Samling

28. februar 2006                                                                                                VM 2006/070 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at arbejde for at der bliver offentliggjort resultater af offentligt bevilgede undersøgelses- og udviklingsprojekter indenfor fiskeri og fangst

(Landstingmedlemmer:Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

 

1. behandling.

 

Jeg takker for forslaget. Det giver mig mulighed for at redegøre for de tiltag, der er bevilget penge til igennem de seneste år over finanslovens konto 50.01.03.

 

En fjerde del af bevillingen går til fiskeriprojekter, blandt andet til udvikling af redskaber.

 

For projekterne omfattende fiskeri og fangst bliver hvert enkelt projekt forelagt Landsstyremedlemmet.

 

Størstedelen af midlerne går til projekter, der gennemføres af Pinngortitaleriffik/ Naturinstituttet. Det drejer sig om en del af aftalen med EU, hvor der årligt stilles en halv million euro svarende til 3,7 mio. kr. til rådighed for fiskeriprojekter. Projekterne under den del af bevillingen udvikles og adminstreres af biologerne på Naturinstituttet. Således blev der i 2005 gennemført et større projekt, hvor der blev lejet et fartøj, som foretog et akustisk survey, hvor forskerne ved hjælp af elektronisk udstyr undersøgte hvilke arter, der fandtes i et større område langs den grønlandske vestkyst. Disse førte bl.a. til øgning af kvote på hellefisk i den nordlige Grønland i 2006.

 

Der er en videnskabelig rapport på vej om undersøgelserne.

 

På samme konto er der afsat midler til harpungranatkurser og fangstprojekter i øvrigt, hvor en stor del af beløbet anvendes som tilskud til køb af harpungranater.  Derudover blev store dele af midlerne anvendt til udarbejdelse af informationsmaterialer, video, plakater, informationsfoldere m.v. Endelig kan midlerne anvendes til dækning af udgifter til fangstrejser i yderdistrikterne. Vedr. øvrige fangstprojekter kan det oplyses, at en del af den socioøkonomiske analyse af fangererhvervet, der er omdelt til Landstingets medlemmer, er finansieret over bevillingen.

 

Af større projekter, der er blevet bevilget midler til er den igangværende interviewundersøgelse af isbjørnefangere i Qaanaaq og Upernavik. Resultaterne af denne undersøgelse vil selvfølgeligt blive offentliggjort når rapporten foreligger.

 

Fra bevillingerne gives der også støtte til fangerdeltagelse i forskellige kurser og workshops primært i NAMMCO-regi. Rapporterne fra disse workshops bl.a. om fangstmetoder kan hentes på NAMMCO's hjemmeside.

 

Landsstyreområdet har desuden en bevilling til strukturtilpasning i fiskeriet via konto 50.06.01. Der gennemførtes i 2005 et udviklingsarbejde med indførelse af ny teknologi i det kystnære fiskeri. I projektet er der anskaffet linesystemer til udvalgte fartøjer.

 

Projektet gennemføres i samarbejde med KNAPK og den endelige afrapportering forventes udarbejdet i løbet af sommeren 2006.

 

Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst bestræber sig på at skabe bedst mulig gennemsigtighed med projekter der er bevilget over finansloven.

 

Med disse ord skal jeg overlade forslaget til beslutning for Landstinget.

28. februar 2006                                                                                                 UKIU 2006/070

 

Nunatsinni aalisarnermi piniarnermilu misissuinermut ineriartortitsinermullu suliniutit pisortat aningaasalersueqataaffigisaasa inernerinik tamanut saqqummiussisoqartalernissaanik Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

(Inatsisartunut ilaasortat: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)

 

Akissuteqaat

(Aalisanermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerinninneq.

 

Siunnersuummut qujavunga. Ukiuni kingullerni aningaasanut inatsimmi konto 50.01.03 aqqutigalugu suliniutinut aningaasaliussat nassuiaateqarfiginissaat periarfissaqarfigilerpara.

 

Aningaasaliissutit sisamararterutaat aalisarnermik suliniutinut ilaatigut atortut ineriartortinneqarnissaannut atorneqartarput.

