Samling

Tlf.  299 34 61 11 / 34 62 52 -  fax   299 32 62 35             Postboks  74,  3952   Ilulissat -  tlf./ fax  299 94 47 53

 

Anthon Frederiksen   FM 2006-62-01

Den  5 Maj 2006

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde et regelsæt således, at politikere ikke kan besidde to politiske fuldtidsstillinger til fuld løn på samme tid.

(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)

 

Indledningsvis vil jeg rette en tak til landstingsmedlem Per Berthelsen, idet han ved at stille forslag gav mig mulighed for aktivt at deltage i debatten og samtidig gav mig mulighed for at forklare mig. Idet jeg ser frem til debatten vil jeg fremkomme følgende bemærkninger:

 

Da forslaget også vedrører borgmestre der samtidig er landstingsmedlemmer, skal jeg gøre opmærksom, at jeg, som de fleste nok allerede ved, er borgmester i Ilulissat ved siden af mit hverv som landstingsmedlem.

 

Da jeg endnu ikke har oplevet at blive valgt ind i folketinget, har jeg derfor ingen forudsætninger for at udtale mig om det. Men jeg kan på forhånd klart udtale; at det sikkert vil være meget besværligt at passe et folketingsjob hvis man samtidig er borgmester her i landet, selvom der i Danmark findes folketingsmedlemmer der samtidig er borgmestre.

 

Jeg kan naturligvis ikke udtale mig på vegne af andre borgmestre som samtidig er medlemmer af landstinget, men da forslagsstillerende efterlyser svar på spørgsmål om familieforhold, søvn og det at have venner skal jeg gøre mig umage for at give svar på spørgsmål der alene vedrører min person og naturligvis, inden for de rammer som loven berettiger mig til at udtale mig om, trods det faktum at jeg i henhold gældende grundlov har ret til at forsvare mit privatliv og mine generelle handlinger og at jeg i henhold til loven har krav på respekt som person, men følgende som alene har med min person at gøre kan jeg da fremkomme med.

 

Men dette kan i store og hele handle om evner eller om manglende evner, idet forslagsstilleren i sin formulering vedrørende sit forslag om at politikere ikke kan besidde to politiske fuldtidsstillinger synes at lyde nedgørende og virker overbevidst om, at ingen magter at have to fuldtidsstillinger og derved forsøger at overbevise andre om at politikere med to lønnede fuldtidsstillinger misbruger skatteborgernes midler og jeg som person kan naturligvis ikke acceptere, at blive vurderet eller stemplet som sådan.

 

Det er ikke pral, men det er fordi jeg kender mig selv og ved med mig selv hvad jeg magter og hvad jeg ikke magter.

 

Jeg vil overfor forslagsstilleren understrege; at jeg stiller op ved valg, fordi jeg tør at gøer en forskel, fordi jeg har kræfterne til det og også fordi jeg magter opgaverne og ikke mindst fordi jeg, som forslagstilleren ynder at sige, "vil arbejde bredt" for vælgerne.

 

Inden jeg fortsætter vil jeg lige give svar på følgende spørgsmål; forslagsstillerens spørgsmål:  " sover disse mennesker slet ikke ? Kan de slet ikke lide at omgås familie ? Er de fordi de ingen venner har ?

 

Det første svar er; Min far som var fanger og fisker, har gjort mig opmærksom på hvor vigtig søvnen er, og det har jeg aldrig glemt siden, en af essenserne i det var, hvor vigtigt morgengryet er for os og andre skabninger. Jeg sover derfor særdeles dybt, og nogle gange når jeg snorker for meget, fortæller min kone af og til, at hun nogen gange "stikker" mig med albuen, men det  har jeg ej heller lagt bemærket.  men jeg finder det altid vigtig, at stå så tidligt op om morgenen hvis og når det er muligt.

