Samling

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at omrokere 100 millioner kroner til vejprojektet mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer)

   

Svarnotat.

 

1. behandling.

 

Landstingsmedlem Palle Christiansen har foreslået at afsætte 100 mio. kr. af Landskassens midler til etablering af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Landstingsmedlemmet foreslår, at pengene skal tages fra boligprogrammet for bygder og yderdistrikter.

 

Når man læser landstingsmedlemmets forslag, bliver man hurtigt i tvivl om, hvorvidt forslaget er afgivet af en landspolitiker eller en kommunalpolitiker. Landsstyret finder det  problematisk, hvis lokale særinteresser hos en landstingspolitiker forplumrer beslutningsgrundlaget og tilsidesætter Landsstingets fornemmeste ansvar; nemlig hele Grønlands ve og vel.

 

Der peges på, at vejprojektet vil åbne nye og interessante muligheder for turistindustrien. Landsstyret er fuldt ud enig i denne betragtning. Det ubesvarede spørgsmål er bare, hvorvidt øget vækst i turistindustrien kan løfte en investering på 250 eller 500 mio. kr. Vi skal jo lige huske på, at vi ikke bygger en vej for turisternes skyld.

 

Med hensyn til usikkerheden omkring anlægsoverslaget kan jeg oplyse, at der blandt eksperterne endnu ikke er skabt konsensus om etableringsudgiften i forbindelse med et vejprojekt. Men der er ingen tvivl om, at den valgte vejstandard vil få indflydelse på de efterfølgende drifts - og vedligeholdelsesomkostninger.

 

Landsstyret har gennemgået Sisimiut Kommunes udmærkede beskrivelse af vejprojektet. Det kan godt være, at landstingsmedlemmet ikke vil gå i detaljer med hensyn til projektbeskrivelsen. Landsstyret er imidlertid nødsaget til at gøre opmærksom på, at det væsentligste argument i kommunens konsekvensanalyse for en sådan investering ikke er vækst i turismen, men en transport via landjorden af de nuværende passagerer fra Sisimiut og ikke mindst fra de øvrige byer og bygder på vestkysten.

 

Siden konsekvensanalysen blev udarbejdet kan det konstateres at flere ydre omstændigheder får indflydelse i forbindelse med en vurdering af vejprojektet. Udover overvejelser om længere landingsbaner i Nuuk og Ilulissat foreligger der således flere usikkerhedsmomenter, hvor det vigtigste er de igangsatte trafikale strukturændringer, som blandt andet er knyttet til de trafikale besparelser.

 

Det er Landsstyrets vurdering på nuværende tidspunkt, at der ikke synes at være et stærkt argument inden for erhvervsområdet, som i sig selv kan legitimere at vejen etableres. Det formodes dog, at en udbygget og velfungerende infrastruktur i området vil generere nye aktiviteter i området. Det formodes ligeledes at få et positivt afkast på økonomien og de nye erhvervsmæssige muligheder. Vejen kan dog hverken retfærdiggøres alene ved en eventuel større eksport af ferske produkter eller et opsving i antallet af turister.

 

Landsstyret skal dog understrege, at en konsekvensanalyse af vejprojektet mellem Sisimiut og Kangerlussuaq stadig overvejes og analyseres, idet ændringer i parametre eller ydre omstændigheder kan få indflydelse på beslutningsgrundlaget for et sådant tiltag.

 

Landsstyret har besluttet at kigge nærmere på vejprojektet mellem Sisimiut og Kangerlussuaq samt længere landingsbaner i Nuuk og Ilulissat, herunder på de indbyrdes påvirkninger af sådanne tiltag. Beslutningsgrundlaget vil være tilvejebragt således, at vi her i Landstinget kan vurdere dette nærmere på Efterårssamlingen i år. Der er mange faktorer at tage hensyn til og arbejdet er i fuld gang.

 

Det er vigtigt, at vi udviser den nødvendige tålmodighed i forbindelse med så store investeringer som der her er tale om og ved beslutninger som strækker sig langt ud i Grønlands fremtid. Hverken borgerne i Nuuk, Ilulissat, Sisimiut eller i resten af landet kan være tjent med en forhastet og ufuldstændigt gennemtænkt beslutning.

 

Når et bedre beslutningsgrundlag er tilvejebragt skal vi her i Landstinget være parat til træffe en svær beslutning med forhåbentligt bred opbakning, som utvivlsomt vil indeholde både fordele og ulemper.

 

På det nuværende grundlag kan Landsstyret ikke støtte Landstingsmedlem Palle Christiansens forslag.  

Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqqusinniornissamut katillugit 100 millioner kr.-it nuunneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 (Ineqarnermut, Attaveqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq)

   

Akissuteqaat.

 

Siullermeernera.

 

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen siunnersuuteqarpoq Nunap karsianit 100 mio. kr.-it Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqquserniornermut immikkoortinneqassasut. Inatsisartunut ilaasortaq siunnersuuteqarpoq, aningaasat nunaqarfinni isorliunerusunilu inissialiortiternissamut pilersaarummit tiguneqassasut.

 

Inatsisartunut ilaasortap siunnersuutaa atuaraani siunnersuut politikeritut nuna tamakkerlugu suliaqartutut imaluunniit kommunimi politikeritut saqqummiunneqarnersoq erngerluni nalunarsivoq. Naalakkersuisut eqqarsarnartoqartippaat nuna tamakkerlugu politikerip najukkami immikkut soqutigisai aalajangiinissamut tunngavissanik paasiuminaallisitsippata, aammalu Inatsisartut akisussaaffiannik ataqqinarnerpaamik sanioqqutsitsippata; tassalu Kalaallit Nunaata tamarmiusup ingerlalluarnissaanik.

