Samling

 

 

 

BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Frednings- og Miljøudvalg

 

vedrørende

 

FM 2006/42

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der årligt bliver udarbejdet/aflagt "grønne regnskaber" for hjemmestyreejede selskaber og hjemmestyrets offentlige institutioner.

 

og

 

FM 2006/58

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at offentlige institutioner og hjemmestyreejede virksomheder implementerer "Grønne regnskaber".

 

Afgivet til beslutningsforslagenes 2. behandling

 

Landstingets Frednings- og Miljøudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Thomas Kristensen, Atassut, Formand

Landstingsmedlem  Vittus Mikaelsen, Siumut, Næstformand

Landstingsmedlem  Kim Kielsen, Siumut

Landstingsmedlem  Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem  Palle Christiansen, Demokraterne

 

Landstingets Frednings- og Miljøudvalg har efter 1. behandlingen den 5. maj 2006 nærmere gennemgået forslagene og de ved 1. behandlingen afgivne bemærkninger.

 

Frednings- og Miljøudvalget udtaler:

Udvalget konstaterer, at der ved 1. behandlingen af forslagene principielt var enighed i Landstinget om, at begge forslagene kunne vedtages i den foreliggende form.

 

Frednings- og Miljøudvalget støtter motivationen bag begge forslag, hvorefter der bør ske en udbygning og styrkelse af datagrundlaget vedrørende forbruget af el, vand, varme, råvarer, fossile brændstoffer og kemiske produkter, således at forbruget synliggøres. Ved en synliggørelse af forbruget vil der målrettet kunne arbejdes for at nedbringe forbruget.

 

En nærmere gennemgang af Landsstyrets energipolitiske perspektivredegørelse (FM 2006/32) viser, at energiforbruget er stigende, at det med holdepunkt i 2003 kan konstateres, at 33,4 % af det primære energivolumen blev anvendt til opvarmning, at fiskeri- og fangstsektoren anvendte 26,3 % af energien, at transportsektoren stod for 14,4 % af energiforbruget og at 6,6 % blev anvendt til almindelig lys og kraft i byerne. Fordelingen af forbruget kan anvendes som indikator for, hvor man primært kunne arbejde for at få optimeret energiudnyttelsen.

 

I de sektorer hvor energiforbruget er stort, kan det være formålstjenligt med ¿grønne regnskaber¿. Forslagene retter sig ikke mod den almindelige forbruger. Den almindelige forbruger har imidlertid stor personlig gevinst ved fra Hjemmestyret at modtage information og viden om, hvorledes man ved en relativ enkel indsats kan spare på energien og ressourceanvendelsen.  Hvad der er sparet er tjent, som det siges.       

 

Frednings- og Miljøudvalget skal i lighed med Landsstyret fremhæve, at vi i Grønland har forpligtet os til at følge målsætningen i Kyoto-protokollen, hvorefter vi i perioden 2008-12 skal reducere vores udledninger af drivhusgasser med 8% i forhold til forbruget i 1990.

 

Frednings- og Miljøudvalget rettede i forbindelse med vurderingen af finanslovsforslaget for 2006 på miljøområdet følgende spørgsmål til Landsstyremedlemmet for miljø:

 

Har Landsstyret udarbejdet en samlet strategi, der indeholder konkrete forslag til implementering af påkrævende emissionsbegrænsende foranstaltninger, således at Grønlands forpligtelser i relation til Kyoto-protokollen overholdes ?

Landsstyremedlemmet for miljø svarede på spørgsmålet:

Der er i januar 2006 påbegyndt et projekt med det formål at udarbejde en Klimastrategi for Grønland, som forventes afsluttet ultimo 2006. Projektet indeholder bl.a. forslag til implementering af påkrævende emissionsbegrænsende foranstaltninger. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen med ECON Denmark som projekthaver og DMN som formand for styregruppen. Styregruppen består desuden af repræsentanter fra IAP, ØD, Skattedirektoratet, INSP og Grønlands Statistik.

 

Tiden er fremskreden, og Frednings- og Miljøudvalget må konstatere, at det er på tide, at vi får lagt en konkret plan, så vi tilsikrer, at Kyoto-forpligtelsen efterleves. Landsstyret skal støttes i det videre arbejde.  

 

Frednings- og Miljøudvalget kan umiddelbart støtte Landsstyrets overvejelser om de såkaldte kapitel 5 virksomheder. Disse virksomheder er af en særlig miljøbelastende art, og allerede dette forhold vil kunne gøre dem interessante i forhold til "grønne regnskaber".   

