Samling
Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx. xxxx 2006 om arbejdsmarkedsafgift
Afgiftspligtige
§ 1. Enhver arbejdsgiver med mere, der har pligt til at indeholde skat af A-indkomst efter § 38, jf. § 39, i landstingslov om indkomstskat, skal svare arbejdsmarkedsafgift til landskassen efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2. Undtaget for afgiftspligten er staten og dens institutioner.
Stk. 3. Afgiftspligten for arbejdsgivere, der er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, bortfalder i det omfang, det følger af rettighedshaverens tilladelse.
Opgørelse af afgiften
§ 2. Arbejdsmarkedsafgiften udgør 0,9 pct. af lønsummen.
Stk. 2. Lønsummen er den sum, der udbetales til personer, der er skattepligtige til Grønland, i form af ethvert vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser.
Stk. 3. I den i stk. 1 nævnte lønsum indgår tillige godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner og lignende, der er hjemmehørende i Grønland.
Stk. 4. Ved opgørelsen af lønsummen efter stk. 2 medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til ordninger som nævnt i § 17 b og § 17 c i landstingslov om indkomstskat.
Opkrævning af afgiften
§ 3. Afgiftsperioden er måneden.
§ 4. Den afgiftspligtige virksomhed skal, efter udgangen af hver måned og senest den sidste hverdag i den følgende måned, til den kommune (arbejdsgiverkommune), hvor virksomheden er hjemmehørende, angive den afgiftspligtige lønsum samt afgiften heraf.
Stk. 2. For virksomheder beliggende uden for kommunal inddeling eller beliggende uden for Grønland er Skattedirektoratet arbejdsgiverkommune.
Stk. 3. Angivelsen skal foretages på de af Skattedirektoratet udarbejdede blanketter.
§ 5. Afgiften af den afgiftspligtige lønsum forfalder den 1. i den følgende måned med sidste rettidige betalingsdag den sidste hverdag i forfaldsmåneden.
Stk. 2. Indbetalingen skal ske til arbejdsgiverkommunen.
Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i forfaldsmåneden .
Stk. 4. Renten tilfalder landskassen.
§ 6. Landsstyret kan tillade, at en afgiftspligtig virksomhed, der ikke har Skattedirektoratet som arbejdsgiverkommune, alligevel angiver og indbetaler afgiften til Skattedirektoratet.
§ 7. Arbejdsgiverkommunen kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler rettidigt, at afgive angivelsen for en kortere periode end en måned.
Stk. 2. Arbejdsgiverkommunen kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 5, stk. 1, angivne.
§ 8. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse til arbejdsgiverkommunen, således at der er betalt for lidt i afgift, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage fra påkrav, inklusive eventuelle morarenter efter § 5, stk. 3.
Stk. 2. Konstateres det, at en virksomhed har betalt for meget i afgift, tilbagebetales beløbet.
Stk. 3. Indsendes angivelse ikke rettidigt eller kan størrelsen af det afgiftskrav, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på baggrund af virksomhedens regnskab, kan arbejdsgiverkommunen foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret.
Stk. 4. Betales afgiften i de i stk. 1 og 3 nævnte tilfælde ikke rettidigt, skal der betales 1 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i forfaldsmåneden.
Stk. 5. Renten tilfalder landskassen.
Klagebestemmelser
§ 9. Arbejdsgiverkommunens afgørelser efter denne lov kan inden 4 uger efter, at der er givet vedkommende underretning om den pågældende afgørelse, påklages til Skatterådet.
Stk. 2. Skatterådets afgørelser kan indbringes for Grønlands Landsret som 1. instans inden 4 uger efter, at der er givet vedkommende underretning om den pågældende afgørelse. Sagen anlægges mod Landsstyret.
Kontrolbestemmelser
§ 10. Den afgiftspligtige skal føre regnskab over den udbetalte afgiftspligtige lønsum, som danner grundlag for opgørelse af afgiften samt kontrol af afgiftens betaling.
