Samling

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at pædagoger og socialrådgivere løbende tilbydes kompetencegivende efter- og videreuddannelser.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

1. behandling

 

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit påpeger i sit forslag nødvendigheden af en stærkere indsats omkring efteruddannelse af socialpædagoger og -rådgivere.

 

Landsstyret er enig i, at der inden for den sociale sektor er et stort behov for opkvalificering af personalet både, hvad angår faglig såvel som personlig udvikling. En efteruddannelse der gerne skal ske løbende, og sikre at den faglige bevidsthed hos faggruppen skærpes.

 

Indledningsvis skal det af Landsstyret oplyses, at uddannelsesinstitutionerne Socialpædagogisk Seminarium, Center for Sundhedsuddannelser og Socialrådgiveruddannelsen alle har egen kursusafdeling og kursusprogrammer, som indeholder tilbud til efteruddannelse for de to i forslaget nævnte målgrupper. 

 

Landsstyret kan også oplyse, at socialrådgiveruddannelserne er ved at blive omdannet til professionsbacheloruddannelser, som skal tilknyttes Ilimmarfik, hvilket på sigt også, efter udmelding fra Socialpædagogisk seminarium, kommer til at gælde for socialpædagogerne. Dette vil medføre et betydeligt kvalitetsløft på uddannelserne og på sigt sikre en længe efterspurgt grønlandsk forskning indenfor det sociale område.

 

Endvidere skal det nævnes, at Familiedirektoratet via hovedkonto 30.01.03 ¿Kurser og efteruddannelser om det sociale område¿ udbyder opkvalificerende kurser indenfor det sociale område, herunder også for socialrådgivere og socialpædagoger. Siden 1999 har Familiedirektoratet således arrangeret efteruddannelse for pædagoger ansat i døgninstitutioner. Efteruddannelsen er fordelt på 9 moduler som afvikles over 3 år. I løbet af denne periode lærer deltagerne at arbejde terapeutisk med problemstillinger indenfor det sociale område.

 

Efter Landsstyrets opfattelse er problemet således ikke manglende udbud af relevante efter- og videreuddannelsestilbud. Tværtimod er det efter Landsstyrets opfattelse snarere et spørgsmål om hvilke offentlige arbejdsgivere, der skal finansiere deltagelsen på disse kurser. Det skal i den forbindelse påpeges, at langt størsteparten af socialpædagoger og ¿rådgivere i Grønland er kommunalt ansatte.  

 

Desuden er der ved overenskomstforhandlingerne mellem P.I.P. og Hjemmestyret for socialpædagoger fastsat en ordning med tillæg for efteruddannelse på kr. 500, 1.000 og 1.500. Indstillingen til hvilke kurser, der udløser hvilket tillæg tages op på uddannelsesrådsmødet for Socialpædagoguddannelsen i ultimo april.

 

 

Det er således ikke udbudet af kurser der mangler på området, men et koordineringsbehov mellem de forskellige instanser. En arbejdsopgave som Landsstyret vil se på i samarbejde med arbejdsgiverne, for at vurdere hvordan koordineringen af udbud bedst dækker behovet på området.

 

Med hensyn til psykodramauddannelsen i Grønland, skal Landsstyret gøre opmærksom på, at den foreslåede uddannelse er en privat uddannelse, som ikke udbydes af en af de faglige uddannelsesinstitutioner i Grønland. Såfremt en sådan uddannelse realiseres vil eventuelle udgifter for Grønlands Hjemmestyre udelukkende være i form af betaling af kursusafgiften for eventuelle kursusdeltagere og der vil således ikke blive øremærket specifikke midler på finansloven. Skulle det private initiativ omkring oprettelse af en psykodramauddannelse i Grønland blive en realitet vil Landsstyret dog undersøge mulighederne for om psykodramauddannelsen på sigt vil kunne indgå i den samlede prioritering af efter- og videreuddannelsesudbuddene.

 

Landsstyret skal derfor indstille til Landstinget, at forslaget ikke nyder fremme.

Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarpunga, Naalakkersuisut peqquneqassasut perorsaasut isumaginninnikkullu siunnersortit, periarfissinneqassasut atorfimminni qaffassinnaanissaq siunertaralugu ilinniaqqissinnaanissaminnut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainip Inuit Ataqatigiinneersup siunnersuummini inunnik isumaginninnermi perorsaasunik isumaginninnermilu siunnersortinik ilinniartitseqqittarnerup sakkortunerusumik suliniuteqarfiginissaata qanoq pingaaruteqartiginera tikkuarpaa.

 

Naalakkersuisut isumaqatigaat inunnik isumaginninnermik suliaqartut akornanni ilinniakkanik qaffassaataasumik aammalu inuttut pisariaqartitanik ilinniartitseqqittoqartarnissaa pisariaqartinneqaqimmat. Ilinniartitseqqittarneq ajornanngippat ingerlaavartumik pisartussaq aammalu sulisut ilinniarsimasut ilinniareersimasaannik qaffassaasussaq.

