Samling

16. maj 2006                                                                                                      FVM 2006/38

 

Forslag til forespørgselsdebat om hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning.

(Siumuts Landstingsmedlemmer)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

 

Jeg takker for Siumut-gruppens forslag til en forespørgselsdebat om udviklingen på turismeområdet. Det giver mig en god anledning til at redegøre for den spændende udvikling, der i disse år sker på turismeområdet og Landsstyrets syn på nogle af de udfordringer, vi står overfor i udviklingen af denne sektor.

 

Jeg kan indledningsvis oplyse, at jeg på Landstingets efterårssamling forventer at forelægge en turismepolitisk redegørelse sammen med en ny flerårig turismestrategi, der skal afløse den hidtidige strategi- og handlingsplan for 2003 - 05, "Tre vigtige år". Den kommende flerårige strategi vil få betydning for den måde, Landsstyrets indsats for fremme af turismen vil blive tilrettelagt fremover. I forbindelse med redegørelsen vil Landstinget få bedre mulighed end ved denne forespørgselsdebat for at diskutere og påvirke den fremtidige strategi.

 

Udviklingen af turismeområdet fremover hænger sammen med omlægningen af erhvervsfremmestrukturen, som Landsstyret iværksatte i begyndelsen af 2005. Der blev Greenland Tourism a/s omdannet til at være et erhvervsudviklingsselskab ikke kun for turismen, men også for de landbaserede erhverv - med det nye navn Grønlands Turist- og Erhvervsråd A/S (herefter: GTE).

 

Landsstyret har ved flere lejligheder - senest på GTE¿s generalforsamling i sidste måned - udtrykt sin tilfredshed med den indsats, medarbejdere, direktion og bestyrelse i GTE har ydet for at implementere den nye erhvervsfremmestruktur. Dette arbejde er ikke afsluttet endnu og bliver det heller ikke, fordi der i virkeligheden er tale om en fortløbende proces, hvor der hele tiden opstår nye udfordringer og muligheder for Grønlands erhvervsliv lige som for turismen.

 

Siumutgruppens forslag vedrører specielt turisme, så jeg vil koncentrere mig om denne side af erhvervsudviklingen. Man skal huske på, at turisme er et eksporterhverv, hvor kunderne findes i udlandet - lige som køberne af vores fiskeprodukter. Forskellen på fisk og turister er populært sagt, at når det drejer sig om turister, så kommer kunderne fra udlandet til Grønland, mens fiskene tager fra Grønland til udlandet - og vi derfor ikke møder kunderne.

Fordi kunderne - turisterne - kommer til landet, stiller det naturligvis særlige krav til den service og de arrangementer, de oplever. Dette vil jeg vende tilbage til.

 

Hvis jeg lige stopper op og et kort øjeblik ser tilbage på udviklingen inden for turismen de seneste år, så er det Landsstyrets vurdering, at der er sket en meget positiv udvikling. Både i antallet af turister, i anløb af krydstogtskibe, i udviklingen af forskellige turismeformer, i antallet af indenlandske turismeoperatører - og dermed i den lokale beskæftigelse - og i kvaliteten og antallet af de tilbud, der er til turisterne.

 

Der er kommet nye operatører på markedet, der bringer turister til Grønland, og vi ved allerede nu, at der kommer flere operatører de næste år. Der er tale om selskaber, der etablerer sig i Grønland og som bl.a. kan have udenlandsk kapital i ryggen. Nogle har fra starten grønlandske partnere, andre ikke. Denne udvikling, synes jeg er meget positiv og hilser den stigende konkurrence i hele sektoren velkommen.

 

Alle er vist klar over, at hvis vi skal have en hurtig udvikling på de erhvervsområder, Grønland satser på for at gøre vores økonomi mindre ensidig og mere selvbåren, så skal der en særlig indsats til. Her tænker jeg ikke kun på turismen, men også på eksport af is og vand samt råstofområdet. Hvis disse områder i højere grad skal udvikle sig til tunge erhvervsområder, så er det nødvendigt og afgørende, at der bliver tilført kapital udefra, for vi har endnu ikke tilstrækkelig kapital selv. Dette gælder også inden for turisme, der på mange områder er meget kapitalkrævende.