Stk. 2. Landstyret kan fastsætte nærmere regler om regnskabsførelse.
§ 11. Arbejdsgiverkommunen er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedens forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til arbejdsgiverkommunen.
Stk. 3. Virksomhedens indehavere og personer, der er ansat i virksomheden, skal yde arbejdsgiverkommunen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelse af de i stk. 1 nævnte eftersyn.
Stk. 4. Findes regnskabsmaterialet m.v. hos en tredjemand, skal denne, selv om han har tilbageholdelsesret over det, udlevere materialet til arbejdsgiverkommunen, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter anvendelsen tilbagesendes den pågældende tredjemand.
§ 12. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele arbejdsgiverkommunen enhver oplysning til brug ved registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.
Administrative forskrifter
§ 13. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af denne lov, herunder bestemmelser om kommunernes afregning af afgiften og morarenter til landskassen.
Foranstaltninger
§ 14. Bøde idømmes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed:
1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen.
2) Undlader at underrette arbejdsgiverkommunen om, at ansættelsen er for lav, senest 4 uger efter at den skønsmæssige ansættelse af afgiften er meddelt pågældende, jf. § 8, stk. 3.
3) Overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, eller § 11, stk. 2 - 4.
4) Undlader at efterkomme et i medfør af § 7, stk. 1 og 2, meddelt påbud.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3. Er en af de i stk. 1 eller 2 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der idømmes den juridiske person som sådan bøde. Er overtrædelsen begået af Grønlands Hjemmestyre, en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan hjemmestyret, kommunalbestyrelsen eller det kommunale fællesskab idømmes bøde.
Stk. 4. Bøden tilfalder landskassen.
§ 15. Landsstyret kan tilkendegive overfor den, der overtræder bestemmelserne i denne lov, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet, bortfalder videre forfølgning.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 16. Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Samtidig ophæves landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB).
Stk. 3. De hidtil gældende regler i landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB) finder dog fortsat anvendelse på bidragsmæssige forhold, der vedrører perioden 1. januar 2004 til og med 31. december 2006, ligesom skyldige bidrag fortsat vil kunne inddrives.
Stk. 4. § 5, stk. 1, 2. og 3. pkt., i landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte ophæves.
Grønlands Hjemmestyre, den xx. xxxx 2006
Hans Enoksen
/
Josef Motzfeldt
Uunga siunnersuut: Sulisoqarnermut akitsuut pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. xx, xx. xxxx 2006-imeersoq
Akitsuummik akiliisussaatitaasut
§ 1. Sulisitsisut il.il. kikkulluunniit aningaasarsiat A-t akileraarutaannik Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 38, tak. § 39, naapertorlugu unerartitsisussaatitaasut inatsimmi matumani aalajangersakkat naapertorlugit sulisoqarnermut akitsuummik landskarsimut akiliuteqartussaapput.
Imm. 2. Akitsuummik akiliisussaatitaasunut ilaanngillat naalagaaffik naalagaaffiullu suliffeqarfiutai.
Imm. 3. Sulisitsisut Kalaallit Nunaanni atortussiassat aatsitassanit pisut il.il. pillugit inatsit naapertorlugu aatsitassanik iluaqutiginninniarsinnaanermut akuersissuteqarfigineqarsimasut akitsuummik akiliisussaatitaanerat atorunnaassaaq tamanna pisinnaatitaaffeqalersumut akuersissummi allassimappat.
Akitsuutip naatsorsornera
§ 2. Sulisoqarnermut akitsuut akissarsiarititat katinnerisa 0,9 pct.-iattut annertussuseqarpoq.
Imm. 2. Akissarsiarititat katinnerat tassaavoq inuit Kalaallit Nunaanni tamakkiisumik akileraartussaatitaasut sulisussarsiarineqarsimallutik nammineerlutik sulinerannut aningaasanngorlugit akissarsiatut tunniunneqartut suulluunniit katinnerat, matumani ilanngullugit akissarsiat, feeriarnersiat, honorarit, iluanaarutinit kajumissaatitut tapisiat, kiffartulussinnarnaveeqqutisiat akiliutillu taakkua assigisaat.
