Samling

14. marts 2006                                                                                                              VM 2006/6

 

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation 2/2005 om at opfordre regeringerne i Island, Færøerne og Grønland til at indlede et samarbejde om Vestnorden som en region i verden, der går forrest i den globale kamp for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, miljøbeskyttelse og brug af miljørigtige energikilder.

(Delegationsformanden)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø)

 

1. og 2. behandling.

 

Allerede i dag er der et samarbejde omkring miljø- og naturbeskyttelse i Arktis - det gælder i såvel Arktisk Råd som i Nordisk Ministerråd. Dette inkluderer således også landene i Vestnorden.

Arbejdet med bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed er af stor vigtighed for Grønland og Grønlands medlemskab af Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (CDB), Ramsarkonventionen (vedr. beskyttelse af vådområder) samt Washington-konventionen (CITES) prioriteres derfor højt.

Som det vil være nogle medlemmer af Landstinget bekendt har Grønland siden 1998 deltaget i udarbejdelsen  af Den nordiske strategi for en bæredygtig udvikling. Den reviderede strategi, der trådte i kraft i 2005, blev sidste år fremsendt til det tidligere Landsting.

Landstinget har med vedtagelsen af Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse forpligtiget os i Grønland til, at udnyttelsen af de levende ressourcer sker på et bæredygtigt grundlag samt at der sker en sikring af den biologiske mangfoldighed.

Ligeledes har landsstyret til hensigt at indarbejde bæredygtighedsprincippet i en kommende revision af Miljøforordningen.

Allerede i dag indgår Grønland i det internationale fora på naturbeskyttelsesområdet. Her indgår Grønland blandt andet aktivt i CAFF (Conservation of Arctic Flora og Fauna) og ved aktivt deltagelse i møder og partskonferencer under de internationale aftaler.

De vestnordiske lande har fælles interesser og erfaringer omkring bæredygtig udnyttelse af vores naturressourcer og det vil derfor være hensigtsmæssigt og oplagt at øge samarbejdet på denne front.

De vestnordiske lande har en lang tradition for både beskyttelse og udnyttelse af havets levende ressourcer, hvor især fiskeri, fangst af hvaler og sæler har bidraget væsentligt til den samfundsøkonomiske udvikling samt for forsyningen af samfundet. Udnyttelsen af de vigtigste ressourcer indenfor egne grænser følger på mange måder også princippet om bæredygtigt udnyttelse.

Nogle levende ressourcer bevæger sig uden hensyn til grænser. Derfor er det vigtigt at de vestnordiske lande samarbejder om udnyttelsen af ressourcer, som går på tværs af grænserne. På fiskeriområdet er det et problem, at man indtil nu ikke har kunnet finde frem til et samarbejde om forvaltningen af hellefisk og rødfisk i Østgrønland. De vestnordiske lande har på dette område et betydeligt ansvar, som i fællesskab skal løftes. 

Det 21. århundrede nødvendiggør en skærpet indsats hvad angår forvaltningen af havpattedyr, da især de igangværende klimaforandringer kan påvirke visse bestandes udbredelse og antal. Her i Grønland arbejdes der seriøst på at udarbejde forvaltningsplaner for truede arter, og der eksisterer allerede et samarbejde via NAMMCO og JCNB eksempelvis, men det er påkrævet at vi i Vestnorden tager et ansvar sammen og udsender et stærkt positivt signal når det drejer sig om den fremtidige bæredygtige forvaltning af vore havpattedyr.

Når det gælder intentionen om fortsat at spille en aktiv rolle i forbindelse med beskyttelsen af vores havmiljø kan jeg som Landsstyremedlem for Miljø kun bakke positivt op om, at man øger samarbejdet med de øvrige vestnordiske lande i f.eks. arbejdsgruppen PAME (Protection of the Arctic Marin Environment) under Arktisk Råd samt i Hav- og Luftgruppen under Nordisk Ministerråd, hvor også Færøerne og Island er repræsenteret.

Et vestnordisk samarbejde omkring udnyttelsen af fornybare og ikke-forurenende energikilder kan jeg også kun bakke op om, da dette kun vil være til gavn for vores sårbare arktiske miljø. Dette arbejde er i gang med vore vestnordiske fæller, og der arbejdes bl.a. på en mini-grønbog om vedvarende energikilder i Vestnorden. Desuden har Grønland, Norge, Island og Færøerne oprettet NAHA, et teknisk samarbejde om brintteknologi, der afholder sin første workshop i august 2006 i netop Grønland. Anvendelsen af vedvarende energi er desuden allerede nu med i målsætningerne for en fremtidssikret energiforsyning i Grønland. Samtidig er det internationale engagement i Vestnorden - og videre ud i verden - vigtigt.

