Samling

UKIU 2006/49

01.  marts 2006.

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges, at tage initiativer til at man fra grønlandsk side igangsætter en omhyggelig planlægning med henblik på oprydning efter amerikanernes miljøforurening her i landet.

(landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit).

 

 

Vi har fra Siumut følgende bemærkning til Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit-s beslutningsforslag:

 

Som det er blevet nævnt fra Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, har man igangsat  samarbejde med Miljøstyrelsen hvor man her har udarbejdet et udredningsprojekt med følgende overskrift "Aktivitets- og affaldskortlægning  i det åbne land"

 

I det nævnte projekt er der ikke kun tænkt på Amerikanernes miljøforurening her i landet men generelt efterladenskaber i det åbne land.

 

Projektets 1. fase´s formål var at indsamle eksisterende viden om mængder, typer og beliggenhed af affald i det åbne land, hvor man her fik identificeret 630 lokaliteter, med affald i forskelligt omfang.

 

Under 1. fase blev der samtidig identificeret 30 - 35 faste installationer som på en eller flere måder kunne henføres til USA´s militære tilstedeværelse i Grønland.

 

Flere af USA´s installationer blev på tidspunkter overtaget eller hjemtaget til henholdsvis danske og grønlandske myndigheder, her kan kort nævnes Narsarsuaq og Kangerlussuaq, hvor man samtidig har overtaget ansvaret for lokaliteterne.

 

Projektets 2. fase blev igangsat i 2004, hvilket havde til formål af en klassificering af efterladenskaberne i miljømæssig, æstetisk og kulturhistorisk betydning samt kriterierne for klassificering.

 

Samtidig skulle man ved udfærdigelse af projektet fremkomme med relevante metoder til afhjælpning af problemerne under hensyntagen til miljø og økonomi.

 

Projektet har rejst en lang række spørgsmål - herunder hvem skal betale for oprydningen.

 

Siumut er enig med Landsstyret´s udgangspunkt, at det er den enkelte aktør som har foranlediget forureningen som skal betale for oprydningen, denne indstilling er USA dog imod, idet de henviser til daværende aftaler indgået med Danmark samt at, de lokaliteter har været uden for USA´s ansvar i en længere årrække.

 

Det er ligeledes siumut´s  opfattelse at man så vidt mulig skal anvende grønlandske virksomheder til  oprydningen, men her skal man sikre at den nødvendige ekspertise og kompetence er til stede, ligesom sikkerhed for personale og miljø også skal være et krav.

 

Center for Arktisk Teknologi har udviklet metoder som kan anvendes.

 

Til slut skal vi fra Siumut også bemærke, at vi også selv skal til at fokusere mere på vores egne affaldsproblemer her i landet, idet vi smider og afbrænder alt slags affald på vores lossepladser og i havet på trods af at flere kommuner har indgået aftale med MOKANA om håndtering af miljøfarligt affald.

 

Det er ligeledes Siumuts opfattelse, at vi alle bør have større ansvar for bevaring af vores prægtige natur, således at vi kan leve op til vores arv fra vores forfædre om at leve i harmoni med naturen.

 

Med forståelse for forslagsstillerens hensigter tager Siumut Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø svar til efterretning.

 

Kim Kielsen

Siumut

01. marts 2006                                                                                                                  UA2006/49

 

 

Kalaallit Nunatsinni Amerika-miut mingutsitaasa salinneqarnissaat piaartumik kalaallinik pilersaarusiorluakkamik suliarineqarnissaat pillugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaat Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)

 

(Siullermeernera)

 

 

Anthon Frederiksen-ip, Kattusseqatigiit Partiiannit aalajangiiffigisassatut siunnersuutaanut Siumumiit ima oqaaseqarusuppugut:

 

Naalakkersuisut akissuteqaataanni oqaatigineqarpoq naalakkersuisut Qallunaat Nunaanni Miljøstyrelse suleqatigalugu suliniut "Asimi ingerlatat eqqakkallu nalunaarsorneqarnerat" aallartitaqarsimasut.