 

I det videre arbejde med forslagene skal Landsstyrets bemærkninger i svarnotatet støttes, hvorefter man bør starte på velvalgte områder, og have kendskab til allerede indhøstede erfaringer.

 

Omkring det videre arbejde omkring "grønne regnskaber" vil Frednings- og Miljøudvalget meget gerne samarbejde med Landsstyret, således at vi samstemmende kan nå frem til løsninger omkring det nærmere indhold i de "grønne regnskaber", og målgruppen derfor.

 

Frednings- og Miljøudvalget ser "grønne regnskaber" som et integreret led i en samlet energispareplan, som Landsstyret på sigt må fremlægge med henblik på at sikre en mere bæredygtig energiudnyttelse for at skabe et mere bæredygtigt samfund. 

 

Når Landsstyret derudover i 2007 på energiområdet vil udarbejde en strategi- og handlingsplan, så kan dette danne rammen for den videre implementering af viften af miljøforbedrende målsætninger.

 

Med disse overordnede bemærkninger skal et enigt Frednings- og Miljøudvalg indstille, at begge forslag vedtages i den foreliggende form.

 

Med disse ord skal Landstingets Frednings- og Miljøudvalg overgive forslagene til 2. behandlingen.

	Thomas Kristensen Formand
Vittus Mikaelsen		Kim Kielsen
Olga P. Berthelsen		Palle Christiansen

 

 

   

UPA 2006/42

Suliffeqarfiit ingerlatseqatigiiffiillu Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut ingerlanneqartulluunniit ukiumoortumik pinngortitaq mianeralugu qanoq iliuuseqarsimanerminnik ¿naatsorsuusiortarnissaat¿ anguniaqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

 

aamma

 

UPA 2006/58

Inatsisartunut aalajangiutassanngorlugu siunnersuut, Naalakkersuisut sulissutigissagaat naalagaaffiup ataani suliffeqarfinni Namminersornerusunillu pigineqartut suliffissuini anguniagaassasoq ¿nukissiornermut atorluaaneq¿

 

pillugit

 

Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avtangiisinullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutit aappassaaneerneqarnerini saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Thomas Kristensen, Atassut, Siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Vittus Mikaelsen, Siumut, Siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Kim Kielsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit

 

Ulloq 5. maj 2006-imi siullermeerinerup kingorna Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut siullermeerinermilu oqaaseqaatigineqartut erseqqinnerusumik misissorpai.

 

Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaq ima oqaaseqarumavoq:

Siunnersuutit marluusut maanna ilusimittut iluseqarlutik akuersissutigineqarsinnaanerat siullermeerinermi Inatsisartut tunngaviusumik isumaqatigiissutigigaat ataatsimiititaliap paasivaa.

 

Atuineq ersarissisinneqarsinnaaqqullugu innaallagissamik, imermik, aatsitassanik, ikummatissanik nunap iluaneersunik akuutissanillu tunisassianik atuineq pillugu paasissutissatigut tunngaviit annertusarneqarlutillu patajaallisarneqarnissaannik siunnersuutikkut maluusutigut anguniarneqartoq Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap taperserpaa. Atuinerup ersarissisinneratigut atuinerup tunaartaqarluartumik appartinniarneqarnissaa sulissutigineqarsinnaavoq.

 

Naalakkersuisut nukissaqarniarnermik politikkimi siunissami pisussanut nassuiaataatigut (UPA 2006/32) takutinneqarpoq nukimmik atuineq annertusiartortoq, taamaalillunilu paasinarsivoq 2003-mi nukimmik pingaarnermik pissarsiap 33,4 %-ia kiassarnermut atorneqarsimasoq, nukimmik atukkat 26,3 %-iat aalisarnermut piniarnermullu atorneqarsimasoq, nukimmik atuinerup 14,4 %-ia assartuinermi atorneqarsimalluni aammalu 6,6 %-it illoqarfinni nalinginnaasumik qaammaqqutinut nukissiornermullu atorneqarsimasoq. Atuinerup agguataarsimanera nukimmik annertunerpaamik atorluaanissaq siunertaralugu suliniutigisinnaasanut tunaartassatut atorneqarsinnaavoq.

 

Immikkoortuni annertuumik atuiffiusuni "avatangiisit pillugit naatsorsuuteqarnissaq" iluaqutaasinnaavoq. Siunnersuutit nalinginnaasumik atuisunut sammititaanngillat. Pisariitsumik iliuuseqarnikkut qanoq nukimmik nukimmillu atuinermik sipaaruteqarsinnaaneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussanit paasissutissanik ilisimasanillu pissarsinermikkut nalinginnaasumik atuisut ataasiakkaat annertuumik iluanaaruteqarsinnaapput. Oqartarpugummi sipaakkagut iluanaarutigisarigut.