 

Aalisarnermut piniarnermullu suliniutit suulluunniit tamarmik immikkut ataasiakkaarlugit Naalakkersuisunut ilaasortamut saqqummiunneqartarput.

 

Aningaasaliussat amerlanersaat suliniutinut Pinngortitaleriffimmit ingerlanneqartunut aningaasaliussaasarput. Ilaatigut matumani pineqarput EU-mut isumaqatigiissutip ilaa, aalisarnikkut suliniutinut ukiumut eurot milliuunit affaat, tassa 3,7 mio kr. missaani, atugassiissutigineqartarlutik. Aningaasaliissutit taakku ilaat Pinngortitaleriffimmi biologinit ineriartortinneqartarput aqutarineqartarlutillu. Taamaalilluni suliniutit annertuut 2005-imi ingerlanneqarput   angallat ataaseq attartorneqarluni nipit atorlugit misissuinernut, ilisimatuut atortut elektroniskiusut atorlugit nunatta kitaata sineriaani sumiiffimmi annertuumi aalisagaqatigiiaat sorliit piunersut misissorneqarpoq. Kalaallit Nunaata avannarpasissuani misissuinerit kinguneraat 2006-imi qaleralittassiissutit qaffanneqarneranik.

 

Misissuinerit pillugit ilisimatuussutsikkut nalunaarusiaq saqqummingajalerpoq.

 

Kontunit tassannga aamma tuukkat qaartartortaasa atorneqarnissaannut pikkorissartitsinernut piniarnerullu iluani suliniutinut allanut aningaasaliissuteqarpoq, taakku amerlanersaat tuukkat qaartartorsinermut tapiissutinut atorneqartarlutik. Taaneqartut saniatigut aningaasaliissutit ilaat qaammarsaanermut atorneqartarput soorlu videoliat, plakatit, quppersakkat il.il. Aningaasaliissutit aammattaaq sumiiffinni avinngarusimasuni piniariarluni angalanernut aningaasartuutinut matussutissatut atorneqartarput.

 

Piniarnermut tunngatillugu suliniutit allat eqqarsaatigalugit ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermik aningaasaqarniarnerup inuttut atugarisanut sunniutigisartagaanik misissueqqissaarnerup ilaa aningaasaliissutinit pineqartunit aningaasalersorneqarsimammat, nalunaarusiarlu Inatsisartunut ilaasortanut agguaanneqarnikuuvoq.

 

Suliniutit annertunerusut aningaasaliiffigineqartut eqqarsaatigalugit taaneqarsinnaavoq nannut pillugit nannunniartartunik apersuilluni misissuineq maanna Qaanaami Upernavimmilu ingerlanneqartoq. Misissuinermit tassannga nalunaarusiat soorunami naammassineqarunik tamanut saqqummiunneqarumaarput.

 

Aningaasaliissutinit aamma pikkorissarnernut isumasioqatigiinnernullu, annerusumik NAMMCO-mit aaqqissuunneqartunut, piniartunik peqataatitaqartarnermut aamma tapiissuteqartoqartarpoq. Isumasioqatigiinnernit taakkunannga, assersuutigalugu piniariaatsit pillugit, nalunaarusiat NAMMCO-p nittartagaatigut pissarsiarineqarsinnaapput.

 

Naalakkersuisoqarfik aammattaaq aalisarnerup aaqqissuussaanerata nalimmassarnissaanut konto 50.06.01-kut aningaasaliissuteqarpoq. Sinerissamut qanittumi aalisarnermi teknologiip nutaap atuutilersinnissaanut 2005-imi ineriartortitsisoqarpoq. Suliniummut tunngatillugu aalisariutinut toqqakkanut ningittakkat immikkut ittut pisiarineqarput.

 

Suliniut ingerlanneqarpoq KNAPK suleqatigalugu inaarutaasumillu nalunaarusiassap 2006-imi aasaanerani suliarineqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

 

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfiup suliniutit nalinginnaasut ersarissuunissaat paasinartuunissaallu anguniagaraa.

 

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut siullermeerneqarnissaanut ingerlateqqippara.