Samling

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der bliver etableret en miljøfond i Grønland.

(Siumuts Landstingsmedlemmer)

 

Fra Inuit Ataqatigiits side er vi af den overbevisning, at såfremt vi i fremtiden også skal være afhængige af naturens ydelser, hvad vores mad angår, skal vi også tilrettelægge vores livsstil og erhvervsliv, således at vi fortsat kan have gavn af naturen fremover.

 

Omkring bevarelse af et rent miljø, vil vi præcisere vores holdning om, at vi som enkeltindivider alle må påtage os et medansvar og generelt ændre vores adfærd. Vi bør som enkeltindivider sørge for, at vi i større grad påtager os bevarelse af et rent miljø og natur.

 

Vi skal alle være bevidste om, at såfremt vi ikke værner om vores natur og omgivelser, at dette for os og vore efterkommere vil kunne resultere i, at vores sundhedstilstand kommer i fare. Derfor har vi alle et medansvar for, at vi kan overgive et rent miljø til vore efterkommere.

 

Vores miljømæssige rene omgivelser, der er tilgængelige for os er følgende: vand der kan drikkes sådan lige uden videre, madvarer fra fisk og vildt fra naturen, rene produkter fra naturen som derved også kan opnå maksimal pris ved salg samt ikke mindst en ren natur, der er dejlig at tage ud til.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi tilkendegive, at vi bakker op omkring Siumutternes holdninger der er udtrykt i deres forslag. Vi vil til enhver tid bakke op omkring ønsket om at vi skal være omgivet af en ren natur og at de steder, dette har lidt skade, skal disse også genoprettes.

 

Vi må i den forbindelse erkende, at vi i de seneste år ikke har været særlig gode til at genoprette vore omgivelser, når dette har lidt skade.

 

Omkring vore ambitioner om bevarelse af et rent miljø i fremtiden, bør et af de første tiltag gå ud på, at vi invester i miljøbaseret energi i fremtiden. Dette vil på sigt også resultere i et renere miljø og gøre vores afhængighed udefra mindre.

 

Vi skal i den forbindelse ikke blot tænke på byerne. Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at brugen af vedvarende omkring produktion af el også bør fremmes i bygderne. Solenergi, vindkraft, brint m.v. kan med gavn bruges på mindre steder, og kan være med til at mindske vores afhængighed af importeret olie.

 

Når vi kommer med sådanne synspunkter, kan vi heller ikke undlade at pege på, hvordan vi kan finansiere de miljøvenlige investeringer.

 

Vi mener, at de mange biler og mekanik der benyttes i vid omfang i byerne, også bør belægges med afgifter og dermed pålægges deres ansvar omkring ønsket om et renere miljø i fremtiden. Med disse afgifter, vil Landstinget kunne få finansieret deres miljøvenlige tiltag.

 

Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiits side bakke op omkring Landsstyrets planer omkring behovet for iværksættelse af mærkbare miljøtiltag i fremtiden. Vi glæder os derfor allerede til Landsstyret oplæg til efterårssamlingen. Fra Inuit Ataqatigiits side er vi af den holdning, at ønsket om et rent miljø og omgivelser, bør stadfæstes ved lov, der svarer til nutidens reelle forhold samt udfordringer.

 

Vi bør som enkeltindivider påtage os medansvaret for bibeholdelse af en ren natur. Derfor skal vi også henvise til en miljøarbejdsgruppes indstilling om evt. at indføre ¿grønne afgifter¿. Fra Inuit Ataqatigiits side skal i den forbindelse opfordre Landsstyret til at foranledige, at arbejdet opfølges. I den forbindelse vil vi også henstille, at Landsstyret medtager de forhold, som siumutterne har fremsat i deres forslag.

 

Afslutningsvis vil vi spørge Landsstyret om, hvordan Miljøfondet er sammensat? Vi stiller forslaget fordi, da vi i forbindelse med arbejdet i Landstingets Miljøudvalg har fået oplyst, at Landsstyret udfra et spørgsmål har svaret, at der i 2005 ikke er blevet givet en miljøpris. Man kunne i den forbindelse ikke svare på, om nævnte Miljøfond ellers havde påtaget sig dette arbejde.

 

Skal det også forstås således, at vi allerede i dag har en Miljøfond?

 

Med disse ord vil vi indstille til, at arbejdet viderebearbejdes og vurderes i det relevante Landstingsudvalg

UPA 2006/45.1

3. maj 2006

Olga P. Berthelsen

 

 

Nunatsinni avatangiisinut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissaq sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Siumup Inatsisartuni ilaasortaatitai)

   

Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut, pinngortitap tunniussinnaasaanik inuuniuteqarnerput siunissami attattuaannarumagutsigu, avatangiisinik mianerinninneq naapertorlugu inuunerput inuussutissarsiornerpullu aaqqissuuttariaqaripput.

 

Pinngortitap avatangiisittalu eqqiluitsuutinnissaannut tunngatillugu, pingaaruteqarluinnartutut isigisarput tassaavoq, tamatta inuttut ataasiakkaatut tunngaviusumik pinngortitamut avatangiisinullu, pissusilersuutigisartakkatta allanngortinnissaat. Inuttut ataasiakkaatut tamatta isumagisariaqarparput, pinngortitamut avatangiisitsinnullu ataqqinninnerusumik inuuneqarnissarput.

