Samling

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag til en sproglig integrationslov, som i udgangspunktet giver enhver i Grønland med behov herfor ret til undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk, samt i grønlandsk kultur og samfundsforståelse.

(Siumuts Landstingsmedlemmer)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

1. behandling

 

Siumuts Landstingsmedlemmer fremhæver i deres forslag en række af de sproglige og kulturelle udfordringer, vi i Grønland står i.  Siumut peger på to forhold i den forbindelse. For det første, at en stor minoritet i befolkningen ikke behersker det grønlandske sprog og har manglende kendskab til grønlandsk kultur og samfund. For det andet, at en stor del af den grønlandsksprogede del af befolkningen ikke behersker et fremmedsprog og derfor i vidt omfang afskæres fra  at orientere sig om væsentlige og vedkommende samfundsforhold i vort samfund.

 

Landsstyret har stor forståelse for de fremsatte synspunkter og kan uddybende nævne, at i Grønland tales det grønlandske sprog af 80 procent af befolkningen. Dette er påvist ved selvrapportering i årene frem mod årtusindeskiftet. Sprogforskningen viser i øvrigt, at det grønlandske sprog ikke længere er udryddelsestruet, og at man bør tage afsæt i denne situation ved at videreudvikle det grønlandske sprogs status i samspil med andre sprog i samfundet. Landsstyret forventer mere detaljerede oplysninger om Grønlands sproglige demografi, gennem udgivelse af SLICA- rapporten ved udgangen af dette år.

 

Landsstyret byder derfor tanken om sproglig integration velkommen og vil i den anledning anføre, at en  integrationslov  vil afføde en del afdæknings- og udviklingsarbejde, herunder behov for

-        udvikling og implementering af indlæringsmetoder for formidling af grønlandsk, dansk og engelsk, både som modersmål og som fremmedsprog for hvert af disse sprog.

-        udvikling af fælles sprogsyn og implementering af anbefalingerne fra Den Sprogpolitiske Redegørelse fra 2001.

-        udvikling af videre muligheder for tolke og oversættere, samt opstart af translatøruddannelse med specifikt faglige specialeområder.

-        undervisning i anvendt sprog og sprognorm ved Grønlands Universitet. 

-        åbenhed overfor sprogteknologiske initiativer både til dokumentation af leksikalske elementer og navnestof, samt til redskaber i undervisning af sproglige processer.

-        uddannelse af undervisere i fagene historie, kultur samt samfundsfag.

 

I betragtning af opgavens størrelse og omfang vil Landsstyret foreslå, at der nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at udrede, planlægge og opstille de nødvendige tiltag og regelsæt for det samlede projekt, til forelæggelse på Landstingets efterårssamling i 2007.

 

Arbejdsgruppen skal i rapportform afdække følgende områder:

 

1.   Kortlægning af initiativernes omfang, herunder de økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser.

2.   De juridiske, politiske og finansielle implikationer af den sproglige integration.

3.   Forslag til planlægning af fagene historie, kultur samt samfundsfag.

4.   Opstille forslag til samarbejdsmuligheder omkring implementering af de forskellige tiltag.

 

Landsstyret vil i foråret udarbejde et kommissorium, som beskriver opgavens formål og indhold, arbejdsgruppens sammensætning, de økonomiske rammer for arbejdet samt deadlines og milepæle for gruppens arbejde, herunder afrapportering i forhold til Landsstyret og Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg i det kommende år.

 

Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Aallaavittut isigalugu kialuunniit nunatsinniittup kalaallit, danskit tuluillu oqaasii atorlugit oqalunnikkut inuiaqatigiinni akuunerulersinnissaanut, kiisalu kalaallit kulturiannik inuiaqatigiinnillu paasinnittaatsimik ilinniartinneqarnissaanut Naalakkersuisut siunnersuuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiffigisassaattut siunnersuut.

(Siumup Inatsisartunut ilaasortai)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Inatsisartunut ilaasortat Siumumeersut siunnersuumminni pingaarnerusutut taakkartorpaat oqaatsitigut kulturikkullu unammillernartut arlaqartut, nunatsinni maanna siumukkavut. Tassunga atatillugu Siumumit pissutsit marluk tikkuarneqarput. Siullermik inuiaqatigiinni ikinnerussuteqartut amerlasuut kalaallisut oqalussinnaannginnerat kalaallillu kulturiannik inuiaqatigiiussusaannillu amigartumik ilisimasaqarnerat. Aappaattut kalaallisut oqaasillit akornanni amerlaqisut oqaasersianik atuisinnaannginnerat taamalu annertuutigut inuiaqatigiinni pissutsit inuiaqatigiinnut pingaarutillit attuumassutillillu pillugit paasisaqarnerunissamut akornusersimaarneqarnerat.