 

Alle professionelle vurderinger af turismeudviklingen i Grønland forudsiger en endda meget kraftig vækst i turismen de kommende år. Det stiller ikke alene store krav til opbygning af infrastruktur som hoteller, fly- og skibsforbindelser, lokale og regionale modtageapparater m.v., men også til motivering af iværksættere til at gå ind i turistbranchen, til uddannelse af turistguider, outfittere, servicefolk og hvad der nu kræves for at blive et attraktivt turistmål.

 

Flere hoteller er allerede i gang med udvidelser, der bliver anskaffet flere og flere P-godkendte turbåde, og bare disse to eksempler viser, at der er optimisme i branchen.

 

Landsstyret har på nationalt plan valgt at forankre ansvaret for turismen i Grønlands Turist- og Erhvervsråd. Det sker via en servicekontrakt med GTE. Den nuværende gælder for 2005 - 2007. Kontrakten indeholder bestemmelser om GTE¿s opgaver indenfor rådgivning, markedsføring, kompetenceudvikling samt analyse og informationsvirksomhed, som GTE udfører på Landsstyrets vegne.

 

Jeg vil ikke her gå i detaljer med indholdet af kontrakten, der selvfølgelig løbende evalueres. Men jeg vil, som tidligere nævnt, gerne fremhæve, at markedsføringen af Grønland som turistmål er en af de vigtigste opgaver, der skal løses i forhold til udviklingen af turismen.

 

Turisterne kommer jo ikke af sig selv. Der skal effektiv markedsføring til for at klare sig i den benhårde konkurrence mellem verdens mange eksotiske rejsemål.

 

GTE¿s markedsføring sker ved udgivelse af brochurer, deltagelse på internationale messer, afholdelse af Vestnorden Travel Mart sammen med Island og Færøerne, informationer via hjemmesiden www.greenland.com og mange andre aktiviteter. Jeg mener, at GTE varetager denne opgave med stor professionalisme. GTE har endvidere en central rolle i den branding-strategi, Landsstyret har iværksat. Det er sikkert de fleste bekendt, at der netop har været et succesfuldt grønlandsk erhvervsfremstød i London, hvor turismen naturligvis havde en central rolle.

 

Landsstyret ønsker, at regionerne inddrages mest muligt i tilrettelæggelsen af markedsføringen af de enkelte destinationer. Men dette må ikke medføre, at den nationale markedsføring af Grønland som turistmål forsvinder. Der er altså brug for både national og regional markedsføring.

 

Der skal også være kvalificerede personer, der kan modtage turisterne, transportere dem, sørge for arrangementer og yde service i øvrigt. Landsstyret har allerede på dette område taget nogle initiativer.

 

Der er eksempelvis iværksat et nyt initiativ omkring turismekurser og - uddannelser. En  arbejdsgruppe med repræsentanter fra turismeerhvervet, Erhvervsdirektoratet, erhvervsuddannelsesområdet i Arbejdsmarkedsdirektoratet, handelsskolen i Qaqortoq og  GTE arbejder i denne tid med opstilling af nye og bedre rammer for kursusvirksomhed indenfor turismeområdet og en helt ny modulopbygget uddannelse indenfor turisme fra 2007.

 

Dette arbejde skulle gerne medføre, at flere lokale går ind i turismebranchen - og opnår bedre kvalifikationer, for jeg er helt enig med Siumutgruppen i, at der her er et stort udækket behov. Jeg ved, at rejsearrangører, der igennem mange år har bragt turister til Grønland, ønsker at anvende grønlandske guides. Men de støder desværre gang på gang - lige som de hjemlige turistoperatører - på det problem, at de ikke kan skaffe lokal arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer eller lyst til at arbejde i branchen. Det kan skyldes såvel manglende sprogkundskaber som mulighed for at påtage sig sæsonbetonet arbejde, som beskæftigelse i turismeerhvervet jo ofte indebærer.

 

Det er ingen hemmelighed, at der fra tid til anden har været kritik af kursusudbuddet og af, at alle kurser - populært sagt - ikke blev afholdt i alle byer. Arrangørerne har på den anden side desværre ofte måttet konstatere, at kurser har måttet aflyses pga. for få tilmeldinger. Og endelig må vi også erkende, at en del af det økonomiske grundlag for afholdelse af nogle typer kurser blev fjernet for et par år siden med nye regler om AEB. Men nu er der altså nye initiativer i gang og jeg har store forventninger til dette arbejde og håber, at branchen vil tage godt imod de nye tilbud og benytte sig af dem.

