Samling

FM 2006/56.1

10. maj 2006

Agathe Fontain

   

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret på EM 2006 pålægges at fremsætte et forslag til ændring af Landstingslov om Indkomstskat § 26 a stk. 1, således at selskabsskatten for fuldt og begrænset skattepligtige selskaber m.v. nedsættes til 30 % med virkning fra 1. januar 2007.

(Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne)

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte et forslag til ændring af Landstingslov om Indkomstskat således at selskabsskatten for fuldt og begrænset skattepligtige selskaber m.m. jf. indkomstskattelovens § 26 a, stk. 1 nedsættes til 30%.

(Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)

 

Vi ville fra Inuit Ataqatigiits side kunne have forstået forslagsstillerne, såfremt forholdene omkring selskabsskat reelt var, sådan forslagsstilleren argumenterede som. Men der er nogle afgørende forhold, man bør have for øje, når man stiller et sådant forslag.

 

At de reelle tilstande eller forhold ser anderledes ud, skal jeg henvise til benchmarkingudvalgets rapport vedrørende skatte og afgiftspolitikken her i Grønland, hvori de konkluderede, at aktieselskabernes skatteforhold ikke bør ændres, så længe tingene er skruet sammen som de er.

 

Derfor skal vi henvise til skatte- og afgiftsrapporten fra 2003, hvori eksperterne konkluderede, at de ikke engang ville anbefale en nedsættelse af selskabsskatten fra 35 til 30%, fordi der ikke var saglig belæg for en sådan nedsættelse.

 

Såfremt en nedsættelse skulle komme på tale, måtte man nemlig se på muligheden for at udskyde betalingsbetingelserne ift. selskabsskat, hvor selskaberne de sidste mange år har udskudt ca. 1 mia. kr. af deres selskabsskat til senere. Det var også udfra disse betragtninger, at Landstinget under efterårssamlingen år 2001, besluttede ikke at sænke selskabsskatten. Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side, derfor også spørge Landsstyret om, hvorvidt man har udarbejdet analysearbejder på skatteområdet, såsom: art og størrelser på dem der betaler selskabsskatter, størrelse samt udbredelse på kapitalgevinster, hvilke selskabstyper der primært benytter sig af de forskellige afskrivningsregler mv. I nægtende fald, hvornår kan vi forvente at modtage resultaterne af disse analysearbejder?

 

Det er derfor er aktie- og virksomhedsejernes primære interesse, når de starter et selskab, om der er perspektiver i forhold til om et selskab kan drives rentabelt, og om afskrivningsreglerne indikerer og hjælper til, at man i en opstartsfase gør brug af sine afskrivningsmuligheder?

 

Det er nemlig vigtigt for dem der vil starte en virksomhed, om man er klar over hvilke afskrivningsmuligheder m.v. der er gældende inden man starter et selskab.

 

Så selvom de hidtil ubegrænsede afskrivningsmuligheder i år 2001 blev strammet en anelse op, blev det ved samme lejlighed besluttet, at man skulle undersøge konsekvenserne af muligheden for at kunne afregne selskabsskatten så sent - og hvilke konsekvenser denne mulighed giver selskaberne. Dette skulle ses i lyset af, at kommunekasserne og landskassen risikerer at miste en masse indtægter, når bestemmelserne er så gunstige for selskaberne som de er skruet sammen.

 

Når sådanne begunstigede ordninger bliver reguleret, vil vi fra Inuit Ataqatigiit også være indstillet på at vurdere, om en % nedsættelse af selskabsskatten er relevant.

 

Når man ser på forskellige virksomhedstyper, er vi vidende om at især nystartede enkeltmandsvirksomheder samt interessentskaber, og som betaler fuld skat som almindelige lønmodtagere, ofte er meget sårbare. Hvilke skridt kan der tages hvad disse angår, specielt for at lette dem i virksomhedens opstartsfase. Det bør vi vurdere med.

 

Afslutningsvis skal jeg henvise til landsstyrekoalitionen Inuit Ataqatigiits, Atassuts og Siumuts aftale fra 2005, der bl.a. indeholder følgende: "Landsstyret vil fortsætte arbejdet med initiativer omkring nødvendige skatte- og afgiftsreformer. Heri indgår som et væsentligt element, at de laveste indkomster og mellemindkomsterne i videst muligt omfang skal tilgodeses."Vi har medtaget dette citat, da vi mener, at vi har en god begrundelse til at afslå forslaget.