 

Isummersuutinut saqqummiussorneqartunut Naalakkersuisut paasinnilluarput itisiliissutigerusullugulu Kalaallit Nunaanni kalaallisut oqaatsit inuiaqatigiit 80 procentiinit atorneqarnerat. Tamanna takussutissiuunneqarpoq ukiunut tusindilinnut ikaarsaariartulernermi nammineerluni nalunaaruteqarnikkut. Ilisimatusarnerup oqaatsinut tunngasup aammattaaq takutippaa kalaallit oqaasii annaaneqarnissamik navianartorsiortinneqanngitsut pissutsillu taamaannerat aalajangiullugu kalaallisut oqaatsinik ineriartortitseqqittariaqarpugut, inuiaqatigiinni oqaatsinut allanut atorneqartunut peqatigitillugit. Naalakkersuisut naatsorsuutigaat Kalaallit Nunaanni oqaatsitigut  takussutissiorneq pillugu sukumiinerusumik paasissutissiisoqarumaarnera, ukiup matuma naalernerani SLICA-imiit nalunaarusiap naammassillugu saqqummersinneqarnertigut.

 

Oqalunnikkut inuiaqatigiinni akuunerulersitsinissap eqqarsaatersuutaanera Naalakkersuisunit tikilluaqqunartinneqarpoq tassungalu atatillugu oqaatigiumaneqarpoq oqalunnikkut inuiaqatigiinni akuunerulernissap inatsisiliuunneqarnerata malitsigisussaammagu suliassanik qulaajaaneq ineriartortitsinerlu, tassunga ilanngullugu pisariaqartinneqassallutik

 

-  Kalaallisut, danskisut tuluttullu ilinniartitseriaatsinik ingerlatitseqqittarnerup ineriartortinnissaa atuutitinneqalernissaalu, tassa oqaatsit tamaasa eqqarsaatigalugit ilitsoqqussaralugit oqaatsitut oqaasersiatullu

-  2001-imi oqaatsitigut politikkimut nassuiaammi inassutigineqartutut oqaatsit pillugit ataatsimoortumik isummernissap tamatumalu atuutilersinneqarnissaata ineriartortinneqarnera

-  Oqalutsit nutserisullu periarfissaannik ineriartortitsinissaq kiisalu naalagaaffimmit pisinnaatitaalluni nutserisartutut ilinniartitaanerup suliatigut immikkut piginnaanngorsaanermik ilaqartup aallartisarneqarnissaa

-  Ilisimatusarfimmi oqaatsinik atorneqartunik oqaatsillu najoqqutassaannik ilinniartitsinissaq

-  Oqaatsit pillugit teknikkikkut suliniutinut ammanerulernissaq, matumani oqaatsinik qinerlerfissiat atillu uppernarsaataat eqqarsaatigalugit kiisalu oqaasilerinermut atatillugu ilinniartitsinermi sakkussat eqqarsaatigalugit

-  Oqaluttuarisaanermi, kulturilerinermi inuiaqatigiilerinermilu ilinniartitsisussanik ilinniartitsinissaq

 

Suliassap annertussusia eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut siunnersuutigissavaat suliniutit pisariaqartut suliamullu atatillugu malittarisassiornissaq siunnerfigalugu suliassap qanoq inneranik, pilersaarusiornermik sinaakkusersuinissamillu suliaqartussanik suleqatigiissitamik pilersitsisoqassasoq,  2007-imi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinnissaanni saqqummiussaqartussamik.

 

Suleqatigiissitap nalunaarusiornermigut makku qulaajassavai:

 

1. Suliniutit annertussusiannik takussutissiorneq, tassunga ilanngullugu taakku aningaasatigut nukissatigullu kingunissaat.

2. Oqalunnikkut inuiaqatigiinni akuunerulernissap inatsisiliornikkut, politikkikkut aningaasarsiornikkullu akuliutsinneqarnissaa.

3. Oqaluttuarisaaneq, kulturilerineq inuiaqatigiilerinerlu pillugit atuartitsissutissanik pilersaarusiornissamik siunnersuusiorneq

4. Suliniutit assigiinngitsut atuutilersinneqarnissaannut suleqatigiinnissamut periarfissanik siunnersuusiorneq.

 

Naalakkersuisut upernaaq manna suliassaqarfimmut najoqqutassiussapput, tassani suliassap siunertaa, imarisaa suleqatigiissitallu inuttalersorneqarnera, suliap aningaasartuutitassai kiisalu suliap tunniunneqareersimanissaanut killigititap suleqatigiillu sulinissaannut pingaarnerusut allaaserineqassallutik, tassunga ilanngullugu Naalakkersuisunut Inatsisartullu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliaannut ukiuni aggersuni nalunaarusiornissaq.

 

Taamatut oqaaseqaateqarlunga siunnersuutip Inatsisartuni oqallisigilluarneqarnissaanik ammaassivunga.