Samling
Forslag til forespørgselsdebat om, hvilke politiske målsætninger har Landsstyret for at sikre, at handicappedes levevilkår bringes på lige fod med andre i samfundet, samt mulighederne for etablering af et handicapvidenscenter.
(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)
Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges, at fremsætte ændringsforslag til landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap således, at vederlagets størrelse i § 9, stk. 2 tilpasses, så det i større omfang end hidtil kan blive i overensstemmelse med modtagerens uddannelses- og indkomstniveau.
(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)
Svarnotat.
(Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen)
1. behandling.
Landsstyret har forpligtet sig til at gøre en særlig indsats for vores handicappede medborgere. I landsstyret lægges der således vægt på, at vi mennesker er ligeværdige og har krav på respekt - uanset om vi er handicappede eller ej. Handicappede skal have mulighed for at deltage i alle dele af samfundet på lige fod med andre borgere.
Landsstyret påtænker flere nye initiativer på handicapområdet i de næste år. Landsstyret har allerede en række idéer og planer for udspil på området, og jeg glæder mig til at få sat de handicappede på dagsordenen.
Landsstyret har valgt at fokusere på følgende initiativer på området i debatten om de handicappedes forhold.
A. Fuld deltagelse i samfundet for de handicappede:
Der skal mere fokus på de handicappede og deres vilkår. De handicappedes muligheder for at tage en uddannelse og få et arbejde skal mærkbart forbedres. De handicappede ønsker også at bidrage til udviklingen af det grønlandske samfund og Landsstyret vil arbejde for at grundlaget herfor forbedres.
Landsstyret ønsker at bruge 2007 til at sætte fokus på handicappedes vilkår.
Landsstyret har endvidere sat fokus på de handicappedes muligheder for uddannelse og arbejde. Familiedirektoratet og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har igangsat et samarbejde, der har til formål at arbejde hen mod at vore handicappede får bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse og/eller få et arbejde.
B. Udlægning af handicapforsorgsområdet til kommunerne:
Landsstyret arbejder hen mod en udlægning af ansvaret for handicapforsorgsområdet til kommunerne. Det er kommunerne der har den tætte kontakt med den handicappede og kender den enkeltes forhold. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at det er kommunerne, der træffer afgørelser på området. En udlægning vil samtidig betyde, at kommunerne bliver nødt til at prioritere aktivt inden for den enkelte tilkendte bevillingsramme, hvilket igen bør medføre at der skabes et bedre grundlag for at styre udgifterne på handicapforsorgsområdet.
Familiedirektoratet vil udarbejde en skriftlig evaluering af de indhøstede erfaringer fra forsøgsordningen hvad angår personale og administration, IT, økonomistyring osv. Dette vil ske i samarbejde med KANUKOKA. Familiedirektoratet vil samtidig kortlægge hvilken ressourcer der er nødvendige, for at alle kommuner bliver i stand til at magte opgaven med at overtage handicapforsorgsområdet.
For at styrke sagsbehandlingen på handicapområdet i kommunerne, hvilket er en af forudsætningerne for at bane vejen for at det blive muligt at udlægge området, har Landsstyret prioriteret opkvalificering af personale, der arbejder med handicappede.
Der er på Finansloven 2006 afsat midler til afholdelse af et modulopbygget kursus for støttepersoner til retspsykiatriske patienter i forbindelse med hjemtagning af færdigbehandlede retspsykiatriske patienter i Danmark. Kurset forventes at foregå i årene 2006-2008, hvor der i FL 2006 er afsat 1,7 mio. kr. samt henholdsvis 2,6 mio. kr. og 0,9 mio. kr. i følgende overslagsår.
Før handicapforsorgsområdet kan udlægges permanent til kommunerne, skal der udarbejdes ny lovgivning og der skal ligeledes gennemføres bloktilskudsforhandlinger mellem Grønlands Hjemmestyre og KANUKOKA.
Det er et stort og vigtigt stykke arbejde, der ligger foran os, for at forberede kommunernes overtagelse af handicapforsorgsområdet.
C. Revision og opdatering af lovgivning:
Lovgivningen på handicapforsorgsområdet er upræcis og usystematisk og trænger til at blive revideret. Usikkerhed omkring fortolkningen af lovgivningen har betydet skiftende praksis på området og forvirring hos kommunerne omkring regelsættet.
Familiedirektoratet vil før sommeren 2006 nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Familiedirektoratet, KANUKOKA og relevante direktorater, som skal komme med input og ønsker til Landsstyremedlemmet om udarbejdelsen af en ny og lettere overskuelig handicaplovgivning.