 

GTE¿s rådgivningsvirksomhed retter sig ikke alene mod de enkelte virksomheder i forbindelse med etablering eller udvidelse af aktiviteterne. Rådgivningen og informationsvirksomheden omfatter også seminarer og kurser for de lokale og regionale turistchefer over hele landet. Det er i høj grad på sådanne seminarer, at inspirationen til dannelse af de regionale destinationssamarbejder, vi i dag ser blomstre, er kommet. Det er også på et sådant seminar, at ideen til oprettelsen af den såkaldte Nukiit-pulje blev skabt. Nukiit-midler gives primært til fremme af regionale erhvervs/turismeprojekter.

 

Jeg kan i denne forbindelse orientere Landstinget om, at der netop er gennemført en evaluering af de støtteordninger, der findes indenfor mit Landsstyreområde. Evalueringen er ved at blive vurderet og vil formentlig betyde, at jeg vil forelægge nogle forslag til ændringer af landstingsloven om erhvervsfremme på efterårssamlingen.

 

GTE tilbyder også kommuner og regioner hjælp til ansættelse og uddannelse af turist- (og erhvervs-)chefer og bistand til udarbejdelse af kommunernes og regionernes turismepolitik og handlingsplaner. Det er der flere og flere kommuner og regioner, der benytter sig af.

 

GTE udgiver som led i deres informationsvirksomhed en række manualer, der er til fri afbenyttelse for turoperatører i både ind- og udland. Det er vejledninger i, hvordan man f.eks. lokalt kan arrangere små eller større events, som vi kender det fra Arctic Team Challenge eller sneskulpturfestivaler; der er vejledninger i, hvordan man udbyder hundeslædeture, og i sammenhæng med denne forespørgselsdebat måske ikke mindst, hvordan turisme i bygderne kan opbygges med f.eks. overnatning eller bespisning i private hjem. Alle disse vejledninger ligger på GTE¿s hjemmeside.

 

For et par år siden fik bygden Ukkusissat førsteprisen som årets iværksætter for deres fælles indsats for at tilbyde en unik oplevelse for deres besøgende krydstogtturister. Dette skete med ret få midler, men med et stort lokalt engagement. Turisterne får et indblik i, hvordan livet er i en bygd. Det gør de ved at fremvise nationaldragter, grønlandsk kunsthåndværk, byde op til grønlandsk polka eller invitere på kaffemik. På den måde kan turisterne på tæt hold opleve grønlandsk kultur.

 

I Siumutgruppens forslag til denne forespørgselsdebat er der nævnt en række problemer og forslag, som de fleste vel næppe kan være uenig i og som jeg har forsøgt at kommentere og forklare med det, jeg allerede har sagt. På enkelte områder bliver jeg dog nødt til at sige, at Landsstyret er uenig.

 

Det er ikke Landsstyrets eller Landstingets opgave at oprette brancheorganisationer for grønlandske turistoperatører. Det må være deres egen opgave. Det er heller ikke Landsstyrets ansvar at bestemme, hvad der skal være på spisekortene på hotellerne. Det klarer de langt bedre selv og det er i øvrigt min opfattelse, at der også på dette område er en positiv udvikling i gang mht. anvendelse af vores egne produkter.

 

Landsstyret ser naturligvis gerne, at der bliver serveret grønlandsk producerede fødevarer til turisterne. Men det kræver bl.a., at producenterne udvikler nye og konkurrencedygtige produkter  - og at producenterne kan levere varerne.

 

Jeg kan i øvrigt i denne forbindelse nævne, at der her i 2006 har været gennemført såkaldte Mind Labs om udviklingen af den grønlandske fødevarerproduktion og specielt om bedre udnyttelse af moskusokserne. Disse Mind Labs er et led i den nye erhvervsfremmestruktur og er gennemført i et samarbejde mellem erhvervet, relevante brancheskoler, GTE og Erhvervsdirektoratet. De er i øvrigt støttet økonomisk af finanslovsmidler, der stammer fra sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling.

 

Landsstyret er heller ikke enig i Siumutgruppens mere eller mindre direkte kritik mod organiseringen og ledelsen af  GTE. Det fremgår forhåbentlig af det, jeg allerede har redegjort for.

 

Det er ikke Landsstyrets eller Landstingets opgave i detaljer at styre udviklingen i forskellige brancher ned på virksomhedsniveau. Det er derimod vores fælles ansvar at skabe gode rammer for erhvervsudviklingen, og det synes jeg, vi har gjort med den nye erhvervsfremmestruktur. Den skal nu have lov til at vise sin værdi, før vi evt. tilpasser den. Det vil være hovsa-politik at ændre den efter så kort tid.

