Samling
26. april 2006
FM 2006/63
Forslag til landstingsbeslutning om, at Grønlands Landstings forretningsorden ændres således, at der skal ske en afstemning, hvis der rejses et mistillidsvotum, samt ændring af Grønlands Landstings forretningsorden således, at man til enhver tid kan rejse et mistillidsvotum uden at dette behøver at have en naturlig tilknytning til dagsordenen.
(1. behandling)
I al den tid Demokraterne har været repræsenteret i Landstinget, har der aldrig været holdt afstemning om et mistillidsvotum. Dette på trods af, at Demokraterne har fremsat flere af slagsen.
Der bør af respekt for de menige Landstingsmedlemmer i almindelighed og parlamentet i særdeleshed altid afholdes en afstemning om en mistillidsdagsorden, så befolkningen kan se, hvilke partier og politikere, der stemmer for eller imod et givent mistillidsvotum.
Den nuværende forretningsorden er som skabt til at beskytte et siddende Landsstyre mod kritik fra sine arbejdsgiver - Landstinget. Dette er demokratisk meget uheldigt. Det foreliggende forslag vil kunne rette op på denne uhensigtsmæssige forretningsgang.
Forslagets anden del omhandler, at et mistillidsvotum skal kunne rejses efter "behov" om man så må sige.
Naturligvis skal man kunne det. Hvorfor skal et mistillidsvotum absolut have en naturlig tilknytning til dagsordenen? Her har vi igen et eksempel på, at den nuværende forretningsorden tilgodeser Landsstyret og ikke Landstinget.
Forestil Jer, at enhver anden arbejdsgiver ikke kunne få sin ansatte i tale og eventuelt fyre vedkommende, hvis de har udvist inkompetence i en sådan grad, at det skader firmaet. Dette kan alle se og høre er forkert, men sådan er virkeligheden i den politiske verden.
Hvis vi fortsætter den nuværende praksis, så kan man i teorien ikke stille et Landsstyremedlem til ansvar for sine gerninger.
Lad os illustrere, hvordan det rent faktisk kan lade sig gøre:
Et Landsstyremedlem begår en given fejl af ansvarspådragende karakter eller udviser en adfærd, som skader Grønlands omdømme ude i verden.
Dette Landsstyremedlem burde straks afsættes af en Landsstyreformand, men det har man tidligere set ikke altid er konsekvensen.
Et givent Landstingsmedlem kan så godt tænke sig at stille sin arbejdstager, Landsstyremedlemmet, til ansvar for dette. Landsstyret kan nu vælge ikke at fremsætte dagsordenspunkter inden for det ressortområde, som det uansvarlige Landsstyremedlem til dagligt har ansvaret for og dermed forhindre et mistillidsvotum.
Landstingsmedlemmet kan så forsøge at få et relevant dagsordenspunkt på den dagsorden som skal gennemføres på en samling, men her kan et flertal i Landstingets Formandskab vælge ikke at sætte forslaget til dagsordenspunkt på den endelige dagsorden.
Dette er et tænkt eksempel, men ikke utænkeligt - desværre.
Denne sikkerhed for de siddende Landsstyremedlemmer er ikke til gavn for samfundet, da denne sikkerhed ligefrem kan være med til at "fremprovokere" upassende adfærd, da Landsstyremedlemmet højst sandsynligt ikke skal stå til ansvar for noget som helst.
Demokraterne vil gerne være med til at lægge magten tilbage til Landstinget, hvor den rettelig hører til, og vi vil gerne være med til at lave en forretningsorden, der kan danne grundlag for en mere ansvarlig embedsførelse fra et til en hver tid siddende Landsstyre.
Med disse bemærkning skal Demokraterne udtale deres ubetingede støtte til det foreliggende forslag og henvise det til Formandskabet til videre behandling.
Palle Christiansen
Demokraatit/Demokraterne
26. april 2006
UPA 2006/63
Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, Kalaallit Nunaanni Inatsisartut suleriaasiat imaalillugu allanngortinneqassasoq tatiginninnginnermik taasinissamik suliassanngortitsisoqartillugu taasisoqartassalluni, kiisalu Kalaallit Nunaanni Inatsisartut suleriaasiat imaalillugu allanngortinneqassasoq, sukkulluunniit tatiginninnginnermik taasinissamik suliassanngortitsisoqarsinnaalluni tamanna ullormut oqaluuserisassanut nali-nginnaasumik attuumassuteqanngikkaluarpalluunniit.
(Siullermeerineq)
Piffissami Demokraatit Inatsisartuni ilaasortaatitaqarfianni tamarmi tatiginninnginnermik taasisoqarsimanngisaannarpoq. Naak Demokraatit taamaattunik arlalinnik saqqummiussaqartaraluartut.