Arbejdsgruppen skal endvidere komme med forslag til en handlingsplan i forbindelse med udlægning af området, samt vurdere og analysere, hvilke behov for lovændringer, der vil være i forbindelse med en kommunal overtagelse af området.
Det forventes, at der vil kunne fremlægges udkast til ny landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap på Forårssamlingen 2008 med ikrafttræden 1. januar 2009. Der skal samtidig udarbejdes ny bekendtgørelse og vejledning og afholdes kursus for kommunernes sagsbehandlere om den nye lovgivning.
D. Forbedret statistik og dokumentation af forholdene for de handicappede:
Forudsætningerne for en vellykket overdragelse af bevillings- og budgetansvaret til kommunerne er, at der etableres en mere hensigtsmæssig økonomistyring i kommunerne. Familiedirektoratet har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal etablere et elektronisk registrerings- og styringssystem.
Det webbaserede handicapregister virker som journalsystem og kan samtidig anvendes til at holde styr på de økonomiske forhold på handicapområdet. Systemet vil udover at forsyne beslutningstagerne med bedre statistisk materiale, desuden betyde at kommunernes sagsbehandling forenkles.
Systemet skal være landsdækkende og alle oplysningerne om de vidtgående handicappede skal registreres og løbende opdateres i en fælles database.
Inden den 1. juli 2006 vil man have et basissystem færdigt med stamoplysninger og sagsbehandlingsmodulerne. Systemet skal efterfølgende testes og gennemarbejdes af Familiedirektoratet og i udvalgte kommuner. Det forventes, at systemet vil være taget i brug inden udgangen af 2006.
E. Videnscenter for handicappede:
Landsstyret er meget enig i, at der er behov for mere viden om handicappede. I dag hvor det er forholdsvis let at søge viden over internettet, vil Landsstyreområdet bruge denne mulighed og på sin hjemmeside have links til relevante hjemmesider i Grønland og udlandet, hvor der er oplysninger om de forskellige typer af handicap og handicappedes forhold.
F. Tabt arbejdsfortjeneste for pasning af handicappet:
Landsstyret har ikke planer om at ændre på ordningen om tabt arbejdsfortjeneste for pasning af en person med handicap i eget hjem. Ordningen fungerer godt, og giver forældre, ægtefæller og andre mulighed for at passe et elsket familiemedlem med et handicap i hjemmet, hvor der ellers ikke er egnede pasningsmuligheder.
Landsstyret er ikke enig med landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne, i det hensigtsmæssige i, at ordningen skal gøres indkomstafhængig. Det vil gøre ordningen meget dyr at opretholde.
Forældre til børn med handicap har ligesom andre forældre med ikke-handicappede børn, forsørgelses- og omsorgspligt for deres barn, hvad enten de er handicappede eller ej. Normalt får forældre ikke penge for at passe deres børn.
Landsstyret er meget enig med landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne i, at forældre er de bedste til at give omsorg og kærlighed til deres børn. Handicappede børn har dog behov for - som alle andre børn - at komme ud blandt andre børn og lege og være sammen med andre personer end deres forældre. Handicappede børn får - efter behov - bevilget en støtteperson, medens de er i daginstitution. En støtteperson vil eksempelvis lave øvelser med barnet og sørge for at barnet trives i vuggestuen eller børnehaven.
Handicappede børn skal ikke marginaliseres i hjemmet, men ud og lege og udvikle sig sammen med andre, både handicappede og ikke-handicappede børn.
Landsstyret vil i forbindelse med arbejdet med ny landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap analysere og vurdere indholdet af ordningen og først på baggrund af dette arbejde kan det fastlægges om der eventuelt er grundlag og behov for at foretage ændringer i ordningen om vederlag for pasning i eget hjem eller dele heraf.
Med disse bemærkninger ser Landsstyret frem til en spændende debat i Landstinget. Inputs vil blive brugt i det videre arbejde med at sætte fokus på vores handicappede medborgere.
Landsstyret indstiller samtidig, at det fremlagte beslutningsforslag fra landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne, ikke imødekommes.
