Svarnotat
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret skal pålægges at arbejde for oprettelse af en børneombudsmand
(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
Svarnotat.
(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)
1. behandling.
Det er Landsstyrekoalitionens målsætning at yde en ekstra indsats for at forbedre vilkårene for børn og familier med behov for hjælp. Det er Landsstyret magtpåliggende, at børn skal føle sig velkomne til livet og vokse med kærlighed, respekt og hensyntagen. Landsstyrekoalitionen agter som en følge heraf blandt andet at opstarte nye tiltag for at sikre beskyttelse af børnerettighederne.
Landsstyret er enige med Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex i, at der mangler konkret viden om omsorgsvigtede børn i Grønland. For at kunne yde en målrettet og effektiv indsats er det vigtigt at være i besiddelse af så meget konkret og relevant viden om målgrupperne som overhovedet muligt. Landsstyret vil derfor i de kommende år satse på en øget vidensindsamling i samarbejde med Grønlands Statistik, KANUKOKA og MIPI.
Placeringen af en børneombudsmand ved MIPI, Videnscenter for børn og unge vil ikke være uden problemer. MIPI indtager en ganske særlig del af Familiedirektoratets organisationsplan og er således underlagt egen bestyrelse.
Landsstyret mener imidlertid ikke, at der allerede på nuværende tidspunkt ligger mange oplysninger hos MIPI, som ikke bliver anvendt. Der er i stedet en generel mangel på viden omkring børn og unges vilkår i det grønlandske samfund, og Landsstyret ser MIPI som en vigtig brik i en øget indsats for bedre vidensindsamling generelt.
Det er meget vigtigt, at der aldrig må kunne rejses tvivl om, at den viden om børns vilkår, som MIPI viderebringer, er vidensbaseret og apolitisk. En sammenkobling af MIPI og en børneombudsmand vil medføre en udpræget risiko for at denne balance bliver forrykket.
Det er væsentligt at holde sig for øje, at en børneombudsmand er en politisk institution, som skal varetage børn og unges interesser. Det er derfor Landsstyrets holdning, at en børneombudsmand ikke skal rangere organisatorisk under Hjemmestyret, idet der således let vil kunne opstå uhensigtsmæssige og unødvendige interne uoverensstemmelser vedrørende arbejdet med børn og unge. Ydermere vil en organisatorisk løsning som foreslået let kunne medføre tvivl om børneombudsmandens integritet.
Mange af de opgaver som i forslaget henlægges under børneombudsmanden varetages også i dag i det grønlandske samfund. Det er kommunerne, som har den tætte kontakt til borgerne og som en følge heraf har bedst mulighed for at reagere overfor svigt i omsorgen. Kommunerne er sågar efter Landstingsforordningen om hjælp til børn og unges § 4 pålagt at føre tilsyn med de vilkår, som børn og unge i kommunen lever under. Landsstyret har i medfør af Landstingsforordning nr.
11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation en tilsynsforpligtelse med kommunernes forvaltning af det sociale regelsæt. Der føres således et sammenhængende tilsyn med hele det sociale område, hvilket giver gode muligheder for at opdage eventuelle områder eller sager med behov for en ekstra indsats fra centralt hold.
Landsstyret indtager ydermere den holdning, at det enkelte individ skal påtage sig et ansvar for børn og unges trivsel. Ansvaret for vore børns opvækst er ikke blot et anliggende for det offentlige, men noget som vi alle bør tage del i. Enhver borger har ifølge Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unges § 5 en pligt til at meddele til det offentlige, hvis man er bekendt med, at et barn eller en ung lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Den enkelte borger kan derfor ved at udvise selvstændighed og ansvarlighed i omgangen med børn og unge være med til at afdække og afhjælpe mange situationer med omsorgssvigt. Hvad enten man er menig borger, ansat ved det offentlige eller politiker, bør man derfor reagere overfor tilfælde af omsorgssvigt og anden kritisabel behandling af børn og unge. På denne måde kan man være med til at sætte dagsordenen for debatten om børn og unges vilkår i det grønlandske samfund nu til dags og i fremtiden.
