Samling
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges senest til EM 2006, at fremsætte forslag til ændring af Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, hvorefter alders- og førtidspension skal bestå af et fast grundbeløb, der ikke kan reguleres, og et pensionstillæg, der reguleres efter den skattepligtige indkomst.
(Siumuts Landstingsmedlemmer)
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at lave et pensionsforlig med Landstingets partier før udarbejdelse af Forslag til Landstingsfinanslov for 2007.
(Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen, Atassut)
Svarnotat.
(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)
1. behandling.
Landsstyret agter at introducere en mærkbar forbedring af den sociale service i de kommende år.
Landsstyret prioriterer ikke mindst vores børn, vore ældre med behov for støtte samt vore handicappedes vilkår.
Landsstyret ønsker at forbedre vilkårene for de ældre og samtidig øge incitamentet for pensionister til at være aktive på arbejdsmarkedet. Det er også Landsstyrets opfattelse, at der bør gennemføres en gennemgribende analyse af hele pensionsområdet, inden der overvejes mere omfattende lovændringer.
Siumuts Landstingsmedlemmer fremsætter forslag til Landstingets beslutning, med henblik på at alders- og førtidspension fremover skal bestå af et grundbeløb der ikke reguleres som følge af anden indkomst, samt et pensionstillæg, der reguleres efter størrelsen af den skattepligtige indkomst.
Samtidig fremsætter Landstingsmedlemmer fra Atassut forslag om, at der skal laves et pensionsforlig med Landstingets partier før udarbejdelse af Forslag til Finanslov for 2007.
Landsstyret er enig med forslagsstillerne i, at det skal sikres at de ældre har en rimelig levestandard og får del i den økonomiske velfærd, samt at de kan deltage aktivt i det offentlige, sociale og kulturelle liv.
Landsstyret er enig med Landstingsmedlemmerne fra Atassut i, at det er nødvendig med en helhedsløsning på pensionsområdet, samt at beslutningerne om forbedringer på pensionsområdet skal tages på et sikkert grundlag.
Det er Landsstyret opfattelse, at det er nødvendigt at pensionisternes forhold kulegraves og undersøges grundigt, forud for de videre beslutninger om forbedringer på pensionsområdet. En opfattelse, som også Landstingets Familieudvalget gav udtryk for i den betænkning udvalget afgav i
forbindelse med behandlingen af punkterne 45 og 57 på VM 2006, der ligeledes angik forslag til ændringer i pensionslovgivningen.
Problemerne i relation til den nuværende pensionslovgivning er mange og forskelligartede, og det er Landsstyrets opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at der laves en samlet revision af området, frem for flere på hinanden følgende ændringer.
Eksempelvis kan nævnes, at det udover over forbedringer af økonomiske forhold, også må undersøges, om man med fordel kan adskille lovgivningerne om alderspensionister og førtidspensionister. Der er tale om to forskelligartede persongrupper med forskellige behov, og den nuværende ordning giver på den baggrund anledning til uhensigtsmæssigheder.
Pensionsområdet er kendetegnet ved to grupper pensionister nemlig alderspensionisterne og førtidspensionisterne.
De to grupper af pensionsmodtagere adskiller sig på en række grundlæggende forudsætninger fra hinanden. Førtidspension er ikke aldersbestemt. Førtidspensionisterne kan eksempelvis være handicappede, men der kan også være tale om tilkendelse af førtidspension på grund af sociale forhold. Gruppen af førtidspensionister er bemærkelsesværdig stor og der er sandsynligvis tale om, førtidspension i mange tilfælde tilkendes på baggrund af sociale forhold. Førtidspensionister har typisk børn under 18 år, og har mulighed for at benytte sig af andre ydelser for familier med børn.
Der er ligeledes tale om forskellige finansieringsformer. Alderspensionen finansieres med 90% fra Landskassen og 10% fra kommunerne, hvor førtidspension finansieres med 50% fra hver part.
Derfor virker det mest hensigtsmæssigt, at adskille førtidspensionsområdet og alderspensionsområdet.
En adskillelse vil også muliggøre en eventuelt særskilt regulering af førtidspensioner eller alderspensioner.
Landsstyret har netop nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Familiedirektoratet, Skattedirektoratet, Økonomidirektoratet og Arbejdsmarkedsdirektoratet, således at begge grupper af pensionsmodtageres forhold kan blive grundigt belyst.
Arbejdsgruppen får bl.a til opgave at belyse pensionisternes økonomiske forhold set i forhold til ændringer tilbage i 1991, både i forhold til købekraften, boligsikring, ændring af skattereglerne og andre retsregler. I udredningsarbejdet skal belyses forhold om de personlige tillæg, boligsikring, børnetillæg, forskellige scenarier omkring mulighed for biindtægter for de ældre, der vil og kan fastholde tilknytning på arbejdsmarkedet, forhold til tjenestemandspension, pristalsregulering af pensioner, overvejelser om den gensidige forsørgelsespligt, forhold om pensionsalder og indførsel af en egentlig folkepension.