 

Svar til det næste; Jeg elsker at være sammen med familien frem for at være sammen med andre. Det er også netop derfor, at jeg får min kone hertil på egen regning under de fleste af landstingssamlingerne, og det samme gælder vores yngste søn. Jeg sætter således familien så højt, at min kone, som jeg er sammen med her under samlingerne har mistet sit arbejde.

 

Svar til tredje spørgsmål: her har mine forældres formaninger helt sikkert igen haft indflydelse på min adfærd: Livet kan godt lives uden at "spænde sig fast" til venner. Det betyder ikke at jeg ingen venner har, jeg har masser af venner som jeg er glad for, som vi omgås og hilser på med glæde.

 

Vi kan sikkert bare udtale, at det her rager forslagsstilleren slet ikke ? Men til alle spørgsmål kan gives begrænsede med svar.

 

Men hvis forslagsstilleren begynder at tro, at han har ret til at bestemme hvad landstingsmedlemmerne må beskæftige sig med, hvornår de må sove, hvem de må omgås som venner, hvordan de må leve sammen med deres familie m.v. så bliver jeg straks ængstelig for at demokratiet kan gå hen og blive sat i spændetrøje.

 

Forslagsstilleren udviser jo i den grad respektløshed overfor vælgernes krav ved at fratage de valgte deres rettigheder eller han forsøger at sætte begrænsninger på valgte både til kommunerne og folketinget.

 

Det må jeg bedømme som helt modsatte af det demokratiske spilleregler.

 

Klogskab, nærighed og eller misundelse, det sidste egner sig vist bedst til forslagsstilleren. Men uden at komme med yderligere bemærkninger til nævnte forsætter jeg;

 

Til at starte med skal jeg indrømme, at jeg ikke er timelønnet. Når jeg når op på 39 timer på en uge mærker jeg det ikke og jeg begynder ikke at passe på når jeg nærmer de 40 timer, ..skal jeg nu slutte ved 40 timer. Nærværende mit adfærd kan have grund i udholdenhed både fysisk psykisk men det meget vel og have at gøre med tidligere beskæftigelse og eller erfaringer på andre områder.

 

Jeg skal understrege, at jeg aldeles ikke anser mig som et unikum, som herren i huset og eller en med store stolte erfaringer. Men hvis forslagsstilleren absolut ønsker det, så kan jeg fortælle;

 

Jeg er opvoksen hos fiskere og fangere. Jeg har været fiskeriarbejder i to år.

 

Jeg tog til Danmark i sin tid for at tage en uddannelse, blandt andet har jeg gået på handelsskolen i Ikast - og gennemført efter de foreskrevne krav. Efter endt uddannelse begyndte jeg i 1973 at virke som reservebetjent hvorefter jeg blev politielev med opholdt blandt andet i Københavns politiskole. Jeg gennemførte også denne uddannelse efter de foreskrevne krav.Efter 27 års beskæftigelse i forskellige byer og bygder blev jeg i 2001  borgmester i Ilulissat åbenbart til forslagstillerens store fortrydelse. Jeg har så indenfor de 27 år, jeg var ansat hos politiet været leder af mindre politistationer i i alt 6 år.

 

I mine 27 år i politiet har jeg tit været vagthavende i flere døgn ad gangen, og det at gå på arbejde mens alle andre sov har jeg også oplevet som alle andre politimænd, og åbenbart også til forslagsstillerens store fortrydelse har jeg altså også har lært at arbejde mere end 40 timer på en uge.

 

Og selvom jeg åbenbar ikke er lige så klog som forslagsstilleren - er jeg bevæbnet med arbejdsglæde og har som regel mod på opgaverne og jeg er aldeles heller ikke typen der undertrykker andre, er heller ikke misundelig eller typen der forsøger at opnår ringere vilkår til andre.

 

Vi har behov for folk der er motivet til at yde noget og i de kommende år vil vi ligeldes få større behov for personer med mod på at yde noget og har evnerne i orden, vi må derfor, fremfor at afkræfte hinanden rose folk der har evnen til at arbejde og gør et godt stykke arbejde, i stedet for at rakke dem ned eller tage modet fra dem. Hvis vi fortsætter med at træde hinanden i tæerne og hindre hinanden - vil andre udefra nok fortsætte med at komme og tage vores plads.

