Samling

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

 

18. maj 2006                                                                                                                  FM 2006/ 38

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning.

(Siumuts Landstingsmedlemmer)

 

Formålet med Siumuts forespørgselsdebat er at fremme og etablere en mere aktiv lokalbefolkning i turismen der skal øge og realisere deres indtægtsmuligheder.

Der er god sammenhæng med formålet med forespørgselsdebatten og målsætningen i etableringen og kontrakten med GTE.

Udviklingen af den bæredygtige turisme i landet skal have til formål at involvere  lokalbefolk-ningen i højere grad, og at lokalbefolkningen skal opfordres til at tage lederskaben i denne og at de skal støttes.

 

Der har fra tidligere tid være meget interesse for vort land fra den øvrige del af verdenen, ikke mindst fordi vi har haft mange fangst dyr, engang har spæk være en stor energikilde til belysning dette har medført en storstillet hvalfangst, ligeledes har stødtænder fra narhvaler, ræveskind og andre former for skind været eftertragtede varer, som har betydet en handel baseret på byttehandler. Dengang  har mange store skibe valfartet til landet, dette har ligeledes fundet sted i stor stil efter sidste verdenskrig, dengang der ikke var kvoteringer på fiskeriet, alt dette kan betragtes som en form for turisme. Lokale kunstnere har haft vellykkede handler med disse fremmede, som har aftaget deres produkter, det kan siges at allerede dengang har lokalbefolkningen udnyttet turister til afsætning af deres produkter. 

 

Vort land er verdens største ø, som er placeret i den nordlige kolde del af verdenen og kan betragtes som særegen af denne grund, derfor har interessen for landet fra turisters side altid været tilstede. Grønlands befolkning har deres egenartede kultur, de lever af landets og havets levende ressourcer, fangst og fiskeri er de bærende erhverv for landet. Befolkningen taler det grønlandske sprog, de værdsætter deres sprog, deres fødevarer, de har deres egne nationaldrager, som kan betegnes som de smukkeste og mest farverige på jorden. De har deres egen flag som samlingspunkt, de har deres egne nationalsange, de har indført hjemmestyre og arbejder hen mod større selvstændighed. Befolkning har egen arbejdsiver, er venlige, er glade og kærlige overfor deres børn  og  søger at opdrage deres børn i samme ånd.

 

Vores lands historie, måden generationerne har levet gennem tiderne er også en del af vore ressourcer. Ligeledes har hver by og bygd deres egen særlige historie. Nogle har etableret museer som de stolt kan vise frem for turister, vi skal derfor arbejde for og prioritere at styrke mulighederne for at vi har egne folk til at vise disse seværdigheder frem. 

 

Det kan være nogle af de ting vi skal lokke turisterne til landet med, dette skal også være grundlaget for uddannelsen og udviklingen af de personer som skal servicere turisterne.

 

Det kan være personer, der inviterer til kaffe - mik, der arrangerer bed and breakfast, der har spis- hjemme hos ordninger, der arrangerer hundeslæde turer, der arrangerer sejlture, der arrangerer smagsprøvning, der er i servicefagene til turisterne, der laver kunsthåndværk, dansere, sangere og mange, mange andre. Enhver af de nævnte har behov for rådgivning i administration samt idé udvikling, de efterfølgende spørgsmål, områder og redskaber skal medtages i udviklingen:

 

A: uddannelse/opkvalificering i engelsk eller dansk

B: hvorledes kan turisme kombineres som bierhverv

C: kan turisme erhverv drives selvom man er et sproget

D: hvorledes kan øge indtægterne for erhvervet

E: hvorledes kan være med i erhvervet - osv. osv.

 

Ja - vi har mange dygtige personer til serviceringen af turisterne, disse benyttes meget, men andre  såsom lokalbefolkningen skal der søges at gives bedre muligheder for at være med i denne udvikling. Turisterne kommer hertil for at opleve den grønlandske befolkning og kultur, for at prøvesmage grønlandsk mad, det er i hvert fald noget af det de forventer at opleve, udover at opleve vores storslåede natur, når de returnerer til deres hjemlande kan de fortælle om deres oplevelser, de kan stolt vise de erhvervede grønlandske kunsthåndværk frem eller give disse som gaver til venner eller pårørende og det er åbenbart at de bliver rigere af disse oplevelser. 

