Samling
9. maj 2006
FM 2006/62
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde et regelsæt således, at politikere ikke kan besidde to politiske fuldtidsstillinger til fuld løn på samme tid.
(1. behandling)
Det forelæggende forslag indeholder elementer af både meget principiel karakter og af meget praktisk karakter.
Lad os tage det principielle først. Demokraterne støtter en demokratisk styreform for et land og de demokratiske regler foreskriver, at det er landets befolkning, der vælger de lovgivende forsamlinger - det være sig Folketinget, Landstinget eller kommunalbestyrelserne. Man vil derfor, og med god grund, kunne sige, at man som kandidat blot har stillet sin person til rådighed for folket og bliver man valgt til en eller flere lovgivende forsamlinger, så er det efter befolkningens ønske.
Dette er det smukke ved demokrati. Befolkningen får de lovgivende forsamlinger, som de har stemt på og dermed ligger ansvaret, rent principielt, hos vælgerne.
Med her kommer så de rent praktiske problemer ved et velfungerende demokrati; Man kan ikke være 2 steder på én gang.
Vi ser ofte, at møder i henholdsvis Folketinget, Landstinget og kommunalbestyrelserne finder sted samtidigt og det samme sker for møder i de forskellige udvalg under de lovgivende forsamlinger.
Når man har 2 møder samtidigt, så må man vælge, hvilket man vil deltage i. Det kaldes prioritering. Prioritering handler om af vælge til og vælge fra, og det er fravalget der i denne sammenhæng er det aktuelle. Den post man vælger fra at varetage, kan med god grund siges ikke at være passet ordentligt. Det pudsige ved fravalget er, at man vælger arbejdsindsatsen fra, men oftest hæver lønnen alligevel.
Problemet ses meget tydeligt, når man taler om borgerlige ombud, hvor man er valgt til poster, som betragtes som fuldtidsarbejde. Her taler jeg om Folketingsmedlemmer, Landstingsmedlemmer og borgmestre.
Fra Demokraternes side mener vi ikke, at det er rimeligt at besidde 2 af disse poster samtidigt og samtidigt få fuld løn fra begge jobs.
Vi har ved Demokraternes netop overståede Landsmøde ved, taget at ingen folkevalgte der repræsenterer Demokraterne, i fremtiden må besidde 2 sådanne poster OG modtage fuld løn fra begge.
Ser man på Grønlands politiske historie, så har man til dato ikke set eksempler på, at nogen har kunnet udføre begge fuldtidsjobs samtidigt på en tilfredsstillende måde og dette er sagt med fuld respekt for de personer, som har forsøgt dette.
Som reglerne er nu, er der intet, der forhindre disse dobbeltmandater, men som landets øverste lovgivende forsamling, så er det muligt for os, at rette op på denne uhensigtsmæssighed.
Nu er der sikkert mange, som vil komme herop og fortælle om alle fordelene ved at kunne bidrage med politisk viden fra et område til et andet. Demokraterne er ikke blinde for, at der på enkelte områder og i ganske særlige tilfælde kan være fordele ved den ekstra viden, men dette er ikke nok til, at Demokraterne finder det hensigtsmæssigt, at besidde mere end et borgerligt hverv ad gangen, når disse betragtes som fuldtidsjobs.
Landstinget og den grønlandske befolkning bør også erindre, at da vederlagsloven sidste gang blev ændret, således at de folkevalgte i Landstinget fik en stor lønforhøjelse, var begrundelsen dengang, at man skulle aflønnes på en sådan måde, at man kunne betragte sit Landstingsjob som et fuldtidsjob.
Med disse bemærkninger skal Demokraterne tilslutte sig det forlæggende forslag og henvise det til yderligere behandling i Lovudvalget.
Palle Christiansen, gruppeformand
Demokraatit/Demokraterne
9. maj 2006
UPA 2006/62
Naalakkersuinermik suliaqartut tamarmiusunik akissarsiaqarlutik ataatsikkut naalakkersuinermi atorfigivillugu marlunnik atorfeqarsinnaannginnerat pillugu Naalakkersuisut malittarisassiornissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Siullermeerineq)
Siunnersuut una pingaaruteqarluinnartutut isikkoqarpoq sulinermullu tunngassutilerujussuartut isikkoqarluni.
Pingaaruteqartortai siulliuteriartigik. Demokraatit nunamut aqutseriaaseq tamat oqartussaaffigisaat aammalu tamat oqartussaaffigisaannik malittarisassatigut peqqussuteqarfiusoq tapersersorpaat, tassa nunami innuttaasut tassaassasut inatsisiliortunik qinersisussat ¿ tassaasinnaasunik Folketingimut, Inatsisartunut imaluunniit kommunalbestyrelsinut. Taamaattumik, pissutissaqarluarluni oqartoqarsinnaavoq qinigassanngortittutut inuttut nammineq inuiaqatigiinnut taamaallaat sassartoqarsinnaasoq aammalu inatsisiliortumut ataatsimut arlalinnulluunniit qinigaagaanni, tamanna inuiaqatigiit kissaateqarneratigut pissasoq.
