Samling

         FM 2006/55

 

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at indføre skolemægling/konfliktløsning i folkeskolen.

(Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne)

 

Begrundelse:

 

Vi er vidende om, at mobning i skolerne og vold generelt er samfundsmæssige problemer, som vi er nødt til at forholde os til og gøre vores bedste for at løse. Alligevel virker det ofte som om, at vi som politikere og samfundsborgere mangler de fornødne værktøjer til at håndtere sådanne konflikter. Derved får problemerne lov til at eskalere på en negativ og uhensigtsmæssig måde.

Det gælder både i familien, i skolen, på arbejdspladsen og i sociale sammenhænge.

 

Hvis vi lærer vores børn at håndtere konflikter på en konstruktiv måde ¿ f.eks. gennem skolemægling - er det en investering for fremtiden. Det vil dels kunne bidrage til et forbedret læringsmiljø for elever, dels et bedre arbejdsmiljø for lærere, og på sigt bidrage til understøttelse af en demokratisk samtalekultur og dermed skabe alternative løsningsmuligheder i konfliktsituationer.

 

Hvad er skolemægling?

Skolemægling er et systemtiltag, som omfatter hele skolen. Hensigten med skolemægling er at hæve elevernes sociale kompetence, og at give skolen et værktøj, både til håndtering af konflikter som allerede er der, og til forebyggelse af konflikter, mobning og vold i skolemiljøet. Tiltaget omfatter kurser for lærere og elever i kommunikation, konfliktforståelse og konflikthåndtering. Oplæringen er praktisk og deltagende, med vægt på lege, øvelser og rollespil, med fælles refleksion. Et vigtigt princip i skolemægling er troen på at ¿Elever Kan Selv¿: Eleverne kender bedst til konfliktkulturen på deres skole, og de er også de bedste til at løse konflikterne. Der er fire regler for elevmægling: At lytte til hinanden. At tale pænt. At tale sandt. At tale en ad gangen. Ideen til at indføre elevmægling på skoler er hentet i Norge, hvor elevmægling har fungeret i flere år med stor succes og faktisk været med til at nedbringe antallet af konflikter betydeligt.

 

Der findes flere former for skolemægling, som man kan vælge imellem.

 

Eksempel:

På hver deltagende skole uddannes voksenmæglere og børnemæglere. Efter endt uddannelse mægler disse i hverdagens små og store konflikter: vold, mobning, slåskampe, tyveri, udelukkelse, osv.

 

Børnemæglerne mægler i konflikter, der opleves belastende: sladder, udelukkelse, slåskampe, vold. Mæglerne kommer fra 5, 6. eller 7. klassetrin og mægler i yngre børns konflikter. Voksenmæglerne mægler i konflikter for elever, der er ældre end børnemæglerne, og i sager der er meget komplekse eller involverer flere parter, og efter konkret vurdering i sager om mobning.

 

Erfaringer:

Mægling er ikke alene et effektivt værktøj i hverdagen. Det bidrager i høj grad også til elevernes demokratiske dannelse og til udviklingen af en demokratisk skolekultur. Jo mere mæglings-kulturen breder sig, des mindre vil der være brug for at sende elever op på kontoret eller iværksætte sanktioner.

 

Der er mange positive erfaringer med forskellige former for skolemægling fra blandt andet Norge, Sverige, Danmark, England og USA.

 

Økonomi:

Indførelse af skolemægling i folkeskolen vil kræve ressourcer til uddannelse af lærere og elever i mægling samt til udarbejdelse af relevant undervisningsmateriale. Jeg foreslår, at denne opgave løses inden for Inerisaviks økonomiske ramme.

 

Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling.

16. marts 2006    UPA 2006/55

 

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu matumuuna aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq saqqummiutissavara:

 

 

Naalakkersuisut meeqqat atuarfianni atuarfinni isumaqatigiissitsiniartarnerup / isumaqatigiinngissutinik aaqqiiniartarnerup atulersinneqarnissaanut suliniuteqarnissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Lene Knüppel, Demokraatit)

 

 

Tunngavilersuut:

 

Nalunngilarput atuarfinni qinngasaarisarneq nakuusertarnerlu nalinginnaasumik inuiaqatigiinni ajornartorsiutaasut, aaqqiiviginiarlugit sapinngisatsinnik iliuuseqarfigisariaqakkavut. Taamaattorli isumaqatigiinngissutit taamaattut isumagissallugit uagut naalakkersuinermik suliaqartugut innuttaasugullu amerlanertigut aaqqiiniarnissatsinni sakkussatut pisariaqartut soorlu amigaatigisarivut. Taamaalillutik ajornartorsiutit pitsaanngitsumik siunertamullu naleqqutinngitsumik annertusiartortarput.

Tamanna ilaqutariinni, atuarfimmi, suliffeqarfimmi aammalu inuttut atukkatsinnut atasumik pisarpoq.

 

Meerartavut ineriartortitamik iluaqutaasumillu aaqqiagiinngissutinik aaqqiiniarnissaannik ilinniartikkutsigik - soorlu atuarfimmi isumaqatigiissitsiniartarnikkut - tamanna siunissami iluaqutaassaaq. Tamanna ilaatigut atuartut ilikkagaqarnissaminni atugaannik pitsanngortitseqataassaaq, ilaatigullu ilinniartitsisut sulinerminni atugaannik pitsaanerulersitsissalluni, siunissarlu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu tamat oqartussaaqataanerat atorlugu oqaloqatiginnittarnissami kultureqarnerup tapersiiviginissaannut ikiorsiissalluni taamalu aaqqiagiinngissutinik iluarsiiniarnissami qinerneqarsinnaasunik allanik pilersitsilluni.