Inatsisartunut ilaasortanut nalinginnaasumik pingaartumillu inatsisiliortunut ataqqinninnermik pissuteqartumik tamatigut tatiginninnginneq pillugu taasisitsisoqartarnissaa pisariaqarpoq, taamaalillutik inuiaqatigiit takusinnaassammassuk, partiit naalakkersuinermillu suliaqartut sorliit kikkullu tatiginninnginnermik taasisitsisoqarnerani illersuinersut assortuinersulluunniit.
Maannamut suleriaasiusoq Naalakkersuisutut atuuttut sulisitsisuminnit - Inatsisartunit - isornartorsiorneqarnissaannut illersuutitut pilersinneqarsimavoq. Tamanna tamat oqartussaaqataaneranni assorsuaq ajoqutaavoq. Siunnersuut manna suleriaatsimik siunertamut naleqqutinngitsumik taassuminnga iluarsiissutaasinnaassaaq.
Siunnersuutip immikkoortuata aappaani tatiginninnginnermik taasinerup immaqa oqaannaraanni "pisariaqartitsineq" naapertorlugu saqqummiunneqartarnissaa pineqarpoq.
Soorunami taamaaliortoqarsinnaasariaqarpoq. Tatiginninnginnermik taasisitsineq sooq ullormut oqaluuserisassanut attuumassuteqarluinnassava? Tamatumani suli assersuutissaq ataaseq takuarput, tassalu maannamut suleriaasiusumi Naalakkersuisut imaanngitsoq Inatsisartut eqqarsaatigineqartut.
Takorlooriarsiuk sulisitsisup kialuunniit sulisuni oqaaseqaqqusinnaanngimmagit imaluunniit pineqartut soraarsillugit, akisussaaffeqannginneq imatut annertutigisimappat suliffeqarfik ajoquserneqarluni. Tamanna kikkulluunniit tamarmik takusinnaallugulu tusaasinnaavaat kukkusuummat, kisiannili naalakkersuinermik suliaqartut silarsuaanni piviusut taamaapput.
Suleriaaseq taanna ingerlatiinnassagutsigu taava pissusiviatigut Naalakkersuisunut ilaasortaq suliaanut akisussaatinneqarsinnaanngilaq.
Tamatuma qanoq pisinnaaneranut taava takussutissioriarta:
Naalakkersuisunut ilaasortaq akisussaaffini pillugu naveersissutigisaminik aalaja-ngersimasumik kukussuteqarpoq imaluunniit pissusilersorluni Kalaallit Nunaata nunarsuarmi isigineqarneranut ajoqutaasumik.
Naalakkersuisunut ilaasortaq taanna Naalakkersuisut siulittaasuannit erniinnarluinnaq peersinneqartariaqarpoq, taamatulli kinguneqartinneqartumik siornatigut takusoqarsimanngisaannarpoq.
Inatsisartunut ilaasortaq aalajangersimasoq sulisitsisumi tamatumunnga akisussaanissaanik piumasaqassalluni eqqarsarluarsinnaavoq. Naalakkersuisut maannakkut suliassaqarfiup taassuma iluani ullormut oqaluuserisassatut immikkoortunik, Naalakkersuisunut ilaasortap akisussaassuseqanngitsup ulluinnarni akisussaaffigisaanut saqqummiussissalluni toqqaasinnaanngilaq, taamalu tatiginninnginnermik taasisoqarnissaa pinngitsoortillugu.
Inatsisartunut ilaasortap taava ullormut oqaluuserisassatut immikkoortoq ataatsimiinnermi ullormut oqaluuserisassani oqaluuseritinniarlugu misilissinnaavaa, tassanili Inatsisartut Siulittaasoqarfianni amerlanerussuteqartut ullormut oqaluuserisassatut aalajangersimasuni siunnersuut oqaluuserisassatut immikkoortutut inississallugu toqqarsinnaanngilaat.
Tamanna assersuutissatut eqqarsaataavoq, imaanngilarli taamaattoqasinnaanngitsoq - ajoraluartumik.
Naalakkersuisunut ilaasortanut atuuttunut isumannaallisaaneq taamaattoq inuiaqatigiinnut iluaqutaanngilaq, tassami isumannaallisaaneq taanna naleqqutinngitsumik pissusilersornissamut "ilaliisuusinnaavoq", tassami Naalakkersuisunut ilaasortaq sumulluunniit akisussaatinneqassanngitsoq ilimanarluinnarmat.
Demokraatit pissaaneq Inatsisartunut tamatumani pissusisoortutut inissisimasunut utertinneqaqquaat, suleriaasissallu Naalakkersuisut sukkulluunniit atuuttussat atorfimminnik akisussaassuseqarnerusumik ingerlatsinissaannut tunngaviliisinnaasup suliarinissaanut peqataajumavugut.
Taamatut oqaaseqarnikkut Demokraatit siunnersuummut tapersersuilluinnarnertik oqaatigissavaat siunnersuullu Siulittaasoqarfimmut oqaluusereqqitassanngorlugu innersuutissallugu.
Palle Christiansen
Demokraatit/Demokraterne