Samling
Tlf. 299 34 61 11 / 34 62 52 - fax 299 32 62 35 Postboks 74, 3952 Ilulissat - tlf./ fax 299 94 47 53 |
Anthon Frederiksen FM 2006-97-01
|
Den 24 april 2006 |
Beslutningsforslag om anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Jeg har på vegne af Kattusseqatigiit partiat med interesse gennemlæst forordningsforslaget og har følgende bemærkninger:
Jeg har følgende fælles bemærkninger til forordningsforslaget:
Indledningsvis skal jeg understrege, at Kattusseqatigiit partiet til enhver tid vil sidde med i fornyelse og regulering af regler og at vi naturligvis heller ej vil holde i baggrunden, når vi støder på politiske problemer som efter vores opfattelse bør genoprettes.
Ved nærværende føler vi således også at vi bør reagere, for det er jo en kendsgerning af man i disse år ikke alene taler om selvsstyre men at man vitterligt også arbejder for at realisere målsætningen, vi er derfor ikke desto mindre i den forbindelse forpligtet til at sikre den lovmæssige side.
Kattusseqatigiit partiat er derfor af den opfattelse og er indstillet på at indfri; at vi i videst mulig omfang selv foretager lovgivningsmæssige reguleringer og at dette sker på baggrund af de faktiske forhold her i dette land. Det er et yndet påstand; at man indfører diverse lovregler uden først at foretage de nødvendige ændringer og eller at vi i al for høj grad efterligner forholdene i Danmark.
På baggrund af nærværende må vi derfor konstatere, at Landsstyret fortsat er for tilgbageholdende til at tage initiativ til selv at udforme lovtekster og er dermed fortsat alt for umotiverede. Grunden er, at Landsstyret fortsat praktiserer at love træder i kraft i Grønland på grundlag af forslag om anordning om ikrafttræden.
Grønland fik hjemmestyre i 1979, fordi det skulle være slut med at lovgivningen blev truffet i Købenahvn ! Nu er der efterhånden gået 27 år siden vores ønske om større selvbestemmelse blev indfriet. Men til Kattusseqatigiit partiats store skuffelse er det fortsat kutyme og i modstrid med bestræbelserne på selvstyre, at danske love bliver indført i Grønland til ikrafttrædelse uden større tilpasning.
I nærværende beslutningsforslag lægger man op til at den danske undervisningsminister indfører diverse regler i Grønland. Jo, det kan sikkert være en trøst, at Landsstyret i visse tilfælde bliver hørt, men hvad er det primære årsag til, at Landstyret ikke er motivet til at overtage hele ansvaret ? Finder Landsstyet det uoverkommeligt at overtage kompentencen ? eller hvad er årsagen ?
Jeg er af den opfattelse, at vi ved overgangen til det 21. århundrede og ikke mindst i lyset af vores ønske om selvstyre bør være mere motiveret til at løsne os fra gammeldags praksis og vise de danske myndigheder, at vi selv kan.
Det er ikke på sin plads, at tilslutte sig, at en dansk undervisningsminister får lov til at indføre regler i vort land uden at have de nødvendige forudsætninger.
Med disse bemærkninger, anbefaler jeg, at punktet bliver genstand for seriøs behandling i Udvalget for Kultur og Uddannelse inden andenbehandlingen.
Tlf. 299 34 61 11 / 34 62 52 - fax 299 32 62 35 Postboks 74, 3952 Ilulissat - tlf./ fax 299 94 47 53 |
Anthon Frederiksen UPA 2006-97-01
|
Ulloq 24 april 2006 |
Niuernermut aamma teknikkimut tunngasunik qaffasinnerusumik soraarummeernerit pillugit inuussutissarsititigut ilinniartunngorniarfinni ilinniartitaanermut inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarsinnaanissaanut peqqussutissamut aalajangiiffigisassatut siunnersuutip siullermeerneqarnera.