Landsstyret kan støtte op om en beslutning, der opfordrer regeringerne i Island, Færøerne og Grønland til at øge samarbejdet omkring bæredygtig ressourceudnyttelse, beskyttelse af havmiljø og brug af miljørigtige energikilder i Vestnorden.

Landsstyret anbefaler Landstinget at tilslutte sig Vestnordisk Råds rekommandation 2/2005.

 

8. marts 2006                                                                                                            UKIU 2006/6

 

 

Nunarsuup immikkoortortaatut Nunani Avannarlerni Killerni pinngortitami pisuussutit nunarsuarmi tamarmi nungusaataanngitsumik iluaqutiginiarneqarnissaannik, avatangiisit sernissorneqarneranni nukissiuutillu avatangiisinik innarliisuunngitsut atorneqarnissaannik Islandip, Savalimmiut Kalaallillu Nunaata Naalakkersuisuisa sallersaallutik sorsuutiginninnissaannik Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangersagaata 2/2005-ip Inatsisartunit taperserneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aallartitat siulittaasuat)

 

 

Akissuteqaat

(Peqqissutsimut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera aappassaaneerneqarneralu.

 

Issittumi avatangiisit pinngortitallu illersorneqarnissaat pillugit ullumikkut suleqatigiittoqalereerpoq - tamannalu Issittumi Siunnersuisoqatigiinni aamma Nunat Avannarliit Ministerrådianni suleqatigiissutigineqarpoq.

 

Pinngortitami uumassusillit amerlaqisut attatiinnarnissaannut piujuartitsinerlu tunngavigalugu atorluarneqarnissaannut suliniutit Kalaallit Nunaannut  pingaaruteqartorujussuupput, taamaammallu Kalaallit Nunaata Nunarsuaq tamakkerlugu isumaqatigiissut pinngortitami uuummassuseqartut amerlangaassusiat pillugu (Konventionen om Biologisk Mangfoldighed) (CDB), Ramsarimi Isumaqatigiissummut (masarloqarfiit illersorneqarnissaat pillugu) kiisalu Washington-imi isumaqatigiissummut ilaasortaanera pingaartinneqaqaaq.

 

Inatsisartuni ilaarsortat ilaannit ilisimaneqartutut Kalaallit Nunaat 1998-imili Nunat avannarliit piujuartitsineq tunngavialugu ineriartortsinermut periusissaannut (Den nordiske strategi for en bæredygtig udvikling) peqataanikuuvoq. Perisusissaq aaqqissuuteqqitaq 2005-imi atuutilersinneqartoq siorna taamani Inatsisartuusunut nassiussuunneqarpoq.

 

Pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 29, 18. december 2003-meersoq Inatsisartunit akuerineqarneratigut isumalluutit uumassusillit piujuartitsineq tunngavigalugu atuinissamut kiisalu pinngortitami uumassuseqartut amerlangaasusiisa qularnaarneqarnissaannut Kalaallit Nunaanni pisussaaffilerneqarpugut. 

 

Aamattaaq Naalakkersuisut siunertarivaat piujuartitsinermik tunngaveqarneq Avatangiisit pillugit peqqussutip aaqqissuuteqinnissaani ilanngunneqassasoq.

 

Kalaallit Nunaat ullumikkut pinngortitap illersorneqarnissaanut nunani tamaalaani suleqatigiiffinni akuulereernikuuvoq. Ilaatigut Kalaallit Nunaat CAFF-imi (Conservation of Arctic Flora and Fauna = Issittumi naasut uumasullu piujuartinneqarnissaat) suleqataalereernikuuvoq, nunallu tamallaat isumaqatigiissutaanni tigussaasumik ataatsimeeqataasarluni ilaasortatullu ataatsimeersuaqataasarluni.                                                               

 

Pinngortitami isumalluutit pillugit piujuartitsineq tunngavigalugu atuinermut nunat avannarliit killiit ataatsimoorussamik soqutigisaqarlutillu misilittagaqarput, taamattumillu tamatumani suleqatigiinnerup annertusarnissaa isumatusaarnerussaaq pissusissamisoorlunilu.