 

Lad dog folk der har evnen og motivationen have flere jobs arbejde, hvem kan dog finde på at hindre arbejdsdygtige individer, der gør et godt stykke arbejde for Grønlands og befolknings vel og ve.  Arbejde er vejen til bedre vilkår i fremtiden.

 

Med disse bemærkninger skal jeg udtale min tilslutning til Landsstyrets svar.

Tlf.  299 34 61 11 / 34 62 52 -  fax   299 32 62 35             Postboks  74,  3952   Ilulissat -  tlf./ fax  299 94 47 53

 

Anthon Frederiksen   UPA 2006-62-01

Ulloq 5. maj 2006

 

Naalakkersuinermik suliaqartut tamarmiusunik akissarsiaqarlutik ataatsikkut naalakkersuinermi atorfigivillugu marlunnik atorfeqarsinnaannginnerat pillugu  Naalakkersuisut malittarisassiornissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit)

 

Siullermik inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen qujaffiginiarpara, siunnersuuteqarnermigut kajumittumik oqalliseqataanissannut aammalu nassuiaateqarnissamut ammaassimmat. Oqallinnermut qilanaarlunga imaattumik aallaqqaasiullugu oqaaseqassuunga:

 

Oqallisissiaq aamma borgmester-inut inatsisartunut ilaasortaasunut tunngaasuteqarmat, erseqqissaatigissuara; qularnanngitsumik tamanit ilisimaneqareerpoq aamma uanga Ilulissani borgmester-iullungalu inatsisartunut ilaasortaasunga.

 

Folketing-imi suli ilaasortaasimannginnama tamanna oqaaseqarfigissanngilara. Kisianni erseqqissumik oqaatingereersinnaavara; Qaquguluunniit folketing-imut ilaasortanngussangaluaruma qularnanngilaq, folketing-imi ilaasortaajutigaluni nunatsinni borgmester-iunissaq ajornakusoortorujussuussangunarpoq,  naak Danmark-imi Folketing-imi ilaasortat aamma borgmester-inik ilaqaraluartut.

 

Soorunami borgmester-it maani inatsisartunut ilaasortat allat sinnerlugit oqaaseqarsinnaanngilanga, kisianni apeqqutit siunnersuuteqartup apeqqutigisai, ilaqutariinnermut, sinittarnermut, ikinnguteqarnermullu tunngasut ujartormagit, naak immaqa inuit tamat pisinnaatitaaffiinut, aammalu inatsisit tunngaviusut eqqarsaatigalugit, inuup kialluunniit, inuttut qanoq inuuneqarnera, nalinginnaasumillu qanoq iliortarnera, allanit akuleruffigineqartussaananilu mianerineqartussaangaluaq, taamaattoq, inatsisitigut killiliussat iluini uannuinnaq tunngasut imaattut paasissutissiissutigissuakka:

 

Tamannalu immaqa qanoq piginnaasaqarnermut imaluunniit piginnaasaqanngitsiginermut attuumassuteqarneruvoq, tassami siunnersuuteqartoq, inunnik naalakkersuinermik suliaqartunik marloqiusamik ingerlatsisunik immaqa nikaginninniarpalaartumik taaneqarsinnaasumik, suliassanullu merserusutitsisumik nipeqarluni ilaatigut akileraartartut akiliutaannik atuilussinnaasutut naliliiniarnera, soorunami uanga taamatut nalilerneqarnissara imaaliallaannarlugu akuersaarsinnaanngilluinnarpa.

 

Imaanngittoq ajorumannginnermut, kisianni uannut nalunnginnama, aamma qanoq piginnaaneqarlunga aammalu suut merserinangit suliarisinnaallungit nalunnginnakku.

