Samling

17. marts 2006     FM 2006/73

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre lovgivningen således at fiskere - og fangere med bopæl i Qeqertarsuaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner kan modtage offentlig finansiering til joller med udenbords motor.

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Begrundelse:

Landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug giver i dens nuværende udformning ikke mulighed for, at fangere og fiskere bosat i ovennævnte områder samt Qasigiannguit og Ilulissat kan søge om offentligt støtte til køb af joller med udenbords motor.

Læser man efter i Landstingsforordningens almindelige bemærkninger var ændringen af forordningen blandt andet begrundet i, at der var fisket væsentligt større mængder hellefisk i Nordgrønland, end biologerne havde anbefalet.

Tilsyneladende er udviklingen i dag i hellefisk fiskeriet ikke entydig. I den seneste redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2005 kan det læses, at fangstniveauet i Disko Bugten er steget i de senere år og ligger 50% over den biologiske rådgivning, men til gengæld er fangsterne faldet i Uummannaq-området. Situationen er derfor ikke ens over hele Vestkysten, hvad angår tilstanden i hellefisk fiskeriet. 

At der er regionale forskelle i fiskeriet efter hellefisk understreges også af den pressemeddelelse Landsstyreformanden udsendte d. 26. januar, hvori det var anført, at Landsstyreformanden havde besluttet at Uummannaq og Upernavik kommune modtager en midlertidig dispensation. Således at ikke-erhvervsfangere kan modtage en licens til hellefisk på trods af, at de ikke opfylder kravene i Fiskeriloven dette også af hensyn til en stabil forsyning af landanlæggene. Det kunne tyde på, at der i det nævnte område tilsyneladende er behov for at jolleflåden kan udvides til gavn for forsyningssituationen på landanlæggene.

Derfor finder jeg på baggrund af ovenstående, at tiden må være inde til, at vi genovervejer, hvorvidt fangere og fiskere med bopæl i de nævnte kommuner bør komme i betragtning til at kunne modtage støtte til køb af en jolle, også selv om denne tænkes benyttet til erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk.

Det bør i samme anledning ikke glemmes, at jollefiskeriet for manges vedkommende er kombineret med fangst og jagt, og at denne aktivitet er med til at sikre, at vi får sunde grønlandske råvarer på spisebordet, noget vi ifølge fødevareredegørelsen bør styrke med folkesundheden for øje. 

Da man så alligevel skal revidere landstingsforordningen om støtte til indkøb af joller til fiskere og fangere, bør vi gennem ændring af loven sikre os, at disse joller i fremtiden også bliver forsynet med de nødvendige redningsartikler.

17. marts 2006   UPA 2006/73

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Qeqertarsuaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannap Upernaviullu Kommuniini aalisartut piniartullu umiatsiaararsortut, umiatsiaarartaarniarnerminni pisortanit tapiiffigineqarsinnaalernissaat siunertaralugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Tunngavilersuut:

Aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu tapersiisarneq pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 10, 12. november 2001-imeersoq naapertorlugu aalisartunut piniartunullu Qeqertarsuup Tunuaneersut kiisalu Uummannap Upernaviullu Kommunianersut piniutiminnik nutartererusuttut umiatsiarartaarusuttullunniit tapiiffigineqarsinnaanerminnut mattunneqarnikuupput.

Peqqussutissap suliarineqarnerani immikkut oqaaseqaatit qimerluuataarnerani paasivara ilaatigut tunngavilersuutigineqarsimasoq, taamanikkut qalerallit aalisarneqarsimasut biologit inassutigisimasaanniit annertunerujussuit nunatta avannaani pineqartumi aalisarneqarsimasut.

Taamatut annertuallaammik taamanikkut qaleralinniartoqarsimanera assigiinngitsumik nalilersorneqarsinnaavoq. Ukiup matuma siuliani TAC-t pisarineqarsimasullu nalunaarutigineqarneranni Inatsisartunit takuneqarsinnaavoq Qeqertarsuup Tunuani qaleralinniarneq annertuseriarsimasoq, biologinillu inassutigineqarsimasunit 50%-imik qaffasinnerusumiilluni. Akerlianik Uummannap sulluani pisarineqarsimasut appariarsimallutik. Taamaattumik aalisarnermi pissutsit kitaani sineriassuarput tamaat qiviaraani qaleralinniarneq isigalugu assigiinngisitaarput.

Nunap immikkoortuini qaleralinniarnerup assigiinngisitaartumik ingerlanneqarneranut uppernarsaataasinnaavoq Naalakkersuisut Siulittaasuata avammut nalunaarutaanit 26. januar 2006-imeersumit. Tamatumani Naalakkersuisut siulittaasuata aalajangiiffigisimammagu Uummannap Upernaviullu kommuniini immikkut akuersissuteqartoqassasoq. Akuersissummi pineqartumi ammaanneqarpoq, naak Aalisarnermut Inatsit naapertorlugu inuussutissarsiutiginngikkaluarlugu umiatsiaararsortut, qaleralinniarsinnaanissaminnut akuerineqarsinnaassasut, qaleralinnik tulaassuineq patajaallisaaviginiarlugu. Tamatuma soorlulusooq uppernarsisippaa tulaassuisut tamatumani umiatsiaararsortut ilaallutik amerlanerusariaqaraluartut, tulaassuinerup patajaatsuunissaa anguneqassappat.

Taamaattumik piffissaasoraara nalileqqissallugu, ilumut umiatsiaararsorlutik piniartut aalisartullu kommuninilu pineqartuni najugaqartut, pisortat aqqutigalugit qinnuteqaateqarsinnaasariaqaraluartut nutaamik naleqqunnerusumillu umiatsiaarartaarnissaminnut, ajoqutaanavianngitsorlu umiatsiaarartaartik qaleralinniarnerminnut aamma atussagaluarunikku.

Tassami aamma ilisimaarilluarparput, umiatsiaararsortut amerlanersaasa qaleralinniarnermik saniatigut umiatsiaarartik piniarnermut allatigullu aalisarnermut atortarmassuk, tamatumuunalu nunatta pisuussutaanik peqqinnartunik nerisassaqartinneqarnissarput isumagisarlugu. Tamanna pisariaqartuusoq Nerisaqarneq pillugu nalunaarusiornermi naqissuserneqarpoq, peqqinnartunik nerisaqartuarnissarput eqqarsaatigalugu.

Tapiiffigineqarsinnaaneq pillugu peqqussutip nutarternera iluatsillugu umiatsiarartaarnissamik tapiiffigineqartussanut isumannaallisaanermik atortoqarnissaat pisariaqartinneqartutut ilangullugu inatsisiliornermi piumasarineqassasoq siunnersuutigaara.