Samling

FM 2006/08

19. januar 2006                                                                                                          VM 2006/63

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte et ændringsforslag til Finanslovsforslaget for 2006, således at den foreslåede takst for almindeligt løbende underholdsbidrag hæves til 5.394 kr. pr. barn pr. halvår.

(Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Demokraterne)

Begrundelse:

Taksten for almindeligt løbende underholdsbidrag fastsættes jf. Landstingsforordning nr. 3 af 12. juni 1995, § 5, på Finansloven. Taksten var i det afgåede Landsstyres Finanslovsforslag optaget i en tekstanmærkning til hovedkonto 30.10.34 Underholdsbidrag og adoption samt bisidderbistand til børn og unge.

Det er tiltrængt med en regulering af taksten på dette område, da det er mange år siden, der sidst har været foretaget en regulering, samtidig med, at der i den samme periode har været mange prisstigninger. Jeg har på denne baggrund bedt Landsstyret oplyse, på hvilket niveau taksten for almindeligt underholdsbidrag ville være i dag, såfremt det indtil 1994 gældende dyrtidsreguleringsprincip stadigvæk havde været gældende. Landsstyret har i denne forbindelse oplyst, at en fortsættelse af den automatiske dyrtidsregulering ville have medført et niveau for almindeligt underholdsbidrag på 10.788 kr. årligt, svarende til 5.394 kr. pr. halvår. Bidraget har hidtil været fastsat til 4.548 kr. pr. halvår.

En forøgelse af underholdsbidraget som foreslået svarer til en stigning på 21 % siden 1994. Det kan også udtrykkes således, at underholdsbidraget reelt er faldet med 21 % siden 1994.

Som udgangspunkt vil dette forslag ikke belaste de offentlige kasser. Det er imidlertid almindelig kendt, at der er oparbejdet meget store A-bidragsrestancer i befolkningen, som de offentlige kasser har dækket. Skattedirektoratet har således tidligere oplyst til Skatte- og Afgiftsudvalget, at borgerne i 2003 skyldte 193 mio. kr. til de offentlige kasser i skyldige A-bidragsrestancer! Der er derfor desværre grund til at formode, at en forøgelse af taksten for underholdsbidrag vil medvirke til yderligere gældsopbygning. Jeg skal opfordre Landsstyret til, i samarbejde med kommunerne, snarest at se nærmere på, hvorledes denne gældsmasse kan inddrives og nedbringes.

Jeg har efter forespørgsel hos KANUKOKA fået oplyst, at udgifterne forbundet med nærværende forslag på årsbasis må forventes at belaste de offentlige kasser med anslået 1 mio. kr. i form af yderligere gældsopbygning. Dette må isoleret set betegnes som en begrænset udgift. Det foreslås derfor, at det overlades til Landsstyrets nærmere vurdering, hvorledes de for Landskassen og kommunerne, som følge af forslaget, øgede udgifter på mest fordelagtig vis kan indarbejdes i Finanslovsforslaget.

UPA2006/08

19. januar 2006     UKIU 2006/63

Inatsisartut suleriaasiat § 32 malillugu aalajangiutassatut una siunnersuut saqqummiuppara:

Inatsisartunut aalajangiutassanngorlugu siunnersuutaavoq, Naalakkersuisut saqqummiutissagaat 2006-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuutip allanngortinneqarnissaanut siunnersuut, taamaalilluni pilersuinermi tapersiutitut akigititaq nalinginnaasoq siunnersuutigineqarsimasoq meeqqamut ataatsimut ukiup affaanut koruuninut 5.394-ninut qaffanneqartussanngorlugu.

(Inatsisartunut ilaasortaq, Esmar Bergstrøm, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

Pilersuinermi tapersiutip nalinginnaasup annertussusaa Inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 12. juni 1995-meersoq, § 5 Inatsisartut aningaasanut inatsisissaat tunngavigalugu aalajangiunneqassaaq. Akigititaq Naalakkersuisuusimasut aningaasanut inatsisissaanni ilanngunneqarsimavoq kontomut pingaarnermut 30.10.34-mut meeqqanut akilersuutit meeravissiartaarnermilu kiisalu meeqqanut inuusuttunullu illersuisoqarneq pillugu nalunaarsuummi.

Akigititap naleqqussarnissaa pisariaqalersimavoq, ukiut arlalissuit akinik naleqqussaasoqarsimanngilaq, uffa massa piffissap ingerlasimanerani akinik qullaanerit arlalissuusimagaluartut. Tamanna tunngavigalugu uanga Naalakkersuisunut ilisimatitsissutigeqqusimavara, pilersuinermi tapersiutitut akigititap nalinginnaasup ullumikkut qanoq annertussuseqarsimassagaluarneranik, 1994-i tikillugu akitsuinerup nalaani aaqqiissutit atuuttut tunngaviusimagaluarpata. Naalakkersuisut tamatumunnga ilisimatitsipput, ingerlaannartumik akitsuinerup nalaani aaqqiissutit ingerlaannarsimagaluarpata pilersuinermi tapersiut nalinginnaasoq ukiumut koruuninik 10.788-nik annertussuseqarsimassagaluartoq, tassalu ukiup affaanut koruunit 5.394-t. Tapiissut massakkumut ukiup affaanut koruuninut 4.548-nut aalajangiutaavoq.

Siunnersuut naapertorlugu pilersuinermi tapersiutip annertusineqarnissaa 1994-i tunngavigalugu 21%-mik qaffanneqassagaluarpoq. Imatut aamma oqaatigineqarsinnaavoq, ullumikkut pilersuinermi tapiissut 1994-mut naleqqiullugu 21%-mik annikinnerulersimavoq.

Inassuteqaat pineqartoq aallaavittut pisortat karsiisa artorsaatiginavianngilaat. Kisianni tamanik ilisimaneqarpoq, inuiaqatigiit A-mut akiligassaat annertoorujussuanngorsimasut pisortat karsiinit matuneqarsimasut. Akileraartarnermut pisortaqarfiup siusinnerusukkut Akileraarnermut Akitsuuteqarnermullu ataatsimiititaliamut ilisimatitsissutigisimavaa, innuttaasut 2003-mi 193 miliuuninik pisortanut A-mut akiligassanut akiitsoqartut! Ajoraluatumillu ilimagisariaqarpoq, pilersuinermi tapersiutip akigititaata  annertusinera akiitsunik suli annertusitsinerululissasoq. Naalakkersuisut inassavakka, kommunit suleqatigalugit erniinnaq sulissutigissagaat akiitsut qanoq iliornikkut isertinniarneqassanersut annikillisillugillu.

KANUKOKA-mut apeqquteqarama paasitinneqarpunga, siunnersuutigisannut uunga aningaasartuutaajumaartussat pisortat karsiinik koruuninik 1 miliuuninik annertussusilinnik akiitsut suli annertuseriataarsinnaasut. Tamanna immikkut isigalugu aningaasartuutitut annertugisassaanngitsutut taaneqarsinnaavoq. Taamaammat siunnersuutaavoq, tamanna Naalakkersuisunut naliliiffigineqartussatut suliassiissutigineqassasoq, qanoq Nunatta karsiata kommunillu, siunnersuutip kinguneranik, aningaasartuutit annerulerneri pitsaanerpaamik Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuutitut tulluarsarlugu ilanngunneqarsinnaanersoq.