Samling

FM 2006/97.1

25. april 2006

Juliane Henningsen

 

 

 

Beslutningsforslag om anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om de erhvervs­gymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

Som konsekvens af den danske gymnasiereform i forhold til de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, støtter Inuit Ataqatigiit loven om uddannelserne for ikrafttrædelse i Grønland. 

 

Begrundelsen herfor er således tilpasning af uddannelsesstrukturen og niveauerne mellem uddannelserne i vort land og Danmark.

 

I disse dage og år, hvor der arbejdes for øget selvstændighed i vort land, finder Inuit Ataqatigiit det blandt væsentligt, at erstatte strukturer, som vi har overtaget udefra, med vore egne strukturer, som vi selv har opbygget.

 

Derfor finder vi det meget glædeligt, at gymnasierne i vort land skal struktureres på nyt. Vi finder det fortrøstningsfuldt, at dette arbejde er planlagt til at blive implementeret i 2009.

 

Vi finder det i denne forbindelse væsentligt, at inddrage så mange aktører som muligt under gymnasiereformarbejdet, samt at dette arbejde skal være synlig, således at samfundet ikke går glip af dette arbejde.

 

Inuit Ataqatigiit finder det også vigtigt, at vor identitet og kultur i forbindelse med reformen også tydeliggøres.

 

Under reformen bør vi det grønlandske folk være udgangspunktet. I denne forbindelse skal det ikke betvivles, at kvaliteten og niveauet af uddannelserne skal være pejlemærker i forbindelse med synliggørelsen udadtil, og desuden mener vi, at ungdommen bør have stor viden om vor historie. De gymnasiale uddannelser skal overføre en åndelig rigdom og rigdom af viden til vore unge.

 

Med disse ord tiltræder vi anordningen, og specielt i forbindelse med højnelse af uddannelserne skal vi på nyt understrege, at vi finder det vigtigt, at tilpasse og forbedre de gymnasiale uddannelser i ethvert henseende med udgangspunkt i vort land, idet disse er retningsgivende for fremtiden. 

  

 

 

UPA 2006/97.1

25. april 2006

Juliane Henningsen

   

Niuernermut aamma teknikkimut tunngasunik qaffasinnerusumik soraarummeernerit pillugit inuussutissarsiutitigut ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitaanernut inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarsinnaanissaanut peqqussutissamut aalaja­ngiif­fi­gi­sassatut siunnersuut.

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

   

Niuernermut aamma teknikkimut tunngasunik qaffasinnerusumik soraarummeernerit pillugit inuussutissarsiutitigut ilinniarnertuunngorniarfinni Danmarkimi aaqqissuusseqqinnerup kingu­neri­saanik, ilinniartitaanernut inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilerneqarnissaa Inuit Ataqatigiit-nit akuersaarparput.

 

Tamatumunnga aamma pissutaarpiarmat ilinniartitaanerup qaffasissusaatigut nunatta aamma Danmarkimi qaffasissutsimut malinnaanissaa tamatuminngalu naleqqussaanissaq.

 

Ulluni ukiunilu makkunani nunatta namminiileriartornerani Inuit Ataqatigiit-nit pingaar­tilluinnakkatta ilagaat  periutsit avataaniit tiguinnarsimasagut nammineq pigisatsinnik ilusiler­sukkatsinnillu taarsersornissaat.

 

Taamaattumik assut nuannaarutigaarput nunatsinni ilinniarnertuunngorniarfiit aaqqis­suu­teq­qinneqalermata. Tamatuma suliarinera 2009-p tungaanut ingerlasussanngorlugu piffissaler­ne­qar­simasoq neriulluarfigeqaarput.

 

Tamatumani pingaartipparput susassaqartut sapinngisamik amerlasuut aaqqissuusseqqinnermut "gymnasiereformimut" peqataatinneqarnissaat saqqummialaartumillu suliap ingerlanera inuiaqa­ti­giinnit arajutsinneqarani ingerlanissaa.

 

Tassani Inuit Ataqatigiit pingaartipparput inuiattut kinaassuserput piorsarsimassuserpullu ersia­laarluni aaqqissuusseqqinnermi inissisimassasoq.

 

Kalaallit inuiaasugut aaqqissuusseqqinnermi aallaaviulluinnartariaqarpugut. Taamatullu sooru­nami ilinniartitaanikkut pitsaassuseq qaffasissuserlu avammut aamma nittarsaassinnaasarput nalerarineqassasoq qularnanngilaq, inuiattut oqaluttuarisaanerput annertuumik inuusuttut ilisi­masariaqaraat isumaqarpuguttaaq. Anersaakkut ilisimasaqassutsikkullu ilinniarner­tuun­ngor­niar­fik inuusuttortatsinnut pisuunngorsaataassaaq.

 

Taamatut oqaaseqarluta peqqussusiaq nutaaq akueraarput, taamatullu nunatsinni immikkut ilinniartitaanikkut qaffassaaniarnitsinni naqissuseqqissallutigu ilinniarnertuunngorniarfiit aalajangiisuulluinnartumik inissisimammata sutigut tamatigut nunatsinnut tulluussarlugillu pitsanngorsarnissaat pingaartikkatsigu.