 

 

Atuarfinni isumaqatigiissitsiniartarneq sunaava?

 

 

Atuarfinni isumaqatigiissitsiniartarneq tassaavoq suliniutitut aaqqissuussineq atuarfimmut tamarmut atuuttoq. Atuarfimmi isumaqatigiissitsiniartarnermi siunertarineqarpoq atuartut inuttut atukkamikkut piginnasaqarnerisa annertusinissaat, atuarfillu isumaqatigiinnginnerit pioreersut aaqqiiviginissaannut, atuarfimmilu aaqqiagiinnginnerit, qinngasaarisarnerit nakuusertarnerillu pinaveersaartinnissaannut sakkussaanik tunissallugu. Suliniuteqarneq ilinniartitsisunut attaveqaqatigiinnermik, aaqqiagiinngissutinik paasinninnissamik aaqqiinissamillu pikkorissartitsinernik imaqarpoq. Sungiusarneq pitsaasuuvoq peqataaffigiuminarlunilu, aammalu pinnguaatit, sungiusarnerit isiginnaartitsisuusarnerillu ataatsimut sunniuteqartut pingaartillugit. Atuarfinni isumaqatigiissitsiniarnermi tunngavigineqartoq pingaartoq tassa upperissallugu "Atuartut Namminneq Sapinngitsut": Atuartut atuarfimminni aaqqiagiinngissutinik aammalu taakkua aaqqinniarnissaannik ilisimasaqarnerpaapput.

 

Atuartunik isumaqatigiissitsiniarnermut malittarisassat sisamaapput: Imminnut naalaarnissaat. Oqaatsinik atuilluarnissaat. Ilumoorlutik oqalunnissaat. Ataasiakkaarlutillu oqaluttarnissaat. Atuartunut isumaqatigiissitsiniartarnerup atulersinnissaa Norgeminngaanniit pissarsiarineqarsimavoq,  tappavani atuartunik isumaqatigiissitsiniartarneq ukiut arlallit iluatsittumik atuussimasoq aammalu aaqqiagiinnginnerit malunnartumik ikileriarsimanerannut pissutaaqataasoq.

Atuarfimmi isumaqatigiissitsiniartarnermi periaatsit arlaliupput toqqarneqarsinnaasut.

 

Assersuut:

Atuarfinni peqataasuni tamani inersimasut isumaqatigiissitsiniartartut meeqqallu isumaqatigiissitsiniartartut ilinniartinneqassapput. Ilinniartitsinerup naammassereerneratigut taakkua ulluinnarni aaqqiagiinngissutinik annikitsunik annertuunillu: Nakuusernerni, qinngasaarinerni, paanerni, tillinniarnerni, ajattuinerni assigisaannilu isumaqatigiissitsiniartassapput.

 

Meeqqat isumaqatigiissitsiniartartut aaqqiagiinngissutini ajornakusoortuni: Oqaatilliinerni, ajattuinerni, paanerni nakuusernernilu isumaqatigiissitsiniartassapput. Isumaqatigiissitsiniartartut klassit tallimaanneersuullutik, arfernanneersuullutik imaluunniit arfineq-aappaanneersuussapput meeqqallu nukarliunerusut aaqqiagiinngissutaanni isumaqatigiissitsiniartassallutik.

 

Inersimasunik isumaqatigiissitsiniartartut atuartuni meeqqanit isumaqatigiissitsiniartartunit angajulliunerusuni aaqqiagiinngissutini aammalu suliassani ajornakusoortuni inuillu arlallit akuliuffigisaanni kiisalu qinngasaarisarneq pillugu suliassani pingaarutilimmik naliliinissami isumaqatigiissitsiniartassapput.

 

Misilittakkat:

Isumaqatigiissitsiniarneq ulluinnarni iluaqutaasumik sakkussaaginnanngilaq. Tamanna annertuumik aammattaaq atuartut tamat oqartussaaqataaneranni peroriartornissaannut aammalu atuarfimmi kulturikkut tamat oqartussaaqataanerata ineriartortinnissaanut ikiorseeqataasarpoq. Isumaqatigiissitsiniartarnermi kulturi annertunerusumik siaruariartortillugu aammattaaq atuartut allaffimmukartinneqartarneri imaluunniit pineqaatissiinissat aallartinneqartarneri atorfissaarukkiartuaassapput.

 

Ilaatigut Norgemit, Sverigemit, Danmarkimit, Tulunit Nunaannit USA-millu atuarfimmi isumaqatigiissitsiniartarnerit assigiinngitsut amerlaqisunik pitsaasunillu misilittagaqarfiupput.

 

Økonomi:

Meeqqat atuarfianni atuarfimmi isumaqatigiissitsiniartarnerup atulersinnissaani ilinniartitsisut atuartullu isumaqatigiissitsiniarnermik ilinniartitaanissaat kiisalu atuartitsinermut atortussat suliamut tunngassuteqartut suliarineqarnissaat pisariaqarpoq. Siunnersuutigaara suliassaq taanna Inerisaaviup aningaasaqarnikkut killiliussaasigut suliarineqassasoq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartuni kajumittumik oqaluuserineqarnissaanut ingerlatissavara.