Samling

10. januar 2006                                                                                                           VM 2006/64

 

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at gennemføre en informationskampagne om gældende grønlandske erhvervsstøtteordninger og andre for Grønland relevante erhvervsstøttemuligheder.

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

 

Begrundelse:

Vi er på vej mod et nyt stadie i Grønlands historie. Vi skal skabe udvikling gennem vækst og vi skal rationalisere, for at få en bedre værdiskabelse.

 

Dette initiativ har resulteret i, at vi bl.a. har indført mere kostægte priser. Derefter er der, efter min mening, bedre betingelser for vækst i de større byer. En sund vej mod større selvbestemmelse.

 

Hvad der dog mangler er, at man i denne rationaliseringsproces og fokus på vækstbyerne, ikke har taget større hensyn til de byer og bygder der tegner resten af landet.

 

I forbindelse med erhvervsudvalget rejse til Diskobugten var det tydeligt at se, at der i mange bygder var en stor lyst til at opstarte egen virksomhed, herunder produktion.

 

Det kan være at en del af disse projekter ikke er rentable, men ligeledes kan der også være projekter som kan oppebære en bygds fremtidige indtjening. Dette er selvfølgelig noget, der i eksisterende instanser skal vurderes.

 

Her er der en gruppe af vores landsmænd der vil og som bare venter på at blive oplyst og håndrakt mod en bedre fremtid.

 

I de såkaldte vækstbyer, har vi allerede kapacitetsproblemer. Dette kan ses i Nuuk, hvor omsorgssvigt raserer byen og hvor årelange ventelister på boliger, børneinstitutioner osv. er en kendsgerning.

 

Ved at give yderdistrikter og byerne en chance for at blive bedre oplyst, er der ingen tvivl om, at vi derved får større vækst og ikke mindst mindre kapacitetsproblemer.

 

GTE får i dag midler fra landskassen til at markedsføre Grønland eksternt. Det er normalt at der ligeledes udføres intern markedsføring. Dette er også, til dels, opfyldt af GTE, som har udarbejdet en hjemmeside for initiativtagere. http://www.inussuk.gl

 

Men det er jo ikke alle som har adgang til internettet, hvorfor jeg ser det som en selvfølge at der udarbejdes en oplysningskampagne, der bliver husstandsomdelt og underbygget i medierne. Store som små, over hele landet.

10. januar 2006     UKIU 2006/64

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

 

Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut, Naalakkersuisut peqquneqassasut Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornikkut tapiissutitigut aaqqiissutit atuuttut pillugit kiisalu inuussutissarsiornermi Kalaallit Nunaannut attuumassuteqartunut tapiissutigineqarsinnaasut atuuttut pillugit paasisitsiniaanermik ingerlatsissasut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

 

Tunngavilersuut:

Nunatta oqaluttuarisaanerani piffinnut nutaanut ingerlaarpugut. Ineriartortitsineq aqqutigalugu inerisaanernik pilersitsisussaavugut kiisalu iluatinnaatilinnik pitsaanerusumik pilersitsiniarnitsinni pisariillisaasussaavugut.

 

Taama suliniuteqarnerup kingunerisimavaa ilaatigut akit eqqornerusut atuutsilersimallutigit. Isumagalu malillugu taamaaliornikkut illoqarfinni anginerusuni pitsaanerusumik ineriartortitsinissamik atugassaqartitsilersimalluta. Oqartussaanerulernissamut aqqut pitsaalluinnartoq.

 

Amigaatigaarpulli pisariillisaanermik ingerlaatsimi illoqarfiillu ineriartorfiusut samminerunerini illoqarfiit nunaqarfiillu nunap sinneraniittut annertunerusumik eqqarsaatigineqarsimannginnerat.

 

Inuussutsissarsiornermut ataatimiititaliap Qeqertarsuup Tunuani angalaaneranut atatillugu malunnarluinnartoq nunaqarfinni amerlasuuni suliffeqarfinnik aallartitseruttoqarluarmat, pingaartumik tunisassiorneq eqqarsaatigalugu.

 

Imaassinnaavoq pilersaarutit ilaat imminnut akilersinnaanngitsut, aammali pilersaaruteqarsinnaavoq nunaqarfiup siunissami aningaasatigut isertittagaannik atatitsiinnarsinnaasunik. Soorunami sammisaqarfinni pioreersuni tamakku nalilersortariaqassapput.

 

Nunaqqateqarpugut piumassuseqartunik paasisitsiniaaffigineqarnissaminnik siunissamullu pitsaanerusumut assannik isaassisunik utaqqiinnartunik.

 

Illoqarfinni ineriartorfiusunik taasartakkatsinni naammassinnissinnaanermut ajornartorsiuteqareerpugut. Tamanna Nuummi takuneqarsinnaavoq, sumiginnaaneq illoqarfimmik atuuteqaluni kiisalu initaarnissamut, meeqqerivinnut il.il. ukiorpassuarni utaqqiffiulluni.

 

Isorliunerusut nunaqarfiillu pitsaanerusumik qaammarsarneqarnissaannik periarfissinnerisigut qularutissaanngilaq taamaaliornitsigut annerusumik ineriartortitsissasugut, minnerunngitsumillu naammassinnissinnaanermut ajornartorsiutit annikillisinnaasut.

 

Takornariartitsinermut Inuussutissarsiornermullu Siunnersuisooqatigiit Kalaallit Nunaata avammut nittarsaannissaanut landskarsimit aningaasaliiffigineqartarput. Nalinginnaavoq nunami immini aamma nittarsaassisoqartartoq. Tamannalu ilaatigut TIS-imit naammassineqarpoq, soorlu suliniuteqartunut qarasaasiakkut nittartakkamik pilersitsisimasut.

http://www.inussuk.gl.

 

Kikkulli tamarmik internet-imik atuisinnaanngillat, taamaattumik qaammarsaanermik ingerlatsisoqarnissaa pissutsissamisoortutut isigaara, tamakkulu illunut tamanut agguaanneqassallutik kiisalu tusagassiuutit aqqutigalugit nassuiaassutiginerusarlugit. Nuna tamakkerlugu annernut minnernullu.