Samling

17. februar 2006          VM 2006/49

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges, at tage initiativer til at man fra grønlandsk side igangsætter en omhyggelig planlægning med henblik på oprydning efter amerikanernes miljøforurening her i landet.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Asii Chemnitz Narup)

 

1. behandling.

 

På vegne af landsstyret vil jeg gerne takke landstingsmedlemmet for hans forslag, da det giver mulighed for at orientere Landstinget om, de initiativer, der på nuværende tidspunkt er igangsat med henblik på en eventuel oprydning af forskellige efterladenskaber i det åbne land. Dette gælder både efterladenskaber generelt og efterladenskaber som følge af USA's tilstedeværelse i Grønland. Emnet blev også drøftet under punkt EM2004/132.

 

Som det sikkert er bekendt har landsstyret igangsat udredningsprojektet "Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land" i samarbejde med Miljøstyrelsen. Projektets fase 1 er afsluttet og havde til formål at sammenfatte eksisterende viden om mængder, typer og beliggenhed af affald i det åbne land.

 

Projektets fase 2, som blev igangsat i år 2004, har til formål at komme med forslag til en klassificering af efterladenskaberne efter miljømæssig, æstetisk og kulturhistorisk betydning samt opstille kriterierne for denne klassificering. Derudover skal projektet også fremkomme med en beskrivelse og vurdering af relevante metoder til afhjælpning af problemer opstået som følge af efterladenskaberne under hensyntagen til miljø og økonomi. Endelig skal projektet munde ud i et forslag til en plan for håndtering af efterladenskaberne i det åbne land. Denne plan skal samtidig angive de økonomiske konsekvenser for de enkelte dele. Projektets fase 2, er desværre blevet forsinket i forhold til det der blev oplyst under EM 2004. Projektet forventes nu færdig ultimo 2006.

 

I projekts fase 1 blev der identificeret 630 lokaliteter, hvor de afsluttede aktiviteter kan have medført efterladt affald i varierende omfang. Fase 2 vil være en hjælp til at afgøre hvorvidt der ud fra miljømæssig betragtninger er behov for en oprydning på alle lokaliteterne.

 

Der er i fase 1 identificeret ca. 30-35 faste installationer, som i et eller andet omfang kan henføres til USA¿s militære tilstedeværelse i Grønland. En række af disse lokaliteter er senere blevet enten overtaget eller hjemtaget af henholdsvis danske og grønlandske myndigheder, f.eks. DYE-stationerne, Sdr. Strømfjord og Narsarsuaq. Derved har Grønland/Danmark også overtaget ansvaret for lokaliteterne.

 

Projektet rejser dog en lang række spørgsmål, hvoraf det væsentligste vil være, hvem der skal betale dels for oprydningen, men også for eventuelle forureningsundersøgelser og en efterfølgende monitering. Dog er det landsstyrets udgangspunkt, at det bør være den aktør, der har foranlediget forureningen, som skal betale for oprydningen.

 

For så vidt angår en oprydning efter USA's  militære tilstedeværelse i Grønland, har amerikanerne i forbindelse med forhandlingerne omkring aftalekomplekset til F51-aftalen tilkendegivet, at de ikke agter at gå ind i konkrete oprydningsprojekter på de lokaliteter, hvor de har haft aktiviteter. Dette begrundes bl.a. med, at USA har afgivet ansvaret for de pågældende lokaliteter efter aftale med Danmark i overensstemmelse med de dagældende standarder, at lokaliteten i en årrække har været uden for USAs ansvar, og at dette kan danne præcedens andre steder i verden, hvor USA har haft militær aktivitet.

 

I denne forbindelse har Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender over for Danmark understreget, at ansvaret for de amerikanske efterladenskaber i det åbne land uden for forsvarsområdet ved Pituffik efter grønlandsk opfattelse påhviler Danmark.

 

Som bekendt indgik USA, Grønlands Hjemmestyre og Danmark den 20. februar 2003 en aftale om, at Dundas-halvøen skulle gå tilbage til civilt område under Grønlands Hjemmestyre. Både den tidligere og den nuværende regering har overfor hjemmestyret tilkendegivet, at staten, bl.a. på basis af gennemførte miljøunder­søgelser i området, vil stå for gennemførelsen af miljøafbødende foranstaltninger. Dvs. Danmark har taget ansvaret for oprydningen. Forureningsundersøgelsen er nu afsluttet. Der er derfor nu nedsat en arbejdsgruppe vedrørende forberedelse til oprydning på tidligere lossepladser mv. på Dundas. Arbejdsgruppen består af  Direktoratet for Miljø og Natur, Qaanaaq kommune, Miljøstyrelsen og Finansministeriet. Arbejdsgruppen skal udarbejde et teknisk beslutningsgrundlag og en fælles indstilling med henblik på politisk stillingtagen i Grønland og Danmark. Det tekniske beslutningsgrundlag forventes at foreligge april/maj 2006.

