Samling
Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form)
(Landsstyreformanden)
Begrundelse
Landsstyret har fra Justitsministeriet modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form) til udtalelse.
Lovforslaget med bemærkninger, og resumé af lovforslaget er omdelt til Landstinget.
Formålet med lovforslaget er, at Lovtidende fremover kun skal udgives i elektronisk form.
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af betænkning nr. 1464/2005 om Lovtidende i elektronisk form, som er afgivet af Udvalget om Elektronisk Lovtidende.
Lovtidendeloven er tillige gældende for Grønland. Rigsmyndighedernes lovgivning, der gælder for Grønland, skal således kundgøres i Lovtidende, og kundgørelsen er på samme måde som i Danmark en forudsætning for forskrifternes ikrafttræden for Grønland. En forskrifts optagelse i Lovtidende er således afgørende for ikrafttrædelse af lov og andre retsforskrifter, der er bindende for borgerne.
Efter de regler der gælder i dag, udgives Lovtidende i trykt form. En vedtagelse af lovforslaget vil betyde, at Lovtidende for eftertiden alene vil blive udgivet i elektronisk form. Retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende retsforskrifter vil således afhænge af den elektroniske kundgørelse. På baggrund heraf er det af stor betydning, at udgivelsen af Lovtidende elektronisk sker på en autoritativ og bevissikker måde.
I forlængelse heraf påpeges det, at det i forslaget er foreslået, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, idet loven først bør sættes i kraft, når de nødvendige udviklings- og etableringsforanstaltninger, herunder tilvejebringelse af den fornødne tekniske kapacitet og udvikling af det nødvendige edb-programmel, er gennemført.
Som det er i dag, udleverer Grønlands Hjemmestyre, på anmodning, kopi af rigsmyndighedernes lovgivning, der er gældende for Grønland, i papirform, eftersom dokumenterne ikke findes i elektronisk form. Udgivelsen af Lovtidende elektronisk vil betyde, at borgerne får adgang til Lovtidende på internettet. Efter vedtagelsen af lovforslaget vil Grønlands Hjemmestyre dog stadig, på anmodning, udlevere kopi i papirform.
Af bemærkningerne til forslaget fremgår det, at "Med hensyn til Grønland er det i betænkningen oplyst, at en opgørelse fra Grønlands Statistik viser, at 36 pct. af befolkningen over 15 år i Grønland havde adgang til internettet fra deres hjem eller arbejdsplads i 2001. Det er endvidere oplyst, at næsten alle grønlændere har adgang til et folkebibliotek, og at de fleste folkebiblioteker i Grønland stiller computer med adgang til internettet til rådighed for publikum. Udvalget har i lyset af, at internettet således er mindre udbredt i Grønland end Danmark, særligt forudsat, at de grønlandske folkebiblioteker, der ikke tilbyder internetadgang, på anden vis vil kunne være behjælpelige med at fremskaffe kundgjorte retsforskrifter.", jf. side 5, punkt 3.1.3.1, 6. afsnit.
Det bemærkes, at de seneste tal viser, at der i 2004 var 15.652 tilslutninger til internettet i Grønland, mod 7.344 i 2001, jf. Statistisk Årbog 2005. Dette tal indeholder dog formentlig alle tilslutninger, det vil sige inklusiv erhvervstilslutninger.
Lovforslaget skønnes ikke at være forbundet med økonomiske omkostninger for Grønlands Hjemmestyre.
Landsstyret er positivt stemt for lovforslaget. Landsstyret er også meget tilfreds med, at Lovtidende gøres direkte tilgængelig for offentligheden.
Jeg skal i øvrigt ikke kommentere lovforslaget nærmere, men henvise til lovforslaget med bemærkninger samt resumé.
På Landsstyrets vegne skal jeg således indstille, at Landstinget godkender, at det meddeles Justitsministeriet, at Grønlands Hjemmestyre tilslutter sig lovforslagets vedtagelse.
Med disse bemærkninger overlades lovforslaget til Landstingets velvillige behandling.
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna Naalakkersuisunit saqqummiunneqarpoq:
Lovtidendep aamma Ministerialtidendep naqiterneqartarnerinik inatsisip allannguutaanik inatsisissatut siunnersuummut (Lovtidende qarasaasiatigoortitatut) Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. (Naalakkersuisut siulittaasuat)
Tunngavilersuut
Naalakkersuisut Lovtidendep aamma Ministerialtidendep naqiterneqartarnerinik inatsisip allannguutaanik inatsit pillugu siunnersuut (Lovtidende qarasaasiatigoortumik) Inatsisinik atortitsinermut Ministeriaqarfimmit oqaaaseqaateqarfigeqqusaq tigunikuuaat.
Inatsisassatut siunnersuut oqaaseqaatinik ilaqartoq, kiisalu inatsisissatut siunnersuutip imaqarniliornera Inatsisartunut agguaanneqarpoq.
Inatsisissatut siunnersuummi siunissami Lovtidendep taamaallaat qarasaasiatigoortitatut saqqummiunneqartalernissaa siunertarineqarpoq.
Inatsimmik siunnersuutip suliarineqarneranut tunngavigineqarpoq isumaliutissiissut nr. 1464/2005 Udvalget om Elektronisk Lovtidende-mit (Lovtidende qarasaasiatigoortitat pillugu ataatsimiititaliaq) saqqummiunneqartoq.