 

Inden der tages endelig stilling til forslaget, ville det være på sin plads at spørge, hvilke økonomiske konsekvenser forslaget vil have overfor kommunerne og Hjemmestyret. Derfor mener vi, at det er på sin plads, at kommunerne høres og inddrages allerede i opstartsfasen.

 

Med disse ord, vil jeg på Inuit Ataqatigiits vegne tilkendegive, at vi ikke kan støtte op omkring forslaget, sådan som det ser ud, men at vi evt. vil være parate til at se på spørgsmålet, såfremt vi har den nødvendige baggrundsviden, som vi efterlyser.

UPA 2006/54-85.1

10. maj 2006

Agathe Fontain

   

Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutigaara, Naalakkersuisunut 2006-mi ukiaanerani ataatsimiinnermi Inatsisartut inatsisaata Aningaasarsiat akileraarutaat pillugu § 26 a, imm. 1-ip allanngortinnissaa siunnersuutigeqqullugu, taamaaliornermi ingerlatsiviit assigisaasalu 1. januar 2007 killigalugu ingerlatsiviup akileraarutaanik tamakkiisumik killimmilluunnit akileraartussaanerat 30%-inngortillugu.

(Inatsisartunut ilaasortaq Lene Knüppel, Demokraterne)

 

Isertitatigut akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taamaalilluni ngerlatseqatigiiffinnut tamakkiisumik ilaannakortumílluunniit il.il. akileraartussaatitaasunut Isertitatigut akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 26a imm. 1 appartinneqassasoq 30 %-mut.

(Inatsisartunut ilaasortaq: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)

 

Inuit Ataqatigiit tungaanniit siunnersuuteqartut ilalersinnaassagaluarpagut, ilumut akileraarutitigut ilanngaateqarsinnaanerit siunnersuuteqartut taassaattut pissuseqarsimagaluarpata. Akerlianik tikkuarusupparput, taamatut siunersuuteqarniaraani, pissusiviusut qiviaallanneqaqqaartariaqaraluartut.

 

Pissusiviusut ilumut allaalluinnarnerannik takussutissiisoqarpoq benchmarking-i pillugu ataatsimiititaliaasimasup nunatsinni akileraarutitigut akitsuutigullu pissusiviusut pillugit nalunaarisiarisimasani. Taakkua nalilerpaat, piginneqaqatigiiffiit akileraartarnikkut atugarisaat allanngortinneqartariaqanngitsut, sinaakkutatigut atugarititassat taamatut isikkoqarallartillugit.

 

Taamaattumik akileraarutit akitsuutillu pillugit 2003-mi nalunaarusiaasimasoq innersuussutigissavarput. Tassani immikkut ilisimasallit tikkuarpaat, namminnerluunniit tunngavissaqarsorinngikkitsik siunnersuutigissallugu, piginneqatigiiffinnut akileraarutaasartup 35%-iniit 30%-nut appartinneqarnissaa. Taamatumik siunnersuuteqassalluni tunngavilersuutaasinnaasut imminut illersorneqarsinnaanngimmata.

 

Assersuutigalugu akileraarusersuisarnermi appartitsinissaq siunniunneqassagaluarpat, isiginiarneqaqqaartariaqartoq, akileraarutit kingusinaarluni akilerneqarsinnaanerannut aalajangersakkat. Tamatumani suliffeqarfiit ukiuni amerlaqisuni akiligassatik 1 mia. kr.-nit missiliorlugit amerlassuseqartut, kingusinnerusukkut akiligassanngorlugit inissisimajuartissimammassuk. Taamaattumik Inuit Ataqatigiit tungaanniit Naalakkersuisut apererusuppagut, akileraarusiisarneq pillugu takussutissianik suliaqarsimanersut, soorlu makkununnga tunngassuteqartunik: piginneqatigiiffiit sorliit qanoq annertutigisumik akiliuteqartarpat, aningaasarsiornikkut isertitaasartut annertussusaat siammasissusaallu, selskabit sorliit ilanngaatitigut periarfissat atugarineruaat il.il. Paasiniaanerit naamassineqarsimanngippata, qaqugu tamakku uagutsinnut saqqummiunneqarsinnaappat?