Resultaterne af dette arbejde vil danne grundlag for Landsstyrets videre arbejde med pensionsforbedringer. Det er Landsstyrets målsætning at kunne præsentere en redegørelse på EM 2006.
Landsstyret har i forbindelse med finanslov for 2006 afsat midler til forbedring af pensionsforholdene, sådan at der reserveres 10,5 mio. kr. i hvert af årene 2007 ¿ 2009. Arbejdsgruppen har også fået til opgave, at fremkomme med forslag til udmøntning af disse midler.
Landsstyret vil i sit arbejde med pensionsforbedringer i første omgang prioritere forhøjelse af biindtægtsgrænserne for pensionister højt. En forhøjelse af biindtægtsgrænserne vil give pensionisterne mulighed for at have højere biindtægt før pensionen reduceres. Et sådan ændret forhold formodes at have den virkning at det vil gøre det mere attraktivt for pensionister, at fortsætte længere som aktive på arbejdsmarkedet, end tilfældet er med den nuværende indtægtsgrænse.
Landsstyret ønsker at prioritere de pensionister, der har størst behov højest. Umiddelbart er det Landsstyrets opfattelse, at fordele og ulemper for de enkelte pensionister i forslaget fra Siumut´s landstingsgruppe ikke er belyst tilstrækkelig. Den direkte Landskasseudgift anslås til at være en merudgift på mindst 100 mio. kr. årligt, hvor der i forslaget udestår en finansiering af forslaget.
Landsstyret finder det ikke hensigtsmæssigt at der indgås et pensionsforlig i forbindelse med arbejdet med FFL07, derimod kunne et bredt forlig søges indgået som et resultat af behandlingen af ældreredegørelsen under EM 2006.
Landsstyret er af den opfattelse, at flere forhold skal kulegraves og undersøges nærmere, forud for de videre beslutninger om forbedringer af de ældres økonomiske forhold. Blandt andet er det økonomiske konsekvenser for de enkelte pensionister samt økonomiske og administrative konsekvenser for Landskassen og kommunerne ikke nærmere belyst i forslagene.
Landsstyret vil lade forslagene indgå i de opgaver som den netop nedsatte arbejdsgruppe skal nærmere analysere.
Landsstyret finder det væsentligt, at alle aspekter i en pensionsændring er klarlagt for beslutningstagerne og landsstyret ser derfor frem til at fremlægge redegørelsen om ældres forhold på EM 2006.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret at forslagene ikke imødekommes i den foreliggende form.
Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut Peqqussutaata nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaa pillugu, utoqqalinermi aamma siusinaartumik pensionisiat imaalersillugit, "pensioniaq tunngaviusoq" aalajangersimasoq nikerartinneqarsinnaanngitsoq, aammalu "pensionisianut tapeq" isertitat naapertorlugit nikerartinneqartinneqarsinnaasoq pillugit kingusinnerpaamik Inatsisartut ukiakkut 2006-imi ataatsimiinnissaannut Naalakkersuisut allannguutissamik siunnersuuteqarnissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
(Siumup Inatsisartunut ilaasortai)
2007-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut tunngatillugu pensionisiat pillugit Inatsisartuni partiit ilaasortaatitalinnut Naalakkersuisut isumaqatiginninniuteqarnissaannut Inatsisartut Naalakkersuisunut peqqusinissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortat: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Kristian Jerimiassen, Thomas Kristensen, Atassut).
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Naalakkersuisooqatigiit ukiut tulliuttut ingerlanerini inuit atugarisaasigut marlunnaatilimmik pitsanngorsaaniarput. Naalakkersuisut minnerunngitsumik pingaarnerutippaat meeqqat, utoqqaat, innorluutillit innarluuteqalersimasullu atugarisaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat.
Utoqqarnut atugassarititaasut pitsanngorsarneqarnissaat tamatumalu peqatigisaanik suliffeqarnermik aallussinissap pensionisialinnut kajuminnarnerulernissaa Naalakkersuisut kissaatigaat. Naalakkersuisut aamma isumaqarput inatsisit annertuumik allanngortinnissaat isumaliutigilersinnagu pensionisianut tunngasut tamakkiisumik sukumiisumillu misissoqqissaarneqartariaqartut.
Siumup Inatsisartunut ilaasortaasa Inatsisartut aalangiiffigisassaattut siunnersuutigaat siunissami utoqqalinersiat siusinaartumillu pensionisiat tassaassasut aningaasat tunngaviusut allanik isertitaqarnerup kinguneranik nikerartinneqarsinnaanngitsut, kiisalu pensionimut tapit isertitat akileraaruteqaataasussat annertussusiat malillugu nikerartinneqarsinnaasut.
