Samling

UPA2005/21

                                                                                                                             18. APRIL 2005

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

(1. behandling)

Vi har efter drøftelse af forslaget i Siumut følgende bemærkninger:

Som landsstyremedlemmet siger i sit forelæggelsesnotat er det ikke første gang vi debatterer spørgsmål om boligstøtte og denne landstingsforordning efter den sidste ændring. Vi er i SIUMUT stadig af den overbevisning, at det er på høje tid at indføre en mere tidssvarende finansieringsform ved boligbyggeriet, og der skal ikke herske tvivl om, at vi vil forfølge dette mål som vi har gjort det de senere år, indtil målet er nået.                                                                                                       

Når ejere af BSU-huse gennem en sådan finansieringsreform får muligheden for at være med i en realkreditlignende finansiering med lavere renter, vil det for dem være som at komme ind i ”en ny verden”. Vi benytter denne lejlighed til ganske kort at minde om dette, ligesom det også blev gjort under drøftelsen under pkt. 26 af den politisk-økonomiske beretning.

Baggrunden for dette ændringsforslag til forordningen skal ses i den kraftige vækst i gældssætningen for ejere af BSU-huse, hvor man i dag er tæt er på de 140 mio. kr. En sådan udvikling må der findes en løsning på, hvorfor forordningen danner grundlaget for en løsning af det centrale problem.

En modernisering af forordningen har som grundlag en opdeling af tre befolkningsgrupper afhængig af deres skattepligtige årsindkomst.

Følgende punkter er de væsentligste ændringer ved moderniseringen af forordningen:

• En låntager med en årlig skattepligtig husstandsindkomst op til 128.000 kr. kan ansøge om fuldstændig eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld
• En låntager med en årlig skattepligtig husstandsindkomst på under 180.000 kr. kan ansøge om konvertering af forfaldne ydelser og restgæld til et rente- og afdragsfrit lån, der afskrives over lånets resterende løbetid
• En låntager med en årlig skattepligtig husstandsindkomst på over 180.000 kr. kan ansøge om omlægning af forfaldne ydelser og restgæld til et nyt lån, der tilpasses den enkelte låntagers mulighed for at forrente og afdrage lånet.

Med hensyn til de første mulighed anvender man samme fremgangsmåde som tidligere, og på baggrund af at der formentlig vil være interesse for at bruge denne fremgangsmåde vil vi anmode landstyret om at iværksætte en betydelig oplysningskampagne, således at muligheden for at blive gældfri kan udnyttes i videst muligt omfang.

For den anden mulighed gælder det, at lånet kan afskrives rente- og afdragsfrit over lånets resterende løbetid. Hvis låntager skulle ønske at sælge huset vil restgælden med denne model tilfalde landskassen.

Med den sidste model vil restgælden blive nedsat løbende i forhold til låntagers indkomst og betalingsevne.

Grundlaget for disse løsningsmodeller er det faktum, at landskassen ved udgangen af år 2003 havde udestående en gæld på alle BSU-huse på 876 mio. kr., hvoraf de 140 mio. kr. som sagt er forfalden gæld.

Vi er i Siumut meget tilfredse med landsstyrets foreslåede modernisering af forordningen, og vi vil gerne opfordre ejere af BSU-huse med vanskeligheder omkring deres afdrag til at benytte sig af de muligheder, som landsstyret her lægger op til.

Med disse bemærkninger vil vi udtrykke Siumut’s støtte til forslaget og vi skal anmode om at forslaget inden 2. behandlingen henvises til udvalget for boliger, infrastruktur og miljø.

Tak.

Per Rosing-Petersen

SIUMUT 

Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik  Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

( Ineqarnermut Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkeruisoq)

 

Siunnersuut taamatut qulequtalik Siumut-miit imatut oqaluuserereerlugu oqaaseqarfigissavarput.

 

Soorlu aamma Naalakkersuisuni Ilaasortap nammineq tunngavilersuinermini attoqillakka una Inatsisartut peqqussutaat siullermeerneqalinngilaq allangortinneqarneranik. Siumut-mi isumaqartuarpugut illuliornermi aningaasalersueriaatsimik nutaamik nuna tamakkerlugu atuuttussamik ullutsinnut naleqquttumik pilersitsisariaqalersugut tamannalu toqqammavigalugu ukiuni kingullerni pilersinneqarnissaa tikitserlugu uteqattaarutigiuarumaaratsigu Siumut-miit erseqqissaatigissavarput.