Siunnersuuteqartumut erseqqissaatigissuara; uanga qinigassanngortittarpunga; suliassanut merserusunnanga, nukissaqarluarlunga, suliassanullu kajumillunga, minnerunngitsumik sapinngisamik siunnersuuteqartup oqartarnittuut "innuttaasut atituumik" sullikkumallugit.

 

Ingerlaqqinnginninni siunnersuuteqartup apeqqutaasa ilai uku akeqqaalaarusuppakka: imannak aperivoq: "inuit taakkua sinittassannginnamik ? Ilaquttatik najussallugit nuannarinnginnamikkik ? Ikinnguteqannginnamik ?

 

Siulleq; ima akissuara: ataatama piniartuusimasup aalisartuullunilu, inummut siniup qanoq pisariaqassusia pillugu oqaassisarsimaneri eqqaamaqaakka, tamakku ilangaat ullup qaalernerata uatsinnut pinngortitaasunut allanut  qanoq pingaaruteqassusia. Taamaammat sinittartunnguuvunga, ilaatigut qannguivallaaleraangama, nuliama ikusittarsimanerartarpaanga, tupaammiunnerluunniit ajorpara, kisianni pingaartittaqaara sapinngisamik ajornanngippat ullaaralaannguakkut iternissaq.

 

Aappaattut: ilaquttakka najussallugit, allat najornissaannik nuannarinerungaarpara. Taamaammallu aamma inatsisartut ataatsimiinneri tamarluinnangajaasa nuliara amerlanerpassuartigut nammineq akiliullugu maanga ilangisarpara, taamatut aamma ernerput nukarleq. Allaammi ilaquttakka ima pingaartitsingaakka; inatsisartunut ataatsimiinnerni nuliama maanga peqataasarnera pissutigalugu suliffini annaasariaqarsimavaa imaluunniit taamaatiinnartariaqarsimavaa - ilaqutariit avissaartuutinnginnissarput pingaartikkatsingu.

 

Pingajuattut: aasiit angajoqqaat oqaasii uannut tassani sunniuteqarsimangunarput: "ikinngusisarpallaarani" aamma inuuneq ajornanngilaq. Immaanngilaq ikinnguteqannginnama, kammalaaterpassuaqarpunga nuannarisatsinnik, nuannersumik inussiarnersumillu qiviarlungillu naapittakkatsinnik.

 

Oqaannarsinnaangaluarpugut, taakku siunnersuuteqartup sussagamigit ? kisianni soorunami taassuma tamakku paaserusussimaqippagit taamaalillugit killilimmik ilanngutilaarpakka.

 

Kisianni siunnersuuteqartup, inatsisartunut ilaasortat sunik suliaqassanersut, qaqugu sinittassanersut, kikkunnik ikinnguteqassanersut, qanoq ilaquttatik inooqatigissaneraat il.il. piumasaqarfigisalissappagit ernumanartoqartippara; Nunatsinni demokrati, tassa inuit tamat oqartussaaqatanerat atorunnaarsinneqarsinnaasoq imaluunniit assut killilersorneqalissasoq.

 

Tassami siunnersuuteqartup siunnersuuteqarnermigut, qinersisartut piumasaannik aalajangingaannillu ataqqinninngilluinnarluni, allanngortitsiniarsarisalersinnaanera qinikkat ilaasa maani oqartussaaqatanerat piiarniarniarsarivaa, imaluunniit annertuumik killilerniarsarivaa, taamatut aamma  kommune-ni, Folketing-imilu.

 

Tamannalu uanga paasinnittaasera naapertorlugu demokratisk-iusumik ingerlatsinerup akerlerilluinnarpaa.

 

Pikkorissuseq, tigumatussuseq immaqaluunniit sinngatuneq, immaqa siunnersuuteqartumut taanna kingulleq atoraanni pitsaanerussangaluarnersoq. Kisianni taakku oqaaseqarfiginagit ingerlaqqinniarpunga:   

 

Siullermik nassuerutigissuara, uanga time-lersorlunga sulineq ajorpunga. Sapaatip akunneranut 39 time-t tikikkaangakkit malunginiarneq ajorpara aamma mianersulerneq ajorpunga..aaa 40 time-t nallerukkit taamaatissuunga. Immaqa tamanna aamma timikkut anersaakkullu piginnaanngorsalaarsimanermik pissuteqarmasinnaavoq, imaluunniit ilinniarsimasanik aammalu siusinnerusukkut masilittangarisimasanik peqquteqarsimasinnaalluni.

