Samling

5. maj 2006                                                                                                                 FM 2006/78

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad agter Landsstyret at gøre for, at sikre Qaanaaq med fast og billigere drikkevandsforsyning i fremtiden?

(Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit)

 

 

Svarnotat

Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

 

Vandforsyningen i Qaanaaq består af smeltet gletscheris 9 måneder om året. Vandet er af god kvalitet i 7 af månederne, men vandkvaliteten er svingende i de resterende 2 måneder, idet der hentes is på stranden til smeltning.

 

Nukissiorfiit er begyndt at køre is til et depot ved vand­værket, og undgår derved at smelte isen med det samme, således at forureningsrisikoen mindskes væsentligt. Fra omkring starten af juni til starten af september kommer vandet fra en sommerelv. Denne periode er dog i de seneste år blevet forlænget med op til 7 uger.

 

I Qaanaaq findes der en 2.000 kubikmeter helårsvandtank, samt en mindre tank på 130 kubik­meter. Disse fyldes med vand fra sommerelven, og det anvendes i efterårs­perioden. De fyldes også med smeltet gletscheris om vinteren, som så anvendes når havisen bliver for dårlig at køre på.

 

Det er en kendsgerning at klimaændringerne har slået igennem her i Grønland, hvor bl.a. øget nedbør og mildere vintre vil medføre optøning af permafrosten. Dette betyder, at der i fremtiden vil ske en øget udvaskning med kemiske stoffer fra jordbunden og de omkring­liggende bjergarter til elvene. Ligeledes vil klimaændringerne få stor indflydelse på havisen. Bl.a. er det allerede nu en kendsgerning, at havisen er blevet mere ustabil at færdes på.

 

Sammenfattet betyder nærværende problemer som følge af klimaændringerne, at vand­behandlingen i fremtiden må forventes at skulle intensiveres. Vandværket må derfor påregne at implementere ny teknologi, for at fjerne forurenende stoffer og partikler fra elvvandet og det indsamlede gletscheris på stranden, således at vandkvaliteten vil kunne leve op til de til enhver tid gældende krav.

Siden 1995 har der været foretaget undersøgelser vedrørende alternative muligheder for vandforsyning, bl.a. en dæmning øst for Qaanaaq. Et hurtigt overslag viste, at det ville blive meget kostbart at udføre en dæmning over elven øst for Qaanaaq. Yderligere har der været undersøgelser omkring udnyttelsen af havvand til ferskvand tæt ved Qaanaaq, men det har vist sig at være problematisk på grund af isgang og kloakforurening. Derfor er disse muligheder ikke med i de fremtidige overvejelser.

 

Dybdeboringer gennem permafrosten efter drikkevand er også blevet overvejet. Målinger af permafrosten i området har vist dybder på omkring 500-800 meter, men det er dog ukendt hvor dyb permafrosten under Qaanaaq præcist er. Kvaliteten af det eventuelle vand under perma­frosten er også ukendt, samtidig med at omkostningerne ved sådan et projekt vil være helt urimelige i forhold til byens størrelse, så dette projekt er også blevet forkastet.

 

Vandforbruget i Qaanaaq er i perioden fra 1986 til 2005 steget med godt 25 procent. Af beregnings­mæssige årsager, samt med en vis fremskrivning, regnes der efterfølgende med et vand­forbrug på omkring 1000 kubikmeter om måneden i den nærmeste fremtid.

 

For at imødegå et fremtidigt merforbrug, vil der være behov for en ny vandtank. Kapaciteten på den nye vandtank skal bestemmes ud fra, at den skal kunne klare både perioden fra elven fryser til, og frem til det bliver muligt at køre på havisen. Derudover skal den nye vandtank også sikre vandforsyningen i Qaanaaq, ved en vækst i vandforbruget i fremtiden.

 

I Nukissiorfiits 10 års plan er der allerede afsat midler til et byggeri af en ny vandtank i Qaanaaq, der vil være på 2.000 kubikmeter. En fordobling af tankkapaciteten vil sikre fast og billigst mulig vandforsyning flere år frem i tiden.

 

Konklusionen er, at der bør bygges en vandtank på 2.000 kubikmeter i 2008, samtidigt med at vandledningsnettet i Qaanaaq udbygges løbende.

 

Hermed håber jeg på Landsstyrets vegne, at Landstingsmedlem Johan Lund Olsen har fået svar  på sit spørgsmål.

5. maj 2006                                                                                                                         FM 2006/78

 

Naalakkersuisunut apeqquteqaat: Qaanaami imermik pilersuineq siunissami aalajanger­simasuullunilu akikinnerusoq qulakkeerniarlugu Naalakkersuisut qanoq iliuuseqalersaarpat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit)

 

Akissuteqaat

(Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakker­suisoq)

 

Qaanaaq ukiumut qaammatini qulingiluani sermip iigartartup sikuanit aatsitamit imermik pilersor-neqartarpoq. Imeq qaammatini arfineq marlunni ajunngitsumik pitsaassuseqartarpoq, erngulli pitsaassusia qaammatini marlunni sinneruttuni allanngorartarpoq sermeq aatsitassaq sissamiit aaneqartarmat.