Tamanna tamat oqartussaaneranni kusanartuuvoq. Inuiaqatigiit inatsisiliortunik pissarsissapput qinikkaminnik taamalu qinersisartuni pingaaruteqarluinnartumik akisussaasunik.
Tamatumanili ajornartorsiutit sulinermut tunngassutilerujussuit marluusut takkutissapput: Ataatsikkut marluk suliffigineqarsinnaanngillat.
Arlarleriarluta takusarpavut Folketingimi, Inatsisartuni kommunalbestyrelsinilu ataatsimiinnerit ataatsikkut pisarnerat tamannalu inatsisiliortut ataanni ataatsimiititaliani ataatsimiinnerni pisartoq.
Ataatsikkut marluk ataatsimiiffigissagaanni taava sorleq ataatsimeeqataaffigissanerlugu toqqarneqassaaq. Tamanna pingaarnersiuilluni tulleriiaarinermik taaneqartarpoq. Pingaarnersiuilluni tulleriiaarinermi toqqaanissaq taamaatitsinissarluunniit pineqartarpoq, taamaatitsinissarlu tamatumunnga tunngatillugu tassaavoq soqutiginaatilik. Suliassaq isumagisassatut toqqarneqartoq iluameersumik isumagineqanngitsutut pissutissaqarluartumik taaneqarsinnaavoq. Taamaatitsiinnarnermi eqqumiiginarsinnaasoq tassaavoq suliassatigut naammassisassat taamaatiinnarneqartarnerat, taamaattorli akissarsissutigineqarluni.
Ajornartorsiut erseqqilluinnartumik takuneqartarpoq qinikkatut sulineq pineqaraangat, suliassat atorfigivillugu suliassatut isigineqarfiannut qinigaasoqartillugu. Tamatumani Folketingimut Inatsisartunullu ilaasortat borgmesterillu eqqarsaatigaakka.
Demokraatit tungaanniit suliaqarfiit taakkua marluk tamaasa atorfiginissaat aammalu suliat taakkua marluk ataatsikkut akissarsiaqarfiginissaat naammaginartuunngitsoq isumaqarpugut.
Demokraatini ataatsimeersuarnitsinni naammasseqqammersumi akuersissutigaarput qinikkat Demokraatinut sinniisuusut kikkulluunniit suliaqarfinnik taakkuninnga marluusunik suliaqassanngitsut AAMMA taakkunannga marluusunit akissarsiaqassanngitsut.
Kalaallit Nunaata naalakkersuinikkut oqaluttuarisaanera qiviassagaanni ulloq manna tikillugu assersuutissanik takusassaqanngilaq kikkut suliffigivillugu sulianik marlunnik ataatsikkut ingerlatsisinnaanersut, tamannalu inunnut taamaaliornissamik misiliisimasunut ataqqinnilluinnarluni oqaatigineqarpoq.
Malittarisassat ullumikkut imaapput, marloqiusamik qinigaaffiit taakkua akornutissaqartinneqaratik, nunatsinnili inatsisiliortutut pingaarnerpaatut siunertamut naleqqutinngitsup tamatuma aaqqiiviginissaa ajornartinneqarani.
Inuit amerlagunaqaat maanga aggertussat oqarlutillu naalakkersuinermik suliassaqarfimmiit suliassaqarfimmut allamut qanoq ilisimasaqartigigaanni ikiuussinnaanerup qanoq iluaqutaatigissusianik unnersiortussat. Suliassaqarfinni ataasiakkaani aammalu immikkorluinnaq pisoqartillugu immikkut ilisimasaqarnissap pitsaaqutaanera Demokraatit isiginngitsuusaarnianngilaat, tamannali qinikkatut sulinerup ataatsip atorfiginissaata saniatigut allatut suliaqarnissap naleqquttuusorineranut Demokraatit qanoq isumaqarnissaannut naammanngilaq, taakkua atorfigivillugu atorfittut isigineqanngippata.
Inatsisartut nunatsinnilu innuttaasut eqqaamasariaqarpaat akissarsiat pillugit inatsit kingullermik allanngortinneqarmat taamaalillutillu Inatsisartuni qinikkat akissarsiaat qaffarujussuarlutik, taamanikkut tunngavilersuut tassaammat Inatsisartuni sulinerup atorfigivillugu suliffittut isigineqarsinnaasungorlugu akissarsiaqartitsisoqarsinnaasoq.
Taamatut oqaaseqarlutik Demokraatit siunnersuut saqqummiunneqartoq isumaqatigaat Inatsiseqarnermullu Ataatsimiititaliami oqaluuserineqaqqinnissaa innersuutissallugu.
Palle Christiansen, suleqatigiinni siulittaasoq
Demokraatit/Demokraterne