 

Erseqqissaatigissuara; uanga uannut pikkorissorsuartut naalagarsuartut imaluunniit misilittangalissuartut takorluunngilluinnarama. Kisianni siunnersuuteqartup paaserusulluinnarsimassappangu, oqaluttuussinnaavara:

 

Aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartuniit perorpunga. Ukiut marluk aalisakkanik suliffissuarmi sulisartuusimavunga.

 

Qallunaat nunarsuannut atuariartupalussimavunga, tamatumalu kingunerisa ilangaat Ikast Handelsskole-mi allaffimmiutut ilinniarsimallunga - ilinniagassaq taanna piumasaqaatit malillugit naammassisimavara. Taanna naammasseriarlugu 1973-imi politiinut ikiortaanerma kingunerisaanik politi-itut ilaatigut København-imi politiskole-mi ilinniarsimavunga. Aammalu ilinniangaq taanna aamma piumasaqaatit malillugit naammassisimallungu. Ukiut 27-it illoqarfinni assigiinngitsuni nunaqarfippassuarnilu sulereerlunga 2001-imi Ilulissani, sunaaffa siunnersuuteqartup  nuannarinngeqisaanik imaluunniit iluarinngeqisaanik borgmester-inngorlunga. Ukiullu 27-it politiini sulininni illoqarfiit ilaanni pisortatut ukiuni katillugit arfinilinni sulisimavunga.

 

Taamaattumik allaffissornermut aammalu inatsisilerinermut tunngasut merserinngilakka suliarissallugit.

 

Ukiuni 27-ini politi-ni sulininni ilaanni ullut unnuallu arlariit sillimajuarneq, ilaannilu inuit allat sinittut suliartortariaqarnerit politiitulli allatuut atorsimavakka, qularnanngilarlu maannakkut siunnersuuteqartup nuannarinngeqisaanik ilaanni sapatip akunneranut 40 time-iinnaat sulisannginnera taamatut misilittangaqarnikkut aamma  sungiusaaqataalluarsimavoq.

 

Taamaattumik inatsisartunut ilaasortamit siunnersuuteqartumit sianiinnerungaaraluarlunga ¿ sulinermut kajumissuseq pingaara aamma suliassakka merserinngeqaakka, kiisalu  ileqqorinngilluinnarpara, inoqatinnik naqisimanninniarneq, sinnganeq imaluunniit inoqatinnut allanut pitsaannginnerusunik atungassaqartitsiniarneq.

 

Inuit sulisinnaasut pisariaqarteqaangut aamma ukiuni tulliuttuni inunnik sulisinnaasunik pisinnaasunillu pisariaqartitsinerput suli annertunerulertussaavoq, taamaattumik nukiit pigisavut nukillaarsarunnaarlugit, inuit sulisinnaasut sulilluartullu nersualaartarniartigit, nikanarsarnagit nukillaarsarnangillu. Uatsinnummi naalleraatinnguarluta akornusersuunniannguarlutalu piuassangutta - avataaniit aasiit ingiarsaarineqartuaannarneq nangiinnarneqarsinnaavoq.

 

Inuit sapinngitsut, suliassaminnut merserusunngitsut kajumittullu arlariinnik suliffeqarniarlik, kia akornusersorniassuaa (uangaanngitsoq) inuit sulerusuttut suliniarlik, Nunarput inuilu suli ajunnginnerusumik ineriartorniassapput. Sulineq tassaavoq siunissamut pitsaanerusumik atungassaqartitsinissamut aqqutissat aamma pitsaasut ilaat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut akissuteqaataat akueraara.