 

Nukissiorfiit sermeq imeqarfimmi toqqorsivimmut ingerlattalersimavaat, taamaattumillu ingerlatiinnartumik aatsitsisarneq pinngitsoortarlugu, taamaalillunilu mingoqarsinnaanera anner­tuumik annikillineqarsimavoq. Juunip aallartinnerata missaaniit septembarip aallartinneranut aasaanerani kuuk imeqarfigineqartarpoq. Kisianni piffissaq atorneqarfia ukiuni kingullerpaani sapaatit akunneri arfineq marluk tikillugit sivitsorsimavoq.

 

Qaanaami pigineqarput ukioq kaajallallugu imermut tanki 2.000 kubikmeteri, kiisalu tanki mikine-rusoq 130 kubikmeteri. Taakkua aasaanerani kuummiit immerneqartarput ukiaaneranilu atorneqar-tarlutik. Aamma ukiukkut iigartartumiit sikumik immerneqartarput, atorneqartarlutillu immap sikua angallavigiuminaassigaangat.

 

Qularnaateqanngilaq silaannaap allanngoriartornera maani nunatsinni malunnarsigaluttuinnartoq. Sunniutaasalu ilagaat siallertarnerulernera, ukiullu issaasattalernera, kingunerisussaassavaalu nunap qeriuaannartup aakkiartulernera. Taamaattumik siunissami naatsorsuutigisariaqarpoq kuuit akuutissanik assigiinngitsunik nunap ujaraanit nunallu iluaniit mingutsinneqarnerat annertusiga­luttuin­nassasoq. Saniatigullu silaannaap allanngoriartornera immap sikuanut sunniuteqarpoq, tamannalumi maanna piviusunngoreersimavoq, sikukkummi angalaniarneq ilungersunarneru­ler­simagami.

 

Silaannaap allanngoriartornerata nassatarisussaavaa imermik saligaatsumik pilersuisinnaanermik suliniutit annertunerulertariaqarnissaat. Imeqarfiup naatsorsuutigisariaqassavaa kuup ernga, sissamiillu sikut katersat salinnissaanut teknologi nutaaliaanerpaaq atortorilertariaqassagamiuk, taamaalilluni imeq malittarisassat qaqugumulluunniit atuuttut malillugit saligaatsuu­sinnaaqqullugu.   

 

1995-imiilli imermik pilersuinermut periarfissat allat misissorneqalersimapput, ilaatigut Qaanaap kangiatungaani sapusiornissaq. Naatsorsueqqaarnerup takutippaa Qaanaap kangiatungaani kuuk ikaarlugu sapusiornissaq akisoorujussuussasoq. Tamatuma saniatigut Qaanaap qanitaani immap tarajuusup imertut atorneqarsinnaanera misissorneqarsimavoq, paasineqarsimallunili ajornaku­soortoq sikut sarfaattarmata eqqaaviillu kuuffii mingutsitsisarlutik. Taamaattumik periarfissat taakkua siunissami eqqarsaatinut ilaanngillat.

 

Aamma eqqarsaatigineqarsimagaluarpoq nuna qeriuaannartoq ammut qaangerlugu qillerilluni imermik imigassamik ujarlersinnaanissaq. Taavani nuna qeriuaannartoq uuttorneqarami 500-800 meterinik itissuseqarsimavoq, ilisimaneqanngilarli nuna qeriuaannartoq Qaanaap eqqaani qanorpiaq ititiginersoq. Aamma erngup nunap qeriuaannartup ataaniittup pitsaassusia ilisimaneqanngilaq, tamatumalu peqatigisaanik illoqarfiup angissusianut sanilliullugu pilersaarummut taama ittumut akissaajaatit ingasappallaassaqimmata pilersaarut taannattaaq taamaatiinnarneqarpoq.

 

Qaanaami imermik atuineq 1986-imiit 2005-imut 25% sinnerlugu qaffariarsimavoq. Erngup  siunissami atorneqartussap naatsorsorneqarnerisa annertusinissamillu ilimagisat patsisigalugit naatsorsuutigineqarpoq siunissami qaninnerpaami qaammammut imeq 1000 kubikmeteri missiliorlugu annertussusilik atorneqartassasoq.

 

Siunissami atuinerulernissaq illuatungilerniarlugu imermut tanki nutaaq pisariaqartinneqarpoq. Imermut tankip nutaap piginnaassuseqassusia aalajangerneqassaaq kuup sikuneraniit immap sikuata angallavigineqarsinnaalernissaata tungaanut atorsinnaasunngorlugu. Tamatuma saniatigut imermut tankip nutaap aamma Qaanaami imermik pilersuineq qulakkiissavaa siunissami imermik atuinerup annertusinerani.

 

Nukissiorfiit ukiunut qulinut pilersaarutaanni Qaanaami nutaamik imermut tankiliornissamut aningaasanik immikkoortitsisoqareersimavoq 2.000 kubikmeteritut annertussuseqartussamut. Tan-keqassutsip marloriaatinngortinneratigut ukiuni arlalinni qularnaatsumik akikinnerpaamillu imermik pilersuisinnaaneq qulakkeerneqassaaq.

 

Inerniliineq tassaavoq 2008-mi imermut tanki 2.000 kubikmeteri sanasariaqartoq, peqatigisaanillu Qaanaami erngup ruujorii ataavartumik annertusarneqartariaqartut.

 

Naalakkersuisut sinnerlugit neriuppunga Inatsisartunut ilaasortap Johan Lund Olsen-ip apeqqutaa akissuteqarfigisimagiga.