaanni pisariaqarluinnartuuvoq pingaaruteqarlunilu suliffissuit ukiup annersaa sulisartunut aalaakkaasumik suliassaqartinneqarlutik suliffiusinnaanissaannik suliniuteqarnerup annertusarneqartuarnissaa tamannalu ullumikkornit suli annertunerujussuarmik aallunneqartariaqartoq Siumumit isumaqarpugut.
Sulineq suliassaqartuarnissarlu inummut peqqinnarnerpaavoq ilaqutariinnullu toqqissisimanartuulluni. Kommunit allaffiinut ikiorsiissutinik pissarsiniartuaannarnissaq innuttaasut sulisartullu kissaataasa kingullersarisarpaat,kissaatigisarnaguluunniit. Taamaattumik amma suliffissuarnut aalisakkanik 25 %-imik tulaassisussaatitaanerannik piumasaqaatit aallunneqarnissaat Siumumit piumasaraarput. Nunami suliffiit aalaakkaasut ataavarnerusumik suliassaqartinneqarunik ikiorsiissutinik atuinerup appasinnerpaaffianiilernissaa qanillineqartussaavoq, illuatungaatigullu tunisassiornikkut nunatta aningaasatigut imminut attassinnaanerata qaffariaateqarsinnaanera aqqutissiuunneqarsinnaavoq.
Soorunami aamma aatsitassarsiornikkut, takornariartitsinikkullu inuutissarsiornerup najugaqavissunut suliffissanik pilersitsisinnaanerat isumalluutitut isigalugit annertusaavigineqartuarnissaat Siumup pingaartilluinnarpaa.
Siumup Naalakkersuisut peqqussutissamik nutaamik sulisartut allallu nammineq pisuussutiginngisaminnik suliffeqanngikkallarnerminni ajunngitsorsianik pissarsisinaanermut annertussusileriikkamik ikiorsiissutaasut angeqataanik annertussuseqartumik suliniuteqarnera inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnissaanut qanoq isikkoqartumik saqqummiussaqarnissaa Siumumit pissanganartutut isumaqarfigaarput, taamaattumillu ataatsimiititaliani attuumassuteqartut aamma tassuunakkut malittarinninnissaat Siumup pisariaqartutut isumaqarfigaa.
Naalakkersuisut suliassamik ingerlataqareernertik peqqutaatillugu siunnersuutigineqartunut tapersiisinnaanginnerat Siumup isumaqatigaa.
Piniartut aalisartullu sulisartut assigalugit annertussusileriikkamik ikiorserneqartarnissaannik siunnersuuteqarneq Siumumit oqaatigissavarput eqqarsarnartoqartikkatsigu. Naalakkersuisullu isumaqatigaavut isumaqarmata tassuunakkut inatsisiliorsinnaanerup qanoq ajornakusoortuutigisinnaanera minnerunngitsumillu suli annerusumik allaffissornerujussuarmik pilersitsisinnaanera oqaatigineqartutut ilimagilluinnaratsigu.
Taamaattumik suliamik aqutsisussat suleqatigiit "Piniarneq 2005" saqqummiunneqartoq aallaavigalugu piniartutut inuutissarsiornermi aningaasarsiornikkut atugassarititat pillugit nalunaarusiap innersuussutigisaasa suliniutigineqarnissaannut periusissamik siunnersuusiarineqartussat utaqqimaassallugit Siumup aamma pissusissamisoortutut isumaqarfigilluinnarpaa.
Tassuunakkullu KNAPK umiatsiaararsortut peqatigiiffi KANUKO-kalu peqatigalugit isummersueqataanissat Siumup kissaatigilluinnarpaa.Tamassumap inatsisartunut saqqummiunneqarnissaa Siumumit qilanaarluta utaqqivarput.
Naalakkersuisut suliamik ingerlataqareernertik pissutigalugu siunnersuutinut itigartitsinerat Siumup isumaqataaffigaa.
Naggataagut Siumup ersarissumik paaserusuppaa Naalakkersuisut akissutaanni paatsuungagatsigu
tassalu suliffeqanngikkallarnermi ajunngitsorsiassanut annertussusileriikkamik inatsimmut taartaasussamut tunngatillugu inatsisissaq akissutip aallaqqaataani oqaatigineqarmat inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerannut saqqummiunneqassasoq akissutillu naalernerani aamma oqaatigineqarluni inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni suliarineqarumaartoq.
Taamatut Siumumit oqaaseqarluta suliassap Inuussutissarsiornermi Ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarnissaa isummersorfigineqarnissaalu pisariaqartutut isumaqarfigaarput.
Ruth Heilmann
Siumut