Samling

14. marts 2006     FM 2006/60

 

I medfør af § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til landstingsbeslutning:

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indføre administrative procedurer, der sikrer, at borgere opfordres til at registrere sig på valglisten i forbindelse med et midlertidigt ophold udenfor Grønland.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Begrundelse:

 

Den grønlandske befolkning er knyttet sammen af en stærk følelse af samhørighed. Fællesskabets bånd klippes på ingen måde over, når en borger i en overgang rejser ud af landet for at passe en uddannelse, modtage en sundhedsfaglig behandling eller lignende. Som udeboende vil man fortsat følge med i forholdene herhjemme med et ønske om en aktiv deltagelse.

 

Det er derfor kun naturligt, at valglovgivningen indeholder bestemmelser, der sikrer disse medborgere deres stemmeret i det tilfælde, at der bliver afholdt et valg til Landstinget i fraværsperioden. Hvem kan ikke forstå den ærgrelse, en samfundsbevidst borger vil føle ved at være henvist til en tilskuerplads, når landets skæbne på valgdagen afgøres for de kommende 4 år?

 

Erfaringerne fra de sidste landstingsvalg viser desværre, at lovens tekst og gode intentioner ikke formår at beskytte borgerne mod skuffelser af denne art. I praksis kan mange udeboende ikke nå at blive optaget på valglisten i tide, da afgørelse herom skal træffes af valgnævnet senest 6 uger før valgdagen, jf. landstingsvalglovens § 20, stk. 5. Det kræver med andre ord en ualmindelig hurtig reaktion straks ved valgets udskrivelse, hvis man som udeboende ikke vil blive snydt for sin vigtigste borgerrettighed. Denne situation kan vi ikke længere være bekendt.

 

Demokraterne mener, at problemet kan løses uden en lovændring, da reglerne er gode nok, hvis de administreres efter hensigten og loyalt mod borgeren. Dette kræver, at borgerne i forbindelse med en flytning fra Grønland informeres skriftligt og gerne mundtligt om deres rettigheder i tilfælde af et valg til Landstinget. Borgerne bør allerede på dette tidspunkt få lejlighed til at anmode valgbestyrelsen i deres hjemkommune om en optagelse på valglisten. Ansøgningen bør kunne indgives ved at udfylde en blanket, som er indeholdt i det skriftlige informationsmateriale.

 

Folkeregistrene bør sikre, at informationsfolderen tilgår enhver, der meddeler en flytning ud af landet. Herudover bør sundhedsvæsenet og hjemmestyrets uddannelsesforvaltning sørge for, at informationsfolderen tilgår enhver, som får tildelt en behandlings- eller uddannelsesplads udenfor Grønland, medmindre opholdet forventes at vare ganske kort tid, f.eks. mindre end 6 uger. Dette er nødvendigt, da ikke alle vælger eller husker at skifte folkeregisteradresse i forbindelse med en midlertidig flytning. Endelig så Demokraterne gerne, at valgbestyrelserne følger aktivt op overfor de borgere, der fortsat har midlertidigt ophold i udlandet, når optagelsen på valglisten udløber efter 2 år, jf. valglovens § 22, stk. 2. I stedet for at forholde sig passivt og tavs ved fristens udløb burde man gøre borgeren opmærksom på fristudløbet, såfremt et folkeregistertjek viser, at pågældende fortsat bor udenfor landet. Borgeren bør således opfordres til at indgive begæring om fornyet optagelse på valglisten, såfremt man fortsat opfylder betingelserne herfor. Dette ville være en god borgerservice og en venlig tilkendegivelse af, at vi trods afstanden fortsat sætter pris på alle medborgeres deltagelse i samfundet.