 

Tassani aqquserniornerup takornariaqarnermi periarfissanik nutaanik soqutiginaatilinnillu ammaassinissaa tikkuarneqarpoq. Naalakkersuisut isummamut tassunga isumaqataalluinnarput. Tassani apeqqut akineqanngitsoq tassatuaalerpoq takornariaqarnerup siuariaateqarnerata 250 imaluunniit 500 mio. kr.-inik aningaasaliissuteqarneq matussusersinnaaneraa. Eqqaamasariaqarparpullu takornariat pillugit aqquserniorniannginnatta.

 

Aqquserniornissamut missingersuusiap nalornissutigineqarnera eqqarsaatigalugu oqaatigisinaavara, immikkut ilisimasallit akornanni suli aqquserniornissamut atatillugu sanaartornermut aningaasartuutissanut tunngavissiisoqanngimmat. Qularutiginngilaralu aqquserniassaq toqqarneqartoq sananeqaatimigut pitsaassusaa naapertorlugu ingerlatsinermut aserfallatsaaliuinermullu aningaasartuutissanik malitseqarumaartoq.

 

Naalakkersuisut Sisimiut Kommuniata aqquserniassamut nassuiaasiaa pitsaasoq misissorsimavaat. Imaassinnaavoq Inatsisartunut ilaasortap suliassamut nassuiaat eqqarsaatigalugu mikisualuit tikikkusussimanngikkai. Naalakkersuisulli erseqqissaatigisariaqarpaat tamatumunnga aningaasaliinissamut kommunip kingunerisassanik nalilersuinerani takornariaqarneq pingaarnerpaatut tunngavigisiman-ngimmagu, kisiannili Sisimiuniit, aammalu minnerunngitsumik Kitaata sineriaani illoqarfinnit nunaqarfinniillu maanna ilaasorineqartartut nunakkut assartorneqartarnissaat tunngavigisimallugu.

 

Kingunerisassanik nalilersuinerup suliarineqarnerata kingorna paasinarsisimavoq, avataanit pissutsit arlallit aqquserniassap naliliiffigineqarneranut sunniuteqartussaasut. Nuummi Ilulissanilu mittarfiit tallineqarnissaannik isumaliutersuuteqarnerup saniatigut nalorninartoqartinneqartut arlaqarput, taakkunanilu angallannerup ilusiligaaneranik allanngortiterinerit, ilaatigut angallannikkut sipaarniuteqarnermut attuumassuteqartut pingaarnerpaatut inissisimapput.

 

Naalakkersuisut maannakkorpiaq naliliinerat naapertorlugu inuussutissarsiornerup iluani tunngavissamik nukittuumik, imminermini aqquserniassap sananeqarsinnaaneranut uppernarsaataasinnaasumik, soqarsorinanngilaq. Ilimagineqarporli sumiiffimmi tassani attaveqaatit ineriartortitat ingerlalluartullu pigineqalerpata sammisassanik nutaanik pilersitsisoqarsinnaajumaartoq. Ilimagineqarportaaq tamatuma aningaasarsiornikkut inuussutissarsiutitigullu periarfissanik pitsaasunik pilersitsiviusinnaanissaa. Aqquserniassarli avammut tunisassianik nutaanik amerliliinikkut takornarissallu amerlanerulersinnaanerannik kisimi tunngaveqartillugu sananeqarnissaa illersorneqarsinnaanngilaq.

 

Naalakkersuisulli erseqqissaatigissavaat Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqquserniassap kingunerisassaanik nalilersuinissaq isumaliutigineqarmat misissoqqissaarneqarlunilu, tassami avataanit pissutsit allallu aallaavigineqartut aalajangiinissamut tunngavissiornermi sunniuteqarsinnaammata.

 

Naalakkersuisut aalajangersimapput Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqquserniassaq kiisalu Nuummi Ilulissanilu mittarfiit tallineqarnissaat sukumiisumik misissuiffiginiarlugit, tassunga ilanngullugu taamatut suliniuteqarnermi ataatsimut sunniutissat misissorneqarnissaat. Aalajangiinissamut tun-ngavissaq imatut suliarineqassaaq, ukioq manna Inatsisartut ukiakkut maani ataatsimiilerpata tamanna pillugu nalilersuisinnaassalluta. Tunngavissat eqqarsaatigineqartariaqartut amerlapput aammalu suliaq aallartilluareerpoq.

 

Annertuunik aningaasaliinernut, matumanimi tamanna pineqarmat, aammalu Kalaallit Nunaata siunissaani qaqugorsuarmut atuuttussanik aalajangiinernut atatillugu naammagittarsinnaanermik pisariaqartinneqartumik takutitsisinnaanissarput pingaaruteqarpoq. Nuummi, Ilulissani, Sisimiuni nunallu sinnerani innuttaasut aalajangiinernik nukingiussanik eqqarsaatigilluagaanngitsunillu atugaqartinneqartariaqanngillat.

 

Aalajangiinissamut tunngavissaq pitsaanerusoq pigineqaleriarpat maani Inatsisartuni suliaq imaanaanngitsoq pillugu aalajangiinissamut piareersimasariaqassaagut, neriunartumik amerlanerussuteqarluartut tapersersugaanik. Taamak aalajangerneq iluaqutissanik ajoqutissanillu imaqanngitsoornavian-ngilaq.

 

Maannakkut tunngavigineqartut naapertorlugit Naalakkersuisut Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip siunnersuutaa tapersersinnaanngilaat.