Landsstyret vil prioritere børn, unge og familier, som har et ekstra behov for støtte og hjælp. Landsstyret ser dog en børneombudsmand som et administrativt tiltag, som ikke vil have en umiddelbar effekt på de børn og unge, som har behov for hjælp. Landsstyrekoalition vil i første omgang gerne fokusere på at yde en indsats med en mere direkte indvirkning. Landsstyrekoalitionen har således planer om en indsats på mange forskellige fronter i form af for eksempel vidensindsamling, oplysningskampagne, opkvalificering af børnefagligt personale, familierådgivning ol.
Landsstyret er af den opfattelse, at tiden ikke er rigtig til indførelsen af en børneombudsmand i Grønland. Der er i de kommende år mange opgaver at løse i forbindelse med børn og unges trivsel i Grønland. Landsstyret vil hellere anvende de disponible midler til indsatser rettet mere direkte mod børn og unges konkrete problemer.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret at beslutningsforslagene ikke imødekommes i den foreliggende form.
Akissuteqaat
Meeqqanut ombudsmandimik pilersitsinissaq pillugu Naalakkersuisut suliniuteqarnissaannik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartuni aalajangiiffigisassanngorlugu siunnersuut
(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Naalakkersuisooqatigiit anguniagaraat meeqqat ilaqutariillu ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisut atugarisaat pitsanngorsarniarlugit immikkut suliniuteqartoqarnissaa. Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat meeqqat inuunerminni tikilluaqqusaasutut misigisimanissaat, asanninnermik, ataqqineqarnermik pingaartinneqarnermillu misigisimallutik. Naalakkersuisooqatigiit tamakku kingunerisaannik nutaanik suliniuteqarniarput ilaatigut meeqqat pisinnaatitaaffiisa illersorneqarnissaat qulakkeerniarlugu.
Naalakkersuisut Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex isumaqatigaat Nunatsinni meeqqat sumiginnagaasimasut pillugit ilisimasat amigarnerarmagit. Siunnerfilimmik sunniutilimmillu suliniuteqassagaanni sullinniakkat atugarisaannut attuumassutilinnik sapinngisamik tamakkiisumik ilisimasaqartariaqarpoq. Taamaammat Naalakkersuisut ukiuni tulliuttuni Naatsorsueqqissaartarfik, KANUKOKA MIPI-lu suleqatigalugit annertunerusumik ilisimasanik katersiniarput.
Meeqqanut ombudsmandimik MIPI-mi, meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfimmi, inissiinissaq ajornartorsiutitaqanngitsoornavianngilaq. MIPI Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup aaqqissuussaaneranut immikkut ittumik ilaalluinnarpoq, taamaalillunilu nammineq siulersuisoqartitaalluni.
Naalakkersuisulli isumaqanngillat maannakkut MIPI-mi paasissutissanik atorneqanngitsunik amerlasuunik peqartoqartoq. Kisianni kalaallini inuiaqatigiinni meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ataatsimut isigalugu amigaateqartoqarpoq, Naalakkersuisullu MIPI nalinginnaasumik ilisimasanik pitsaanerusumik katersiniarluni suliniuteqartoqarnissaanut pingaarutilittut isigaat.
Nalornissutigineqanngilluinnarnissaa pingaaruteqarluinnarpoq meeqqat atugarisaat pillugit ilisimasat MIPI-p ingerlateqqittagai ilisimasanik tunngaveqarmata naalakkersuinermillu ingerlatsinermut attuumassuteqaratik. MIPI-p meeqqanullu ombudsmandip ataqatigiissinneqarnerat taamatut oqimaaqatigiinnerup equsoorsinnaaneranik kinguneqarsinnaavoq.
Pingaaruteqarpoq sianiginiassallugu meeqqanut ombudsmandeqarfik naalakkersuinikkut suliffeqarfiussammat meeqqat inuusuttullu soqutigisaannik suliaqartartussaq. Taamaammat Naalakkersuisut isumaqarput meeqqanut ombudsmandi aaqqissuussaanikkut Namminersornerullutik Oqartussaniissanngitsoq taamaalillunimi meeqqanik inuusuttunillu sullissinermi siunertarineqanngitsunik pisariaqanngitsunillu suliffeqarfimmi aaqqiagiinngissuteqartoqartalersinnaammat. Taamatuttaaq siunnersuutigineqartutut aaqqissuussaanermut tunngatillugu aaqqiineq meeqqanut ombudsmandip allanit akuliuffigineqartussaannginnera pillugu nalorninermik kinguneqaratarsinnaammat.
