VM 2006/ 69, 81 og 83            

 

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret arbejder for at ændre gældende Landstingsforordning om taktsmæssig hjælp sådan, at fiskere, fangere og lønmodtagere, der i henhold til den gældende forordning ikke er berettiget til takstmæssig hjælp, i særligt vanskelige situationer opnår ret til at modtage denne form for hjælp

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund af vejrmæssig ustabilitet.

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte ændringsforslag til Landstingsforordning vedr. takstmæssig hjælp nr. 15. af 12. november 2001 - således at hjemsendte fabriksarbejdere m.v., kan modtage takstmæssig hjælp.   

1. behandling

 

Demokraterne er enige i, at landsstyret bør pålægges at fremsætte ændringsforslag til landstingsforordningen vedr. takstmæssig hjælp, således hjemsendte fabriksarbejdere og andre ansatte på fiskefabrikker kan få taksmæssig hjælp, såfremt de i henhold  til deres faglige overenskomst eller i anden lovgivning ikke har mulighed for at modtage hjælp.

 

Det er vigtigt, at de enkelte familier også kan få mulighed for at opretholde en normal levefod under hjemsendelser, som de ikke selv er skyld i. Det vil også medføre en mere stabil arbejdskraft for de selskaber, der af forretningsmæssige årsager finder det nødvendigt at lukke fabrikkerne i perioder. I øvrigt tilslutter Demokraterne sig landstingsmedlem, Ane Hansen, IA's øvrige begrundelser.

 

Vi er enige med Landsstyret i, at fangererhvervet har det hårdt. Men vi er ikke enige i, at løsningen hele tiden er at opfinde nye former for tilskud for at holde erhvervet kunstigt i live. Vi tror på, at der er en fremtid for fangererhvervet, og det mener vi også, at der skal være. Men vi må erkende, at der i fremtiden ikke er plads til lige så mange fangere som i dag. Derfor vil vi gerne slå til lyd for, at man hjælper de fangere, der måtte ønske det, i gang med en omskoling. I praksis vil det sige, at Hjemmestyret giver tilskud til, at fangerne kan uddanne sig til et andet job.

 

Dette er naturligvis mere fremtidsorienteret, men vi må erkende, at erhvervet ikke er egnet for de enkelte fangere, såfremt man kun kan opretholde en indtjening på 30 - 50 tusinde kr. om året.

 

Man kan risikere, at det vil medføre krav fra andre faggrupper, såsom mindre håndværksmestre m.v., såfremt der sker en særbehandling af fangere, hvor de bliver berettiget til taksmæssig hjælp. Disse må også betegnes som selvstændigt erhvervsdrivende.

 

Man kunne ligeledes frygte, at en sådan ordning vil blive en hvilepude for enkelte fangere, ligesom det vil være svært at opsætte objektive kriterier for, på hvilke tidspunkter og i hvilke perioder en sådan takstmæssig hjælp skal finde sted.

 

Demokraterne mener heller ikke, at der i dette land skal være borgere, der sulter eller ikke kan forsørge deres børn.

 

Vi er dog at den opfattelse, at der allerede i landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige i § 12 er mulighed for trangsvurderet hjælp, ligesom der kan ydes hjælp til særlige formål i henhold til § 16.

 

Trangsvurderet hjælp kan også gives selv om ens årsindtjening ikke berettiger hertil, dog således at den modtagne ydelse tilbagebetales.

 

Det interessante i den forbindelse er, at kommunerne forvalter denne bestemmelse forskelligt, ligesom sagsbehandlingstiden i ansøgninger om trangsvurderet hjælp ikke altid lever op til intentionen med forordningen, der sigter på en umiddelbar hjælp.

 

Målet må være at få lovgivningen ændret, således det er et brugbart instrument til gavn for fangere og andre berørte befolkningsgrupper, ligesom afgørelserne hos sagsbehandlerne skal ske hurtigst muligt og uden unødigt ophold.

 

Jens B. Frederiksen

Demokraatit/Demokraterne

Aalisartut, piniartut sulisartullu peqqussut maanna atuuttoq naapertorlugu annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik pissarsisinnaatitaanngitsut immikkut ittumik ajornartorsiortoqartillugu ikiorsiissutinik taakkuninnga pissarsisinnaanngorlugit annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut sulissutiginninnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu piffissani silamik pissuteqartumik inuussutissarsiutiminnik ingerlatsisinnaanngiffimminni annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik pissarsinissamut periarfissinneqarnissaat pillugu siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 15-ip 12. november 2001-imeersup allannguutissaatut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiusseqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut - taamaalillutik fabrikkini sulisut il.il. angerlartiinnarneqartartut annertussusileriikkanik pisartagaqalerniassammata.    