Imm. 3. Akissarsiarititat katinnerannut imm. 1-imi taaneqartumut ilaapputtaaq siulersuisunut, ataatsimiititalianut, kommissioninut assigisaannullu Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartunut ilaasortaanermi ikiortaanermiluunniit akissarsiat.
Imm. 4. Akissarsiarititat katinnerisa imm. 2 malillugu naatsorsorneranni ilanngunneqassanngillat aningaasat sulisitsisumit aaqqissuussinernut, aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 17 b-mi aamma § 17 c-mi taaneqartunut akilerneqartut.
Akitsuutip akilersinneqarnera
§ 3. Piffissaq akitsuummik akiliiffiusoq tassaavoq qaammat.
§ 4. Suliffeqarfiup akitsuummik akiliisussaatitaasup qaammatit naaneri tamaasa, kingusinnerpaamillu qaammammi tulliuttumi ulluinnarmi kingullermi, kommunimut (sulisitsisutut kommuni) suliffeqarfiup angerlarsimaffigisaanut, akissarsiarititat akitsuummik akiliuteqaataasussat katinnerat kiisalu taakkua akitsuutitassaat nalunaarutigissavai.
Imm. 2. Suliffeqarfinnut kommunit aggornerisa avataanniittunut imaluunniit Kalaallit Nunaata avataaniittunut sulisitsisutut kommuni tassaavoq Akileraartarnermut Pisortaqarfik.
Imm. 3. Nalunaaruteqarneq immersuiffissat Akileraartarnermut Pisortaqarfimmit suliarineqarsimasut atorlugit pissaaq.
§ 5. Akissarsiarititat akitsuummik akiliuteqaataasussat katinnerisa akitsuutitaat qaammatip tulliuttup ulluisa aallaqqaataanni akiligassanngussaaq, ulloq piffissaagallartillugu akilerneqarfissaa kingulleq tassaalluni qaammammi akilerneqarfissaani ulluinnaq kingulleq.
Imm. 2. Sulisitsisutut kommunimut akiliisoqassaaq.
Imm. 3. Akitsuut piffissaagallartillugu akilerneqanngippat qaammatip akiligassanngorfiata ulluisa aallaqqaataat aallarnerfigalugu qaammatit aallartinneri tamaasa qaammammoortumik ernialiussaq 1 pct.-i akilerneqassaaq.
Imm. 4. Erniat landskarsip pisassarai.
§ 6. Suliffeqarfiup akitsuummik akiliisussaatitaasup Akileraartarnermut Pisortaqarfik sulisitsisutut kommunerinngikkaluarlugu akitsuummik Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut nalunaarutiginnillunilu akiliinissaa Naalakkersuisut akuersissutigisinnaavaat.
§ 7. Sulisitsisutut kommunip suliffeqarfik piffissaagallartillugu akiliinngitsoq peqqusinnaavaa piffissaq qaammammit ataatsimit sivikinnerusoq pillugu nalunaarummik tunniusseqqullugu.
Imm. 2. Aammattaaq sulisitsisutut kommunip suliffeqarfik piffissaagallartillugu akiliinngitsoq peqqusinnaavaa akiliiffissatut piffissaliussamit § 5, imm. 1-imi taaneqartumit sivikinnerusumik piffissaqarluni akileeqqullugu.
§ 8. Suliffeqarfik sulisitsisutut kommunimut eqqunngitsumik nalunaaruteqarsimasoq, taamaalillunilu akitsuummik mikivallaamik akiliisimasoq paasineqarpat, aningaasat akiligassaalersut , § 5, imm. 3 malillugu pillaammik ernialiunneqarsimasinnaasut ilanngullugit peqqusinermiit kingusinnerpaamik ullut 14-it qaangiunneranni akilerneqassapput.
Imm. 2. Suliffeqarfik akitsuummik angivallaamik akiliisimasoq paasineqarpat aningaasat utertinneqassapput.
