Samling

15. februar 2006         VM 2006/105

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at fremlægge forslag om regler, der specifikt regulerer forhold og vilkår i forbindelse med omdannelse af andelsboliger til ejerboliger.

(Landstingsmedlem Agnethe Davidsen, Siumut)

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer)

 

Indledningsvis skal jeg understrege, at jeg er glad for Landstingsmedlem Agnethe Davidsen´s forslag. Agnethe Davidsen rejser her et emne, der både er højaktuelt og indgår i Landsstyrets samlede revision af landstingsforordningen om andelsboliger. Landsstyret kan fuldt ud tilslutte sig, at muligheden for at omdanne andelsboliger til ejerboliger skal understøttes, og forslaget er i god tråd med Landsstyrets politik om, at så mange som muligt skal boligforsyne sig selv.

 

Landsstyret finder, at muligheden for at omdanne andelsboliger til ejerboliger ikke bør vente på en revision af landstingsforordningen om andelsboliger, som forventes at ligge klar til FM 2007. Indtil landstingsforordningen om andelsboliger revideres foreslår Landsstyret, at anvende den eksisterende landstingsforordning om andelsboliger samt standardvedtægterne for andelsboliger som hjemmel til at forestå omdannelser af andelsboliger til ejerboliger. Omdannelser foreslås i dag gennemført efter nedenstående retningslinjer:

 

Det fremgår af landstingsforordningen og standardvedtægterne for andelsboliger, at

-          Landsstyrets og kommunalbestyrelsens lån til opførelse af andelsboliger sikres ved pant i andelsboligforeningens ejendom og reguleres efter det grønlandske byggeomkostnings-indeks,

-          forslag om foreningens opløsning kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor mindst 3/4 af medlemmerne er til stede og med mindst 3/4 flertal, og

-          generalforsamlingens beslutning om at opløse en andelsboligforening skal forelægges de myndigheder til godkendelse, som har ydet støtte til foreningen. Disse myndigheder bestemmer, hvilken anden boligform andelsboligerne skal overgå til, samt hvorvidt der skal ske tilbagebetaling af de offentligt ydede rente- og afdragsfrie lån.

 

Landsstyret finder imidlertid, at en ansøgning fra en andelsboligforening om omdannelse til ejerboliger bør have opbakning fra samtlige af foreningens medlemmer, før Landsstyret kan godkende ansøgningen. Dette skyldes Landsstyrets ønske om at beskytte et eventuelt mindretal og sikre, at de kan forblive som andelshavere på de vilkår, som andelsboligforeningen var stiftet på.

 

Landsstyret finder ligeledes, at de offentlige lån som andelsboligforeningen skal indfri bør indfries til det regulerede beløb. Landsstyret finder endvidere, at eventuelle transaktionsomkostninger i forbindelse med rådgivning, advokat, skøder, pantebreve, stempling mv. bør udredes af de enkelte kommende ejere.

 

Samtlige kommende ejere bør tillige stille med støtteskrivelse fra deres bank- eller finansieringsinstitut, hvoraf det fremgår, at de vil være i stand til at råde over finansiering til dækning af deres del af købet og de omkostninger, der måtte være forbundet hermed.

 

Landsstyret finder det hensigtsmæssigt, at principperne i 10/40/50 finansieringsordningen anvendes og tilslutter sig landstingsmedlemmets forslag herom. Forslagsstilleren redegør i øvrigt på ganske udmærket vis for principperne for at anvende 10/40/50 finansieringsordningen i omdannelsen af andelsboliger til ejerboliger.

 

Jeg skal derfor kun tilføje et par bemærkninger hertil. For det første reguleres de offentlige lån til andelsboligerne efter byggeomkostningsindekset. Hvis en andelsbolig på 105 m² medio 2000 var finansieret med et lån fra Landskassen på 525.000 kr., ville lånet i dag være steget til 601.913 kr. på grund af, at byggeomkostningsindekset i perioden er steget med 14,65%. For det andet vil der være en række transaktionsomkostninger forbundet med omdannelsen.

 

Derudover skal det bemærkes, at forslaget vil få finanslovsmæssige konsekvenser, idet landskassen i givet fald vil få indtægter ved indfrielser af lån og udgifter til ydelse af nye 10/40/50 lån. Indtægterne vil blive større end udgifterne, og Landsstyret mener, at nettoindtægterne skal anvendes til at øge byggeriet af nye andelsboliger og 10/40/50 boliger. Som konsekvens heraf skal kommunerne også forpligtes til at anvende de kommunale merindtægter til forøgelse af boligbyggeriet.

