Samling

27. april 2006     FM 2006/45

   

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der bliver etableret en miljøfond i Grønland.

(Siumut´s Landstingsmedlemmer)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Asii Chemnitz Narup)

1. behandling

 

På vegne af Landsstyret vil jeg gerne takke for Siumut´s Landstingsmedlemmer forslag. Dette giver mig muligheden for at fremhæve nogle af de initiativer, der allerede er igangsat, såsom revisionen af den grønlandske affaldshandlingsplan samt det kommende ændringsforslaget til miljøforordningen, som forventes fremlagt under Landstingets Efterårssamling 2006, og som bl.a. skal sikre, at der er tilstrækkelige lovhjemmel til, at der kan udarbejdes en mere tidssvarende affaldsbekendtgørelse.

 

Landsstyret er enige med Siumut´s Landstingsmedlemmer om, at det såvel i grønlandsk som global henseende er vigtigt, at der gøres en større indsats på miljøområdet. Vi er også alle enige i, at en øget indsats på miljøområdet vil have økonomiske konsekvenser. Siumut´s Landstingsmedlemmer fremhæver, at det allerede på nuværende tidspunkt er vanskeligt for visse kommuner økonomisk at løfte opgaven omkring affaldshåndteringen. På baggrund heraf foreslår Siumut´s Landstingsmedlemmer derfor, at der oprettes en miljøfond, hvor fondens midler igennem fastsatte regelsæt kunne give hjælp de enkelte kommuner med tilskud til miljøforbedrende initiativer.

 

For at få økonomiske midler til en sådan fond foreslås det, at man eventuelt kunne indføre miljøafgiftsordninger på brændstof, olie og andre miljøskadelige produkter. Altså en form for "grønne afgifter". Denne tanke er umiddelbart tiltalende, da sådanne afgifter samtidig vil have en holdningsbearbejdende effekt. Spørgsmålet er så om det i praksis er muligt at oprette en sådan fond, og om vi i Grønland vil være klar til at betale sådanne afgifter.

 

I 2004 blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle se på mulighederne for at indføre "grønne afgifter" og konsekvenserne af en sådan eventuel indførelse. Skattedirektoratet, Økonomidirektoratet, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Direktoratet for Miljø og Natur samt KANUKOKA deltog i arbejdsgruppen. Arbejdet resulterede ikke i en stillingtagen for eller imod grønne afgifter, men konkluderede alene, at der var et behov for yderligere og mere dybdegående analyser inden, der kunne træffes en beslutning herom. Disse analyser skulle ske med henblik på en afdækning af de fordelingspolitiske virkninger, miljømæssig virkninger, herunder substitutionsmuligheder, effekt på virksomhedernes konkurrenceevne samt indflydelse på det samlede skatte - og afgiftstryk i Grønland. Dette udredningsarbejde er desværre ikke sket endnu. Det vurderes derfor, at der fortsat er et behov for, at denne feasibility-undersøgelse af området gennemføres, således at dette kan indgå i overvejelserne omkring, hvordan de nye initiativer på affaldsområdet kan finansieres.

 

Det er derfor Landsstyrets forslag, at man lader ideen omkring oprettelsen af en miljøfond indgå som et element i nævnte feasibility-undersøgelse og ser på om, det ville være en af måderne til at få finansieret nogle af de omkostninger, der vil være forbundet med en øget indsats på miljøområdet. 

 

Med disse bemærkninger overgiver jeg sagen til Landstingets videre behandling, men vil dog samtidig foreslå, at forslaget henvises til behandling i henholdsvis Frednings - og Miljøudvalget og Skatte - og Afgiftsudvalget inden Landstingets 2. behandling.

27. april 2006   UPA 2006/45

   

Nunatsinni avatangiisinut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissaq sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Siumut'p Inatsisartuni ilaasortaatitai)

 

Akissut

(Peqqinnissamut Avatanagiisunullu Naalakkersuisoq, Asii Chemnitz Narup)

Siullermeerlugu oqaluuserinera

 

Siumut´p Inatsisartuni ilaasortaatitai siunnersuutaat pillugu Naalakkersuisut sinnerlugit qutsavigerusuppakka. Taamaalillunga periarfissaqalerpunga suliniutit aallartinneqareersut ilaat erseqqissaavigissallugit, soorlu tassaasut eqqagassalerineq pillugu kalaallit iliuusissatut pilersaarutaata nutarterneqarnissaa kiisalu avatangiisit pillugit peqqussummut allannguutissatut siunnersuutissaq Inatsisartut 2006-imi Ukiakkut Ataatsimiinnissaannut saqqummiunneqartussatut naatsorsuutigineqartoq, ilaatigut igitassat pillugit nalunaarutip ullutsinnut naleqqunnerusunngortinnissaanut inatsisitigut tunngavissanik naammattunik qulakkeerisussaq.