Imm. 3. Nalunaarut piffissaagallartillugu nassiunneqanngippat, imaluunniit suliffeqarfiup akitsuummut akiligassaata annertussusissaa suliffeqarfiup naatsorsuutai tunngavigalugit naatsorsorneqarsinnaanngippat, sulisitsisutut kommunip akitsuut akiligassaq missingersorlugu angissusilersinnaavaa.
Imm. 4. Pisuni imm. 1-imi 3-imilu taaneqartuni akitsuut piffissaagallartillugu akilerneqanngippat qaammatip akiligassanngorfiata ulluisa aallaqqaataat aallarnerfigalugu qaammatit aallartinneri tamaasa qaammammoortumik ernialiussaq 1 pct.-i akilerneqassaaq.
Imm. 5. Erniat landskarsip pisassarai.
Naammagittaalliornissamut aalajangersakkat
§ 9. Sulisitsisutut kommunip inatsit manna naapertorlugu aalajangigai pineqartup, aalajangiinermik taassuminnga ilisimatinneqarneraniit sapaatip akunneri sisamat qaangiutsinnagit Skatterådimut naammagittaalliuutigineqarsinnaapput.
Imm. 2. Skatterådip aalajangigai pineqartup, aalajangiinermik taassuminnga ilisimatinneqarneraniit sapaatip akunneri sisamat qaangiutsinnagit Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut suliarinnittussamut siulliusumut suliassiissutigineqarsinnaapput. Suliassiissutigineqartut tassaapput Naalakkersuisut.
Nakkutilliineq pillugu aalajangersakkat
§ 10. Akitsuummik akiliisussaatitaasup akissarsiarititat tunniunneqartut katinnerat, akitsuutip naatsorsorneqarnissaani kiisalu akitsuutip akilerneqarneranik nakkutilliinermi tunngaviusussaq naatsorsuusiugassaraa.
Imm. 2. Naatsorsuusiorneq pillugu maleruagassat erseqqinnerusut Naalakkersuisunit aalajangersarneqarsinnaapput.
§ 11. Sulisitsisutut kommuni suliffeqarfinni inatsimmi pineqartuni misissuisinnaatitaavoq, aammalu suliffeqarfiup niuernermini allattaaviinik, naatsorsuutaanik allanik kiisalu allakkatigut attaveqaqateqarneranik takunnissinnaatitaalluni.
Imm. 2. Paasissutissat imm. 1-imi taaneqartut sulisitsisutut kommunip qinnuteqarneratigut tassunga tunniunneqassapput nassiunneqarlutilluunniit.
Imm. 3. Suliffeqarfiup piginnittui inuillu suliffeqarfimmi atorfeqartinneqartut, misissuinerit imm. 1-imi taaneqartut ingerlanneqarneranni sulisitsisutut kommunimut pisariaqarnera malillugu ilitsersuillutillu ikiuutissapput.
Imm. 4. Naatsorsuutit il.il. inummi pingajuusumiippata taanna, taakkuninnga tunniussinngikkallarsinnaatitaagaluaruniluunniit paasissutissanik sulisitsisutut kommunimut, taamaaliortoqarpat paasissutissat atorneqareerneranni inummut pingajuusumut tassunga utertitsisussamut, tunniussissaaq.
§ 12. Pisortat oqartussaasut qinnuigineqarnermikkut sulisitsisutut kommuni paasissutissanik sunilluunniit, suliffeqarfiit inatsimmi pineqartut nalunaarsorneqarnissaannut nakkutigineqarnissaannullu atugassanik nalunaarfigissavaat.
Allaffissornermi malittarisassat
§ 13. Inatsisip matuma atuutsinneqarnissaa pillugu maleruagassat erseqqinnerusut Naalakkersuisunit aalajangersarneqarsinnaapput, matumani ilanngullugit kommunit akitsuummik pillaammillu ernianik landskarsimut akiliisarnissaat pillugu aalajangersakkat.
