Samling
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget træffer principbeslutning om omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab.
(Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut)
(1. behandling)
Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut, fra fremsat et beslutningsforslag om, at landets energiselskab Nukissiorfiit omdannes til et aktieselskab og peger i sit forslag bl.a. på følgende forhold:
- At Landsstyrets og aktieselsskabernes lovgivningsbaserede ansvar bliver tydeligere.
- At bestyrelserne samt ledelsen daglige ansvar og ledelsesmæssige ansvar vil kunne forklares mere tydeligt.
- At planlægningen af anlægsopgaver vil blive realiseret smidigere end hidtil.
- At koncernen vil blive drevet mere som en forretning, og at man derved også kan gå ind i projekteringsopgaver andre steder i arktis.
- At beslutningskompetencen forenkles og gøres kortere.
Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi efter at have drøftet forslaget indgående og set på alternative muligheder, komme med følgende indlæg:
At Nukissiorfiits kompetenceområder har været til genstand for flere drøftelser og ændringer siden år 2002 og at vi fra Inuit Ataqatigiit forventer, at der også i de kommende år vil blive foretaget ændringer og tilpasninger i Nukissiorfiits regi og dets underliggende institutioner. Noget som Landsstyret også regner med, vil ske.
Set fremad, har Nukissiorfiit og dets organisation stor indflydelse omkring vores ønske om mere selvbærende økonomi for landet som sådan, og der er flere vigtige skridt, der står til at skulle blive taget.
I år 2005 blev ensprissystemet for el, varme og vand afløst af en model, hvor vi gradvist afskaffer ordningen, således at den stagnerende økonomiske udvikling kan vendes og at vi bliver bedre i stand til hurtigst muligt at kunne forsyne os med vedvarende energi.
Omkring brugen af vedvarende energi, er vi kommet godt i gang her i landet. Der er taget initiativ til anlæg af flere vandkraftanlæg i løbet af de nærmeste år. Derudover er der projekter vedr. solenergi, vindkraft, underjordisk varme, brint m.v. Der er blevet opstartet flere forsøg, således mulighederne for at benytte sig af disse energikilder til el og varme, til stadighed udvikles.
En udvidet benyttelse af de naturgivne energiressourcer her i landet, vil således have stor indflydelse omkring vores ønske om et mere selvbærende økonomi her i landet.
Omkring beslutningen i 2005 vedrørende gradvis afskaffelse af ensprissystemet, som havde den konsekvens, at prisen af el og vand steg visse steder, opfordrede vi fra Inuit Ataqatigiit til, at Nukissiorfiit i fremtiden bør drive sine anlæg i nært samarbejde med og give medindflydelse til lokalbefolkningen og at organisationen bør ændres således, at disse målsætninger snarest kan blive opfyldt. På denne måde kan man - især de steder - hvor prisen er steget, tage initiativ til at finde besparelser med henblik på formindskelse af el- og vandpriserne.
Strukturudvalget vedr. kommunerne har foreslået, at kompetencen på el og vand, samt anlæggelse af disse bør overføres til kommunerne.
Fra Inuit Ataqatigiit mener vi således, at hvad angår Nukissiorfiit bør man vurdere forskellige scenarier for, hvordan drift og anlæg kan organiseres i fremtiden. Hvordan kommuner, Hjemmestyret og lokalbefolkningen kan blive medejere af disse anlæg.
Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det vigtigt at fastslå, at så længe disse overvejelser omkring Nukissiorfiit fremtidige drift og organisering pågår, så er det vigtigt, at der fra politisk hold pågår løbende opfølgning omkring initiativer mv. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiits side på nuværende tidspunkt også modstandere af, at Nukissiorfiit bliver omdannet til et aktieselskab, da aktieselskaber iht. gældende lovgivning, reelt ikke kan drives i tæt og i åbent samarbejde med lokalbefolkningen.
Ikke desto mindre vil vi det fra Inuit Ataqatigiits side påpege, at nogle af forslagsstilleren Jens Lars Fleischers påpegede forbedringsforslag, allerede kan realiseres gennem Landsstyrets aktive indsats. Dette for så vidt angår mere åben driftsform og mere smidigere driftsgange i forhold til kommende anlægsopgaver.
Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side finde herværende anledning til at rose Landsstyret for dets energipolitiske målsætninger, der vil være med til at bane vejen for et mere økonomisk selvbærende og dynamisk samfundsudvikling. De første gode skridt er taget og det må Landsstyret som sagt have ros for.
Med disse ord ser vi fra Inuit Ataqatigiit frem til den energipolitiske handlingsplan, der af Landsstyret vil blive fremlagt under forårssamlingen. Det gælder også strukturudvalgets fremlæggelse af sine forslag.
Nukissiorfiit aktianik piginneqatigiiffinngortinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaatut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jens Lars Fleischer, Siumut)
Inatsisartuni ilaasortaq Jens Lars Fleischer, Siumut, siunnersuuteqarpoq nunatsinni Nukissiorfiit aktieselskabiliarineqassasut, ilaatigut makkua ajornaattumik pitsanngorsarneqarnissaat siunertaralugit:
- Naalakkersuinikkut ingerlatseqatigiiffeqarnermullu inatsiseqarnikkut akisussaaffiit erseqqissumik avissaartinneqarnissaat.
- Siulersuisut aqutsisullu aqqqutsigalugit aalajangiissinnaatitaanerup aqutsisutullu akisussaanerup erseqqissumik nassuiarneqarnissaat.
- Sanaartukkanut ingerlatanut pilersaarusiornerup piffissaliivigineqarnerata patajaallisinneqarnissaat.
- Niuernikkut iliuuserisat kiffaangissuseqarfiunerulernissaat, tassungalu ilangullugu issittumi sumiiffiit allat siunnersuinermik suliaqarfigineqarnerat.