 

Til sidst et ønske vedrørende informationsfolderens udformning: På biblioteker og forvaltninger rundt omkring i landet ser vi desværre fortsat et antal grimme foldere, hvor hjemmestyret præsenterer informationer lystløst på simpelt kopipapir med små skrifttyper og i et tørt forvaltningssprog. Dette er ikke kun et kedeligt visitkort fra de pågældende direktorater - det er også råben for døve ører, fordi borgerne forståeligt nok ikke har lyst til at gå i krig med den slags skrifter, hvis det kan undgås. Den rigtige vej er for længst vist af en række moderne informationspjecer med et tiltalende og pædagogisk tilsnit. Lad os sikre, at al borgerinformation fremover viser et sådant moderne ansigt, så vi kan sende de gamle foldere på arkiv som et minde om en forvaltningskultur, der hører fortiden til.

14. marts 2006 UPA 2006/60

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

 

Innuttaasut Kalaallit Nunaata avataani najugaqarallartut qinersisussat allattorsimaffianni nalunaarsorneqartarnissaannut kaammattorneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut allaffissornikkut suleriaasissanik atulersitseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraaatit)

 

Tunngavilersuut:

 

Kalaallit Nunaanni innuttaasut ataqatigiissutsimik misigisimanermik sakkortuumik ataatsimoortinneqarsimapput. Ataatsimoornerup qilerutai arlaatigut kipineqartarput innuttaaqataasoq piffissap ilaani ilinniarnini nakkutiginiarlugu, peqqinnissamigut katsorsartinniarluni assigisaannilluunniit pissuteqarluni nunatsinnit aallaraangat. Allami najugaqarnikkut nunatsinni maani pissutsit suli malinnaaffigerusunnartarput timitalimmik peqataarusukkaluarnermik kissaateqarluni.

 

Taamaattumik pissusissamisuuginnarpoq qinersisarneq pillugu inatsisiliorneq aalajangersakkanik, innuttaasut nunatsinniinnginnermik nalaani Inatsisartunut qinersisoqassatillugu qinersisinnaatitaanerannik qulakkeerisunik imaqarmat. Kiammi paasisinnaassanngilaa ugguarneq innuttaasup innuttaassuseqartutut nalunngeqatiginnissusillip isiginnaartuuginnarnissaanik innersuunneqarnermini misigisassaa, nunatta siunissami atugassai ullormi qinersivimmi ukiunut aggersunut sisamanut aalajangiivigineqalerpata?

 

Ajoraluartumilli kingullermik Inatsisartunut qinersinermi misilittakkat ersersippaat inatsisip oqaasertai pitsaasumillu siunertai innuttaasut taamatut pakatsisinneqarneranni illersuutaasinnaanngitsut. Nunami allamiittut amerlaqisut ullumikkut qinersisartut allassimaffiannut piffissaagallartillugu ilanngunneqarnissaminnut angumersisinnaasanngillat, pissutigalugu tamanna pillugu aalajangernissaq qinersinermut ataatsimiititaliamit kingusinnerpaamik ulloq qinersivik sap. akunnerinik arfinilinnik sioqqullugu aalajangerneqartussaasarmat, tak. Inatsisartunut qinersineq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 20, imm. 5. Tamatumani allatut oqaatigalugu piumasarineqarpoq qinersinissap nalunaarutigineqarnerani piaarluinnartumik iliuuseqarnissaq, nunami allami najugaqarluni innuttaasutut pisinnaatitaaffimmut pingaarnerpaamut sianiinaarneqarumanngikkaanni. Taamatut pissuseqartuaannarsinnaanngilagut.

 

Demokraatit isumaqarput ajornartorsiut inatsit allanngortinngikkaluarlugu iluarsiivigineqarsinnaasoq, tassami malittarisassat ajoquteqanngillat, innuttaasumut siunertarineqartut malillugit aammalu ilumoortumik atuutitinneqarunik. Tamatumani pisariaqarpoq innuttaasut Kalaallit Nunaannit nuunnerminnut atatillugu Inatsisartunut qinersisoqarnerani pisinnaatitaaffitik pillugit allakkatigut immaqalu oqaasiinnarmik paasissutissinneqartarnissaat. Innuttaasut taamaalinerani kommunimi najukkaminni qinersinermik siulersuisunut qinersisussat allattorsimaffiannut ilanngunneqarnissaminnik qinnuteqarnissaminnut periarfissaqareertariaqarput. Qinnuteqaat immersugassap paasissutissatut atortussanik allassimasunik imaqartup immersorneratigut nassiunneqarsinnaasariaqarpoq.