Siullermeerineq

 

Demokraatit isumaqataapput Naalakkersuisut Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit peqquneqartariaqarmata, taamaalillutik fabrikkini sulisut  fabrikkinilu sulisut allat angerlartiinnarneqartrtut annertussusileriikkanik pisartagaqalerniassammata, taakkua sulisartoqarnermi isumaqatigiissutaanni imaluunniit inatsisiliornermi allami ikiorsiissutinik pisartagaqarnissaminnut periarfissaqanngippata.

 

Pingaartuuvoq ilaqutariit ataasiakkaat aammattaaq angerlartitsinerni namminneq pisuussutiginngisaminni nalinginnaasumik inuunissaminnut periarfissaqarniassammata. Tamatuma aammattaaq ingerlatseqatigiiffiit piffissap ilaani niuernermik pissuteqartumik matusinissaq pisariaqarsorileraangassuk aalajaannerusumik sulisoqarnissaq kingunerisinnaavaa. Aammattaaq Demokraatit Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansenip, IA-meersup tunngavilersuutai allat isumaqatigaat.

 

Piniartutut inuussutissarsiuteqartut

imaannaanngitsunik atugaqarmata Naalakkersuisut isumaqatigaavut. Isumaqataanngilagulli aaqqiissutiginiagaq tassaajuarmat inuussutissarsiut taanna atatiinnarniarlugu tapiissutit nutaatut ilusillit nassaariniartuarnissaat. Piniartutut inuussutissarsiuteqarnerup siunissaqarnera upperaarput, isumaqarpugullumi taamaattussaasoq. Nassuerutigisariaqarparpulli siunissami ullumikkutulli piniartut taamatut amerlatiginavianngimmata. Taamaattumik tusarliukkumagaluarparput piniartut taamatut kissaateqarsinnaasut atuartitseqqinnermik aallartitsinissaannik ikiorneqassasut. Tamanna atuutitinneqaleruni imaassaaq, piniartut allamik suliffeqalernissaminni ilinniartitaanissaannut Namminersornerullutik Oqartussat tapiisalissasut.

 

Tamanna soorunami siunissamut tunngasuuvoq, kisiannili nassuerutigisariaqarparput inuussutissarsiut piniartunut ataasiakkaanut naleqqutinngitsuummat, ukiumut taamaallaat 30 - 50.000 kr.-iinarnik isertitaqartaqarsinnaappata.

 

Tamatuma suliaqaqatigiinnit allanit soorlu assassorlutik sulisartut mesteriinit piumasaqaateqarneq kingunerissagaa ilimagineqarsinnaavoq, piniartut immikkut pineqarnerat pilissappat, taakkua annertussusileriikkanik ikiorsiissutinik pisinnaatitaallutik. Taakkua aamma namminersorlutik inuussutissarsiuteqartutut taaneqartariaqarput.

 

Aammattaaq annilaanngatigineqarsinnaavoq taamatut aaqqissuussineq piniartunut ataasiakkaanut sinnassaataaginnassasoq, taamatuttaarlu piumasaqaatinik tigussaasunik pilersitsinissaq ajornakusuussalluni, piffissani sorlerni aammalu ukiup qanoq ilinerani taamatut annertussusileriikkamik ikiorsiissuteqarneq pisassanersoq.

 

Demokraatit aammattaaq isumaqanngillat nunami maani innuttaasut kaassasut imaluunniit meeqqaminnik pilersuisinnaassanngitsut.

 

Taamaattorli isumaqarpugut Pisortanit ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 10-mi 1. november 1982-imeersumi § 12-imi pisariaqartitsineq naapertorlugu ikiorsiissuteqarnissamut periarfissaqareermat, taamatullu § 16 naapertorlugu siunertanut immikkut ittunut ikiorsiissuteqartoqarsinnaalluni.

 

Pisariaqartitsineq naapertorlugu ikiorsiissuteqarnissaq aammattaaq pisinnaavoq ukiumut isertitat taamaaliornissamut pisinnaatitsinngikkaluarpataluunniit, taamaattorli imaalillugu ikiorsiissutit pissarsiarineqartut utertillugit akilerneqarsinnaallutik.

 

Tamatumunnga atatillugu soqutiginartoq tassaavoq kommunit aalajangersagaq taanna assigiinngitsumik atortimmassuk, taamatuttaarlu qinnuteqaatitigut suliamik ingerlatsineq peqqussummi imaaliallaannaq ikiorsiissuteqarnissatut ilungersuutigineqartutulli naammassineqartarani.

 

Anguniagaq tassaasariaqapoq inatsisiliornerup allanngortinnissaa, taamaalilluni tamanna piniartunut innuttaaqataasunilu

eqqorneqartunut atorsinnaasutut iluaqutaasumillu sakkussaalerluni, taamatuttaarlu suliamik ingerlatsisut aalajangiisarneri sapinngisamik piaarnerpaamik pisariaqanngitsumillu utaqqisitsinani pisinnaalissallutik.

 

Jens B. Frederiksen

Demokraatit/Demokraterne