Tamatuma peqatigisaanik Inatsisartunut ilaasortat Atassummeersut siunnersuutigaat 2007-imut Aningaasanut inatsisissamut siunnersuusiunnginnermi pensionisiat pillugit Inatsisartuni partiinut isumaqatiginninniutigineqassasut.
Naalakkersuisut siunnersuuteqartut isumaqatigaat utoqqalisut inuunerminni naammaginartunik atugaqartariaqartut aningaasatigullu atugarissaarnermut peqataasariaqartut, kiisalu inuunermi ataatsimooqatigiiffiusunut, inuit atugarisaasigut kulturikkullu inuunnermi akuullutik peqataasariaqartut.
Naalakkersuisut Inatsisartunut ilaasortat Atassummeersut isumaqatigaat pensionisiaqarneq pillugu suliassaqarfimmi tamakkiisumik aaqqiisoqartariaqartoq kiisalu pensionisiaqarneq pillugu pitsanngorsaatissat pillugit aalajangiinerit patajaatsumik tunngaveqartariaqartut.
Naalakkersuisut isumaqarput pensionisialinnut pitsanngorsaaviginninnissamik aalajangiisoqalertinnagu pensionisiallit atugarisaat qulaajarlugillu sukumiisumik misissorneqartariaqartut. Taamatuttaaq UKIU 2006-imi pensionisiaqarnermut inatsisip allanngortinneqarnissaa pillugu siunnersuutaasut immikkoortut 45 aamma 57 suliarineqarnerannut atatillugu Inatsisartut Ilaqutariinnermut ataatsimiititaliaa isumaliutissiissumminni isummersorpoq.
Pensionisiaqarnermut inatsimmut maanna atuuttumut tunngatillugu ajornartorsiutit arlaqarput assigiinngiiaaqalutillu, Naalakkersuisullu isumaqarput naapertuunnerpaassasoq tassunga tunngasut ataatsimoortillugit nutarterneqarpata allannguutit imminnut malittuinnaat arlallit pinnagit.
Assersuutigalugu taaneqarsinnaavoq aningaasanut tunngasut pitsanngorsarnissaasa saniatigut aamma misissortariaqarmat utoqqalinermi pensionisiallit siusinaartumillu pensionisiallit pillugit inatsisit iluaqutaasumik avissaartinneqarsinnaanersut. Pineqarpummi inuit eqimattat assigiinngitsut marluk assigiinngitsunik pisariaqartitsisut, tamannalu tunngavigalugu maannakkut aaqqissuussineq naapertuutinngitsunik pilersitsisinnaasarpoq.
Pensionisiaqarnermut tunngasut ilisarnaatigaat pensionisiallit eqimattakkuutaat marluummata tassa utoqqalinermi pensionisiallit siusinaartumillu pensionisiallit.
Eqimattakkuutaat marluk taakku tunngaviusumik arlalitsigut assigiinngissuteqarput. Siusinaartumik pensionisiaqarnissamut ukioqqortussuseq aalajangiisuunngilaq. Siusinaartumik pensionisiallit soorlu tassaasinnaapput innarluutillit, aammali siusinaartumik pensionisiaqalersitsisoqarsinnaavoq inooqataanermi atugarisat patsisigalugit. Siusinaartumik pensionisiaqalersinneqartartut malunnaatilimmik amerlapput aammalu ilimagineqarsinnaavoq siusinaartumik pensionisiaqalersitsisarnermi amerlasuutigut inooqataanermi atugarisat patsisigineqartartut. Siusinaartumik pensionisiallit 18-it inorlugit ukiulinnik qitornaqarajupput, ilaqutariinnullu meerartalinnut tunniuttakkanik allanik atuinissaminnik periarfissaqarlutik.
Aammattaaq aningaasalersueriaatsit assigiinngitsut pineqarput. Utoqqalinermi pensionisiat 90%-ii Nunatta karsianit 10%-iilu kommuninit aningaasalersorneqarput, siusinaartumillu pensionisiat illuatungeriinnit 50%-imik aningaasalersorneqarlutik.
Taamaattumik naleqqunnerpaasinnaavoq siusinaartumik pensionisiaqarnermut tunngasut utoqqalinermilu pensionisiaqarmut tunngasut avissaartinneqarpata.
Aammattaaq avissaartitsinermi siusinaartumik pensionisiat imaluunniit utoqqalinermi pensionisiat ajornannginnerusumik immikkut aaqqiivigineqarnissaat periarfissinneqassaaq.
Naalakkersuisut suleqatigiissitalioqqammerput Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit, Akileraartarnermut Pisortaqarfimmit, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmit Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmit inuttaqartumik, taamaalilluni eqimattani taakkunani pensionisiallit atugarisaat sukumiisumik qulaajarneqarsinnaaqullugit.