 

Det er nødvendigt at tilpasse udviklingen i dag, hvis vi skal have dem der ønsker at være med og dem vi ikke har formået at løfte med for at bane muligheder for. Vi har ikke været dygtige nok til at få vores unge med i turismearbejdet, og for at komme over dette problem må vi alle samarbejde. For kun ved at involvere lokalbefolkningen i højere grad vil vi gøre det mere attraktivt at være medaktør og udvikler i turismen. Vi er også klar over at man kan intensivere besøgsturisme til de ældre og derved øge indtægter derfra også.

 

Turisterhvervet er af Landsstyret udråbt til at være én af de bærende erhverv i landet, Grønlands Hjemmestyre har ligeledes hensat større tilskud for at igangsætte erhvervet. Hensigten har  været at udviklingen af turisterhvervet skulle været til gavn for befolkningen.

 

Fra Siumut mener vi at der bør skabes en klar politik for turisterhvervet. Landsstyret har tilkendegivet at fremkomme med initiativer på området til efteråret, dette ser vi frem til fra Siumut.

 

Følgende målsætninger mener Siumut bør medtaget i udarbejdelse af politisk målsætning for området:

 

• At tilskud fra de offentlige formes som resultakontrakter

·        Der banes vej for større deltagelse af lokalbefolkningen i erhvervet.

• Interessen for turisterhvervet skal vækkes tidligt hos de unge.
• Større fremhævelse af vor kultur og vor
• Større inddragelse af fangerne og slædekuske i turisterhvervets udvikling.
• Større initiativer for at forbedre trafikstrukturen for bygder således at de også kan deltage i erhvervet.
• Bane vejen for at foreningers, eksempelvis sangkor, muligheder for større deltagelse i erhvervet.
• Bane vejen for at museer og kunsthåndværkere i større omfang kan deltage i erhvervet.
• At der samtidig med hoteludvikling arbejdes for etablering af flere vandrehjem på kysten, også til brug i bygderne
• Og ikke mindst at transportpriser der har en stor indvirkning på turistmængden søges nedtrappet ved at Landstyret bruger de muligheder der måtte byde sig
• At man ved markedsføringen af landet udadtil bruger Grønlændere med gode sprogkundskaber til dette.

 

Vi mener i Siumut at der skal findes løsninger på, hvorledes vi kan arbejde ihærdig for at inddrage lokalbefolkningen i turisterhvervet. Derfor er det nødvendigt at vi finder egnede personer, samt inddrage unge, som skal arbejde med at danne en ny struktur for turisterhvervet, ligeledes hvorledes uddannelser for området skal tilrettelægges, således der derigennem kan dannes klare politiske målsætninger for turisterhvervet.

Vi har klart tilkendegivet at målsætningen skal være at vor grønlandske kultur, vor grønlandske natur skal vises frem for omverdenen realistisk som muligt. 

 

Udviklingen for enkelte steder er lykkedes, dette er vi selvfølgelig glade for og vil hermed lykønske dem for deres resultater. I Siumut mener vi at mange områder af vor langstrakte land har potentialer, som er værd at vise frem for turister og disse områder er værd at udvikle med henblik på turisme. 

Der er skabt samarbejdsorganer i nord og syd regionen af Grønland, dette er vi i Siumut glade for og vi mener at etableringen af lignende organ for midtregionen har trukket sig ud, selv om der har været drøftelser for området, derfor mener vi i Siumut at det er vigtigt at der også i midtregionen etableres et samarbejdsorgan for turismen.

GTE mener, at der indenfor kort tid vil være rigtig mange turister der besøger vort land, disse turister bør ikke tilfalde enkelte områder, der bør støttes op omkring andre områder der ønsker at tage imod mange af disse turister. Vi bør forberede os med at inddrag lokalbefolkningen i større omfang, ved at etablerer overnatningsmuligheder også i bygderne.

 

Ilulissat bliver ofte peget på som den man alene har haft mest øje på i turismeudviklingen, vi mener i Siumut at der bør arbejdes på at andre hoteller på kysten også søges at få samme gode benyttelses muligheder, derfor er det vigtigt at man kigger på transportsektoren samtidig med udviklingen af turismeudviklingen.

 

Vi mener at vor grønlandske kultur er med i udviklingen også i forberedelserne for et mere selvstændigt land.

 

Med disse bemærkninger til forespørgselsdebatten skal vi melde at vi også vil deltage i debatten i salen.