 

Nunat avannaarliit killiit immami isumalluutit uumassusillit illersorneqarnissaannut atueriaatsimullu qangali ileqqoqarput, pingaartumillu aalisarneq, arfanniarneq puisinniarnerlu inooqatigiit aningaasarsiornikkut ineriartornerannut inooqatigiinnillu pilersuinermut tapertaasimapput. Isumalluutitta pingaarnersaasa killeqarfiitta iluani atorneqarneranni  piujuartitsinermik tunngaveqarluni atueriaaseq malinneqartarpoq.

 

Isumalluutit uumassusillit ilaat killeqarfeqaratik nikerartarput. Taamaattumik nunat avannaaliit killiit isumaluutinik atuinerminni killeqarfiit pitarlugit suleqatigiinnissaat pingaaruteqarpoq. Aalisarnermut atatillugu Tunup avataani qalerallit aamma suluppaakkat pillugit maannamut aqutseqatigiinnissamik pilersitsisoqarsinnaannginnera ajornartorsiutaavoq. Tamatumani nunat avannaarliit killiit annertuumik akisussaaffeqarput, suleqatigiinnikkullu tamanna piviusunngortittariaqarpoq.

 

Ukiut hundredikkuutaat 21-issaanni miluumasut imarmiut pillugit annertuumik suleqatigiilernissaq pisariaqarpoq, pingaartumik silaannaap allanngoriartornerani uumasoqatigiit tamakkua siaruaassimanerat amerlassusiilu sunnerneqarsinnaammata. Tamtumani Kalaallit Nunaanni ilungergersuullugu uumasunut uloriarnartortinneqartunut aqutsinikkut suliniutit ingerlanneqarput, suleqatigiittoqareerporlumi assersuutigalugu NAMMCO-mi aaamma JCNB-mi, nunanili avannalerni killerni ataatsimooqatigiilluta akisussaassuseqarnissaput pisariaqarpoq, kiisalu piujuartitsineq tunngavigalugu immami miluumasuutigut pillugit siunissami aqutsisinnaanitsinnut nunarsuarmioqatigut pitsaasumik nalunaarfigisinnaasariaqarpagut.

 

Imaani avatangiisitta illersorneqarnissaanut atatillugu peqataajuarnissatsinnut siunniussinerput eqqaassagaanni, Avatangiisinut Naalakkersuisutut nunani avannarlerni killerni annertunerusumik suleqatigiinnissarput tapersiinnarsinnaavara, soorlu Issittumi Siunnersuisoqatigiinni suleqatigiissitami PAME-mi (Protection of the Arctic Marin Enviroment = Issittumi immami avatangiisit illersorneqarnerat) kiisalu Nunat Avannarliit Siunnersuisoqatigiivini Imaq silaannarlu pillugit suleqatigiissitami, taakkunanimi Savalimmiut Islandilu ilaasortaapputtaaq.

 

Nukissiornermi nukiit nutaangorartuartut mingutsitsisuunngitsullu atorluarneqarnissaat pillugu nunani avannarlerni killerni suleqatigiinneq aamma tapersiinnarsinnaavara, tamannami issittumi avatangiisitsinnut innarlerneqajasumut iluaqutaaginnassammat. Suliniarneq tamanna nunani avannalerni killerni peqatigut suleqatigalugit aallartereerpoq, ilaatigullu nunani avannarlerni killerni nukissionermi nukiit piujuartut pillugit atuagaaqqiortoqarpoq. Aammattaaq Kalaallit Nunaata, Norgep, Islandip aamma Savalimmiut NAHA pilersinnikuuaat, tamatumani brintimik teknologii suleqatigiissutigineqarluni, isumasioqatigiillunilu ataatsimiinneq Kalaallit Nunaanni 2006-imi augustimi pisussaavoq. Nukiit piujuartut atorneqarnissaat Kalaallit Nunaanni siunissami nukissiornerup qularnaarneqarnissaanut siunertamut ilanngussaareerpoq. Ilutigalugu nunani avannarlerni killerni tamanna suliniutaasoq nunat tamalaat suleqatigiinnerannut nunarsuarmullumi pingaaruteqarluinnartuuvoq.

 

Islandimi, Savalimmiuni aamma Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut isumalluutinik piujuartitsineq tunngavigalugu atuinermut, immami avatangiisit illersorneqarnissaannut aamma nukiit avatangiisinut naleqquttut atorneqarnissaannut annertunerusumik suleqatigiissutigineqarnissaannut kaammattuutit aalajangersaaffigineqarnissaannut Naalakkersuisunit tapersorneqarsinnaavoq.

 

Taamaattumik Inatsisartunut ilaasortat kajumissaassavakka Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangersagaata 2/2005-ip Inatsiartut akuersissutigissagaat.