 

Avatangiisit tungaasigut nunatsinni nunarsuarlu ataatsimut isigalugu annerusumik suliniuteqartoqarnissaa pingaartuummat Naalakkersuisut Siumu´p Inatsisartuni ilaasortai isumaqatigaat. Aammaa avatangiisit tungaasigut annerusumik iliuuseqarnissaq aningaasartuuteqarfiussammat tamatta isumaqatigiissutigaarput. Siumut´p Inatsisartuni ilaasortaasa erseqqissaatigaat igitassalerinikkut suliassat isumaginissaannut kommunit ilaasa massakkut aningaasatigut ajornartorsiutigimmassuk. Taamaattumik Siumut´p Inatsisartuni ilaasortaatitaasa tamanna tunngavigalugu siunnersuutigaat avatangiisinut aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqassasoq, aningaasaateqarfiup aningaasaatai maleruagassatut aalajangersakkat aqqutigalugit kommunit ataasiakkaat avatangiisit pitsaanerulersinniarlugit suliniutinut tapiissuteqartarnikkut ikiorsertarnissaannut atorneqarsinnaalersillugit.

 

Aningaasaateqarfimmi taama ittumi aningaasassat pissarsiariumallugit ikummatissat, uuliat tunisassiallu allat avatangiisinut ajoqutaasinnaasut akitsuuserneqartalernissaat siunnersuutigineqarpoq. Tassa "akitsuutinik qorsunnik" taaneqartartut. Eqqarsaat taanna imaaliallaannarlugu orniginartuuvoq akitsuutit taama ittut aamma avatangiisit pillugit isummersortalernissamut iluaqutaasinnaammata. Apeqqutaalerporli aningaasaateqarfik taama ittoq pilersinneqarsinnaassanersoq nunatsinnilu akitsuutinik taama ittunik akiliisalernissaq piareersimaffigineripput.

 

2004-imi suleqatigiissitaliortoqarpoq "akitsuutinik qorsunnik" atuutilersitsinissamut periarfissanik atuutilersitsisinnaanerullu sunik kinguneqarnissaanik misissuisussanik. Suleqatigiissitani peqataatitaqarput Akileraartarnermut Pisortaqarfik, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik, Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik kiisalu KANUKOKA. Suliaq taanna akitsuutinut qorsunnut isumaqataanissamut akerliunissamulluunniit isummernivimmik inerneqanngilaq, taamaallaalli tamanna pillugu inaarutaasumik aalajangertoqannginnerani paasiniagassat amerlanerusut itisilerissutaanerusullu atorfissaqartinneqartut oqaatigineqarluni. Paasiniaanerit taakku ingerlanneqassapput suliassat naalakkersuinikkut qanoq agguarnissaat, avatangiisinut sunniutissaat, ilanngullugit tamakkununnga taartaasussatut periarfissat, suliffeqarfiit unammillersinnaassusiannut sunniutissat, kiisalu tamakku Nunatsinni akileraarusersuinikkut akitsuusersuinikkullu nammagassiissutinut tamakkiisunut sunniutissaat paasisaqarfigiumallugit. Tamakkuninnga misissuinissaq ajoraluartumik suli pisimanngilaq. Taamaattumik isumaqartoqarpoq taamaaliortoqarsinnaanera paasiniarlugu misissuinissaq suli pisariaqartuartoq, taava eqqakkanut tunngasutigut suliniutissat qanoq aningaasalersorneqarsinnaanerannik isumalioqqutinut tamanna ilanngunneqarsinnaammat.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuutigaat avatangiisinut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissamik isumassarsiaq periarfissanik misissuinissamut taaneqartumut immikkoortutut ilanngunneqassasoq, taavalu misissorlugu avatangiisit tungaatigut annerusumik iliuuseqarnissamut atasumik aningaasartuutissat ilaat taamaaliornikkut aningaasalersorneqarsinnaanersut.

 

Taamatut oqaaseqarlunga suliassaq Inatsisartunut ingerlateqqippara, peqatigitillugulu siunnersuutigaara siunnersuutigineqartoq Inatsisartuni aappassaaneerlugu oqaluuserineqalinnginnerani tulleriinneri malillugit Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit aamma Akileraartarnermut Akitsuuteqartitsinermullu Ataatsimiititaliamit oqaluuserineqaqqaassasoq.