   

Ruth Heilmann

Siumut

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

                                                                                                                                                     

18. maj 2006                                                                                                                  UPA 2006/ 38

 

Nunaqavissut isertitaqarnikkut periarfissaasa annertusineqarnissaa siunertaralugu takorna-riaqarnikkut ineriartortitsinerup qanoq nanginneqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavi-galugu oqallinnissamik siunnersuut.

 

Taamatut oqallisissamik Siumumit saqqummiutaqarnerput  siunertaqarpoq innuttaasut takorna-riaqarnermi aningaasarsiuteqanermi peqataanerulernissaannik anguniagarnerput timitalerneqa-qqullugu.

Tamannalu naapertuuppoq GTE-p pilersinneqarnermini isumaqatigiissutaani allassimasoqarmat

Kalaallit nunaata inuinit peqataaffigineqartumik imminut nammassinnaasumik takornariar-titsinerup ineriartortinneqarnera siunertaqassasoq,aammalu nunaqavissut kaammattorneqassasut aqutsisunngorsinnaaniassammata, pilersaarusiornikkut ingerlatsinikkullu taamalu aningaasaqar-nikkut tapersersorneqarneqassasut.

  

Nunarput qangarsuaaniilli nunanit allaniit soqutigineqarluarsimavoq piniagassalissuunera aamma pillugu taamanikkut orsoq nunarsuarmi ikummatissatut  atuukkallarmat arfanniarneq annertooq ingerlanneqarsimavoq aammalu  tuugaat,  teriannissat amii allallu soqutigineqarluarallarmata paarlaasseqatigiittarnikkut aamma niueqatigiinneq ingerlanneqartarpoq. Taamanikkullu nunatsin-nut umiarsuarpassuit takkussuuttarsimapput  aamma sorsunnersuup kingulliup nalaani taamalu aalisakkat killeqanngitsorsuarmik aalisarneqarallarmata umiatsiarpassuit nunatta sineriaaniittarput tamakkua tamarmik takornarissanut assersuunneqarluarsinnaapput. Taamanikkullu takornartat takuttartut nunatta inuisa eqqumiitsuliortuisalu niueqatigilluartarsimavaat taamanili takornaria-qarnikkut iluaquteqarniarneq nunatta inuinik nunaqavissunik ingerlanneqalereersimasutut  oqaatigineqarsinnaalluarpoq.

 

Nunarput nunarsuarmi qeqertat annersarisaat nunarsuup avannaarpiarsuani issittumilu inissisi-masuuvoq immikkuullarissuuneralu pillugu takornarissanik qangaaniilli soqutigineqarluartuulluni.

Kalaallit nunaata inui namminneq kulturertik malillugu inooriaaseqarput nunap imaatalu uumasu-inik pisuussutaanillu inuuniuteqarput piniartuullutik aalisarnerlu inuutissarsiutit pingaarnersari-vaat. Inui  kalaallisut oqaaseqartuupput oqaatsiminnik nerisassaatiminnillu pingaartitsissuullutik namminneq assuuteqarput nunarsuarmi assuutit qalipaatiginnersaralugillu kusanarnersaannik. Namminneq inuiaassutsiminnik erfalasoqarput erinarsuuteqarlutillu Namminersornerulersima-suullutik Namminersulernissamillu siunertaqartumik sulissuteqarlutik. Inui suliumatuujupput inuuniallorissuullutik inussiarnersuullutik meeqqaminnullu asannittuullutik perorsaalluarniar-tuullutillu.

 

Nunatta oqaluttuarisaanera inuisalu qanoq kinguaariinni inooriaaseqarsimanerannut tunngasut pisuussutitsinnut aamma ilaapput. Aammalu soorunami illoqarfiit nunaqarfiit tamarmik ataa-siakkaarlutik immikkut tamarmik oqaluttuassartaqarput. Ilaat katersugaateqarput takornarissanut piukkunnartuullutik takutinneqarnissaminnut aammalu taakkunuunatigut tulluusimaaruteqartunik oqaluttuussisussanik peqarnissarput suliassat pingaartutillit ilaattut pikkorissaatigineqartussanullu ilaasoq siunissamut suleriaqqinnissami pisariaqartut ilagilluinnarpaat.

 

Taamatut takornarissat nunatsinnut ornigunnissaminnut takussallugit tusassallugillu naatsorsuuti-gisartagaat aallaavigalugit pikkorissaanerit sullissisussanut sammititamik ingerlanneqartariaqarput.