 

Tassuunakkummi BSU aqqutigalugu illuutillit nutaamik erniakinnerusumillu realkreditimut assigusumik aningaasalersueriaatsimik periarfissinneqarunik atuilerlutillu “silarsuaq nutaaq” iserfigissavaat. Tamanna naatsumik piffissaq iluatsillugu tikillatsialaaginnarparput, soorlu immikkoortoq 26-mi Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarummi tamanna aamma tikinneqartoq.

 

Peqqussutip uumap tunngavigaa ukiuni kingullerni aningaasalerueriaaseq BSU aqqutigalugu illuutillit akiitsuisa malunnaatilimmik annertusiartuinnarsimanerat maannakkullu miliuunit 140 tungaanut killinnikuullutik. Tamannalu ineriartorneq aaqqinneqartariaqarmat peqqussutip uumap ajornartorsiutip qitia annertuumik tunngavigaa.

 

Peqqussutissamik nutarteriarnermi tunngavigitinneqarpoq inoqutigiinni  ukiumut isertitaqqortussuseq aallaavigalugu pingasoqiusanngorlugit agguataarneqarneq.

Tassami peqqussutissap nutarterneqarnerani allannguutissai pingaarnerit pingasut ukuupput:

 

·        Ukiumut inoqutigiinni 128.000 koruunit angullugu akileraarutaasussanik isertitaqartartut isumakkeerinniffigineqarnissaanik qinnuteqarsinnaalissapput.

·        Ukiumut inoqutigiinni 180.000 koruunit angullugu akileraarutaasussanik isertitaqartartut piffissap sinnerani taarsigassarsiat erniaqanngitsumik akilersugassartaqanngitsumillu qinnuteqarsinnaalissapput

·        Ukiumut inoqutigiinni 180.000 koruuniniit sinnerlugillu akileraarutaasussanik isertitaqartartut akissarsiaannut naleqqussakkamik aaqqiiffigineqarnissaminnik qinnuteqarsinnaalissapput.

 

Siullermut atatillugu siornatigut periarfissiisimagaluarneq aallaavigalugu iliuuseqartoqaqqippoq, massakkullu periarfissiinermi Naalakkersuisut kaammattorusuppagut inoqutigiit paasillugu periarfissaq atorluarnissaa pisariaqarsorinarmat paasititsiniaaneq annertooq uani aamma toqqammavigineqartariaqartoq taamaasillutik isumakkeerinninnissamut periarfissaq atorluarniassammassuk.

 

Aappaanut tunngaviuvoq taarsigassanut piffissaritinneqartup iluani erniartaqanngittumik naafferaarnertaqanngitsumillu akiitsut nungukkiartoraarnissaat. Piffissallu iluani illugisaq tunerusulissagaluaraanni akiitsut sinneruttut Nunatta karsianut nakkartussanngorlugit qulakkeerneqarput.

 

Pingajuanni naggataanilu inoqutigiit akiitsullit inoqutigiit akiitsullit aningaasaqarnerannut naleqquttumik toqqammaveqarluni akiitsut sinneri annikilliartortinneqarnissaat.

 

Taamatullu aaqqiinermi toqqammavigineqarpoq Nunatta Karsiat ukioq 2003 naanerani BSU toqqammavigalugu illuutillit akiitsui 876 miliuunit koruuninik naleqarmata taakkunanngalu akilerneqarsimanngitsut taaneqareersutuut 140 miliuunit tungaanoorlutik.

 

Siumut-miit tamatut Naalakkersisut nutarteriarnerat annertuumik iluarisimaarparput BSU-lu aqqutigalugu illuutillit ajornartorsiortut periarfissaq una Naalakkersuisut saqqummiussaat atorluarlugu aaqqiiniarnisaannik kaammattorusuppagut.

 

Taamatut oqaaseqarluta Siumut-miit siunnersuut taperserlugu Ineqarnermut attaveqaqatigiinnermut avatangiisinullu ataatsimiititaliamut aappassaaneerneqannginnermini suliarisassanngortillugu innersuupparput.

 

Qujanaq.

 

Per Rosing-Petersen

Siumut