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu naalakkersuisoq)
Peqqussutissatut siunnersuut soqutigalugu Kattusseqatiigiit partiat sinnerlugu atuarsimavara imaattumillu oqaaseqarfigissallugu:
Peqqussutissatut siunnersuut ataatsimoortumik imaattumik oqaaseqarfigissuara;
Siullermilli erseqqissaatigissuara; Kattusseqatigiit partiani maleruangassanik nutarterinernut naleqqussaanernullu peqataarusukkatta, kisiannili aamma naalakkersuinikkut iluarsisariaqarluinnarsorisatsinnik naammattuungaqaraangatta, soorunami tunuarsimaarnata isumarput saqqummiuttaratsigu.
Maanna aamma pissutissaqarsorivungut taamaaliussalluta, tassa ukiuni makkunani Nunatta nammineernerulernissaa tamatsinnik eqqartorneqaannarani aamma tamatuminnga piviusunngortitsinissaq sulissutigineqarmat illersorneqartariaqarlunilu aamma inatsisiliornerup tungaatigut.
Taamaammat Kattusseqatigiit partiani isumaqarpugut anguniarlugulu; Nunatsinni inatsisiliornikkut naleqqussaanerit sapinngisamik aamma nammineerluta Nunatsinni pissutsinut piviusunut naapertuuttumik aalajangersaaffigisariaqarivut. Tassami oqartoqartaannarpoq; suut tamangajammik Danmark-imiit nunatsinnut allanngortippiarnagit nuuinnarneqartartut imaluunniit Danmark-imi pisunik ilaarsiinnarpallaartungut.
Maannakkut pisut eqqarsaatigalugit aamma inatsisiliorneq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut inatsisiliortarnerup tungaatigut annerusumik siuariaataasinnaasunik iliuuseqarnissaminnut tunuarsimaarpallaartutut namminnerlu qanoq iliuuseqanngippallaartutut nalilerneqartariaqarput. Tassa Danmark-imi inatsisit ilaat atuuttut peqqussutit aqqutigalugit Nunatsinnut tamakkuninnga atortuulersitsisarnerit ingerlatiinnarmatigik.
1979-imi Kalaallit Nunarput Namminersornerulersimavoq, ilaatigut København-imiit aalajangersaasarnerit qimanneqassammata ! Maanna ukiut 27-it qaangiutilerput Nunatsinni nammineerluta aalajangiisarnissatsinnik piumasaqarluta aalajangiisoqarneraniit. Kisianni Kattusseqatigiit partiani naammanginartinngilluinnakkatsinnik suli maannamut naalakkersuinikkut pisoqartuarpoq, tassalu Danmark-imi inatsit annerusumik Nunatsinnut naleqqussarnangit Nunatsinnut atortuulersinneqaannartarnerat nammineernerulernissatsinnik anguniagaqarnermut naapertuutinngimmat.
Peqqussutissatut siunnersuummi aalajangersakkani arlalinni Danmark-imi atuartitaanermut ministerip Nunatsinnut assigiinngitsutigut maleruangassaliornissaa siunnersuutigineqarpoq. Aap tuppallersaataasinnaavormi naalakkersuisut ilaatigut isumasiorneqartartussaammata, kisianni sooruna pisussaaffiit tamakku Nunatsinni naalakkersuisunit tamakkiisumik tingujumaneqanngitsut ?
Naalakkersuisut pisussaaffinnik tamakkuninnga tigusinissartik merserinerlugu ? imaluunniit suut pissutaappat ?
Isumaqarpunga ukiuni 2100-ukkunnut ikaarsaarnitsinni, minnerunngitsumillu nammineernerulernissatsinnik anguniangaqarnitsinni pissusitoqqaniit kaanngarniarnerusariaqartugut, uangullu nammineerluta sapinnginnerunerput aamma danskit oqartussaasuinut takutiinnarnagu uppernarsartariaqaripput !
Pissusissamisuunngilarmi dansk-it atuartitaanermut ministeriata Nunatsinni pissutsit tamakkiisumik ilisimasaqarfiginagit assigiinngitsutigut malittarissassaliortarnissaa akuersissutigineqassappat.
Taamatut oqaaseqarlunga suliassap aappassaanneerneqannginnerani kultur-eqarnermut ilinniartitaanermut ilisimatusarnermut ilageeqarnermullu ataatsimiititaliami sukumiisumik oqaluuserineqarnissaa inassutingaara.