 

Vi skal selvfølgelig være åbne overfor løbende tilpasninger og forslag, og det kan vi forhåbentlig på konstruktiv vis også komme ind på i den efterfølgende debat i dag. Men ellers ser jeg, som jeg nævnte indledningsvis, frem til at forelægge en turismepolitisk redegørelse for Landstinget til efteråret sammen med et ajourført flerårig strategi for den fortsatte udvikling af turismen i vort land. I dette arbejde vil alle relevante parter og interesser blive inddraget.

 

Med disse ord ser jeg frem til denne forespørgselsdebat.

16. maj 2006                                                                                                      UPA 2006/38

 

 

Nunaqavissut isertitaqarnikkut periarfissaasa annertusineqarnissaat siunertaralugu takornariaqarnikkut ineriartortitsinerup qanoq nanginneqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Siumup Inatsisartunut ilaasortai)

 

Akissuteqaat

(Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermut, Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq)

 

Siumup inatsisartuni ilaasortaatitaasa takornariaqarnikkut ineriartortitsinermut tunngatillugu oqallinnissamik siunnersuuteqarnerat qutsatigaara. Tamatumami takornariaqarnermi ineriartornerup soqutiginartup ukiuni makkunani ingerlasup Naalakkersuisullu tassani ineriartornermi aqqusaagassanut unamminartunut tamakkununnga isumaata nassuiaateqarfiginissaannut pitsaasumik periarfissippaanga.

 

Takornariaqarnerup siunissamut ineriartortinnissaa inuussutissarsiutit siuarsaaviginissaannut Naalakkersuisut 2005-ip aallartinnerani aallartitaat malillugu allanngortitsiartornissamut attuumassuteqarpoq. Taamaalilluni Greenland Tourism a/s allanngortinneqarpoq inuussutissarsiornermut ineriartortitsivinngorlugu, takornariaqarnerinnaq samminagu, aammali inuussutissarsiutit nunami inissisimasut eqqarsaatigalugit - nutaamillu taaguuserneqarpoq Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermut Inuussutissarsiornermullu siunnersuisoqatigiit A/S (Grønlands Turist- og Erhvervsråd A/S) (matuma kingorna taagorneqassaaq GTE-mik).  

 

Naalakkersuisut arlaleriarlutik - kingullermik GTE-p qaammat kingulleq ataatsimeersuarne- ranni  sulisut, pisortat GTE-milu siulersuisut nutaamik inuussutissarsiutinik siuarsaaniarnerup pilersinniarneqarnerani suliaannik naammagisimaarinninnertik oqaatigaat. Suliaq taanna suli naammassinngilaq taamaalinaviarnanilumi, tassami suliaq ingerlaavartussaavoq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit aammalu takornariaqarnerup tungaatigut unammilligassanik periarfissanillu nutaanik saqqummerartuartoqartussaammat iliuuseqarfigisariaqartarumaartunik.

 

Siumup inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutaat takornariaqarnermut immikkut sammitinneqarmat inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermi taassuma tungaa samminerussavara.

 

Ukiuni kingullerni takornariaqarnerup ineriartorsimanera kingumut qivialaassagutsigu taava tamanna Naalakkersuisunit isigalugu nalilerneqarpoq assut pitsaasumik ineriartorfiusimasoq. Tassani takornariat amerlassusiat, umiarsuit takornariartaatit aqqusaartarneri, maani takornariartitsinermik ingerlatsisut amerlassusiat - taamalumi aamma najukkani suliffissaqarneq - takornarianullu neqeroorutit pitsaassusiat amerlassusiallu eqqarsaatigalugu.  

 

Takornariaqarnermik sammisallit takornarianik Kalaallit Nunaannukartitsisartut nutaat takkussimapput ukiunilu tullerni suli amerlanerusut pilersinneqartussaasut nalujunnaareerparput. Tassani pineqarput ingerlatsiviit Kalaallit Nunaanni pilersinneqartut ilaatigut nunanit allaniit aningaasalersugaasinnaasut. Ilaat aallaqqaataaniilli kalaallinik peqateqarput, ilaalli taamaagatik. Isumaqarpunga ineriartorneq taanna isumalluarnartuusoq aammalu sammisami tassani unammilleqatigiinneruleriartorneq tikilluaqqorusuppara.  Unammilleqatigiinnerup annertusiartortup aammalu tassunga atatillugu takornarianut neqeroorutit allanngorariartortut maannakkut piffissap takornariaqarfiusartup sivikitsup sivitsortikkiartornera tapersiiffigisinnaavaat.