 

Suliffeqarfinnik aallartitsiniat - kisimiittuugunik piginneqatigiiffiugunilluunniit - soqutigisussaavaat ilumut aallartitartik akilersinnaassumik ingerlanneqarsinnaassanersoq, aammalu akileraarutitigut ilanngaatigineqarsinnaasut imatut iluaqutiginiarneqarsinnaanersut, suliffeqarfiup patajaallisarnerani qanoq annertutigisumik tamakku iluaqutiginiarneqarsinnaatiginersut?

 

Tassami kikkunnulluunniit suliffeqarfinnik aallartitsiniartunut pingaaruteqarpoq aallartitsinnginnermi paasissallugu, ilanngaatigineqarsinnaasut suut periarfissaanersut.

 

Naak 2001-mi ilanngaatitigut periarfissat killiliivigineqalaarsimagaluartut, taamani aalajangiinermi ilanngullugu siunniunneqarpoq, ilumut taamak kingusinaartigisumik, suliffeqarfittut akileraarutitigut akiligassat akilerniarneqartarnerat. Ilanngullugu paaserusunneqarpoq, taamatut suliffeqarfinnik oqilisaassisarnerit qanoq selskabinut sunniuteqartarnersoq. Taamatut paasissutissiinikkut paaserusunneqarpoq, qanoq annertutigisunik kommunit landskarsilu kinguarsaasoqartarneratigut annaasaqarsinnaanersut. Aaqqissuussinermimi pineqartumi selskabit annikinngitsumik inussiarnisaarfigineqartarmata.

 

Taamatut immikkut oqilisaassinerit aaqqiivigineqassappata, Inuit Ataqatigiinniit aamma piareersimajumaarpugut nalilissallugu, ilumut suliffeqarfinnut akileraarusiissutigineqartartoq appartinneqartariaqarnersoq.

 

Suliffeqarfiutillit qiviaraani, kisimiillutik aallartisaqqammersut aammalu ataasiakkaarlutik soqutigisaqaqatigiittut aallarnisarsimasut, nalunngisagut naapertorlugit nalinginnaasumik tamakkiisumik akileraaruteqartartut, qanorpiaq oqilisaassiffigineqarsinnaanersut ilanngullugit nalilersuiffigerusunnarput. Taakkumi paasisagut naapertorlugit ingammik aallartisarniarnerminni ajornartorsioqqajaanerusarmata.

 

Naggataatigut Naalakkersuisooqatigiit Inuit Ataqatigiit, Atassut aammalu Siumut Naalakkersuisooqatigiinnerminni isumaqatigiissutaat 2005-meertoq issuaavigissavara, ilaatigummi imatut ilaqarmat: "Naalakkersuisut akileraartarnikkut akitsuusersuisarnikkullu aaqqissuusseqqinneq ingerlateqqissavaat, nunatsinni isertitakinnerit akunnattunillu isertitaqartut inuuniarnermikkut oqilisaaffigineqarnissaat ilanngullugu siunertaralugu."Taana issuaavigaarput, siunnersuummut akerliliinitsinnut naapertuuttutut isigigatsigu.

 

Siunnersuutip aalajangiiffigineqannginnerani ilanngullugu paaseqqissaarusunnarpoq, qanoq annertutigisumik kommunit Namminersornerusullu isertitarisartagaannut kinguneqassanersoq. Taamaattumik pissusissamisoorsoraarput, apeqqummi ingammik kommunit aallaqqaataanniilli kingunerisinnaasai pillugit suleqatigalugillu isumasiorneqarsimanissaat.

 

Taamatut Inuit Ataqatigiit sinnerlugit oqaaseqarninni, nalunaarutigissavarput siunnersuut taamatut isikkoqartillugu tapersersorsinnaannginnatsigu. Allatut isummersinnaassagaluarpugut, paasissutissat saqqummiinnitsinni kissaatigisagut saqqummiunneqaraluarpata, allatummi isummernissatsinnut paasissutissat piginngikkutsigit eqqoriaaginnarluta isummersorusunnginnatta.