Innarluutilinni atugassarititaasut allat assigalugit inuiaqatigiinni naligiimmik atugaqalernissaat kiisalu innarluutilinnut ilisimasanik katersuiffimmik pilersitsisoqarnissaanut periarfissat qulakkeerniarlugit Naalakkersuisut politikkikkut angungiagaat suunersut pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)
Annertuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaannut nr. 7-mut 3. november 1994-imeersumut allannguutissatut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiusseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiivigisassaattut siunnersuut, taamaalilluni § 9-mi, imm. 2-mi akissarsiat amerlassusiat naleqqussarneqassammat, taamaalillunilu manna tikillugu taamatut amerlanerulersitsineq pisartagaqartup ilinniartitaaneranut isertitaqartarneranullu naapertuuttunngorluni.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, Demokraterne)
Akissuteqaat.
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Siullermeerinninneq
Naalakkersuisut innuttaaqatitsinnut innarluutilinnut immikkut suliniuteqarnissaminnut pisussaaffilersimapput. Taamaalilluni uagut inuit innarluuteqaraluarutta innarluuteqanngikkaluaruttaluunniit assigiisinneqarnissarput ataqqineqarumanerpullu naalakkersuisut pingaartippaat. Innarluutillit inuiaqatigiinni innuttaasut allat assigalugit pisuni tamani peqataanissamut periarfissaqassapput.
Innarluutilinnut tunngasuni ukiuni tulliuttuni naalakkersuisut nutaanik arlaqartunik suliniuteqarnialersaarput. Naalakkersuisut arlalitsigut suliassaqarfimmi isumassarsiaqarlutillu pilersaaruteqareerput, aammalu innarluutillit pillugit oqallinnertigut sammineqarnissaat qilanaaraara.
Innarluutillit atugaat pillugit oqallinnermi suliassaqarfimmi suliniutit makku sammineqarnissaat Naalakkersuisut toqqarpaat.
A. Innarluutillit inuiaqatigiinni tamakkiisumik peqataanissaat:
Innarluutillit taakkualu atugaat sammineqarnerussapput. Innarluutillit ilinniagaqarnissamut suliffittaarnissamullu periarfissaat malunnaatilimmik pitsanngorsarneqassapput. Innarluutillit aamma inuiaqatigiinni kalaallini ineriartortitsinermut peqataarusupput Naalakkersuisulli tamatumunnga tunngavissaq pitsanngorsarniarlugu suliniuteqarniarput.
Innarluutillit atugaasa sammineqarnissaannut Naalakkersuisut ukioq 2007 atorumavaat.
Aammattaaq innarluutillit ilinniagaqarnissamut suliffeqalernissamullu periarfissaat Naalakkersuisut sammilerpaat. Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik aamma Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut,
Ilisimatusarnemut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik suleqatigiileqqammerput, suliassaqarfimmi tassani innarluutilittatta ilinniagaqarnissamik aamma/imaluunniit suliffeqalernissamut pitsaanerusumik periarfissaqalernissaat siunertarineqarluni.
B. Innarluutilinnik isumaginninnerup kommuninut nuunneqarnera:
Innarluutilinnut isumaginninnermut suliassaqarfimmi akisussaaffiup kommuninut nuunneqarnissaa Naalakkersuisut sulissutigaat. Kommunit innarluutilinnut qanimut attaveqartuupput pineqartullu atugaannik ilisimannittuullutik. Taamaattumik aamma kommunit suliassaqarfimmi aalajangiisarnissaat naapertuunnerpaavoq. Nuussinermi kommunit aningaasaliissutit sinaakkutissat tunniunneqartut iluanni eqeersimaartumik pingaarnersiuvillutik tulleriiaarisariaqalissapput, tamannalu aamma innarluutilinnut isumaginninnermut suliassaqarfimmi aningaasartuutinik aqutsinissamut pitsaanerusumik tunngavissaqalersitsinermik kinguneqartariaqaraluarluni.
Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik sulisunut allaffissornermullu, IT-mut, aningaasaqarnermik aqutsinermut il.il. tunngatillugu misiligutitut aaqqissuussinermit misilittagarilikkat allaganngorlugu naliliiffiginiarpai. Tamanna KANUKOKA suleqatigalugu pissaaq. Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup tamatumunnga peqatigitillugu kommunit tamarmik innarluutilinnut tunngasunik tigusinissamik suliassamik suliarinnissinnaanissaannut nukissat suut atorneqassanersut nalunaarsorniarpai.
Kommunini innarluutilinnut suliassaqarfimmi sullissineq nukittorsarniarlugu, tamannami suliassaqarfiup nuunneqarnissaata piviusunngortinneqarsinnaalernissaa aqqutissiuunniarlugu tunngaviulluinnartussat ilagimmassuk, Naalakkersuisut sulisunik innarluutilinnik sullissisuusunik piginnaasaqarnerulersitsiniarneq sammilerpaat.