 

Immikkut paasisimasallit amerlasuut Kalaallit Nunaanni takornariaqarneq ukiuni aggersuni annertuseriarujussuartussaasoq naliliipput. Tamatuma annertuumik piumaffigisai tassaannaanngillat atortulersuutit, soorlu hotelit, timmisartutigut umiarsuartigullu atassuteqaatit, najukkani nunallu immikkoortuini tikittumik sullissisarnerit il.il. aammali takornariaqarnermut tunngasutigut aallartitserusuttunik kajumilersitsinissaq, angallassisartunik, takornariartitsisartunik, sullissisartunik aammalu allanik takornariagassanut kajumilersitsisartunut tunngasutigut ilinniartitsineq pisariaqarpoq. 

 

Hotelit arlallit allilerineq ingerlatilereerpaat, angallatit angallassisartut akuerisat amerlanerusut pissarsiarineqartussaapput, taakkua marluinnaalluunniit assersuutissaapput takornariaqarnermi siunissamut isumalluarneqarmat.

 

Takornarianik tikittunik isumaginninneq, assartuineq                      takornariallu aaqqissuussivigineqarnerat allatigullu sullinneqarnerat pikkorissunik sulisoqartariaqarpoq. Tamatuma tungaatigut Naalakkersuisut assigiinngitsunik iliuuseqalereersimapput.

 

Assersuutigineqarsinnaavoq takornariaqarnermut tunngatillugu nutaamik pikkorissartitsinerit ilinniartitsinerillu ingerlanneqalersimammata. Suleqatigiissitat takornariaqarnermit, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmit, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu Ilinniartitaa-nermut Pisortaqarfiup inuussutissarsiutinut ilinniartitaanermut immikkoortortaqarfianit, Qaqortumi niuernikkut ilinniarfimmit GTE-millu inuttaqartinneqartoq massakkut sulivoq takornariaqarnerup iluani nutaamik pikkorissartitsinermi periaasissanik aammalu nutaarluinnarmik modulilersukkamik takornariartitsinermut 2007-imi ilinniartitsinissamik aalajangersaalluni. 

 

Suliap taassuma kinguneriniartussaavaa nunaqavissut amerlanerusut takornariartitsinerup iluani ingerlatsilernissaat - pikkorinnerulernissaallu, uangalu siunnersuuteqartunut isumaqataalluinnarpunga inuussutissarsiummi sulisut nunaqavissut siunissami annertunerusumik atorneqarnissaat kissaatiginartoq  oqarmata. Nalunngilara angalatitsisartut ukiorpassuarni takornarianik Kalaallit Nunaannukartitsisarsimasut kalaallinik angallassisartoqarnissamik kissaateqarmata.

 

Isertugaanngilaq akuttunngitsumik pikkorissarnissamut neqeroorutit isornartorsiorneqartarmata, aammalumi pikkorissarnerit tamarmik - oqaatigilluaannarlugu - illoqarfinni tamani pineq ajormata. Aammattaaq nassuerutigisariaqarpoq pikkorisarnissat ilaasa aningaasalersorneqarnerat ukiualuit matuma siornagut peerneqarmat AEB-mut tunngatillugu peqqussutit nutaat atulermata. Massakkulli nutaamik iliuuseqarnerit ingerlanneqalerput uangalu suliamut tassunga tunngatillugu takornariaqarnermiit neqeroorutit nutaat akuersaarneqarnissaannut iluaqutiginissaannullu piumassuseqarnissamut neriuutilerujussuuvunga.

 

GTE-p siunnersuisarnera ingerlatsiviit ataasiakkaat pilersinneqarneranni ingerlataasaluunniit annertusineqarnerannut taamaallaat sammitinneqanngilaq. Siunnersuisarnermik qaammarsaanermillu ingerlatsinerup aamma ilagaa najukkani nunallu immikkoortuini nunamilu tamarmi takornariaqarnermut pisortanik isumasioqatigiissitsisarnerit pikkorissartitsinerillu. Tassaluuna isumasioqatigiissitsisarnerit taamaattut pisuullutik nunap ilaani takornariagassat ullumikkut pitsanngoriartuinnartut isumassarsiarineqartarlutillu pilersinneqartartut. Aammalumi isumasioqatigiinnermi taamaattumi aningaasaliiffik Nukiit isumassarsiarineqarlunilu pilersinneqartoq. Aningaasaliiffiup Nukiit atugassai nunap ilaani inuussutissarsiornikkut/takornariaqarnikkut annertusaanermut atugassatut tunniunneqartarput. 