 

Naalakkersuisut assigalugit Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit erseqqissarneqassaaq Kyotomi isumaqatigiissut malikkumallugu Kalaallit Nunaanniittugut immitsinnut pisussaaffilersimagatta, taanna naapertorlugu piffissami 2008-miit 2012-imut gassinik assigiinngitsunik atuinikkut aniatitagut 1990-imi atuiermut sanilliullugu 8 %-imik appartissavagut.

 

2006-imi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummik naliliinermut atatillugu Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaq Avatangiisinut Naalakkersuisumut ima apeqquteqarpoq:

 

Kalaallit Nunaata Kyotomi isumaqatigiissummut atatillugu pisussaaffii eqquutsikkumallugit aniatitanik annikilliissutaasinnaasumik sillimmartaarutinik pisariaqartunik atuutsitsilersinnaaneq pillugu tamakkiisuusumik iliuusaasinnaasumik aalajangersimasumik imalimmik siunnersuummik Naalakkersuisut suliaqarsimappat?

Avatangiisinut Naalakkersuioq apeqqummut ima akivoq:

Januarimi 2006 suliniut aallartinneqarpoq, Kalaallit Nunaanni Silap Pissusaa pillugu Pilersaarummik suliaqarnissamik siunertaqartumik, ilimagineqarporlu taanna 2006-ip naanerani naammassineqassasoq. Suliniut ilaatigut imaqarpoq aniatitat killilersorneranni piviusunngortitsinissamut aaqqiissutissanik pisariaqartunik siunnersuutinik. Suliniut Miljøstyrelsimit aningaasalersorneqarpoq ECON Denmark suliniummik ingerlatsisoralugu aammalu DMN aqutsisoqatigiinnut siulitaasoralugu. Aqutsisoqatigiinnut ilaatigut ilaasortaapput, IAP, AP, Akileraarnermut Pisortaqarfik, INSP aamma Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik.

 

Piffissaq imaalereerpoq Kyoto-milu isumaqatigiissutikkut pisussaaffigisatta eqquutsinneqarnissaat qulakkeerumallugu aalajangersimasumik pilersaarusiornissatsinnut piffissanngortoq Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit oqaatigiumavarput. Suliap ingerlaqqinnerani Naalakkersuisut tapersersorneqartariaqarput.

 

Kapital 5 suliffeqarfinnik taaneqartut pillugit Naalakkersuisut isumaliutersuutaat Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap maannangaaq tapersersinnaavai. Suliffeqarfiit taakku avatangiisinut annertuumik artukkiisuupput, tamannarpiarlu pissutigalugu  "avatangiisit pillugit naatsorsuusiornissaq" eqqarsaatigalugu soqutiginaateqarsinnaallutik.

 

Siunnersuutit tunngavigalugit suliniaqqinnissami Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaaseqaataat taperserneqassapput, taakkumi malillugit immikkoortut tunngavissalimmik toqqakkat aallartiffigineqartariaqarput misilittagaalereersullu ilisimasaqarfigineqalerlutik.

 

"Avatangiisit pillugit naatsorsuutit" pillugit sulinerup ingerlaqqinnissaani Naalakkersuisut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit suleqatigerusunneqarput, taamaaliornikkut "avatangiisit pillugit naatsorsuutit" erseqqinnerusumik imarisassaat pillugit aaqqiissutissat tamatumanilu pineqartut ataatsimoorluta nassaarisinnaaqqullugit.

 

Inuiaqatigiit imminnut napatinnerusut pilersinneqarsinnaaqqullugit nukissamik imminut akilersinnaanerusumik atuinissaq qulakkeerumallugu nukissamik sipaarnissaq pillugu atatsimoortumik pilersaarutissatut Naalakkersuisunit saqqummiunneqarumaartup ilaatut "avatan-

giisit pillugit naatsorsuutit" Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit isigineqarput.

 

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut 2007-imi nukissiuuteqarneq pillugu periusissanut iliuusissanullu pilersaarusiorpata, taanna avatangiisinik pitsanngorsaanissamik anguniakkat piviusunngortinneqarnissaannut sinaakkusiisinnaavoq.

 

Taama pingaarnertut oqaaseqarluni siunnersuutit marluusut maanna iluserisamittut iluseqarlutik akuersissutigineqarnissaat Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap inassutigaa.

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap siunnersuutit aappassaaniigassanngortippai.

	Thomas Kristensen Siulittaasoq
Vittus Mikaelsen		Kim Kielsen
Olga P. Berthelsen		Palle Christiansen