- Kiisalu aalajangiinermik sulaiqarneq pisariillisarneqassammat.
Inuit Ataqatigiinni siunnersuut sukumiisumik oqallisigereerlutigu, assigiinngittunillu misissuereerluta ima oqaaseqarfigissuarput:
Nukissiorfiit susassarqarfii eqqarsaatigalugit 2002-p kingorna aaqqissuussinerit annertuut ingerlanneqarsimapput aammalu Inuit Ataqatigiinni naatsorsuutigarput ukiut aggersut aqqissuussinermi naleqqussaaneq annertuumik Nukissiorfiit susassaqarfiini suli ingerlanneqarumartoq, soorlu tamanna aamma Nalakkersuisunik naatsersuutigineqartoq.
Siunissaq eqarsatigalugu Nukissiorfinni sussassaqarfigineqartuni nunatta aningaasarsiornikkut imminut napatinnerulernissaanik siunnerfeqartunik pingaaruteqartunik arlalinnik pisoqarpoq.
2005-mimi atuutilersumik kallerup inneranik, kiassarnermik imermullu pilersuinermi akit assigiikkunnaartikkiartuarnissaannik aaliangiivugut ilaatigut nunatsinni aningaasarsiornikkut unittooqqajaanerup siumut aallariarteqqinneqarnissaa siunertaralugu, minnerungitsumillu pilertornerusumik nukimmik imminut pilersulersinnaanissarput aamma siunertaralutigu.
Nukissiutit ataavartut nunatta tunniussinnaasaannik tunngaveqartut atorlugit ineriartortitsineq aallatinneqarluarsimasutut oqaatigineqartariaqarpoq, maanna erngup nukinganik nukissiorfiit arlallit aallartinneqartussanngorlugit pilersaarusiorneqarlutik, kiisalu aamma seqernup qinngorneranik, anorisaatinik, qaarsup ataanit kiammik, brint-imik il.il. ikummatigineqarsinnaaneri qaammaqqutissatullu atorneqalersinnaaneri siunertaralugit misissuinerit aallartilluareersutut oqaatigineqarsinnaallutik.
Nunattaa tunniussinnaasaannik atorluaalluni nukissiutitigut ineriartortinneqartut tamaasa eqqarsaatigalugit siunissami aningaasarsiornikkut imminut napatinnerulernissatsinnik tunngavigineqarsinnaasutut isumalluarnissatsinnik tunngavissiipput.
2005-mimi atuutilersumik kallerup inneranik kiassarnermik imermullu akit assigiikkunnaarsikkiartuaarnissaanik aaliangernerup kingunerisaannik Nukissiorfinnik ingerlatsinermut atuisut sunniuteqarlutillu oqartussaaqqataanerunissaat siunertaralugu aqqutissiuineq piaartumik ilusilersorneqartariaqartoq Inuit Ataqatigiini isumaqarput, minnerunngittumillu piffiit ilaanni akitsuiffiusariaqarsimasuni akit apparsarsinnaanissaat siunertaralugu iliuusissat suliniutillu aallartinneqartariaqarlutik.
Aqqissuusseqqinnermik isumalioqatigiissitap inassutigaa innaallagissamik, imermilu pilersuineq sanaartorneq ilanngullugu oqartussaaffiup kommune-nut nuunneqarnissaa.
Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut Nukissiorfiit eqqarsaatigalugit aaqqissuussinerit assigiinngittut misissorneqartariaqartut, ilaatigullu kommunit Namminersornerullutik Oqartussat atuisullu piginneqatigiissinnaanissaat ilanngullugu misissorneqartariaqarluni.
Inuit Ataqatigiit isumaqarput Nikissiorfiit susassaqarfiini pisussat annertuut ingerlanneqartillugit naalakkersuinikkut qanimut malinnaaffigiuarnissaat pingaaruteqartoq, taamaattumik Inuit Ataqatigiit massakkuugallartoq Nukissiorfiit aktieselskabiliarineqarsinnaanissaannik isuma tapersersunngilaat, Aktieselskabinik ingerlatsinermi ammasumik atuisullu peqataatillugit ingerlatsinissamik piumasaqarsinnaaneq killeqareermat.
Taamaakkaluartoq Inuit Ataqatigiit isumaqarput siunnersuuteqartup Jens Lars Fleischerip siunnersuummini pitsanngorsaatissatut tikkuagai aqqissuusseqqinnermi ajornanngittumik naalakkersuisunik sulissutigineqarsinnaasut, soorlu eqaannerusumik ingerlatsisinnaalernissamut tunngasut kiisalu ingerlatsinermi sanaartornermilu aningaasaliissutaasartut eqaannerusumik ingerlanneqarsinnaanerannut tunngasut.
Inuit Ataqatigiinni piffissaq manna iluatsilugu ukiuni kingulliunerusuni Naalakkersuinikkut Nukissiuteqarnikkut suliniutit aningaasarsiunikkut imminut napatinnerulernissamik siunertatsinnut pingaaruteqartorujussuit aallartinneqarsimasut nersualaarutigerusuppagut.
Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiinniit upernaakkut katersuunnermi siunissami nukissiuteqarnermik politikkikkut nassuiaat Naalakkersuisut saqqummiunniagaat qilanaarluta utaqqissavarput, kiisalu aamma aaqqissuusseqqinnermik isumalioqatigiissitat saqqummiukkumaagaat ilanngullugit.
Inuit Ataqatigiinni Naalakkersuisut inassuteqaataat isumaqatigaarput, oqaluuserisallu aappassaanerneqanginnermini Inuutissarsiornermut Ataatsimiisitaliamit suliarineqarnissaa inassutigalutigu.