 

Tassunga atatillugu Inatsisartut ilisimatissinnaavakka massakkorpiaq uanga naalakkersuisoqarfinni tapiissuteqartarnerit nalilersorneqaqqammermata. Nalilersuinerup inernera massakkut nalilerniarneqartoq imaalluarsinnaavoq inatsisartut inuussutissarsiutit siuarsarnissaannut inatsisaata ukiamut inatsisartut katersuunnissaanni allannguuteqarnissaanik kinguneqarumaartoq. 

 

Siumup ilaasortaatitaasa apeqquteqaateqarluni oqallinnissamut siunnersuutaanni ajornartorsiutit siunnersuutillu arlallit taagorneqarput, taakkualu amerlanersaat akerlerineqarsinnaagunanngillat uangalu oqaasereriikkannik oqaaseqarfiginiarlugit nassuiaateqarniarfigalugillu misilissimavara.

 

Isumaqanngilangali Naalakkersuisut Inatsisartulluunniit kalaallit takornariartitsinermik suliaqartut kattuffiliornissaat suliassarissagaat. Inuussutissarsiortut namminneq taanna suliassaraat. Soorunami takornariat nerisassanik kalaallit tunisassiaannik sassaalliivigineqartarnissaat Naalakkersuisut takorusuppaat, isumaqarpungalu uagut nammineq tunisassiatsinnik atuineq eqqarsaatigalugu tamatuma tungaatigut ajunngitsumik ineriartorneqartoq.

 

Uangalu tassunga atatillugu taasinnaavara ukioq manna 2006-imi naammassineqarsimammat Mind Labs  tassaasoq kalaallit nerisassiaannik ineriartortitsineq, pingaartumik umimmaat neqaasa pitsaanerusumik iluaqutiginissaat eqqarsaatigalugu. Taakkua Mind Labs ¿it inuussutissarsiutit nutaamik ilusileriartornerannut ilaapput inuussutissarsiutit, ilinniarfiit attuumassutillit, GTE-p Inuussutissarsiornermullu Pisortaqarfiup suleqatigiinnerisigut piviusunngortinneqartut. Taakkua aamma aningaasanut inatsimmi aningaasanik ilinniartitsinermut inussutissarsiutinillu ineriartortitsinermut pilersaarummeersunik taperserneqarput. 

 

Tamassuma saniatigut illu inuussutissanut ineriartortitsivik Maniitsumi pilersinneqarpoq. Naalakkersuisut neriuuteqarluarput ilaatigut kalaallit tunisassiaannik nutaanik unammillerluarsinnaasunillu illu ineriartortitsivik tapersiisinnaassasoq - aamma takornariaqarnermi atugassanik.

 

Inuussutissarsiutit assigiinngitsut sullivitsigut ineriartornerat sumininnguatigut allaat aqunnissaat Naalakkersuisut Inatsisartulluunniit suliassarinngilaat. Akerlianilli inuussutissarsiutitigut ineriartornerup pitsaasunik periarfissinnissaa tamatta akisussaaffigaarput, uangalu isumaqarpunga taamaaliorsimasugut nutaamik inuussutissarsiutit siuarsarnissaannut ilusiliinikkut. Soorunami ingerlaavartumik naleqqussaanissamut siunnersuuteqarnissamullu ammasariaqarpugut, ullumikkullu oqallinnermi tamanna kinguneqartumik eqqartorsinnaassavarput.

 

Naggasiullugu ilisimatitsissutigisinnaavara takornariaqarnermut politikki pillugu nassuiaat ukiuni arlalinni atuuttussamik pilersaarummik nutaamik imaqartussamik ukiamut Inatsisartunut saqqummiussinissaq Naalakkersuisut ilimagimmassuk, suliami tassani suliamut attuumassuteqartut soqutigisaqartullu tamarmik soorunami akuutinneqassapput.

 

Taama oqaaseqarlunga apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissaq qilanaaraara.