 

Inuit aqqisa allattorsimaffiini qulakkeerneqarsimasariaqarpoq paasissutissatut quppersagaq kikkunnulluunniit nunatsinnit nuunniarlutik nalunaaruteqartunut ingerlatinneqassasoq. Tamatuma saniatigut peqqinnissaqarfik Namminersornerullutillu Oqartussat ilinniartitaanermut ingerlatsiviata paasissutissatut quppersakkap kikkunnulluunniit Kalaallit Nunaata avataani katsorsartiffissarsisimasunut ilinniarfissarsisimasunulluunniit ingerlatinneqarnissaa isumagisariaqarpaat, nunami allamiinnissaq sivikitsuinnartut, soorlu sap. akunnerinit arfinilinnit sivikinnerusussatut ilimagineqarpat. Tamanna pisariaqarpoq, tassami qinersisartut tamarmik allamut nuukkallarnerminnut atasumik inuit aqqisa allattorsimaffianni najukkamik allanngortinnissaa toqqarneq ajormassuk eqqaamassanaguluunniit.

 

Kiisalu Demokraatit piumasarigaluarpaat qinersinermik siulersuisut innuttaasunut nunami allami najugaqarallartunut malittarinnilluarnissaat, qinersisartut allassimaffiat ukiut marluk qaangiunnerisigut atorunnaaraangat, qinersineq pillugu inatsimmi § 22, imm. 2. Piffissaliussap qaangiunnerani tunuarsimaaginnarnermut nipangersimaannarnermulluunniit taarsiullugu innuttaasoq piffissaliussap qaangiunnera pillugu ilisimatinneqartariaqarpoq, inuit aqqisa allattorsimaffianni misissueqqinnermi pineqartoq nunatta avataani suli najugaqartoq paasinarsippat. Taamaalilluni innuttaasoq qinersissussat allattorsimaffianni nutaamik nalunaarsorneqarnissaminut kajumissaarneqassaaq, tamatumunnga piumasarineqartut suli maleruarneqarsimappata. Tamanna innuttaasunut kiffartuussinerussaaq pitsaasoq aammalu ikinngutinnersumik nalunaarutaalluni ungasissuseq eqqarsaatigigaluarlugu inuiaqatigiinni innuttaaqataasut suli pingaartinneqarnerannut.

 

Naggataatigut paasissutissatut quppersakkap imassaata ilusilersornissaa: Nunatsinni sumiluunniit atuakkanik atorniartarfinni ingerlatsivinnilu ajoraluartumik quppersakkat kusanaatsut suli takusarpavut, taakkunani Namminersornerullutik Oqartussat nipaqanngitsumik pappiaraannartigullu assilisatigut mikisunnguanik naqinnilitsigut aammalu ingerlatsinermi oqaatsinik imaqarpianngitsunik oqaasertaqartutigut paasissutissanik nittarsaassisut. Tamanna pisortaqarfinnit pineqartunit kinaassutsimik nittarsaassinerinnaanngilaq qasunartoq - tassaallunili aamma tusilartunut suaartarneq, tassami innuttaasut nalunngilavut taamatut mikitigisunik allannilinnik sammisaqassallutik soqutiginavianngimmassuk, taamaattut pinngitsoorneqarsinnaatillugit. Aqqutissat qangali tassaalersimapput paasissutissatut quppersakkat pilerinartumik ilitsersuusserpalaartumillu suliat. Qulakkeerniartigu siunissami innuttaasunut paasissutissiisarnermi tamarmiusumi kiinaq nutaaliaasoq takutinneqartalissasoq, taamaalilluta quppersakkat pisoqqat pappiaqqanut toqqorsivinnut nassiunniassagatsigik, ingerlatsinermi kulturimut qaangiutereersimasumut eqqaassutissanngorlugit.