Suleqatigiissitaliap ilaatigut suliassaraa 1991-imi allannguutinut sanilliullugu pensionisiallit aningaasatigut atugarisaasa qulaajarnissaat, pisisinnaassuseqarnermut, ineqarnermut tapiissutinut, akileraartarnermut maleruagassani allannguutinut inatsisinullu allanut sanilliullugu. Misissuilluni sulinermi inummut tapiutinut, ineqarnermut tapiissutinut, meeqqanut tapiutinut, utoqqaat suliffeqarnermut ataannarnissamik kissaateqartut saniatigut isertitaqarsinnaanerannut, tjenestemanditut pensionisiaqarnermut tunngasutigut, pensionisiat akinut naleqqussarnerannut, pilersueqatigiinnissamut tunngatillugu eqqarsaatersuuteqarnermut, pensionisiaqalernissamut ukioqqortussusissamut tunngatillugu aammalu innuttaasutut pensionisiaqarnerup (folkepension) eqqunneqarnissaanut tunngasutigut pissutsit qulaajarneqassapput.
Suliap tamatuma inernera pensionisiat pitsanngorsarnissaannik Naalakkersuisut suleriaqqinneranni tunngaviussaaq. Naalakkersuisut siunertaraat nassuiaammik UKA 2006-imi saqqummiussisinnaassallutik.
Naalakkersuisut 2006-imut aningaasanut inatsimmi pensionisiallit pit-saanngorsaaviginissaannut aningaasanik immikkoortitsipput, taamaalilluni ukiuni 2007-2009-mi ukiut tamaasa 10,5 mio. kruunit immikkoortinneqarlutik. Suleqatigiissitap aamma suliassaanut ilaavoq aningaasat taakkua agguarnissaannut siunnersuusiornissaq.
Naalakkersuisut pensionisiat pitsanngorsarnissaannik sulinerminni siullertut pensionisiallit saniatigut isertitaannut killiliussat qaffanneqarnissaat salliutinniarpaat. Saniatigut isertitanut killiliussat qaffanneqarneranni pensionisiat ilanngarneqartinnagit pensionisiallit amerlanerusunik saniatigut isertitaqartarnissaminnut periarfissaqalissapput. Taamatut allannguineq ullumikkut isertitatigut killissarititaasut sunniuteqarnerannut sanilliullugu pensionisialinnut sivisunerusumik suliffeqaannarnissap orniginarnerulersinneqarnissaa sunniutaassasoq ilimagineqarpoq.
Naalakkersuisut kissaatigaat pensionisiallit pisariaqartitsinerpaasut salliutinnissaat. Naalakkersuisut isumaqarallarput Siumup Inatsisartunut ilaasortaasa siunnersuutaanni pensionisialinnut ataasiakkaannut pitsaaqutit pitsaanngequtillu naammaginartumik qulaajarneqarsiman-ngitsut. Nunatta Karsianut aningaasartuutissaq naatsorsukannerneqarpoq aningaasartuutaanerulersussat minnerpaamik ukiumut 100 mio. kr.-inik annertussuseqassasut, siunnersuumilu siunnersuutip aningaasalersorneqarnissaa ilanngunneqarsimanngilaq.
Naalakkersuisut isumaqarput AIS07-ip suliarineranut atatillugu pensionit pillugit isumaqatiginninniarnissaq naapertuutinngitsoq, taamaattorli UKA 2006-imi utoqqaat pillugit nassuiaatip suliarineqarnerata naammassinerani atituumik isumaqatiginninniarnissaq anguniarneqarsinnaavoq.
Naalakkersuisut isumaqarput utoqqalisut aningaasatigut atugarisaasa pitsaanerulersinnissaat pillugu isummertoqartinnagu pissutsit arlallit qulaajarneqarlutillu sukumiinerusumik misissortariaqartut. Ilaatigut siunnersuutini pensionisialinnut ataasiakkaanut aningaasatigut sunniutissat aamma Nunatta karsianut kommuninullu aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassai sukumiinerusumik qulaajarneqanngillat.
Naalakkersuisut siunnersuutit suleqatigiissitap pilersinneqaqqammersup sukumiinerusumik misissoqqissaagassaanut ilanngunniarpaat.
Naalakkersuisut pingaartippat pensionisiat allanngortinneqarnissaannut apeqqutit tamarmik aalajangiisussanut paasiuminartunngorlugit qulaajarneqarsimassasut, taamaattumillu naalakkersuisut UKA 2006-imi utoqqaat atugarisaat pillugit nassuiaatip saqqummiunnissaa qilanaaraat.
Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut inassutigaat siunnersuutit taamatut isikkoqartillugit akuersaarneqassanngitsut.