 

Soorlu angerlarsimaffinni kaffisortitsisartut, unnuisitsisartut, nerisitsisartut, qimussiussisartut, angallassisartut, ussigassaliortartut, pisuttuaassisartut, kiffartuussivimmi ikiortaasartut, sanalut-tartut, qitittartut, erinarsoqatigiit, qajartortartut il.il. Arlaannaatigulluunniit tamarmik pisariaqar-titsipput siunnersortariaqarnissamik, aqqutissiuussinissamik aammalu isummersorneqarnissamut, uku sullissinissamut sakkuusinnaasut pingaartillugit taasariaqartunut ilaapput:

 

A: tuluttut qallunaatulluunniit pikkorissarnerit.

B: qanoq  inuutissarsiutip saniatigut saniatigoorineqarsinnaava

C: allamiutut oqaaseqanngikkaluarluni aningaasarsiutaasinnaava

D: qanoq  ililluni iluanaarutiginerunissaa anguneqarsinnaava

E: qanoq suleqataasinnaavunga - il.il.

 

Aap, pikkorissunik takornariaqartitsinermi sullissisunik atorluarneqartunillu arlaqartunik peqaler-simavugut aammali allat ingammillu nunaqavissut amerlanerujussuit periarfissaqartinnissaannik aqqutissiuunnissaat pisariaqarluinnarpoq. Takornarissammi nunatsinnukarnissaminnut kalaallinik takunninnissaminnut nerisassaataannik ooqattaarinissaminnut kultureannik misigitinneqarnissa-minut,taakkuupput naatsorsuutigisartagaat. Nunatsinneereernerminnilu misigisimasatik taakku aggerfimminnut  uterunik oqaluttuarisarpaat aammalu sanalukkanik eqqumiitsulianilluunniit nu-natsinni sanaanik  pisisimallutik ilaminnut tunissutissaminnik pisiaqarsimallutik tulluusimaaru-teqarlutillu takutitassaqarlutik oqaluttuassaqarlutillu inuttut pisuunnguallaatigisaraat nalunan-ngilaq.

 

Ullumikkut ingerlatsinerup naleqqussartuarnissaa pisariaqarpoq allat katataasut peqataarusuttullu aamma aqqutissiuutissagutsigit aallarteqqittariaqarpugut, nassuerutigisariaqarparput inuusuttor-tatsinnik takornariartitsisarnermi peqataatitsinngippallaarnerput, ullumikkut tamanna qaanger-niarlugu ikioqatigiiffigalugu iliuuseqartariaqarpugut. Tassami kalaallit nunaqavissut amerlanerusut peqataatinneqalernerisigut aatsaat nunatsinni takornariaqarneq sulifittut soqutigineqarnera taamalilluni inerisarneqalersinnaammat. Aammalumi utoqqarnut angerlarsimaannalersimasunut pulaartitsisarnerup aningaasarsiutaalluarsinnanera nalunngilarput, tamannalu annertusartaria-qarpoq.

 

Takornariaqarneq nunatsinni inuutissarsiutini qiterisat pingaarutillit ilaattut Naalakkersuinikkut naqissuserneqareerpoq,aammalu aningaasarpassuarnik Namminersornerusunik tapiiffigineqar-tumik aallarnisaavigineqareersimalluni. Takornariaqarneq nunatta inuisa iluaqutissaattut isigalugu ineriartortinneqarnissaa siunertarineqarlunilu taamatut takorloorneqarpoq.

 

Siumumi isumaqarpugut takornariaqarnikkut politekki ersarissoq pilersinneqartariaqartoq. Taman-na Naalakkersuisut iliuuseqarfiginiarlugu ukiamut pilersaarutiminnik nutaanik saqqumiiniarnerat Siumumit isumalluarnartutut isumaqarfigaarput.

 

Nutaamik politekkiliornissami makkua pingaartillugit suliniutigisariaqartutut Siumumit isumaqar-figaavut:

 

• Takornariaqarnermi pisortanit aningaasaliissutit naammassisassanut isumaqatigiissute-qartarnikkut ingerlanneqalissasut.

·        Inuit  nunaqavissut peqataanerulernissaannik aqqutissiuussisoqassasoq.