 

Når der er foretaget en beslutning om en oprydningsindsats er det naturligvis en selvfølge, at der vil blive anvendt grønlandske virksomheder og arbejdskraft i det omfang den nødvendige ekspertise og kompetence er til stede. Det er derfor nødvendigt, at vi sikrer at der er den fornødne kompetence til at indgå i oprydningsarbejdet hos vores virksomheder og arbejdskraft. 

 

I den forbindelse er det værd at bemærke, at Center for Arktisk Teknologi har udviklet metoder, der kan anvendes i forbindelse med oprydning af efterladenskaber og affald på de lokaliteter hvor amerikanerne har haft militærbaser. Disse metoder skal gerne være tilgængelig for de grønlandske virksomheder, således at metoderne kan medvirke til, at virksomhederne udvikler ekspertise i håndtering af den type oprydning og herigennem får adgang til at deltage i oprydningsarbejde.

 

Forslaget passer således udmærket sammen med de allerede igangsatte initiativer.

17. februar 2006      UKIU 2006/49

 

Kalaallit Nunatsinni Amerikamiut mingutsitaasa salinneqarnissaat piaartumik kalaallinik pilersaarusiorluakkamik suliarineqarnissaat pillugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaat, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

 

Akissuteqaat.

(Peqqissutsimut avatangiisinullu naalakkersuisoq, Asii Chemnitz Narup)

 

Siullermeerneqarnera.

 

Naalakkersuisut sinnerlugit inatsisartunut ilaasortap siunnersuutaanut qujavunga, tamannami maannakkorpiaq asimi qimatat assigiinngitsut salinneqarsinnaanerannut aallarniinissaq siunertaralugu iliuutsit pillugit Inatsisartut ilisimatinneqarnissaannik periarfissiimmat. Tamatumani qimaannakkat tamarmiusut USA-llu Kalaallit Nunaanniinnerata kingunerisaanik qimaannakkat pineqarput. Suliaq aamma UKA 2004/132-mi oqaluuserineqarpoq.

 

Naluneqanngitsutut naalakkersuisut Miljøstyrelsen suleqatigalugu qulaarinermik suliniut "Asimi ingerlatat eqqakkallu nalunaarsorneqarnerat" aallartitaqarput. Suliniutip immikkoortua siulleq naammassineqareerpoq, asimi eqqakkat annertussusaannik, suunerinik sumiiffiinillu ilisimasanik pigeriikkanik eqikkaanermik siunertaqartumik.

 

Suliniutip immikkoortuata aappaata, 2004-mi aallartinneqartup, siunertaraa qimaannakkat avatangiisinut tunngasortaasa, isikkorissuunissap kulturikkullu oqaluttuarisaanermut pingaarutaannik nalunaarsuinissaq kiisalu taamatut nalunaarsuinermi tunngaviusussanik siunnersuusiornissaq. Tamatuma saniatigut suliniut avatangiisit aningaasaqarnerlu sianiginiarluarlugit qimaannakkat kingunerisaannik ajornartorsiutit pisariaqartut nassuiarneqarnissaannut naliliiffigineqarnissaannullu saqqummiussiviussaaq. Taamatuttaaq suliniutip kingunerissavaa asimi qimaannakkat qanoq iliorluni passunneqarnissaannut pilersaarummik siunnersuusiornissaq. Peqatigitillugu pilersaarutip tamatuma immikkuualuttut ataasiakkaat aningaasaqarnikkut sunniutissaat nalunaassavai. Suliniutip immikkoortuata aappaa UKA 2004-p nalaani ilisimatitsissutigineqartunut sanilliullugu ajoraluartumik kinguaattoorpoq. Suliniutip 2006-ip naanerani naammassineqarnissaa ilimagineqarpoq.

 

Suliniutip immikkoortuani siullermi sumiiffiit 630-t sumiissusersineqarput, ingerlataareersut eqqakkanik assigiinngitsualunnik qimatsiviusinnaasimallutik. Avatangiisit eqqarsaatigalugit sumiiffinni allani saliinissamut pisariaqartitsisoqarnerata aalajangiiffigineqarnissaanut immikkoortut aappaat ilapittuutaassaaq.

 

Immikkoortumi siullermi atortulersuutit aalaakkaasut 30-35-t sumiissusersineqarput, USA-p Kalaallit Nunaanni sakkutooqarneranut qanorluunniit ilinikkut tunngassuteqarsinnaasut. Sumiiffiit arlallit ilaat kingorna danskit kalaallillu oqartussaasuinit akisussaaffigineqarlernikuupput imaluunniit utertinneqareerlutik, assersuutigalugu DYE-eqarfiit, Kangerlussuaq Narsarsuarlu. Taamaalilluni Kalaallit Nunaata/Danmarkip sumiiffiit akisussaaffigilerpaat.