 

Aallaqqaatigalugu Naalakkersuisunit oqaatigineqassaaq ilinniarfiit Perorsaanermik Ilinniarfik, Peqqissaasunngorniat Ilinniarfiat aammalu Isumaginninnermi Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat tamarmik immikkut namminneerlutik pikkorissaasarfeqarmata siunnersuummi pineqartut ilinniaqqissinnaanerannik neqeroorutitalinnik.

 

Naalakkersuisut aamma ilisimatitsissutigisinnaavaat isumaginninnermi siunnersortitut ilinniartitaaneq professionsbacheloritut ilinniarnertut allanngortinneqalermat ilinniartitaaneq Ilimmarfimmut attuumassuteqalersillugu, kiisalu Perorsaanermik Ilinniarfiup nalunaaruteqarnera tunngavigalugu tamanna aamma siunissami isumaginninnermi perorsaasunngornianut atuutilerumaarpoq. Tamatuma kingunerissavaa ilinniartitaanerit annertuumik pitsaassutsimikkut qaffariarnerat ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugu isumaginninnerup iluani nunatsinni ilisimatusarsinnaanerup qangali ujartorneqartartup qulakkeerneqarnera.

Aammattaaq oqaatigineqassaaq Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik konto pingaarneq 30.01.03 "Isumaginninneq pillugu pikkorissartitseqqinnerit ilinniartitseqqinnerillu" aqqutigalugu isumaginninnerup iluani ilinniakkamut qaffassaataasumik pikkorissaanissamik neqerooruteqarmat, tassunga ilanngullugu isumaginninnermi siunnersortinut aamma isumaginninnermi perorsaasunut naatsorsuutigineqartunik. Taamaalilluni 1999-imiilli Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik perorsaasunik ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinni sulisuusunik ilinniartitseqqittalersimavoq. Ilinniartitseqqittarneq qulingiluanik immikkoortoqartoq ukiut pingasut atorlugit naammassineqartarpoq. Piffissap taassuma ingerlanerani peqataasut isumaginninnerup iluani ajornartorsiutaasinnaasut qanoq iliornikkut peqqissarneqarsinnaasut ilinniartarpaat.

Naalakkersuisut paasinninnerat malillugu ajornartorsiut ilinniakkamut attuumassutilimmik ingerlaqqiffiusunik pikkorissaanissamut neqeroorutinik amigaateqartoqarneranik pissuteqanngilaq. Tamatumali akerlianik Naalakkersuisut paasinninnerat malillugu pikkorissaanerni taakkunani peqataanerup pisortani sulisitsisunit sorlernit aningaasaliffigineqarnissaa apeqqutaaginnarpoq. Tamatumunnga atatillugu tikkuarneqassaaq Nunatsinni isumaginnermi perorsaasut aamma siunnersortit amerlanerpaartaat kommunini atorfiliummata.

 

Tamatuma saniatigut P.I.P.-p kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat akornanni isumaginninnermi perorsaasunut tunngatillugu isumaqatigiinniarnermi aalajangersarneqarsimavoq ilinniagaqaqqinnikkut tapisiaqalertoqarsinnaasoq 500, 1.000 imaluunniit 1.500 kroninik annertussuseqartunik. Pikkorissarnerit sorliit tapisianik sorlernik pissarsiffiusinnaajumaarnissaat isumaginninnermi perorsaasut ilinniartitaaneranni Ilinniartitaanermut Siunnersuisoqatigiit qaammatip aprilip naalernerani ataatsimiilerpata aalajangiiffigineqassaaq.

 

Tassa imaappoq pineqartut akornanni pikkorissartitsisarnernik neqeroorutit amigaataanngillat kisiannili suliffeqarfiit akornanni pikkorissartitsinermik ataqatigiissaarinerit amigaataapput. Suliassaq tamanna Naalakkersuisut sulisitsisut peqatigalugit isumagissavaat, minnerunngitsumik pineqartut akornanni pisariaqartinneqartut naammassiniarlugit suut pisariaqartinneqarnersut ersersinniarneqassallutik.

 

Nunatsinni psykodramamik ilinniartitaanermut tunngatillugu Naalakkersuisut erseqqissaatigissavaat ilinniartitaaneq siunnersuutigineqartoq namminersorluni ilinniarnertut ingerlanneqarmat Nunatsinni inunnik isumaginnermik ilinniarfinnit neqeroorutigineqanngitsoq. Ilinniartitaanermik neqeroorut taamaattoq piviusunngortinneqassappat Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasartuutaasinnaasut taamaallaat tassaassapput pikkorissarnermut peqataasussanut pikkorissarnermut akiliutinik matussusiineq, taamaalillunilu aningaasanut inatsimmi ilinniarnermut tassunga atugassatut aalajangikkanik aningaasaliisoqassanani. Kisiannili namminersorluni psykodramamik ilinniartitsisinnaaneq piviusunngortinneqassappat Naalakkersuisut misissorumavaat ingerlaqqiffiusumik ilinniartitseqqinnernut pikkorissarnernullu pingaarnersiuinernut ilanngunneqarsinnaanersoq.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut Inatsisartunut inassutigissavaat siunnersuut ilalerneqassanngitsoq.