• Inuusuttut takornariaqarnermut piaarnerusumik soqutiginnilersinneqarnissaannik suliniuteqartoqassasoq.
• Nunatsinni kulturetta kinaassusitsinnilu ilisarnaatitta saqqumilaartinneqarnerunissaat.
• Piniartut qimussiussisartut peqataatinnerullugit takornariaqarnerup ilusilersorneqarnissaa.
• Nunaqarfiit tikinneqarlutillu takornariaqarnikkut peqataanerulersineqarnissaannik suliniutit annertusarneqarnissaat.
• Peqatigiiffiit soolu erinarsoqatigiit  peqataanerunissaannik aqqutissiuussisoqassasoq.
• Katersugaasiviit eqqumiitsuliortullu suleqataanerulernissaannik aqqutissiuussisoqassasoq.
• Illusisarfiit sinerissami amerlisarnerinut ilaatillugu (Vandrehjemmet) amerlisarneqassasut aamma nunaqarfinni atorluarneqarsinnaanngorlugit.
• Kiisalu minnerunngitsumik angallannikkut akit aamma takornariaqassutsimut sunniute-qaqisut, apparsarnissaannut periarfissat atorluarlugit, naalakkersuisu akitigut apparsaanias-sasut.
• Nunatta avammut nittarsaannerani kalaallitinuusuttut oqaatitsisgut  pikkorissut pinngitsoo-ratik atorluarneqassasut.

 

Taamatut nunatsinni innuttaasut qanoq takornariaqarnermi peqataanerulernissaannik aqqutissiuu-ssinissaq pimoorussamik suliassatut isumaqarfigaarput. Taamaattumillu inunnik nassaartariaqarpu-gut  suleqatigiittussanik aammalu inuusuttunik peqataaffigineqartumik qanoq ilusilimmik  takorna-riaqarneq siunissaqartissaneripput aammalu ilinniartitaanikkut ingerlaqqinnissami qanoq ilusilim-mik ingerlatsisoqartariaqarnersoq taamallilluni Naalakersuinikut ersarissisinneqasinnammat.

Oqareerpugut  ersarissarlugulu kalaallit kulturerput nunarpullu avammut piviusut aallaavigalugit

nittarsaaneqartarnissaa pisariaqarluinnartuusoq.

 

Piffiit ataasiakkaat aalajangersimasut ineriartortinneqarnerat angusaqarluarsimanerallu soorunami

qujagaarput pilluaqqujumavavullu taamatut angusaqarluarsimanerannut. Siumumillu isumaqar-tuarpugut nunatta siamasissup  aamma allatigut periarfissarpassui takusassarpassuillu allat aamma atorluarneqarnissaa takornariarfigisallugillu piukkunnaataa saqqumilaartinneqarnerusariaqartut. Avannaani kujataanilu suleqatigiiffinnik pilersitsisoqarsimanera iluaraarput Siumumillu isumaqar-pugut qeqqani pilersitsiniarneq arriissalikaarfiuallaartoq ukiut arlalinngorpullu eqqartorneqalerluni taamaattumik qeqqani suleqatigiiffiup piaartumik pilersinneqarnissaa Siumumit pingaarutilittut isumaqarfigiluinnarparput.

 

GTE-isumaqarpoq piffissami ungasinngitsumi takornariarpassuit nunarput tikikkumaaraat, taa-maattumik ataasiakkaaginnaat pinnagit aamma allat piumassuseqartnerat isigimanerullugu taper-siisarnerit ingerlanneqartariaqalersut. Tassunga tunngatillugu piareersartariaqarpugut  nunaqavis-sunik sulisoqarnissamut, unnuisarfinnik pilersitsinissamut aamma nunaqarfinni. 

 

Ilulissat kisimik takornariaqarfiunerpaatut ineriartortinneqarsimasutut oqaatigineqartarpoq, Siumu-miillu isumaqarpugut sinerissami aamma hotelit allat atorluarneqarnissaannut periarfissinnissaat isumagineqartariaqartoq, taamaattumillu ataqatigiissaartumik angallannikkut aaqqissuussinermut ilanngullugu  takornariaqarnerup ineriartortinneqarnissaa pisariaqarluinnarpoq.

 

Nunatta namminersulernissaanik piareersarneranut naapertuuttutut isigaarput nunatta kulturittalu takornariartitsinermissaaq naatsosuutigineqalernissaat

 

Oqallisissiatut siunnersuut taamatut oqaaseqarfigalugu oqallinnerup ingerlaqqinnerani peqataallu-arumaarpugut.

 

Ruth Heilmann

Siumut