Pineqaatissiinerit
§ 14. Pillaammik akiliisinneqassaaq kinaluunniit piaaraluni mianersuaalliorujussuarluniluunniit:
1) Paasissutissanik akitsuutip nakkutigineqarnissaanut atugassanik eqqunngitsunik paasinerlunneqarsinnaasunilluunniit paasissutissiisoq imaluunniit paasissutissanik nipangiussiinnartoq.
2) Akitsuutip missingersuinikkut angissusilerneqarsimasup, tak. § 8, imm. 3, pineqartumut ilisimatitsissutigineqarneraniit kingusinnerpaamik sap.ak. sisamat qaangiunneranni taassuma appasippallaarneranik sulisitsisutut kommunimut ilisimatitsinngitsoq.
3) § 4, imm. 1-imik, § 5, imm. 1-imik, imaluunniit § 11, imm. 2-miit 4-imut unioqqutitsisoq.
4) § 7, imm. 1 aamma 2 naapertorlugit peqqussinermik malinninngitsoq.
Imm. 2. Inatsit naapertorlugu maleruagassiornikkut kinaluunniit maleruagassiani aalajangersakkanik piaaraluneerluni mianersuaalliorujussuarluniluunniit unioqqutitsisoq akiliisinneqarsinnaavoq.
Imm. 3. Imm. 1-imi 2-miluunniit taaneqartut arlaat aktieselskabimit, anpartsselskabimit, andelsselskabimit, peqatigiiffimmit, suliffeqarfimmit imminut ingerlattumit, aningaasaateqarfimmit assigisaannilluunniit unioqqutinneqarpat inatsisit malillugit inuttut isigineqarsinnaasoq taanna akiliisinneqarnissamut akisussaatinneqarsinnaavoq. Namminersornerullutik Oqartussat, kommuni kommunilluunniit suleqatigiiffiat unioqqutitsisimappat Namminersornerullutik Oqartussat, kommuni kommunilluunniit suleqatigiiffiat akiliisinneqarsinnaavoq.
Imm. 4. Akiliisitsissut landskarsip pisassaraa.
§ 15. Naalakkersuisut inatsimmi matumani aalajangersakkanik unioqqutitsisoq nalunaarfigisinnaavaat suliassap eqqartuussinertaqanngitsumik naammassineqarsinnaaneranik, unioqqutitsisup unioqqutitsinini nassuerutigippagu akiliisitsissullu nalunaarummi taaneqartoq piffissaq aalajangersimasoq, qinnuteqarnikkut sivitsorneqarsinnaasoq nallertinnagu akilerumallugu akuersippat.
Imm. 2. Nalunaarummut imm. 1-imi taaneqartumut tunngatillugu aalajangersakkat eqqartuussisarnermi inatsimmi unnerluussinermik imaqartut aammattaaq atuupput.
Imm. 3. Akiliisitsissut piffissaq eqqorlugu akilerneqarpat imaluunniit aalajangiunneqarnermi kingorna akiliisitsiniarnikkut akilersinneqarpat qanoq iliuuseqaqqittoqassanngilaq.
Aalajangersakkat atuutilersitsisuusut ikaarsaarutaasullu
§ 16. Inatsisartut inatsisaat ullormi 1. januar 2007-imi atuutilissaaq.
Imm. 2. Tassunga ilutigitillugu atorunnaarsinneqassaaq Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 16 ulloq 23. november 1989-imeersoq.
Imm. 3. Taamaattorli Inuutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 16 ulloq 23. november 1989-imeersumi maleruagassat maannamut atuuttut akiliutinut piffissamut 1. januar 2004-miit 31. december 2006-imut tunngasunut atuutiinnassapput, soorluttaaq akiliutit akilerneqarsimanngitsut suli akiliisitsiniarnikkut akilersinniarneqarsinnaasut.
Imm 4. Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 5, 14. november 2004-meersumi § 5, imm. 1-imi oqaaseqatigiit aappaat pingajuilu atorunnaarsinneqassapput.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq xx. xxxx 2006
Hans Enoksen
/
Josef Motzfeldt