Første behandling af forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret arbejder for at ændre gældende Landstingsforordning om takstmæssig hjælp sådan, at de fiskere, fangere og lønmodtagere, der i henhold til den gældende forordning, ikke er berettiget til takstmæssig hjælp, i særligt vanskelige situationer opnår ret til at modtage denne form for hjælp.

 

Pkt. 69, Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiat.

 

og

 

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte ændringsforslag til Landstingsforordning vedr. takstmæssig hjælp nr. 15 af 12. november 2001 - således at hjemsendte fabriksarbejdere mv., kan modtage takstmæssig hjælp.

 

Pkt. 81, Landstingsmedlem Ane Hansen, IA

 

samt

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund af vejrmæssig ustabilitet.

 

Pkt. 83, Landstingsmedlem Ane Hansen, IA.

 

Landstingsmedlemmerne Ane Hansen, IA og jeg Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiat, har fremsat forslag, der principielt er meget lig hinanden, selv om vi ikke har udvekslet vore meninger om disse emner.

 

Sådanne forslag bekræfter endnu engang, at henvendelser fra befolkningen om problemer, der rører sig i samfundet til tider også kan ligne hinanden meget.

 

Det er mest sandsynligt, at forslagene især gælder for arbejderne i de byer, hvor der er fiskefabrikker, idet fabrikkerne kan blive lukket fra den ene dag til den anden, og sender arbejderne hjem, og kan også gælde for byer med islæg, hvor der er fisker- og fangererhverv.

 

Som et godt eksempel kan nævnes, at fangere i Nordgrønland de senere år, der under mørketiden, hvor isen er dårlig eller der ikke kommer is, at deres muligheder for at drive deres erhverv bliver meget begrænset af mørket.

 

Vinterisen er den vigtigste for fangerne til at drive fangst om vinteren i mørketiden i Nordgrønland. Når der sådan er dårlig vinter, hører vi derfor altid, at fangerne ikke engang har muligheder for at skaffe foder til deres hunde.

 

Når der således indtræffer sådanne situationer, hvor der i forbindelse med klimaændringen giver problemer for at drive erhvervet, er det ud til at være svært at komme uden om, at fangerne og fiskerne i særlige tilfælde kan få mulighed for at oppebære takstmæssig hjælp.

 

Jeg er klar over, at fiskere og fangere ikke har meget for at søge hjælp fra det offentlige, idet de på grund af deres stolthed vil klare sig selv, så længe de har muligheder.

 

Vi er heller ikke blinde for, at vi kan tage som eksempel, når der indtræffer særlige problemer, kan der gennem fisker- og fangerorganisationen, kan nogle fiskere og fangere henvende sig til Landsstyret for at få hjælp, især ved årets udgang, når tilskuddet til sælskind er opbrugt, og som nævnt, når vejrforholdene er ustabile, og særlige omstændigheder og problemer rammer erhvervet.

 

Man skal også have for øje, at dette forslag ikke behøver at gælder for alle fiskere og fangere, men skal kun benyttes under særlige omstændigheder og problemer.

 

Man kan også forestille sig, at sådan hjælp først kan ske efter godkendelse og med bevisførelse fra Fisker- og Fangerorganisationen.

 

Således kan forslaget også bruges af erhvervsfiskere og - fangere som en slags forsikring eller garanti.

 

Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at forslagene møder god forståelse, og henstiller til, at forslagene bliver behandlet i relevant udvalg inden anden behandling.

Aalisartut, piniartut sulisartullu peqqussut maanna atuuttoq naapertorlugu annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik pissarsisinnaatitaanngitsut immikkut ittumik ajornartorsiortoqartillugu ikiorsiissutinik taakkuninnga pissarsisinnanngorlugit annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut sulissutiginninnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutip siullermeerneqarnera. Imm. 69, inats. Ilaas. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiat.