 

Forslagsstilleren har redegjort så grundigt for motivationen for forslaget, at Landsstyret blot vil nøjes med at henvise dertil. Med disse bemærkninger kan Landsstyret tilslutte sig forslaget med den tilføjelse, at den eksisterende landstingsforordning om andelsboliger samt de eksisterende standardvedtægter anvendes som hjemmel til omdannelse af andelsboliger til ejerboliger, indtil den nye lovgivning foreligger. Landsstyret  overlader hermed forslaget til Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at forslaget behandles i Udvalget for Infrastruktur og Boliger inden anden behandling.

15. februar 2006          UA 2006/105

 

Piginneqatigiilluni inissianik piginnittutut inissianngortitsisinnaanngornissamut periusissat periarfissarititaasussallu pillugit maleruagassanik siunnersuuteqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

(Inatsisartunut ilaasortaq Agnethe Davidsen, Siumut)

 

Akissuteqaat.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Aatsitassanullu naalakkersuisumit)

 

Aallaqqaasiullugu erseqqissassavara nuannaarutigigakku Inatsisartunut ilaasortap Agnethe Davidsenip siunnersuutaa. Qulequtaq una Agnethe Davidsenip saqqummiussaa soqutiginaateqarluarpoq piginneqatigiillunilu inissiaatit pillugit inatsisartut peqqussutaannik Naalakkersuisut tamakkiisumik nutarteriniarnerannut ilaalluni. Naalakkersuisunit tamakkiisumik tapersersorparput piginneqatigiilluni inissiat pigilivillugit inissianngortinneqarsinnaanngortinneqarnissaat, taamalu siunnersuut Naalakkersuisut politikkiannut tulluartuuvoq, anguniarneqarmat sapinngisamik amerlanerpaat ineqarniarnikkut imminnut pilersulissasut.

 

Naalakkersuisut isumaqarput piginneqatigiilluni inissiat pigilivillugit inissianngortinneqarsinnaanngornissaat piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut peqqussutaata nutarterneqarnissaanut UPA 2007-imi piareersimasussatut naatsorsuutigineqartumut, utaqqinneqartariaqanngitsoq. Piginneqatigiilluni inissiaateqarneq pillugu inatsisartut peqqussutaata nutarterneqarnissaata tungaanut Naalakkersuisunit siunnersuutigineqassaaq piginneqatigiilluni inissiaateqarneq pillugu inatsisartut peqqussutaat maanna atuuttoq ,tassanilu malittarisassat missingiutaasut, toqqammavigalugit ,piginneqatigiilluni inissianik pigilivillugit inissianngortitsinermi atorneqassasut. Allanngortiterinerit maannakkut pisussat ataani malittarisassat taakkartorneqartut malillugit pisussatut siunnersuutigineqarput:

 

Piginneqatigiilluni inissiaateqarneq pillugu inatsisartut peqqussutaanni malittarisassanilu missingiutaasuni allassimavoq:

-   Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu piginneqatigiilluni inissianik sanaartornissamut taarsigassarsiarititaannut qularnaveeqqutaassasoq piginneqatigiilluni inissiat illutaat, taannalu akitigut iluarsiivigineqartassasoq sanaartornermi aningaasartuutinut najoqqutassat Kalaallit Nunaanni atuuttut malillugit,

-   Peqatigiiffiup atorunnaarsinneqarnissaanik siunnersuut taamaallaat ataatsimeersuarnermi aalajangiiffigineqarsinnaasoq, ikinnerpaamik ilaasortat ¾-ii najuuppata amerlanerussuteqartullu ikinnerpaamik ¾-iuppata aammalu

-   Piginneqatigiilluni inissiaatileqatigiit atorunnaarsinneqarnissaannik ataatsimeersuarnerup aalajangernera pisortanut akuerisassanngorlugu saqqummiunneqassasoq, taakku peqatigiiffimmut aningaasaleeqataanikuummata. Pisortat aalajangissavaat piginneqatigiilluni inissiat pineqartut inissiaateqarnermi periuseq sorleq atorlugu ingerlaqqissanersut kiisalu pisortanit taarsigassarsiat erniaqanngitsut akiliuteqanngitsullu utertinneqarlutik akilersorneqassanersut.

 

Naalakkersuisulli isumaqarput qinnuteqaat Naalakkersuisunit akuerineqassappat piginneqatigiilluni inissiaatileqatigiit inissiaatimik pigilivillugit inissiaatinngornissaannik qinnuteqarpata qinnuteqaataallu Naalakkersuisunit akuerineqassappat,  peqatigiiffimmi ilaasortat tamarmiullutik tunuliaqutaasariaqartut. Tamatumunnga pissutaavoq ikinnerussuteqarsinnaasunik Naalakkersuisut sernissuerusunnerat, taamaaliornikkut qulakkeerniarlugu piginneqatigiilluni inissiaatileqatigiit pilersinneqarneranni atugassarititaasut naapertorlugit piginneqataasinnaanerup ingerlaannarnissaa.