 

 Nalunngittariaqarparput pinngortitaq avatangiiserpullu peqqissaartumik nakkutiginngikkutsigu, uagutsinnut kinguaassatsinnullu peqqinnissakkut inuussutissarsiutitigullu kingunerlutsitsisinnaalluta. Taamaattumik inuiaqatigiittut pisussaaffigeqatigiippugut, kinguaatsinnut pinngortitamik avatangiisitsinnillu nakkutiginnissinnaanissamik ingerlatitseqqiinissamik.

 

Avatangiisit minguitsut uagutsinnut tunniuttagaat tassaapput; imeq aarleqquteqarani imerneqarsinnaasoq, nerisassat aarleqquteqarani nerineqarsinnaasut, tunisassiat minguissusertik pissutigalugu akigissaartinneqarsinnaasut minnerunngitsumillu pinngortitaq orniginartoq aarleqquteqarani angallavigineqarsinnaasoq.

 

Siumup Inatsisartuni ilaasortaatitaasa, siunnersuumminni tunngavilersuutigisaat isumaqatigigatsigit, Inuit Ataqatigiinniit oqaatigissavarput. Isumaqarpugut pinngortitap eqqiluitsuutinneqarnissaanut tunngatillugu ajornartorsiutit eqqartorneqartut, aaqqiivigineqarnissaannut suliniuteqarneq pitsanngorsaavigineqartariaqartoq.

 

Pinngortitap eqqiluitsuunissaanut tunngatillugu suliniutit ukiuni kingullerni annertunerusumik pimoorunneqartarsimanngitsut oqaatigisariaqarparput. Tamannali uniffigiinnarnagu qanoq iliuuseqarsinnaanermik eqqarsaqatigiinnissaq pisariaqarpoq.

 

Nunatsinni pinngortitap avatangiisittalu eqqiluitsuutinnissaannut iliuuseqarnissatsinnut periarfissaq qaninninnerpaaq tassaavoq, pinngortitap nukinginik iluaquteqarluni nukissiorsinnaaneq. Tamanna nukimmik minguitsumik immitsinnut pilersulernissatsinnut aqqutissiuussissaaq.

 

Illoqarfiit kisiisa eqqarsaatiginngikkaluarlugit aammali, nunaqarfinni pinngortitap nukinginik pilersulersinnaanissaq eqqarsaatitsinniitittariaqaripput Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut. Seqernup qinngorneri, anorisaatit brinti annertoorsuanngunngikkaluarlugit atorlugit, siunissami olie-mut taartaasussatut annertusaaffigineqartariaqarput.

 

Taamatut eqqarsaatersoraanni aamma eqqarsaatiginngitsoorneqarsinnaangilaq, qanoq ilillugit tamakkua anningaasalersorneqarsinnaanersut.

 

Isumaqarpugut illoqarfissuarni biilerpassuit allallu olie-mik ikummatissanillu allanik atuisut, annertuumillu pinngortitamik avatangiisitsinnillu mingutsitsisut akileeqataanissaminnut pisussaaffilerneqarnerat annertusisariaqartoq. Tamakku annertusitinneqarnerisigut Inatsisartullu aningaasaliisarnerisigut aningaasartuutissat matussuserniarneqarsinnaapput.

 

Naalakkersuisut qaangiiniarneq siunertaralugu, suliniutinik annertunerusumik suliniuteqalernerat Inuit Ataqatigiinniit qujassutigerusupparput, ukiakkullu ataatsimiinnissatsinnut saqqummiussinissaat qilanaaralugu. Inuit Ataqatigiinnimi isumaqarpugut, pinngortitap eqqiluitsuutinnissaanut aammalu avatangiisinut tunngatillugu nalunaarutip, ullutsinnut naleqqunnerusunngorlugu inatsisitigut tunngavissaliorneqartariaqartoq.

 

Pinngortitap avatangiisittalu eqqiluitsuutinnissaannut tamatta akisussaaqatigiittariaqarpugut, taamaattumik suleqatigiissitaliaasimasup ¿akitsuutinik qorsunnik¿ taaguuteqartup, piaartumik misissuinermik suliaqarnissaanik, Naalakkersuisut suliniuteqassasut Inuit Ataqatigiinniit kaammattuutigissavarput. Tassunga ilanngullugu Siumukkut siunnersuutaata Naalakkersuisunit ilanngutsinniarneqarnera isumaqatigigatsigu oqaatigissavarput.

 

Naggataatigut Naalakkersuisut apeqquteqarfigerusuppagut, Avatangiisinut Aningaasaateqarfimmi siulersuisut, kikkunnit inuttaqarnersut? Taamatut apeqquteqarnitsinnut tunngavigaarput, Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiisitaliami sulinitsinnut atatillugu, Naalakkersuisunut apeqquteqarnermi akissutigineqartut ilaanni oqaatigineqarmat, Avatangiisinut Pinngortitamullu nersornaat 2005-mi agguaanneqarsimanngitsoq, Avatangiisinut Aningaasaateqarfimmi siulersuisut naliliisartuusinnaanersut apeqqutigineqaraluarmat iluatsinngitsoorsimanerarneqarmat.

 

Imatut paasisariaqarnerluni ullumikkut, Avatangiisinut Aningaasaateqarfimmik peqareersugut?

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut ataatsimiisitalianut susassaqartunut ingerlateqqipparput, nalilersuiffigeqqissaarneqarnissaa siunertaralugu.