 

Suliniummi tassani amerikamiut mingutsitsisimanerat kisimi pineqanngilaq, ilanngulluguli eqqakkat suugaluartulluunniit eqqarsaatigineqarlutik.

 

Suliniutip aallartinnetinnerani - tassa suliniuteqarnermi siullermi - asimi eqqakkat annertuussusaanik, suunerinik sumiifiinillu ilisimasanik pigeriikkanik eqikkaaneq siunertaasimavoq.

 

Suliniutip immikkoortuani siullermi atortulersuutit aalakkaasut 30-35 sumiissusersineqarsimapput, USA-p Kalaallit Nuanaanni sakkutooqarneranut qanorluunnit ilinikkut tunngassuteqarsinnaasut.

 

Sumiiffiit arlallit danskit kalaallillu oqartussaasuinit akisussaaffigilerneqarnikuupput imaluunniit utertinneqareerlutik. Tamatumani Kangerlussuaq Narsarsuarlu assersuutitut taaneqarsinnaapput.

 

Suliniutip immikkoortuata aappaa 2004-mi aallartinneqarpoq. Tamatumani qimaannakkat avatangiisinut tunngasortaasa, isikkorissuunissap kulturikkullu oqaluttuarisaanermut pingaarutaannik nalunaarsuinissaq kiisalu taamatut nalunaarsuinermi tunngaviusussanik siunnersuusiornissaq siunertaavoq.

 

Tamatuma saniatigut suliniut avatangiisit aningaasaqarnerlu sianiginiarlugit qimaannakkat kingunerisaannik ajornartorsiutit pisariaqartut nassuiarneqarnissaannut naliliiffigineqarnissaannullu saqqummiviussaaq. Suliniut taanna  apeqqutinik arlalinnik kinguneqartitsivoq  - tamatumani minnerunngitsunik apeqqut una: saliineq kiap akilissavaa?

 

Naalakkersuisut isumaqatigaavut oqarmata  ingerlatsisuusimasup mingutsitsisuusullu saliinissamut akiliuteqartariaqarnera aallaaviusariaqarmat. Taamatulli eqqarsarneq USA-p isumaqatiginngilaa. Danmark peqatigulugu isumaqatigiissutaasunut innersuussilluni kiisalu erseqqissarlugu ukiorpaalunngortuni piffinnik pineqartunik USA akisussaafeqarsimannginnerarlugu.

 

Siumumi tunngaviusumik isumaqarpugut saliinernut kalaallit suliffeqarfiutai salliutillugit atorneqartariaqartut. Tamassuma saniatigut pisariaqarpoq suliffeqarfiutitsinni sulisorisatsinnilu saliinissanut peqataasussani piginnaasaqarnissat pisariaqartinneqartut qularnaarneqarnissaat. Center for Arktisk Teknologi sumiiffinni qimaannakkanik eqqakkanillu saliinermut atatillugu atorneqarsinnaasunik periaatsinik ineriartortitsisimasoq ilisimavaput.

 

Siumumiit naggasiullugu ilaliukkumavarput uagut maani nunami najugaqartut nammineerluta eqaakkatsinnut tunngasunik annertunerusumik eqqarsarluartariaqaleratta. Ullumikkut igitassavut igiinnartarpavut ikuallallugilluunniit, ilaatigullu immamut eqqaaginnartarluta, naak kommunit arlalippassuit Danmark-imi tamakkuninnga suliarinnittarto suliffissuaq MOKANA isumaqatigiissuteqarfigisimagaluaraat.

 

Siumumi tunngaviusumik isumaqarpugut pinngortitarsuarput tamatta annertunerusumik akisussaaffigalugu misigisariaqaraluartugut. Taamaaliorutta siulitsinnit kingornussarput - tassa pinngortitaq ataasioqatigalugu innuunissarput - ataqqinerullugu inuusinnaassagaluaratta. Peqqissutsimut Avatangiisinullu Naalakkersuisup akissuta tusaatissatut  tigorusupparput, ilanngullugulu siunnersuuteqartup saqqummiussinera paasilluaratsigu oqaatigerusupparput.

 

 

Kim Kielsen

SIUMUT