Tarnimikkut napparsimasut eqqartuussaanermikkut Danmarkimi katsorsagassanngorsimasut naammassillutilli katsorsartereersimasut angerlartinnissaannut atatillugu tarnimikkut napparsimasunut eqqartuussaasimasunut tapersersortinut pikkorissartitsinermut immikkoortukkuutaagaasumut 2006-imut Aningaasanut Inatsimmi aningaasanik immikkoortitsisoqarpoq. Pikkorissartitsineq ukiuni 2006-2008-mi pissasoq naatsorsuutigineqarpoq, AI 2006-imi 1,7 mio. kr.-it kiisalu ukiuni missingersuusiorfiusuni tulliuttuni 2,6 mio. kr.-it aamma 0,9 mio. kr.-it immikkoortinneqarlutik.
Innarluutilinnik isumaginninnermut suliassaqarfiup kommuninut ataavartumik nuunneqannginnerini nutaamik inatsisiliortoqassaaq aammattaarli Namminersornerullutik Oqartussat KANUKOKA-llu akornanni ataatsimoortumik tapiissutit isumaqatigiinniutigineqassallutik.
Kommunit innarluutilinnik isumaginninnermut suliassaqarfimmik tigusinissaat piareersarniarlugu piffissami aggersumi annertoorujussuarmik pingaarutilimmillu suliassaqarpugut.
C. Inatsimmik iluarsaaneq nutarterinerlu:
Innarluutilinnik isumaginninnermut suliassaqarfimmi inatsisit erseqqinnatillu aaqqissulluagaan-ngillat iluarsaanneqartariaqarlutillu. Inatsisit nassuiarneranni nalornineq suliassaqarfimmi suleriaatsit allanngorarnerannik kiisalu malittarisassat pillugit kommunini paatsiveerusimaarnernik nassataqarsimavoq.
Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik 2006-imi aasartinnagu suleqatigiissitaliorniarpoq Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit, KANUKOKA-mit pisortaqarfinniillu attuumassuteqartunit inuttaqartumik, innarluutillit pillugit nutaanik paasiuminarnerusunillu inatsisiliornissaq pillugu Naalakkersuisumut siunnersuuteqarlutillu kissaateqartussanik.
Aammattaaq suleqatigiissitaq suliassaqarfiup nuunneqarnissaanut atatillugu iliuusissatut pilersaarutissamik siunnersuuteqassaaq kiisalu kommunip suliassaqarfimmik tigusineranut atatillugu inatsisinik allannguinerit sorliit pisariaqartinneqarnersut naliliiffigalugillu misissoqqissaassallugit.
Annertuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerat pillugu inatsisartut peqqussutissaannut nutaamut siunnersuut 1. januar 2009-mi atuutilersinniarneqartup 2008-mi Upernaakkut ataatsimiinnermi saqqummiunneqarsinnaanissaa naatsorsuutigineqarpoq. Tamatumunnga peqatigitillugu nutaamik nalunaarusiortoqassaaq ilitsersuusiortoqassallunilu kiisalu inatsisit nutaat taakku pillugit kommunimi sullissisunut pikkorissartitsisoqassalluni.
D. Innarluutillit atugaat pillugit kisitsisitigut paasissutissat uppernarsaatissallu pitsaanerit:
Aningaasaliissutinut missingersuutinullu akisussaaffiup kommuninut iluatsilluartumik nuunneqarnissaanut pisariaqarpoq kommunini aningaasaqarnermik naapertuunnerusumik aqutsisoqarnissaa. Taamaattumik Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik qarasaasiakkut nalunaarsueriaatsimik aqutseriaatsimillu pilersitsisussanik suleqatigiissitaliorpoq.
Innarluutilinnik nalunaarsuisarneq internettikkoortoq journaleqarfittut atuutissaaq peqatigisaanillu innarluutilinnut tunngasut aningaasaqarnermut tunngasortaannik aqutsiviusinnaasutut atussaaq. Taanna aalajangiisartunut kisitsisitigut paasissutissanik pitsaanerusunik pilersuilersinnaanerup saniatigut aamma kommunimi sullissisarnerup pisariinnerulerneranik kinguneqassaaq.
Periuseq taanna nuna tamakkerlugu atorneqassaaq kiisalu annertuumik innarluutillit pillugit paasissutissat tamarmik ataatsimut paasissutissaasivimmi nalunaarsorneqarlutillu ingerlaavartumik nutarterneqartassallutik.