 

Naalakkersuisuttaaq isumaqarput piginneqatigiilluni inissiaatileqatigiinnut pisortanit taarsigassarsiat utertinneqartariaqartut akitigut iluarsiissutissaq atuuttoq malillugu. Taamatuttaaq Naalakkersuisut isumaqarput isumaqatigiinniuteqarnermi aningaasartuutaasinnaasut, siunnersorneqarnermut, eqqartuussusserisoqarnermut, piginnittussatut pisisimanermut allagartanut, tammarnaveeqqutinut assigisaannullu tunngasinnaasut piginnittuulerumaartut ataasiakkaat namminneq isumagisariaqaraat.

 

Piginnittunngortussat tamarmik aningaaserivimmit imaluunniit aningaasaliissuteqartarfimmit sullissisuusumit tapersiilluni allagaqaammik tunniussissapput, tassani takuneqarsinnaasunngorlugu pisinerminni tassungalu atatillugu aningaasartuutaasinnaasunut allanut akiliisinnaassuseqarneq.

 

Naalakkersuisut naleqquttuusoraat 10/40/50-imik taallugu inissialiornermi aningaasaleeriaatsip atorneqartup toqqammavigineqarnissaa taamalu inatsisartunut ilaasortap siunnersuutaa taperserlugu.

Siunnersuuteqartup pitsaasumik nassuiarpaa 10/40/50-imik taallugu inissialiornermi aaqqissuussineq atorneqartoq atorlugu piginneqatigiilluni inissianik pigilivillugit inissianngortitsisinnaaneq.

 

Taamaattumik tassunga marlussuinnarnik oqaaseqaateqassaanga. Siullermik piginneqatigiilluni inissialiornermi pisortanit taarsiagassarsiat akitigut iluarsiivigineqartarput sanaartornermi aningaasartuutit atuuttut malillugit. Piginneqatigiilluni inissiaq 105 m²-i 2000-p qiteqqunnerani Nunap Karsianit 525.000 kr.-inik taarsigassarsinikkut aningaasalersorneqarsimappat, taarsigassarsiat ullumikkut 601.913 kr.-inut qaffassimassagaluarput, tassunga pissutaalluni piffissap pineqartup iluani sanaartornermi aningaasartuutit atuuttut 14,65 %-imik qaffariarsimammata. Aappassaanik allanngortitsinermut tunngatillugu isumaqatigiinniuteqarnermi arlalinnik aningaasartuuteqartoqartussaavoq.

 

Ilanngullugu oqaatigisariaqarpoq siunnersuut aningaasanut inatsimmut tunngatillugu sunniuteqartussaammat, matumani pineqarlutik taarsigassarsianik utertitsineq Nunap Karsianut isertitsissutaasussaammat 10/40/50-imillu taallugu inissialiornissamut taarsigassarsititsinissami aningaasartuutissat nutaat pilersinneqartussaammata. Isertitat aningaasartuutinit amerlanerusussaapput Naalakkersuisullu isumaqarput akiligassat peereerlugit isertitat piginneqatigiilluni inissianik nutaanik kiisalu 10/40/50-imik taallugu nutaanik inissialiortitsinermut atorneqartariaqartut. Tamatuma kinguneranik kommunit aamma pisussaaffigilissavaat kommunimi isertitaqarnerussutisiamik inissialiortiternermut atornissaat.

 

Siunnersuuteqartumit piumassuseqarneq qanimut nassuiarneqarmat Naalakkersuisunit taamaallaat pineqartoq innersuussutigiinnarsinnaavarput. Taamatut oqaaseqaateqarlunga Naalakkersuisut siunnersuummut isumaqataanerat nalunaarutigaara, taamaallaalli ilassutigissallugu piginneqatigiilluni inissianik pigilivillugu inissianngortitsinermi inatsisartut peqqussutaat atuuttoq tassanilu malittarisassatut missingiussat pioreersut nutaamik inatsisiliornissap tungaanut najoqqutarineqarluarsinnaammata. Naalakkersuisut siunnersuut Inatsisartuni oqallisissanngortippaat. Siunnersuutigineqarpoq siunnersuut aappassaaneerneqartinnani Inatsisartut Ineqarnermut Attaveqarnermullu Ataatsimiititaliaannit suliarineqassasoq.