 

Suliniulli apeqqutinik arlalinnik saqqummiussiviuvoq, taakkualu pingaarnersaat tassaassallutik, kia saliinerit akilissanerai, aammali mingutsitsinerit misissuiffigineqarsinnaanerat kingornalu nalunaarsorneqarnissaat. Naalakkersuisulli aallaavigaat, ingerlatsisuusimasup mingutsitsisuusullu saliinissamut akiliuteqartarnissaa.

 

USA-p Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfeqarnermi kingorna saliinissaq eqqarsaatigalugu F51-imi isumaqatigiissummik isumaqatiginninniarnermut atatillugu amerikamiut nalunaarutigaat, sumiiffinni ingerlataqarfigisimasaminni erseqqissumik saliinissamut suliniuteqassamaaratik. Tamatumunnga ilaatigut peqqutaatinneqarpoq, taamanikkut assigiissaarutit atuuttut naapertorlugit USA-p Danmarkimik isumaqatigiissuteqareernikkut sumiiffiit pineqartut akisussaaffiginerat iperarmagu, tassalu sumiiffiit ukiuni arlalinni USA-p akisussaaffigisimammagit, tamannalu nunarsuarmi allami USA-p sakkutooqarfigisimasaani issuarneqalerniaratarsinnaammat.

 

Tamatumunnga tunngatillugu Aningaasaqarnermut nunanullu allanut naalakkersuisup Danmarkimut erseqqissaatigaa, sakkutooqarfiup Pituffiup avataani amerikamiut qimaannagaat kalaallit isumaat naapertorlugu Danmarkip akisussaaffigigai.

 

Naluneqanngitsutut USA, Namminersornerullutik Oqartussat Danmarkilu 20. februar 2003-mi isumaqatigiissutigaat, Uummannap Qeqertaasartaa Namminersornerullutik Oqartussat ataanni sumiiffittut sakkutooqarfiunngitsutut inissisimaleqqissasoq. Siornatigut maannalu naalakkersuisut Namminersornerullutik Oqartussanut nalunaarutigaat, naalagaaffik, ilaatigut sumiiffimmi avatangiisinut misissuereerneq aallaavigalugu, avatangiisinut innarlitsaaliuinermut qanoq iliuusissanik isumaginnittuussasoq. Immaappoq saliinissaq Danmarkip akisussaaffigileraa. Mingutsitsisimanermut misissuineq maanna naammassineqareerpoq. Taamaattumik Uummannami siornatigut eqqaaviit allallu salinneqarnissaannut suleqatigiissitalianik piareersaasussanik pilersitsisoqarpoq. Suleqatigiissitalianut ilaapput Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik, Qaanaap Kommunia, Miljøstyrelsen aamma Finansministeriet. Suleqatigiissitaliat teknikikkut aalajangiinissamut tunngavissiussapput ataatsimoortumillu inassuteqaasiussallutik Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu naalakkersuinikkut isummertoqarnissaa siunertaralugu. Teknikikkut aalajangiinissamut tunngavissiaq april/maj 2006-imi saqqummiunneqassa­ngatinneqarpoq.

 

Saliinissamut pimoorussinissaq pillugu aalajangiisoqareerpat soorunami pissusissamisuussaaq, pisariaqarfiatigut ilisimasat piginnaasallu pisariaqartut naapertorlugit kalaallit suliffeqarfiisa sulisuisalu atorneqarnissaat. Taamaattumik pisariaqarpoq, suliffeqarfiutitsinni sulisorisatsinnilu saliinissamut peqataasussani piginnaasaqarnissat pisariaqartinneqartut qularnaarneqarnissaat.

 

Tamatumunnga tunngatillugu eqqarsaatigeqqunarpoq, Center for Arktisk Teknologi sumiiffinni amerikamiut sakkutooqarfigisimasaanni qimaannakkanik eqqakkanillu saliinermut atatillugu atorneqarsinnaasunik periaatsinik ineriartortitsisimammat. Periaatsit taakkua kalaallit suliffeqarfiutaannit atorneqarsinnaasariaqarput, taamaalilluni taamatut saliinermi periaatsit atorneqarnissaannut suliffeqarfiit ilisimasanik ineriartortitsinissaat ilapittuiffigineqarniassammat taamaaliornikkullu saliinermut peqataasinnaalersillugit.

 

Taamaalilluni siunnersuut suliniutinut aallartinneqareersunut ilannngulluni tulluartuuvoq.