 

Aamma

 

Matumuuna Inatsisartunit aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarpunga Naalakkersuisut peqquneqassasut annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 15, 12 november 2001-meersoq allanngortinneqassasoq suliffissuarni sulisut angerlartiinnarneqaraangamik annertussusileriikkanik pisartagaqarsinnaalernissaat aqqutissiuunneqaqqullugu. Imm. 81, inats. Ilaas. Ane Hansen, IA

 

Kiisalu

 

Umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu piffissani silamik pissuteqartumik inuussutissarsiutiminnik ingerlatsisinnaanngiffimminni annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik pissarsinissamut periarfissinneqarnissaat pillugu siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutip siullermeerneqarnera. Imm. 83, inats. Ilaas. Ane Hansen, IA.

 

Inatsisartunut ilaasortaasugut  Ane Hansen, IA uangalu Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiat tunngaviisigut assingiittorujussuarnik siunnersuuteqarpugut, naak uatsinnut tamanna pillugu isumasioqatigiissimanngikkaluarluta.

 

Taamatut siunnersuuteqarnerup uppernarsisippaa; innuttaasut ilaannit ajornartorsiutigineqartut pillugit  inatsisartunut ilaasortanut saaffiginnisutaasartut ilaatigut aamma assingiittorujussuusinnaasut.

 

Siunnersuutit qularnanngilaq aalisakkanik suliffissuaqarfiunerusuni, suliffissuup ilaatigut ullormiit ullormut sulisunik soraarsitsiffigisartangaanni sulisartut eqqarsaatigalugit atuunnerupput aammalu aalisartoqarfinni piniartoqarfinnilu aamma immaqa sikusartoqarfimmiuunerusoq atuupput. Tamatumunnga assersuutissaalluarput; avannaani piniartut ukiuni kingulliunerusuni, ukiut ilaanni kaperlaap nalaani sikkorlutillugu imaluunniit sikunngivittillugu piniartut silap taarneranik peqquteqarnerusumik piniarsinnaanerat annertuumik killilerneqartarmat. Tassami avannaani kaperlattartumi ukiukkut piniartunut siku inuutissarsiorfittut pingaarnerpaajusarmat. Taamaattumik taamatut ukiorlutillugu tusartaannarparput piniartut ilaanni qimmiminnulluunniit nerukkaatissanik pissarsiorniartarnerat ajornarsilluinartartoq. Taamaattumik taama pisoqartillugu, tassa silaannaap allanngornera peqqutigalugu nalinginnaasumik inuutissarsiornerup ajutoorfiuneratigut aalisartut piniartullu immikkut illuinnartumik annertussusileriikkanik ikiorserneqarsinnaanerinut periarfissamik aaqqiissuteqartoqarnissaa avaqqukkuminaattutut isikkoqarpoq.

 

Nalunngilara aalisartut piniartullu pisortaniit ikiorserneqarnissartik ornigineq ajoraat, tassa namminneq nammineersinnaatillutik imminnut napatinnissaq pingaartittarmassuk, kisianni aamma arajutsisimanngilarput, soorlu assersuutigalugu; immikkut illuinnartumik ajornartoortoqartillugu aalisartut piniartullu kattuffiat aqqutigalugu aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartut ilaat Naalakkersuisunut ikioqqullutik saaffiginnissuteqartarmata, pingaartumik ukiup naalernerani puisit amiinut tapiissutit nungunneranni imaluunniit amingarsinerini, aamma oqaatigineqareersutut silamik peqquteqartumik inuutissarsiornerup immikkut illuinnartumik ajornartorsiorfiunerata nalaani.

 

Malunginiartariaqarpoq siunnersuut manna aalisartunut piniartunullu tamanut atuuttariaqanngimmat, kisiannili aatsaat immikkut illuinnartumik ajornartoortoqartillugu periarfissatut atorneqarsinnaammat.

 

Aamma takorloorneqarsinnaavoq Aalisartut Piniartullu Kattuffiata taamatut ikiorserneqarnissaq aatsaat akuersineratigut uppernarsaaneratigullu pisinnaassasoq.

 

Tassa aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartunut sillimmatitut atorneqarsinnaasumik aaqqiisoqarsinnaanera uani pineqarpoq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuutit paasilluarneqarnissaat kaammattuutingaara aammalu suliat aappassaanneerneqannginnerini ataatsimiititaliami susassaqarfiusumi suliarineqarnissaa inassutingalugu.