Lovtidende pillugu inatsit aamma Kalaallit Nunaannut atuuppoq. Taamaalillutik naalagaaffimmi oqartussaasut inatsisiliaat Kalaallit Nunaannut atuuttut Lovtidendemi saqqummiunneqartartussaapput, peqqussusiallu Kalaallit Nunaani atortuulersinneqarnissaannut Danmarkimisuulli saqqummiussisarnernut tunngavigineqartut malinneqassapput. Peqqussusiap Lovtidendemi saqqummiunneqarnera inatsisit aamma inatsisitigut peqqussusiat allat atortuulersinneqarnerannut pingaaruteqartuuvoq, taakku innuttaasunut pituttuisuummata.
Maleruagassat ullumikkut atuuttut tunngavigalugit Lovtidende taamaallaat naqiteqarneqarluni saqqummiunneqartarpoq. Inatsisissatut siunnersuutip akuerineqarneratigut Lovtidende siunissami taamaallaat qaraasaasiakkut pissarsiarineqalersinnaassaaq. Taamaallillutik inatsisitigut peqqussusiat saqqummiunneqarneranni inatsisitigut sunniutaasussat taamaallaat qarasaasiatigut saqqummiussisarnermik tunngaveqalissapput. Tamanna tunngavigalugu pingaaruteqarluinnarpoq Lovtidendep akerlilerneqarsinnaanngitsumik aamma uppernarsaasinnaanermik qularnaarisinnaanermik qaraasaasiakkut saqqummiunneqartalernissaa.
Tamatuma malitsigisaanik oqaatigineqarpoq Inatsisinik atortitsinermut ministerip inatsisip qaqugu atortussanngortinneqarnissaa aalajangissagaa, inatsit ineriartortitsinermut aamma tunngaviliinissamut iliuuserisat pisariaqartut naammasseriarpata aatsaat atortussanngortinneqartariaqarmat, tamatumanittaaq qarasaasiakkut programminut teknikkikkut piginnaasaat aamma ineritinneqarnerat naammassisariaqarmata.
Qinnuteqartoqartillugu ullumikkut Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffimmi oqartussat inatsisiliaat Kalaallit Nunaannut atuuttut nuutinnerinik pappialanngorlugit tunniussisarput, tamakkua qarasaasiakkut nassaassaanngimmata. Lovtidendep qarasaasiatiguulerneratigut siunissami innuttaasunit internetsikkut pineqarsinnaalerneranik kinguneqartussaassaaq. Taamaattorli inatsisissatut siunnersuutip akuerineqareerneratigut pappialanngorlugit nuutinneqarnerisa Namminersornerullutik Oqartussanit suli tunniunneqarsinnaanerat periarfissaassaaq.
Siunnersuummut oqaaseqaatini atuarneqarsinnaavoq, "Kalaallit Nunaat eqqarsaatigalugu isumaliutissiissummi taaneqarpoq Kalaallit Nunaata Naatsorsueqqissaartarfiata naatsorsugaasa takutikkaat Kalaallit Nunaanni innuttaasut 15-ileereersimasut 36 pct.-ii angerlarsimaffimminniit imaluunniit suliffimminniit 2001-imi internettemut isersinnaalereersimasut. Aammattaaq taaneqarpoq, kalaallit tamangajammik atuagaateqarfinniit qarasaasiatigut iserfiginnissinnaasut, Kalaallit Nunaannilu atuagaateqarfiit amerlanersaat computerinik internettemut isissutaasinnaasunik atorniartartuminnut atugasseereersimasut. Ataatsimiititaliap taamaasilluni Kalaallit Nunaanni internettemut iserfiginnissinnaanerup Danmarkiminngarnit siammaassimannginnerunera tunngavigalugu immikkut naatsorsuutigaa Kalaallit Nunaanni atuagaateqarfiit internettemut isersinnaanermik neqeroorsinnaanngitsut allatut iliornikkut inatsisitigut peqqussusianik pissarsiniarnerni ikiuussinnaajumaartut.", takuuk qupp. 8, 3.1.3.1, imm. 6.
Maluginiarneqassaaq kisitsisit kingulliit tunngavigalugit 2004-mi Kalaallit Nunaanni 15.652-it internetsimut attavilerneqarsimammata, 2001-imi 7.344-llutik, Naatsorsueqqissaartarfimmi 2005-imi Ukiumoortumik kisitsisitigut paasissutissat naapertorlugit. Kisitsit taakkua qularnanngitsumik attaviliinnernut tamanut tunngassuteqarput, inuussutissarsiortunut attaviliinerit ilanngullugit.
Naatsorsuutigineqarpoq inatsisissatut siunnersuut Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanit akissaajaataassanngitsoq.
Naalakkersuisunit inatsisissatut siunnersuut iluarineqarpoq. Naalakkersuisuttaaq iluarisimaarpaat Lovtidende innuttaasunit toqqaannartumik pissarsiarineqalersinnaassammat.
Inatsisissatut siunnersuut annertunerusumik oqaaseqarfiginianngilara, taamaallaalli inatsisissatut siunnersuut nassuiaatitalik imaqarniliorneralu innersuussutigissallugit.
Naalakkersuisut sinnerlugit inassutigissavara inatsissatut siunnersuutip Namminersornerullutik Oqartussanit akuerineqarnissaanut Inatsisartut akuersissasut, tamannalu Inatsisinut atortitsinermut Ministereqarfimmut nalunaarutigineqassasoq.
Taamatut oqaaseqarlunga inatsisissatut siunnersuut suliarilluaqqullugu Inatsisartunut suliassanngortippara