1. juli 2006 nallertinnagu tunngaviusumik periusissaq aallaavik pillugu paasissutissartaqarluni sullissisunullu immikkoortukkuutaarinertaqarluni piareersimassaaq. Periuseq Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit kommuniniillu toqqakkaniit misiligarneqarlunilu suliarineqassaaq. 2006-ip naannginnerani periutsip atorneqalernissaa naatsorsuutigineqarpoq.
E. Innarluutilinnut ilisimasanik katersuivik:
Innarluutillit pillugit ilisimasaqarnerulernissaq pisariaqartinneqartoq Naalakkersuisut isumaqatigisorujussuuaat. Ullumikkut internettikkut ilisimasassarsiornerup pisariitsuuffiani Naalakkersuisoqarfiup periarfissaq tamanna atorniarpaa internettikkullu nittartakkamini Nunatsinni nunanilu allani internettikkut nittartakkanut naleqqussinnaasunut innarluutit assigiinngitsut innarluutillillu atugaat pillugit paasissutissartaqartunut alakkaanissamut periarfissaqartitsissalluni.
F. Innarluutilimmik paarsinermi sulilluni isertitassaagaluanik annaasaqarnersiat:
Nammineq angerlarsimaffimmi innarluutilimmik paarsinermut sulilluni isertitassaagaluanik annaasaqarnersiat pillugit aaqqissuussineq Naalakkersuisut allanngortinnialersaanngilaat. Aaqqissuussineq ajunngitsumik atorneqarpoq kiisalu angajoqqaat, aapparisat allallu paarsisussanik tulluuttunik allanik periarfissaqartinnagu ilaquttaminnik innarluutilimmik asasaminnik angerlarsimaffimminni paarsisinnaanerat periarfissaqartinneqarluni.
Aaqqissuussinerup isertitat apeqqutaatillugit allanngortinneqarnissaata naapertuuttuuneranik Jens B. Frederiksenip Demokraatineersup isumaqarnera Naalakkersuisut isumaqatiginngilaat. Taamaaliornikkummi aaqqissuussineq akisoorujussuanngussaaq.
Meeqqanut innarluutilinnut angajoqqaat meeqqanut innarluuteqanngitsunut angajoqqaatulli allatut meeqqaminnut pilersuisussaallutillu isumassuisussaapput, meeraq innarluuteqaraluarpat innarluuteqanngikkaluarpalluunniit. Nalinginnaasumik angajoqqaat meeqqaminnik paarsinerminnut aningaasarsineq ajorput.
Angajoqqaat meeqqaminnut isumassuinissamut asanninnissamullu pitsaanerpaajunerannik inatsisartunut ilaasortap Jens B. Frederiksenip isumaqarnera Naalakkersuisut isumaqatigisorujussuuaat. Meeqqalli innarluutillit meeqqatuulli allatut meeraqatimik akornanniinnissaq pinnguaqateqarnissarlu kiisalu angajoqqaamik saniatigut inunnik allanik ilagisaqarnissaq pisariaqartippaat. Meeqqat innarluutillit ulluunerani paaqqinnittarfimmiinnerminni pisariaqartitsinertik naapertorlugu tapersersorteqartinneqartarput. Tapersersortip assersuutigalugu meeraq sungiusaqatigisassavaa meeqqallu meeraaqqerivimmi meeqqerivimmiluunniit ilorrisimaarnissaa isumagalugu.
Meeqqat innarluutillit angerlarsimaffimminniitiinnarneqassanngillat, meeqqatulli allatut innarluutillit innarluuteqanngitsullu pinnguaqatigalugillu ineriartoqatigissallugit.
Annertuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerat pillugu inatsisartut inatsisissaannik nutaamik suliaqarnermut atatillugu Naalakkersuisut nammineq angerlarsimaffimmi paarsinermut akissarsiaqartarneq pillugu aaqqissuussinerup imarisaa misissorlugulu nalilersorniarpaa, tamannalu tunngavigalugu aalajangersarneqarsinnaavoq angerlarsimaffimmi paarsinermi aningaasarsiaqarneq pillugu aaqqissuusineq immikkuualuttortaaniluunniit allanngortinneqartariaqassanersoq.
Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik Inatsisartuni pissanganartumik oqallinnissaq qilanaaraat. Siunnersuutigineqartut innarluutilittatta sammineqarnissaannik suleqqinnermi atorneqarumaarput.
Tamatumunnga peqatigitillugu Naalakkersuisut inassutigaat inatsisartunut ilaasortamit Jens B. Frederiksenimit Demokraatineersumit aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqartoq akuerineqassanngitsoq.