Suliassat ilarpassui siunnersuummi meeqqanut ombudsmandimiitinniarneqartut ullumikkuttaaq kalaallinit inuiaqatigiinnit suliarineqartareerput. Kommunit innuttaasunik qanittumik attaveqartartuupput tamatumalu kingunerisaanik sumiginnaasoqartillugu iliuuseqarnissamut periarfissarissaarnerullutik. Kommunillumi aamma meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni § 4 malillugu kommunimi meeqqat inuusuttullu atugarisaannik nakkutilliisussaapput. Naalakkersuisut isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 11, 12. november 2001-imeersoq malillugu isumaginninnermi maleruagassanik kommunit ingerlatsinerannik nakkutilliisussaatitaapput. Taamaalilluni isumaginninnermut tunngasut tamaasa ataqatigiissumik nakkutigisaapput, taamaaliornikkullu periarfissaqarluarpoq suliassaqarfiit sulialluunniit qitiusumiit immikkut ittumik suliniuteqarfigineqartariaqartut nassaarisarnissaannut.
Naalakkersuisuttaaq isumaqarput inuit ataasiakkaat meeqqat inuusuttullu atugarisaannut akisussaaqataasariaqartut. Meeqqatta alliartornerannut akisussaaffik pisortanit taamaallaat susassaqarfigineqanngilaq, tamannami tamatta peqataaffigisariaqaratsigu. Innuttaasoq kinaluunniit meeraq inuusuttorluunniit peqqissutsimigut ineriartornermigulluunniit ulorianartorsiortitaalluni inuunermini atugaqalersimasoq ilisimalersimagunikku meqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 1, 15. april 2003-meersumi § 5 malillugu pisortanut nalunaaruteqartussaatitaavoq. Taamaammat innuttaasut ataasiakkaat meeqqanik inuusuttunilluunniit inooqateqarnerminni nammineersinnaassutsimik akisussaassutsimillu takutitsisariaqarput sumiginnaanermillu nalaanneqartartut amerlaqisut qulaajaaqataaffigalugit ikiorsiivigalugillu. Taamaattumik nalinginnaasumik innuttaaqataagaanni, pisortani suliffeqartuugaanni naalakkersuinermilluunniit suliaqartuugaanni meeqqanik inuusuttunillu sumiginnaasoqartillugu allatulluunniit meeqqat inuusuttullu isornartumik pineqarneranni nalaataqarnermi qisuariaateqartoqartariaqarpoq. Taamaaliornikkut ullumi siunissamilu kalaallini inuiaqatigiinni meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit oqallinnermi suut oqallisigineqassanersut peqataasoqarsinnaavoq.
Naalakkersuisut meeqqat, inuusuttut ilaqutariillu immikkut tapersersorneqarnissamik ikiorneqarnissamillu pisariaqartitsisut pingaartillugit sullinniarpaat. Taamaattoq Naalakkersuisut meeqqanut ombudsmandeqalernissaq allaffissornikkut suliassatut isigaat meeqqanut inuusuttunullu ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisunut imaaliinnarlugu sunniuteqarnavianngitsutut. Naalakkersuisooqatigiit aallaqqaammut toqqaannarnerusumik sunniuteqartussamik suliniuteqarnissaq samminiarpaat. Naalakkersuisooqatigiimmi pilersaarutigaat assigiinngitsorpassuartigut suliniuteqartoqarnissaa soorlu assersuutigalugu ilisimasanik katersilluni, paasisitsiniaalluni, meeqqanut sullissisunik piginnaanngorsaalluni, ilaqutariinnut siunnersuisarnermik ingerlatsilluni assigisaannillu.
Naalakkersuisut isumaqarput Nunatsinni meeqqanut ombudsmandeqalernissaanut piffissanngorsimanngitsoq. Nunatsinni meeqqat inuusuttullu atugarissaarnissaannut tunngatillugu ukiuni tulliuttuni suliassarpassuaqarpoq. Naalakkersuisut aningaasat atorneqarsinnaasut meeqqat inuusuttullu ajornartorsiutaannut toqqaannarnerusumik atorumaneruaat.
Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuut taamatut iluseqartillugu akuerineqassanngitsoq inassutigaat.
