Samling

Forslag til landstingslov nr. xx af xx. november 2006 om arbejdsmarkedsafgift.

 

Forelæggelsesnotat

 

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

1. behandling

 

Landsstyret skal hermed fremlægge forslag til Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift som samtidig ophæver den nuværende Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbi-drag.

 

Med Landstingets enstemmige beslutning om at arbejde hen mod selvstyre har behovet for uddannelse og kompetencer på alle niveauer aldrig været større, hvorfor Landsstyret som et led i den generelle opprioritering af uddannelses- og efteruddannelsesområdet samt kompe-tenceudvikling foreslår, at den nuværende AEB-ordning erstattes af nærværende forslag til Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.

 

Ligeledes skal lovforslaget ses i sammenhæng med Landsstyrets forslag til Landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse og forslag til ændring i Landstingsforordning om revalidering. Alle tre forslag skal være med til at sikre en bedre koordinering af de midler, som hjemmestyre og kommuner allerede i dag anvender til såvel uddannelse og kompetenceudvikling som passiv hjælp.

 

Det er Landsstyrets holdning, at så mange borgere som muligt skal bidrage til det grønlandske samfunds udvikling, hvorfor det fremover, med disse forslag, vil være muligt for det offentlige at stille krav om efteruddannelse og kompetenceudvikling, såfremt man ønsker at modtage arbejdsmarkedsydelse. Det må ikke kunne betale sig at være på passiv hjælp. Passiv hjælp må betragtes som sidste løsningsmulighed.

 

De kommende års krav til efteruddannelse og kompetenceudvikling vil kræve langt flere midler end der i dag afsættes via den nuværende AEB-ordning. Landsstyret ønsker derfor at fjerne den nuværende sammenhæng, der er i Landstingslov om arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag mellem indkomne bidrag og hvilke uddannelser, der skal udbydes.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at udbuddet af efteruddannelseskurser, kompetenceudvikling med mere fremover i langt højere grad skal ske ud fra de behov og ønsker, der er blandt samfun­dets aktører. Det er Landsstyrets hensigt, at kommunerne og vej­led­nings- og introduktionscentrene samt arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget i forbindelse med udmøntningen af kursusmidlerne.

 

Forslaget til landstingslov om arbejdsmarkedsafgift giver Landsting og Landsstyre langt bedre mulighed for at foretage en samlet prioritering af indsatsen på uddannelsesområdet inden for fi­nanslovens rammer, og dermed også bedre mulighed for at opprioritere de ønsker og krav, der skal opfyldes for at nå de mål, der er sat.

  

Landsstyret har, med forslag til Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift, ikke ønsket at pålægge erhvervslivet flere byrder end tidligere, hvorfor afgiftsprocenten på 0,9 pct. fastholdes på sam­me niveau som i den nuværende AEB-ordning. Landsstyret har dog valgt at fjerne en ræk­ke undtagelser fra bidragspligt i forhold til den nuværende AEB-ordning, idet alle bør bi­dra­ge til at nå de mål, der er sat for de kommende år. Det gælder til eksempel fiskerierhvervet og hyrevognsbranchen.

 

Endelig har Landsstyret med nærværende forslag ønsket at minimere administrationen for så­vel arbejdsgivere som det offentlige ved at foreslå arbejdsmarkedsafgiften opkrævet på sam­me måde og på samme tid som arbejdsgivernes afregning af indeholdte A-skatter.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget om arbejdsmarkeds­afgift til Landstingets behandling og efter behandling i  Skatte- og Afgiftsudvalget, dets overgang til andenbehandling.

Sulisoqarnermut akitsuut pillugu Inatsisartut inatsisaannut nr. xx, xx. november 2006-imeersumut siunnersuut

 

Saqqummiussissut

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Sulisoqarnermut akitsuut pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut, atuutilernini ilutiga­lugu Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsi­saannik maanna atuuttumik atorunnaarsitsisussaq matumuuna Naalakkersuisut saqqummiutis­savaat.

 

Inatsisartut tamarmiusut namminersulernissap sulissutiginissaanik aalajangiussinerisigut, suti­gut tamatigut ilinniartitsinissamik piginnaanngorsaanissamillu pisariaqartitsineq aatsaat taama annertutigilerpoq, taamaammallu ilinniartitaanerup ilinniaqqinnerullu kiisalu piginnaasanik ineriartortitsinerup pingaarnerutinneqalernerannut atatillugu Naalakkersuisut siunnersuutigaat AEB-mik aaqqissuussinerup (sulisitsisut inuussutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut akiliute­qartarnerat) maanna atuuttup Sulisoqarnermut akitsuut pillugu Inatsisartut inatsisissaattut si­unnersuummik matuminnga taarserneqarnissaa.

 

Aammattaaq inatsisissatut siunnersuut Naalakkersuisut Suliffeqanngikkallarnermi tapiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutaannut aamma Piginnaanngorsaaqqinneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuutaannut attuumassu­te­qartinneqassaaq. Aningaasat ilinniartitaanermut piginnaasanillu ineriartortitsinermut kiisalu ikiorneqaannartunut Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu maannakkut atortagaasa siunissami ataqatigiissaarneqarnerulernissaat siunnersuutit taakku pingasuusut qulakkeereqa­taaffigissavaat.

 

Naalakkersuisut isumaqarput innuttaasut sapinngisamik amerlasuut inuiaqatigiit kalaallit ine­riartortinneqarneranni peqataasariaqartut, taamaammat pisortat siunnersuutit taakku aqqutiga­lugit inunnut suliffeqanngikkallarnermi tapiissutinik tunineqarumasunut piumasaqarsinnaalis­sapput ilinniaqqinnissaannik piginnaasaminnillu ineriartortitsinissaannik. Ikiorneqaannarneq orniginarnerulissanngilaq. Ikiuiinnarneq periarfissat kingullersarisariaqarpaat.

 

Ilinniaqqinnissamik piginnaasanillu ineriartortitsinissamik ukiuni aggersuni piumasaqaataa­sussat aningaasanik AEB-mik aaqqissuussineq aqqutigalugu maannakkut immikkoortinneqar­tartunit amerlanerujussuarnik pisariaqartitsiviusussaapput. Taamaattumik Naalakkersuisut kis­saatigaat, akiliutitut isertinneqartut aamma ilinniakkat neqeroorutigineqartartussat suunerisa Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni maannakkut imminnut attuumassuteqartinneqarnerat peerneqassasoq.

 

Naalakkersuisut isumaqarput ilinniaqqilluni pikkorissarnissat, piginnaasanik ineriartortitsinis­saq il.il. inuiaqatigiinni ingerlatseqataasut pisariaqartitaat kissaatigisaallu maannakkornit tun­ngaviginerullugit siunissami neqeroorutigineqartassasut. Kommunit, ilitsersuinermik aallar­niinermillu suliaqarfiit kiisalu inuussutissarsiornermik ingerlatallit aningaasat pikkorissarner­nut atugassat agguaanneqarneranni peqataatinneqartarnissaat Naalakkersuisut siunniuppaat.

 

Sulisoqarnermut akitsuut pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutip Inatsisartut Naalak­kersuisullu periarfissippai ilinniartitaanerup iluani suliniuteqarnerit aningaasanut inatsisip pe­riarfissarititaasa iluanni ataatsimoortillugit tulleriiaarinissamut, taamatullu aamma angunia­gassatut siunniussat anguneqassappata kissaatinik piumasaqaatinillu pitsaanerusumik tullerii­aarinissamut.

 

Naalakkersuisut Sulisoqarnermut akitsuut pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuuteqar­nikkut kissaatiginngilaat inuussutissarsiutinik ingerlataqartut siusinnerusumut sanilliullugu nammakkersornerunissaat, taamaammat akitsuutip annertussusia AEB-mik aaqqissuussineq maannakkut atuuttoq assigalugu 0,9 procentiutiinnarneqassaaq. Taamaattorli AEB-mik aaq­qissuussineq maannakkut atuuttoq naapertorlugu akiliisussaatitaanngitsut arlaqartut akiliisussaatitaannginnerisa atorunnaarsinneqarnissaa Naalakkersuisut aalajangerpaat, ukiunimi aggersuni anguniagassatut si­unniussat anguneqassappata kikkut tamarmik akileeqataasariaqarput. Assersuutitut pineqarput aalisarnermik inuussutissarsiutillit aamma qamutit motoorillit inunnik angallassissutit atorlu­git inuussutissarsiutillit.

 

Kiisalu Naalakkersuisut siunnersuutikkut matumuuna kissaatigaat sulisitsisut taamatullu aam­ma pisortat allaffissornikkut suliaasa annikillisinneqarnissaat, tassa sulisoqarnermut akitsuutip sulisitsisut akileraarutinik A-nik unerartitaminnik akiliisarnerat assigalugu ilutigalugulu aki­lerneqartarnissaanik siunnersuuteqarnermikkut.

 

Taama oqaaseqarlunga Sulisoqarnermut akitsuut pillugu siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlu­git Inatsisartunut suliassanngortippara, aammalu Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliamit suliarineqareerpat aappassaaniigassanngortillugu.